Fattigbyrden voxer paa de fleste Steder her i Landet i en saa foruroligende Grad, at det vistnok er paa høie Tid for ramme Alvor at tænke over Midlerne til dens Lettelse eller ialtfald at forhindre dens videre Stigning. Sogne-Sparekasser i Forbindelse med Sygekasser ere prøvede og ufejlbarligt f hensigtsmæssige Midler til Vækkelse af Sparsommelighedssandsen hos Tyende- og Arbeiderklassen og det maae ansees for en sand Velgjerning, ogsaa fra Sædelighedens og Moralitetens Standpunkt, om de kunde vinde meer almindelig Udbredelse og blive frugtbringende Gjemmesteder for de mange Smaasummer, som letsindigt bortødsles i Kipper og Krohuse, ved Flaske og Kort. - I Erkjendelsen af det Gavnlige i Oprettelsen af nævnte Kasser, have flere agtede Mænd i Gunderup Pastorat ved Aalborg, if. "Aalb. Av.", sluttet sig sammen for at fremme et saadant Foretagende, have forfattet Love til Drøftelse ved en Generalforsamling af Kommunens Beboere, som agtes snarest sammenkaldte. - Iligemaade have samme Mænd, grundet paa Samstemning hos flere af Kommunens Beboere indbudt til en Forening, hvor den saa lidet tidssvarende Skik, eller rettere Uskik: at holde store Begravelsesgilder, agtes hævet. At det strider imod Sømmelighed og Velanstændighed, at Sørgehusene efter den Afdødes Jordfæstelse fyldes med Gjæster, der ofte flere Dage i Rad tilbringe Tiden med overdaadige Nydelser, Kortspil eller deslige, vil Enhver, som ikke er hildet i Fordomme, indsee. Ogsaa af Hensyn til de Udgifler, der ere fornødne med disse saakaldte "hæderlige Begravelser", burde disse banlyses; thi det er vel ikke uden Exempel i vore Dage, hvad Holberg i sin Tid skrev, at "mangen en Enke ofrer saa Meget paa at give sin afdøde Mand en hæderlig Begravelse, at hun ikke har Noget tilbage at føre et hæderligt Levnet for."
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 12. april 1869).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar