Provst Fenger protesterer mod "Don Juan".
Forfatteren mente endda, at et Præstekonvent havde godkendt Operaen.
I Aften har den danske Komponist August Ennas Opera "Don Juan" Premiere paa Det kgl. Teater, og "Holmens Provst", Hr. Mathias Fenger, har sørget for, at der bliver Sensation over Forestillingen. Provst Fenger skriver i Aftes i "Nationaltidende" bl. a.: "Er det virkelig sandt?" Hvilket? At Det kongelige Teater, vort Folks ypperste Scene, Fredag opfører en Opera, der behandler Don Juan Sagnet med en moderne Tintning - Hvor de af Helten forførte Kvinder forlader det Himmerig, hvortil de er blevet agtet værdige man maa dog tænke: efter at have angret deres Synd og blevet bestyrket i Tilliden til de ti Buds Guddommelighed og evige Gyldighed - forlader det, for ved deres Forsikring om, hvor høit de har elsket ham i deres Sanserus, og om, hvor elskelig han var og endnu er for dem - at faa ham frikendt for Dommeren, opnaar deres Hensigts Virkeliggørelse og skaffer ham Salighed.
Forudsat, at dette Referat i Deres ærede Blad er korrekt, hvor er det saa muligt, at Det kongelige Teater kan være bekendt at opføre et Stykke med en saadan Moral? Maaske er Musiken ypperlig og Udførelsen og hele Scenearrangementet bedaarende - saa meget desto farligere til at forfuske Tilskuernes moralske Begreber!
Hvor er det muligt?
Mon kristne Mennesker og sædelige Mennesker kan forsvare for deres Samvittighed og for det Eksempel, de derved giver, at overvære en Forestilling af den Art?"
Komponisten svarer paa Angrebet med følgende Udtalelser til "Politiken".
Hvis Provst Fenger endelig vil angribe, saa burde han have aabnet sine Øine noget før. Der har været nok af Lejligheder for ham til at sætte sig ind i min Operas Handling. Først og fremmest findes den fra Ende til anden i en Novelle af Johan Bojer, som jeg netop har taget den fra - den Novelle har eksisteret i over ti Aar, den er trykt i Oplag efter Oplag og oversat til mange fremmede Sprog, uden at Menneskene nogen Sinde har taget Forargelse af den, endsige søgt at forbyde den. Dernæst har Operaens Handling været gengivet i en Kronik i Politiken for 2 Aar siden.
Hvorfor har de Præster ikke lukket deres Øjne op før? Hvorfor kommer de farende i sidste Øieblik og søger at staa Teatrets store Arbejde - og mit Værk - tre Aars alvorligt Arbejde i Stykket? Hvad vil de sætte Lus i Skindpelsen paa Publikum for? Lad os dog blive fri for rene Narrestreger. Hvorfor kommer Provst Fenger her i sidste Øieblik og søger at skabe mig personligt? Der er Angreb nok alle Vegne fra skal jeg nu ogsaa have Præsterne paa Nakken. Præsterne, som netop i deres eget Konvent har godkendt Operaen!
Det viser sig dog at være en Misforstaaelse, at Det kgl. Teater skulde have forelagt Operaen for et Præstekonvent til Godkendelse.
Handlingen i Ennas Opera er iøvrigt følgende:
Den første Akt foregaar i Domkirken i Sevilla, hvor man straks præsenteres for Stykkets Helt og ligesom i Mozarts "Don Juan" for en Don Juan, der er i Færd med at forføre en Kvinde. Ofret er den skønne Nonne Agatha, den til Gud viede, som Don Juan netop derfor efterstræber med dobbelt Heftighed. Hans Sejr er let, Agatha falder ham hurtigt for Fode, og de aftaler at mødes, naar Messen er til Ende. Men den sorte Inkvisition griber dem paa fersk Gerning, Agatha føres til Baalet og Don Juan, som har søgt at forsvare hende mod Angriberne, saares. Hans Tanker forvirres, og han ser for sig et Ligtog, en Kiste fulgt af sortklædte kvinder: "Hvem er den Siæl, som nu har evig Fred?" spørger han. "Det er Don Juan Marana, som bæres til sit sidste Hvilested." Og Akten ender med Don Juans Død.
Den næste Akt foregaar foran Paradisets Port, hvor Don Juan skal stedes for Dommen. Erkeenglen Michael forbander ham, men Don Juan forsvarer sig selv og sine Gerninger: Hvorfor giorde Herren Jorden saa skøn og Kvinden saa dejlig, at Manden maatte miste sin Sans, naar han saa hende? Michael lader nu de Kvinder træde frem, som var Don Juans Ofre paa Jorden, at de selv kan anklage og dømme ham. Men i Stedet derfor gaar de i Forbøn for ham, saa snart de ser ham, selv Døden har ikke brudt hans Magt over dem. Men Michael lader ham føre til Helvede, hvorhen Kvinderne drager for at frelse ham. Don Juan gør Bod og vender sig mod Gud, og Operaen ender med Kvindernes Lovsang:
Don Juan, du er frelst!
For din Sjæl vi bad, og Englen hørte vore Bønner!
Provstens Protest vil det foreløbig næppe skade Tilløbet til den nye Opera.
(Holbæk Amts Venstreblad 17. april 1925)
Provst contra Musiker.
Holmens Provst, Dr. Fenger, kritiserer August Ennas ny Opera som umoralsk. - Operaen har Premiere i Aften.
Komponisten August Enna har i Aften Premiére paa Det kgl. Teater paa sin Opera: "Don Juan Marana".
Men før Tæppet endnu er gaaet op, og lader os se den verdenskendte Don Juan-Skikkelse i en dansk Kunstners Belysning, saa har Holmens Provst, Dr. theol. Fenger, været paa Krigsstien og søgt at flænge en Revne i Tæppet, for gennem den at pege paa Operaens Umoralitet i Handling, Tekst og Optrin.
Provstens Mening.
Provsten har især følt sig forarget over den Part af Operaens Handling, hvor der fortælles, hvorledes de af Don Juan forførte Kvinder forlader deres Himmel i det Øjeblik, Helten er stedet for sin Dommer, og ved deres Tilgivelse opnaar Saligheden for ham - et Motiv, der dog findes Paralleller til, blandt andet hos en saa lidt blasfemisk Digter som Paludan-Müller eller Nordmanden Johan Bojer, der har skrevet en kort Fortælling i Samlingen "Hvide Fugle" om samme Emne.
I sin Vrede for Provsten i Gaar i Nationaltidendes Aftenudgave frem mod et Angreb paa Operaen. "Mon kristne Mennesker og sædelige Mennesker kan forsvare for deres Samvittighed og for det Eksempel, de derved giver, at overvære en Forestilling af denne Art? Hvordan Teatrets Styrelse kan forsvare det - og hvem der bærer Ansvaret derfor skal jeg lade være usagt."
Komponistens Svar.
Politiken har spurgt August Enna, hvad han mener om dette Udfald. Og han svarer i sin Operas Aand:
Skulde det virkelig være en saa oprørsk Idé, min Opera er bygget over? Kvinderne, der stiger ned fra Saligheden og tilgiver Don Juan - naar hele Religionen jo netop er Tilgivelse! Jeg synes det er for galt, disse Præster med Deres Kirke og Deres Helligdom - hvad mener De? Hvis vi ikke skal tilgive, hvad er det saa, vi skal? - Hade, maaske? For mig staar Tilgivelsen som noget af det skønneste og højeste, der findes.
Provsten skulde holde sig til sin Kirke! Det kgl. Teaters Ledere er alle fine og kloge Folk. der godt véd, hvad de gor. Præstens Udtalelser er et Mistillidsvotum baade til dem og til Teatrets Kunstnere.
*
Nu har Præsten og Musikeren altsaa talt. I Aften bliver det Publikum, der kommer, ikke blot for at se gennem en Revne i Tæppet, men ogsaa for at høre, hvordan Operaen er. Thi derom vides der intet endnu hos Publikum, og baade dette og hint vil de vide at tage med ind i Bedømmelsen, naar Tæppet er gaaet ned for sidste Akt efter at have været trukket helt til Side og vist baade Handling og Optræden i fuldt og helt Lys.
(Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen 17. april 1925)
I B. T. 17. april 1925 udtalte pastor Vald. E. Brenk, Sundby Kirke at han ikke kunne "indse, at der er noget anstødeligt i Operaen - forudsat at disse Tanker er fremstillet paa en sømmelig Maade." Kirkeminister Dahl havde ikke sat sig ind i sagen.
Provst Fengers fordømmelse forhindrede ikke at der var udsolgt til premieren. Anmeldelserne var afdæmpede: Politikens musikkritiker og komponist Hugo Seligmann skrev bl.a.: ”Det, der rammer ham og her bringer ham til fald, er… at han aldrig har fået skolet sit talent. Nu som altid er han musikkens galning uden mål og med. En gøgler er han… lige så utæmmet hed han er, lige så utæmmet banal er han.”
Se endvidere indslaget om provst Fenger her på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar