Hertugdømmet Slesvig. "B. T." har modtaget følgende Brev fra Mellemslesvig, dateret den 12. Oktbr. Igaar er der i Aabenraa forefaldet en Begivenhed, der vil give de tydske Blade Stof til stort Brouteri; der er nemlig blevet foretaget en Afstemning, om Skolesproget i Byens Skoler skal vedblive at være Dansk eller forandres til Tydsk, og de Tydsksindede fik Majoriteten. Allerede for lang Tid siden havde Byens tydsksindede Parti til Civilkommissærerne indgivet en Petition, hvori de androge paa denne Forandring. Hidtil havde man ikke hørt om noget Resultat af dette Skridt, men iforgaars bleve Byens Indvaanere ganske uventet - idetmindste hvad de Dansksindede angaaer - anmodede om, den næstfølgende Dags Morgen at indfinde sig paa Raadstuen, for at afstemme om Skolesproget. Det falder strax i Øjnene, at denne korte Indvarsling har været et velberegnet Koup for at overraske de dansksindede Borgere; thi at de tydske Ledere have været bekjendte med Sagen for, kan der ingen Tvivl være om. I ethvert Tilfælde havde det alene Rigtige været, ved denne Lejlighed som andre lignende, at bekjendtgjøre Terminen for Afstemningen idetmindste otte Dage i Forvejen. Men saaledes som det skete, at Mange først hen imod Aften fik Bud om at Møde den næste Dags Morgen, ja Folk fra Byens Landsogn endog forst samme Morgen da Afstemningen skulde foretages, og Andre slet ingen Indbydelse, maatte naturligvis Mangfoldige være forhindrede i at indfinde sig, og det maatte efter Omstændighedernes Natur være de Dansksindede, som denne Skjæbne maatte ramme. - Allerede Klokken 8 1/4 aabnede Amtmand Jürgensen Forretningen ved i en tydsk Tale at underrette de Forsamlede om, at Civilkommissærerne med Hensyn til den omtalte Petitton havde paalagt Skolekollegiet at foranstalte en almindelig Afstemning, om Skolesproget for Fremtiden skulde være Dansk eller Tydsk; han fremhævede med meget Eftertryk, at Afstemningen jo ikke maatte betragtes som et politisk Foretagende men at den var af ren praktisk Betydning, der imidlertid var meget stor, da det gjaldt em intet Mindre, end om vore Børn skulde blive delagtige i tydsk Kultur og "Sittlichkeit" eller ikke; han tilføjede, at hvis Afstemningens Resultat skulde blive det danske Undervisningssprogs Bibeholdelse, saa skulde der dog blive givet de selvsamme Timer tydsk Undervisning som nu, medens i modsat Tilfælde, naar Afstemningen førte til tydsk Skolesprog, skulde der gives ugenlige Timer dansk Undervisning. Efter dette tydske Foredrag resumerede Amtmanden dets Indhold i Korthed paa Dansk, og kom ved denne Lejlighed til af afgive en Erklæring, som der ikke noksom kan lægges Mærke til. Da han nemlig talte om, at der, hvis ogsaa Skolesproget skulde blive Tydsk, dog vilde blive givet nogle Timer i Ugen Undervisning i Dansk, tilføjede han: "Det vil sige i det danske Skriftsprog, thi den danske Dialekt kan læres paa Gaden." Der ligger en overraskende Aabenhjertighed og Naivitet i denne Udtalelse. En mere uforbeholden Tilstaaelse af, at Folkesproget er Dansk, kan hverken ønskes eller gives, og at aflægge en saadan Tilstaaelse i det Øjeblik, da man vil lade afstemme om Indførelsen af tydsk Skolesprog i Almueskolerne, fortjener særlig at beundres. - Efterat Amtmanden havde endt sin Tale, begyndte Afstemningen og fortsattes med stor Hurtighed. Fra tydsk Side blev strax en stor Mængde Fruentimmer indført til Afstemning, og mange hentede ud af deres Boliger fra alle Byens Kanter: der var mødt Alt og samlet Alt, hvad der sværmer for og finder sin Fordel ved at udgive sig for Tydsk, og saaledes blev det endelige Resultat, at 412 stemte for Indførelsen af tydsk Skolesprog, 204 for Bibeholdelsen af det danske Undervisningssprog.
Man vilde imidlertid tage højligen fejl, dersom man vilde anse disse Talstørrelsers Forhold for det virkelige Udtryk af vor Befolknings Ønske i den omhandlede Sag. Vor Byes rigelig 5000 Indvaanere kunne antages at udgjøre c. 1000 Familier, der maa altsaa ogsaa være omtrent 1000 Stemmeberettigede; men da ikkun 676 have afgivet deres Stemme, have c. 324 ikke stemt. Af det tydske Parti manglede sikkerligen ikke een stemmeberettiget Sjæl; for dets Tilhængere vare alle Omstændigheder saa gunstige som kun tænkes kan; Intet var at riskere, alle Midler vare bragte til Anvendelse. Afstemningen var snildt anordnet og blev ledet ganske i deres Favør. Den danske Befolkning derimod befandt sig i den allerugunstigste Stilling; overrasket ved Sagens uventede og uforsvarlig pludselige Fremstilling og Afgjørelse, trykket fra alle Sider og Kanter og bunden ved utallige Hensyn til Nutid og Fremtid, maa man endnu undres over, at saamange Stemmegivende mødte og stemte, - og man er fuldkommen berettiget til at paastaa, at de rigeligt 300 Stemmer, der ikke bleve afgivne, vilde være faldne paa dansk Side, naar Intet havde bundet og trykket den frie Stemmeytring, og Alting var bleven foranstaltet saaledes, som det burde være skeet. Der kan endnu tilføjes, at al Kontrol ved Afstemningen var udelukket: ingen Oplæsning af hvert enkelt Votum efter dets Angivelse fandt Sted, hele Forretningens Ledelse var udelukkende i Tydsk-sindedes Hænder, og da enhver Tilstedeværende fik Tilhold om, strax at begive sig bort efterat have stemt - naturligvis for at gjøre Plads for Andre - , kunde Ingen forblive i Salen og følge Afstemningens Gang fra Begyndelse til Ende.
En meget forargelig og forstyrrende Scene blev opført af en fremmed Skrædersvend, der arbejder her i Byen. Midt under Forretningen trængte han sig hen til Bordet, for hvilket ve Afstemmende mødte, og fremførte den aldeles usandfærdige Paastand, at Boghandler Sørensen gav Enhver 24 Skilling, der vilde stemme for dansk Undervisningssprog. Som en aldeles Ubeføjet, burde Mennesket strax af Politiet være ført ud af Salen, men hans Angivelse blev af hans Ligesindede hilset med Bravo- og Hurraraab, og der blev skreget efter Sørensen. Denne, der befandt sig i et tilstødende Værelse, traadte, saasnart han erfarede Anledningen til Spektaklet, ind i Salen og gik hen til Afstemningsbordet, hvor han erklærede højt og lydeligt, at Skrædersvendens Udsagn var en grov Usandhed, og forlangte, at Sagen maatte blive retslig undersøgt og han, der foer med Usandhed, behørig afstraffet. Borgmesteren lovede, at Sagen skulde komme til retslig Undersøgelse og Paakjendelse. Dermed var dette Intermezzo til Ende, men dets Indvirkning paa de Tilstedeværende var ogsaa til de Tydsksindedes Fordel; thi ikke faa Dansksindede forlode Salen da Tumulten begyndte, for ikke paa den ene eller anden Maade at komme i Ulejlighed.
Ligesaa hastig som Afstemningen blev sat i Scene, ligesaa hurtigt vil man nu nok sørge for at faa det naturlige Sprogforhold indført i Skolerne, saasnart Civilkommissærerne have sanktioneret, hvad Majoriteten ved Afstemningen har vedtaget, og denne Sanktion vil sikkerligen ikke længe lade vente paa sig.
(Ribe Stifts-Tidende 18. oktober 1864).
Den omtalte afstemning blev fx omtalt i Allgemeine Zeitung den 18. oktober 1864. Ved afstemningen i 1920 var der tysk flertal i købstæderne Aabenraa (2224 danske, 2725 tyske), Tønder (761 danske, 2504 tyske) og Sønderborg (2029 danske, 2601 tyske) samt landdistrikter som bl.a. Højer (219 danske, 581 tyske) og Tinglev (448 danske, 582 tyske). Haderslev var den eneste købstad med dansk flertal (5209 danske, 3275 tyske).
I "Nordslesvigsk Tidende" af 13de ds. skrives fra Haderslev: I Eftermiddag begynder vor lærde Skoles Vinterhalvaar. - Den nye Skolebygning, der hidtil har været afbenyttet som Lazareth, er nu i den nævnte Anledning rømmet og tagen i Brug af de nye Lærere med deres 110 nye Lærlinge, "der for Fremtiden ikke efter dansk (?) Methode skulle lære Ramsen udenad, men efter den tydske Methode oplæres til selvtænkende Mænd. Der vil forøvrigt med Underviisningen blive taget et saadant Hensyn til det danske Sprog, som de nordschleswigske (sic!) Forhold udkræve".
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 18. oktober 1864).
Fra Fredericia Egnen skrives til "B. T.": Man skulde tro, at Indkvarteringstrykket i vor Egn efterhaanden vilde formindskes, men dette er desværre langtfra Tilfældet. Leverancerne til Magasinerne ere siden sidste Vaabenhvile stegne til det Dobbelte, i flere Retninger til det Tredobbelte, og nu, da alt Forraad er opspist, have mange Sogne for ublue Priser maattet indkjøbe, hvad de ikke havde. Her er den ærede Forplejningskommission i Kolding kommen Beboerne til Hjælp ved at overlade dem Havre til den meget lempelige Pris af c. 5 Rd. 3 Mk. pr. Tvnde eller 3½ sk pr. Pd. (den har ellers til almindelig Hold her i Egnen kun kostet 3 Rd. 2 Mk. a 4 Rd. pr. Tønde). At mange Sogne, ja saa godt som alle uden Undtagelse, ere komne i svære Restancer med Leveringerne, ligger i Sagens Natur - og dog maa Alt inden kort Tid præsteres, ellers trues der med militær Exekution. Ingen maa tro, at Tropperne nøjes med, hvad der leveres fra Magasinerne; i Husene er der desuden siden 26. Juni rekvireret alle mulige Gjenstande, saasom Æg, Smør, Kyllinger, Ænder, Høns, alle Slags Grøntsager, Kartofler, Mælk, Flode, Sukker, Kaffe, The osv., og paa sine Steder er det med disse Rekvisitioner gaaet til Aderligheder, der grændse til det Utrolige medens mange Officerer, navnlig af de østerrigske Tropper, have i dette Stykke som i Alt vist en Humanitet, man i høj Grad maa agte. I den senere Tid gaaer det ud over Hønsehusene og Kartoffelmarkerne - ja af denne sidste Rodfrugt beholde vi Intet for Vinteren. Hertil komme nu de vedvarende Ægtkjørsler, trekkende ril enhver Tid for Landmanden, men dobbelt troklende under en vanskelig og besværlig Høst som iaar. Det hændes ikke saa sjeldent, at naar en Mand er lige ved at kjøre sit Korn ind og vil benytte den enkelte Dags Tørvejr med det Par Heste, han endnu har tilbage kommer en Underofficer farende frem med det lidet glædelige Tilraab: "gleich aufpannenk" Af alt dette ville Øboerne kunne skjønne, hvor ilde vi ere farne, og hvor lykkelige de ere imod os, der daglig pines af et Tryk hvorpaa vi endnu ikke se Ende.
(Ribe Stifts-Tidende 19. september 1864).
Flere af de i den sidste Tid afskedigede danske Præster i Nordslesvig er det blevet forbudt at holde Afskedsprædiken, mens de forlade deres Menigheder. Dette er ibl. A. Tilfældet med den i Engsted Sogn, Apenrade Amt, ansatte Pastor Poulsen, som endog fra den nye slesvigholstenske Amtmand Jürgensen i Apenrade fik et bestemt Forbud imod at gaae rundt til sine Sognefolk for at tage Afsked, ligesom der fra Gensd'armeriets Side blev holdt et stadigt Tilsyn med Præsten for at paasee, at han ikke overtraadte det ham givne Forbud. Bønderne i Ensted Sogn, der med Undtagelse af en i Sognet bosiddende tydsksindet Bonde, en Broder til Amtmand Jürgensen, stode paa en særdeles god Fod med deres Præst og i høi Grad beklagede denne Afskedigelse, lode sig imidlertid ikke skræmme af Gensdarmerne, men indfandt sig talrigt i Præstegaarden for at tage Afsked med Pastor Poulsen, ligesom de ved hans Afreise paa forskjellige Maader lagde deres Hengivenhed for ham for Dagen. (S. BI.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar