Jens Berthelsen var født i Alstrup, Hjørring Amt som søn af en boelsmand. Han blev exam. jur. 1875, sagførerfuldmægtig 1875-1876 og 1869-1878 forpagter af hovedgården Kyø. I 1890 blev han ejer af Skalborg ved Allborg. Han var 1876-1901 folketingsmand for Venstre (Halvrimmerkredsen), 1897 repræsentant i Landbygningernes alm. Brandforsikring, medlem af Toldkommissionen 1895. I april 1889 blev folketingsmand Jens Berthelsen (72 stemmer) valgt til de jydske Landboforeninger mod Jens Busk (68 stemmer).
Før nekrologen fra 1925 nogle artikler før hans død:
Berthelsen-Kyø
Berthelsen-Kyø, hvis Billede Dag bringer, er nu bleven en nær Nabo til Aalborg, idet han har købt Gaarden Skalborg her oppe ved Nibevejen.
Jens Bertelsen er født oppe i den Valgkreds, som han nu i en Aarrække har repræsenteret. Han læste til dansk Jurist, tog Examen, var Fuldmægtig her oppe i Aalborg i nogen Tid, men slog sig saa paa Landvæsenet. Han forpagtede Grev Tramps Gaard Kyø, som han driver endnu.
Hans Valgkreds er en af Landets sikreste Venstrekredse. Der har aldrig været stærk Bevægelse i den; jævn og rolig og limfjordsagtig har den ligget og været parat til den, som Tilfældet spillede den i Hænderne. Den blev Bertelsens, fordi han var fra Kredsen, og han har til Dato ikke haft svære Kampe at bestaa deroppe.
Bertelsen er en mager, senet Skikkelse med stridt Haar. Han er ogsaa en strid Natur. Det bløde og bøjelige ligger ikke for ham. Der er en stille Fanatisme i ham, som er Bæreren af al hans Færd.
Det er ikke en Fanatisme, der begejstrer andre, heller ikke en, der selv er skabt af Begejstringen; den er at en egen lille Art, men derfor kraftig nok.
Bertelsen-Kyø er en af Frede Bojsens mest afgjorte Tilhængere. Han har gjort al dennes Politik, saa længe han har været med, uden at blinke. Vore Læsere ved, at han ogsaa i denne Samling har været med paa al mulig Sammensmeltning.
Hr. Bertelsen - Kyø har et Par Gange haft Skærsmydsler med "Amtstidende". Det har for Publikum maaske syntes mere tilfældigt, men det er det ikke.
Hr. Bertelsen er af "Stiftstidende"s hele Parti, den mest fanatiske i Kampen mod vor Politik.
(Aalborg Amtstidende 2. april 1891).
Berthelsen-Skalborgs første Vælgermøde.
De "fire" bliver til seks.
(Referat i "Samfundet".)
Folkethingsmand Berthelsen-Skalborg afholdt 2den Pinsedag sit første Vælgermøde i Halvrimmekredsen. Ca. 400 Mennesker var til Stede.
Folkethingsmanden mindede om, at han altid havde hævdet, at han vilde staa frit i de enkelte Spørgsmaal. Han vilde vælges som en fri Mand af fri Vælgere.
Det havde vist sig, at det Parti, der førte en saglig Forhandling, altid blev det stærkeste, at Venstre skulde søge at undgaa Kamp. og at. hvis denne blev paatvungen Venstre, den da ikke skulde føres ind paa Reformerne
Da Venstre-Reformpartiet dannedes, stod vi frit i de enkelte Sager. Der var ingen, som angreb de 9 Medlemmer der ikke stemte for de 40.000 Kr til Fæstningen, men det forekommer mig da, at Dagsordenen, vi stemte imod, som politisk Spørgsmaal betragtet, kun var som en Draabe Vand mod de 40.000 Ar. til Fæstningen.
Folkethingsmanden udtalte sig dernæst om Skattelovenes Behandling :
Efter min Opfattelse havde vi staaet bedst, hvis vi havde fortsat som hidtil, sendt Toldloven op, som vi tidligere havde gjort, og ladet Brændevinsloven ligge, indtil vi kunde naa at faa Toldloven i Fællesudvalg. Viste det sig da, at Landsthinget ikke vilde byde en antagelig Toldlov i Lighed med Folkethingets Forslag, da var det Tid at tage Brændevinsloven frem til Forkastelse.
Var nu Toldlovforslaget, som Folkethinget davde vedtaget det, en fordøjet Brændevinsskat værd? Dette Spørgsmaal, mener jeg, moa besvares bekræftende.
I Folkethingets Forslag var der foreslaaet Ophævelse af Toldsatser til et Beløb af godt 6 Mill Kr. og Nedsættelser til Beløb af 4 Mill Kr , saa hele Indtægtsnedgangen blev 10 Mill Kr. Derimod blev der foreslaaet Toldforhøjeiser for Vin paa Flasker fra 50 Øre til 2 Kr pr Pot - thi det var ikke, som man ynder at fremstille det, alene Brændevinsskatten, der søgtes forhøjet - , og for Vin i Fustager fra 10 til 20 Øre pr Pd.
Endvidere foretoges en stor Forhøjelse af Tolden paa Tobak, paa Silke og paa andre saakaldte Luksusartikler, saa at den samlede Fordøjelse ialt udgjorde ca 3½ Mill Kr , og den virkelige Nedsættelse paa hele Toldloven blev altsaa 6 a 7 Mill. Kr.
Men det havde desuden tidligere været Forudsætningen, at samtidig med at Brændevinsskatten forhøjedes, skulde der lægges en Stempelskat paa den Vin, der tilvirkes af Brændevin her i Landet; og var det sket, var man virkelig blevet enig om, at Statskassen kunde taale en mindre ukompenseret Nedgang i Toldindtægterne, samt at Hovedparten af Nedsættelserne paa Toldloven skulde dækkes gennem en Stempelskat paa indenlandsk Vin og gennem en forhøjet Brændevinsskat, da vilde den sidste ikke, som almindelig paastaaet, blive 4 Øre pr. Pægl, men kun 2 Øre pr. Pægl.
- Folkethingsmanden sluttede med at udtale:
Vi fire, der stemte imod Dagsordenen, stod ikke alene. Folkethingets Formand var med os, og Jungersen, der var fraværende, var ogsaa med os.
Det er ikke noget Princip, der skiller os fra Reformpartiets øvrige Medlemmer, men kun et taktisk Spørgsmaal.
En Ikke-Vælger traadte - efter Opfordring af Kredsens Vælgere - frem for at angribe Folkethingsmanden for hans Stilling til Dagsordenen.
Men "Ikke-Vælgeren" havde ikke synderligt Held med sig og gavnede i hvert Tilfælde ikke Folkethingsmandens Modstandere.
Mødet sluttede med et kraftigt besvaret Leve for Folketingsmanden.
(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 11. juni 1900).
Berthelsen tabte ved valget i april 1901.
Om J. Berthelsen (Skalborg),
der døde i Forgaars, 82 Aar gl., skriver "
Aalb. Stiftst." :
Berthelsen-Skalborg, som hans Navn blev i offentlig Omtale, levede i mange Aar her paa Egnen. Han var en Bondesøn fra Alstrup i Hjørring Amt, blev 1875 Eksam. juris og Sagførerfuldmægtig i Aalborg, men var samtidig Forpagter af Lerup Præstegaard, 1878-92 Forpagter paa Kyø og derefter i en Aarrække Ejer af Skalborggaard. Han var en dygtig Landmand og fik noget ud af sit Virke, bistaaet af en udmærket Hustru, der forlængst er død.
Han havde en anden stor Interesse, han blev Halvrimmenkredsens Folketingsmand 1876 og sad fast, oftest valgt uden Modkandidat; Berthelsen var moderat Venstremand, men brød med Bojsen 1894, da Forliget skulde sluttes, og meldte sig ind i Reformpartiet. Her var han og Jensen-Bælum blandt de fire Folketingsmænd, der i Anledning af Dagsordenen om Brændevinsskatten i Foraaret 1900 gik imod Partiet. Hans Modstandere i Kredsen benyttede denne Situation til at træde stærkt frem imod Berthelsen, og støttet af Vilh. Lassen besluttede man at opstille en Modkandidat af mere radikal Farve, og hertil udpegedes Gaardejer Carl Sørensen, Øland, som blev valgt.
Berthelsen udstykkede en Del af Skalborggaard og fortsatte Gaardens Drift, indtil han for en Del Aar siden solgte Ejendommen og bosatte sig i København, hvor en Datter har styret Huset og været sin Faders Opmuntring siden. En Søn er Ejer af Sohngaardsholm.
(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 9. december 1925).
Berthelsen solgte Skalborg i 1908. I den forbindelse havde han nogle kontroverser med karlene på grund af afregningen. Den i artiklen omtalte datter kan være Margrethe Sophie Berthelsen (1879-1955) som i 1902 blev gift med praktiserende læge på Frederiksberg Christian Frederik Neergaard (1868-?)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar