Igaar aabnedes den Nye Holmens Broe for Passage. Som bekjendt har dens Bygning optaget omtrent halvtredie Aar. En Forandring i den oprindelige Plan (hvorefter Broen skulde have havt en mere lige Direction), saavelsom den ugunstige, sumpige Grund skulle have bidraget ikke ubetydeligt til at forsinke dette Arbeide, der er udført med en smagfuld Simpelhed og Soliditet, der gjør Constructeuren, Hr. Havnebygmester og Vandbygningsconstructeur Kolby, megen Ære. Broen er opført af hugne Granitstene med støbte Jernbuer- I Tirsdags behagede det H. M. Kongen at passere den aabnede Broe paa den første Jagt, som gik derigjennem. Efter gammel Skik erholdt Kudsken paa den første Vogn, som igaar kjørte over Broen, en Doceur af den tilstedeværende Conducteur.
(Kjøbenhavnsposten, den 27. september 1834)
Det var ikke i Tirsdags, men i Onsdags, at Hs. Maj. Kongen, efter endt Statsraad, behagede at tage Broen i Øiesyn; H. M. passerede ikke selv paa den første Jagt igjennem Broen; men saae den blive aabnet og det første Skib at passere igjennem den; hvornæst det behagede H. M. med sin adjudant at stige til Vogns og kjøre over Broen."
(Kjøbenhavnsposten den 29. september 1834. Uddrag)
Den nuværende Holmens Bro er fra 1954, og afløste Vilhelms Dahlerups, anlagt 1878.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar