Jeg ynker inderlig Ders velædelheds lidelser der må leve i den forpestede dunstkreds som broen daglig udsender. Og jeg kan ikke andet end gøre Dem et forslag, eller om De vil, en bøn der i det mindste om dagen vil gøre Deres tilstand tålelig: Hav den godhed at lade Deres mandskab hver morgen så længe De ligger her, med en halv snes pøser vand afspøle broen! "Men det tilkommer jo ikke mig", vil De sige. Jeg svarer det påligger Dem ikke, men dersom De har sanser, så ville disse vist sige at det tilkommer Dem for Deres eget helbreds skyld, og vi københavnere ville velsigne Dem derfor. Og flere købere ville komme til Dem, som nu forjages af stank.
Den som skriver dette, er en mand der ikke uden den yderste væmmelse går over Holmensbro eller som den burde hedde Drækbroen. Han forundrer sig over at det svineri som finder sted der, kan tåles. For fra kongen til daglejeren må enhver som går over denne tilsølede bro, og som har øje og næse, tilstå at broens forfatning er en skændsel for en velbestyret stad. Han opfordrer enhver der har rejst til at erklære om der noget andet sted findes mage til en så æklende svinskhed på en offentlig bro, og til den ligegyldighed hvormed det tåles. Han har før offentligt et par gange skrevet derom, så at tingen ikke er ubekendt. Da imidlertid alt håb nu er forsvundet, til at se nogen forbedring iværksat fra deres side hvis pligt det var, tager han sin tilflugt til Deres velædelhed.
Vil De nu ikke hjæpe, så får det at bero indtil en Ramdohr eller anden tysker der efter et frugtløst befordringstog til det forjættede land, søger en lille regres hos en eller anden tysk forlægger ved atter at moreTyskland med karikaturer af vores latterligheder. Der vil man måske læse:
"Nichts ist lächerlicher, als einen aufgeblähten Däne, voll von der nun so stark eingerissenen affectivten Berachtung von allem was Deutsch ist, und von den Gedanken, wie glücklich, wie reich, wie schön sein elendes, armes, hässliches Dänemark, wie unvergleichligt und anmuthig seine sehr mittelmässige und gewiss sehr unsaubere Hauptstadt sey, mitten auf der Schandbühne dieser Stadt, der sogenannten Holmensbrücke zu begegnen. Da steht er mit seinem albernen Stolze, wie das Thier aif seinem Misthaufen! Meine Leser belieben sich eine Brücke vorzustellen, die von Morgen bis Mittag mit dem scheuslichsten von allem Unrath zollenhoch überladen ist. Aber nicht allein die Oberfläche, sondern alles, Balustrade, Pfeiler, Balanciers sin über und über besudelt. Und diese Brücke ist nicht etwa eine kleine unbedeutende Brücke in einer abgelegenen Gegend der Stadt, nein! es ist die zweite Hauptbrücke des grossen Kristiansburgs, eine Brücke mitten in der Stadt, die alles was mächtig, reich, schön und gesmackvoll, Könige, Prinzen, Prinzessinnen, Ministern, Millionaire, Magistratspersonen tagtäglig passiren müssen. Des mittags ist zwar der Koth von den vielen werthen Füssen weggetragen, aber der Stanck dauert noch weil die Aussenseite der Brücke nichts durch den Gang gewonnen hat.
Wie unsauber die Nazion ist, wird man beurtheilenkönnen, wenn man diese Brücke aufziehen, und dann die Hafenleute im fingerdicken Unrath hineingreiffen oder sogar auf die besudelten Balanciers herausgehen schaut, und wie phlegmatisch der Däne zugleich ist, nimmt sich davon ab, dass ich verschiedene vorgebens gefraft have: wem es denn eigentlich zukäme, dieses Unwesen zu steuern, der Hafenkommission, dem Magistrat, der Policey, oder wem sonsten? Kurz, der Schlendrian ist der Abgott der Dänen! u.s.w., u.s.w."
Et sådant maleri, i en Beschreibung Reise, Journal eller Durchflüge, vil måske gøre hvad anmelderen ikke kan. Det er også i denne henseende han har sat det her på tysk efter evne, for at stille det i øjnene på en sådan galdesyg tysker hvis han muligt kunne få i sinde at kigge i et dansk blad.
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1912-1916)
Den som skriver dette, er en mand der ikke uden den yderste væmmelse går over Holmensbro eller som den burde hedde Drækbroen. Han forundrer sig over at det svineri som finder sted der, kan tåles. For fra kongen til daglejeren må enhver som går over denne tilsølede bro, og som har øje og næse, tilstå at broens forfatning er en skændsel for en velbestyret stad. Han opfordrer enhver der har rejst til at erklære om der noget andet sted findes mage til en så æklende svinskhed på en offentlig bro, og til den ligegyldighed hvormed det tåles. Han har før offentligt et par gange skrevet derom, så at tingen ikke er ubekendt. Da imidlertid alt håb nu er forsvundet, til at se nogen forbedring iværksat fra deres side hvis pligt det var, tager han sin tilflugt til Deres velædelhed.
Vil De nu ikke hjæpe, så får det at bero indtil en Ramdohr eller anden tysker der efter et frugtløst befordringstog til det forjættede land, søger en lille regres hos en eller anden tysk forlægger ved atter at moreTyskland med karikaturer af vores latterligheder. Der vil man måske læse:
"Nichts ist lächerlicher, als einen aufgeblähten Däne, voll von der nun so stark eingerissenen affectivten Berachtung von allem was Deutsch ist, und von den Gedanken, wie glücklich, wie reich, wie schön sein elendes, armes, hässliches Dänemark, wie unvergleichligt und anmuthig seine sehr mittelmässige und gewiss sehr unsaubere Hauptstadt sey, mitten auf der Schandbühne dieser Stadt, der sogenannten Holmensbrücke zu begegnen. Da steht er mit seinem albernen Stolze, wie das Thier aif seinem Misthaufen! Meine Leser belieben sich eine Brücke vorzustellen, die von Morgen bis Mittag mit dem scheuslichsten von allem Unrath zollenhoch überladen ist. Aber nicht allein die Oberfläche, sondern alles, Balustrade, Pfeiler, Balanciers sin über und über besudelt. Und diese Brücke ist nicht etwa eine kleine unbedeutende Brücke in einer abgelegenen Gegend der Stadt, nein! es ist die zweite Hauptbrücke des grossen Kristiansburgs, eine Brücke mitten in der Stadt, die alles was mächtig, reich, schön und gesmackvoll, Könige, Prinzen, Prinzessinnen, Ministern, Millionaire, Magistratspersonen tagtäglig passiren müssen. Des mittags ist zwar der Koth von den vielen werthen Füssen weggetragen, aber der Stanck dauert noch weil die Aussenseite der Brücke nichts durch den Gang gewonnen hat.
Wie unsauber die Nazion ist, wird man beurtheilenkönnen, wenn man diese Brücke aufziehen, und dann die Hafenleute im fingerdicken Unrath hineingreiffen oder sogar auf die besudelten Balanciers herausgehen schaut, und wie phlegmatisch der Däne zugleich ist, nimmt sich davon ab, dass ich verschiedene vorgebens gefraft have: wem es denn eigentlich zukäme, dieses Unwesen zu steuern, der Hafenkommission, dem Magistrat, der Policey, oder wem sonsten? Kurz, der Schlendrian ist der Abgott der Dänen! u.s.w., u.s.w."
Et sådant maleri, i en Beschreibung Reise, Journal eller Durchflüge, vil måske gøre hvad anmelderen ikke kan. Det er også i denne henseende han har sat det her på tysk efter evne, for at stille det i øjnene på en sådan galdesyg tysker hvis han muligt kunne få i sinde at kigge i et dansk blad.
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1912-1916)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar