Man kan af menneskekærlighed ikke undlade at gøre høje ansvarlige opmærksom på at udenfor gården nr. 159 i Overgaden neden Vandet på Christianshavn i stedet for et forsvarligt bolværk som af den høje havnekommission er befalet, kun er ruiner af det forrige tilbage. Og disse er nu så svækkede at man næsten hele vejen kan se derigennem ned i kanalen. At sådanne huller er meget farlige, vil vist ingen modsige. For de er så store at et barn på 4 til 6 år kan plumpe derigennem, og da her desværre løber så mange små børn fra morgen til aften, så synes det en velgerning at stedet blev behørigt istandsat. Man vil ikke engang tale om opmudringsvæsenet, som lider stort tab ved sådanne gennemsigtige bolværker, da der hele tiden fra fortovet falder sand og jord ned, hvilket igen med stor bekostning må opmudres.
Endvidere er mellem Holmens Bro og Højbro på Slotspladsens side et bolværk ikke alene i yderst mådelige omstændigheder, men det mangler endog nogle og tredive fod af gelænderet, hvilket kan have meget skadelige følger. Den meget agtede og ærede havnekommission der altid har gjort sig fortjent ved dens vedkommende arbejder, håber man vil gunstigst forunde berørte steder et øjekast.
(Politivennen nr. 337. Løverdagen den 15de Juni 1822, s. 5442-5443).
Så vidt jeg kan regne ud, må det være omtrent her bolværket var lemfældigt. Nr 29 kan lige anes til venstre i billedet. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2017).

Ingen kommentarer:
Send en kommentar