Vesterbroes Morskabstheater. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Søndag agte Brødrene Price, efter tre Aars Fraværelse herfra, igjen at aabne deres Forestillinger paa Vesterbroes Morskabstheater, bestaaende af Liniedands og Pantomime. Det vil udentvivl interessere Publikum ved denne Leilighed at gjensee de tvende Sødskende, Josephine og Carl Winther, dder skulle have gjort betydelige Fremskridt i den acrobatiske Kunst. Deres Fader, Winther, der som Pierrot i Pantomimen saa heldigt traadte i sin Lærers Casortis Spor, er, som bekjendt, død paa Reisen, og remplaceres nu i hiin yndede Characteers Fremstiling af Hr. Adolph Price. Mimerne Rosa og Flora Price ville paa Søndag atter optræde i de af dem tilforn her med Bifald givne Hovedpartier i Balletten: "Flor o og Floretta", og til Slutningen opføres en af Selskabets yndede italienske Pantomimer: "Harlequin, mekanisk Statue."

(Kjøbenhavnsposten den 25. juli 1834)

Redacteurens Anmærkning.

Nutidens Vesterbrogade 52-62 var i 1740 samlet som én stor grund, hvor gæstgivergården ”Den hvide Svane” lå. Efter fraseparering af den østlige del, Vesterbrogade 52 i 1798, afhændede værtshusholder Strelow i 1800 bygningerne til en tøjfabrikant. I ”Den hvide Svanes” haver, vest for gæstgiverigården, indledte familien Price i sommeren 1801 sin teatervirksomhed i en mindre træpavillon. Succesen medførte en udvidelse af lokalet allerede året efter, således at det nu rummede scene, publikumsloge, seks små omklædningsrum, to billetkontorer, foruden ”gulvet”, som bar det pompøse navn ”Det danske National Sommer-Theater”. Senere kom andre forlystelser til, såsom fyrværkeri, karrusel, gynge og ballonopstigning. Denne tidlige teaterbygning overlevede Københavns bombardement i 1807, men blev på grund af brøstfærdighed allerede nedrevet i 1809. Samme år, købte hestehandler Lars Wulff ejendommen, den nuværende matr.nr. 27, og delte den i 1812 i to, hvoraf han selv beholdt den østlige halvdel af gæstgiverihaven, litra A – og solgte halvdelen med teaterhaven, litra B, til kammerråd Rothe.

Efter i nogle år at have haft teater længere ude ad Vesterbrogade, flyttede det Priceske selskab tilbage til udgangsstedet. Fru Prices nye ægtemand, berider Franz Kuhn, købte selv i 1816 den gamle morskabshave, nu matr.nr. 27B og desuden den nordfor liggende grund Gl. Kongevej 33, nu matr.nr. 88A. Her blev i vinteren 1816-17 opført det egentlige ”morskabsteater”. Bygningen udmærkede sig, skønt stadig kun af træ, ved sit maleriske ydre og et klassisk formsprog, herunder en reliefprydet trekantsgavl og en søjlebåret forhal, skønt ”relieffet” var malet og søjler af firkantede brædder. Hertil kom til højre for teatret, helt fremme ved gadelinjen, en mindre træbygning, der rummede et konditori. Som resultat af flere udvidelser kunne teatret i 1830 rumme hele 600 tilskuere. I 1845 bukkede det gamle teater under i konkurrencen med det nyåbnede Tivoli, og bygningen blev solgt på auktion for 4.500 rigsdaler. De nye ejere, vicebrandmajor J.H. Lytthans og murermester J.C.S. Berlin fik, trods demarkationsbestemmelserne lov til samme år, i 1845, at opføre to ens, grundmurede treetagers forhuse. 

Af disse to står det ene, Vesterbrogade 60 den dag i dag, mens huset Vesterbrogade 58 brændte og blev nedrevet før 1974. Grunden blev opdelt i de to matrikler, nr. 27 B 1 og 27 B 2 (= Vesterbrogade 60 med ny matr.nr. 1618).