Ved Holmens Bro mod Slotspladsen er bolværket så lavt at flere mennesker er forulykkede ved i mørke at gå ud i kanalen idet de har troet at gå over broen, hvilket sidste er forklaret af enkelte som har været så heldige at få øjeblikkelig hjælp. At denne livkostende fejltagelse også let kan finde sted, vil enhver kunne overbevise sig om ved fra slotspladsen at passere nævnte bro om aftenen, da lygterne på den anden side af kanalen synes at betegne stedet for overgangen, og skibsmasterne i mørke og tåge let kan antages for at være de opstående pæle ved broen. Har man nu storm, stærk regn eller snefog imod sig, og man derfor går ned nedbøjet hoved, vil ulykken meget let være sket.
Stadens høje ansvarshavende har også med sædvanlig omhu for indbyggernes sikkerhed nærmest ved broen ladet et rækværk opsætte lands med det lave bolværk, samt ladet det derværende slæbested indrettes således at nedgangen kan spærres, og dette fortjener virkelig påskønnelse. Men - man tilgiver indsenderen der ved et der på stedet forrige lørdag morgen indtruffet ulykkestilfælde er foranlediget til at fremsætte dette spørgsmål - er der også tilstrækkeligt sørget for at denne spærring altid sker? Sagen er af så stor vigtighed at man burde have den højst mulige vished herfor. Og skulle det in praxi være brugeligt at denne spærring overdrages besætningen på de fartøjer der ligger ved sæbestedet, da synes det dog virkelig som øvrighedens formål - at sikre medborgerne for at miste livet på en meget sørgelig måde, der bliver endnu sørgeligere ved de altid på rede hånd værende rygtesmedes virksomhed, hvorved næsten altid uforskyldt vanærende mistanke kastes på en sådan forulykket - ikke ganske er opnået. For næppe kan man således vente den herved så nødvendige nøjagtighed iagttaget selv om det under det allerstørste ansvar der dog kun lidt vil gavne den døde, var pålagt vedkommende tilsynsmand at våge herover. For ikke at tale om at det daglige tilsyn såvel tidligt som sent ville blive meget byrdefuldt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar