Kriminalretten har i Fredags paakendt en Sag, hvis Enkeltheder er følgende: Barnet Ane Marie Larsen var født den 17de Februar 1867 udenfor Ægteskab af Tjenestepige Laurine Nielsen Larsen og blev den lste September f. A. af Moderen sat i Pleje hos en i Adelgade boende Kone, Ane Margrethe Andersdatter eller Andersen, Arbejdsmand Svendsens Hustru. Den 30te Oktober f. A. afgik Barnet ved Døden, og da Kommunelægen, der blev tilkaldt for at udstede Dødsattesten, fandt Omstændighederne mistænkelige, henledede han Politidirectørens Opmærksomhed paa det Ønskelige i en Undersøgelse af Plejemoderens Forhold overfor Barnet. Dettes Lig blev derefter underkastet en legal Sektion, hvorved det godtgjortes, at der paa dets Legeme fandtes en betydelig Mængde Saar, der antoges at være fremkomne ved en aldeles sædvanlig Hudsygdom, der som Følge af slet behandling og Mangel paa Pleje efterhaanden havde udbredt sig over en stor Del af Legemet, samt desuden talrige kirsebærrøde Striber, der navnlig paa Bagfladerne af Laarene og ned imod Knæhasene var saa tætsiddende, at de tildels dækkede og krydsede hverandre, og disse Striber skønnedes at være Følger af Slag med et Redskab som et kantet Fiskeben eller flækket Spanskrør. Da Tiltalte Svendsens Hustru modtog Barnet i Pleje, var det i det Hele sundt og livligt uden andre Tegn paa Sygelighed end nogle Saar i Hovedbunden. For at rense Barnets Hoved indgned hun dets Hovedbund med grøn Sæbe og børstede det derefter i nogle Minutter med en Klædebørste, saa at Sæben stod i Skum, en Fremgangsmaade, der efter Lægeskønnet maa have været saa smertefuld, at den falder ind under Begrebet Mishandling. Derhos har Tiltalte hyppig revset Barnet ved at slaa det, dels med den bare Haand, dels med et Spanskrør, og hermed vedblev hun, efter at Barnet var blevet saa sygt, at det trængte til Lægebehandling, ja endog Dagen før det døde, bibragte hun det 3-4 kraftige Slag med Spanskrøret over de blottede Laar; uagtet hun den Gang vidste, at Barnet var livsfarlig sygt, og uagtet de Legemsdele, hvorpaa hun slog, var fulde af Saar og Bylder. Nogle Dage forinden, nemlig den 26de Oktober, bandt hun med et tyndt Reb Barnet til kakkelovnen, som, efter hvad Tiltalte har paastaaet, kun var lunken, og lod det staa i denne Stilling i et Kvarters Tid for at forhindre Barnet fra at bemægtige sig Noget under hendes Fraværelse. Endvidere havde hun gjort sig skyldig i at lade Barnet mangle den tilbørlige Pleje, som hun maatte kunne indse, at dets fremadskridende Sygdom udkrævede, og ved at undlade endog at tilkalde nogen Læge før dets Død. Hvad Barnets Moder angaar, da var hun vel den 20de Oktober, da Plejemoderen henvendte sig til hende, enig i, at der skaffedes Lægehjælp til Barnet, men da hun fik at vide, at hun skulde udlevere sin Skudsmaalsbog *), vægrede hun sig herved, fordi hun da maatte forlange Bogen af Herskabet og derved lod dette erfare, at hun havde et uægte Barn; hun blev derfor enig med tiltalte Svendsen om, at denne skulde indskrænke sig til at anvende nogle af. Sidstnævnte angivne Midler. End ikke senere, efter at hun havde faaet Formodning om, at Barnet var i Livsfare, gjorde hun nogle Skridt for at bringe en Læge til Stede, fordi hun antog, at dette ikke vilde nytte; hun skønnedes derfor at have været medvirkende Aarsag til Barnets Død. De Tiltalte, der er i en Alder af 29 Aar, dømtes efter Straffeloven, Svendsen efter §§ 198 og 202 sidste Led, og Larsen ester §198, og Straffen fastsattes for Førstnævntes til Forbedringshusarbejde i ét Aar, for Sidstnævnte til Fængsel paa Vand og Brød i 5 Gange 5 Dage.
*) Vi gad vidst, hvilken Læge eller Fattigforstander der var forlangt en Skudsmaalsbog, forinden der blev givet Hjælp til et dødssygt Barn. Red.
(Socialisten 24. maj 1873).
Højesteret. Dom i Sagen Nr. 140. 1873.
(Afsagt den 8 October 1873).
Et Fruentimmer anset efter Strfl. § 198 for under hendes Barns Sygdom, der endte med dets Død, efter Aftale med Barnets Plejemoder at have undladt at skaffe Barnet Lægehjælp, skjønt hun ansaa saadan for nødvendig. Plejemoderen straffet efter Strfl. § 198 og § 202 Led 2.
Criminal og Politirettens Dom af 20 Maj 1873 er saalydende:
Under nærværende, mod Tiltalte Ane Margrete Andersdatter eller Andersen, Svendsens Hustru, for at have mishandlet sit Plejebarn og foranlediget dets Død og mod Tiltalte Laurine Nielsine Larsen for at have været Medaarsag til sit Barns Død anlagte Sag sigtes de som skyldige i bemeldte strafbare Forhold med Hensyn til Sidstnævntes d. 17 Februar 1867 udenfor Ægteskab fødte og d. 30 October forrige Aar ved Døden afgangne Barn Ane Marie Larsen.
Dette Barn havde Tiltalte Laurine Larsen sat i Pleje hos Tiltalte Svendsens Hustru d. 1 September forrige Aar, og hos denne forblev det indtil dets Ded.
Af de Barnets Lig obducerende Læger fandtes paa dets Legeme en betydelig Mængde Saar formentligen fremkomne ved en aldeles sædvanlig Hudsygdom, der som Følge af en slet Behandling og Mangel paa Pleje efterhaanden havde udbredt sig over en stor Del af Legemet, samt desuden talrige kirsebærrøde Striber, navnlig paa Underextremiteterne, hvilke paa Bagfladerne af Laarene og ned mod Knæhaserne vare saa tætsiddende, at de tildels dækkede og krydsede hverandre, og efter bemeldte Lægers Skjøn vare de omtalte Striber Følger af Slag med et Redskab som et kantet Fiskeben eller et flækket Spanskrør.
Af de foreliggende Oplysninger ses, at Tiltalte Svendsens Hustru modtog det heromhandlede Barn i en i det Hele taget sund og livlig Tilstand uden andre sygelige Tegn end nogle Saar i Hovedbunden, hvori tillige fandtes noget Uvej, men at der kort efter viste sig en begyndende Hudsygdom paa Barnets Legeme, som vedblev at udbrede sig og medførte en tiltagende Sygelighed.
At Tiltalte Svendsens Hustru har ladet Barnet, medens hun havde det i Pleje, lide Mangel paa tilstrækkelig Næring, hvorom der var rejst Formodning under det i Sagen optagne Forhør, kan mod Tiltaltes Benægtelse ikke anses bevist, og ej heller findes det at kunne tilregnes denne Tiltalte som strafbare, uforsvarlige Fremgangsmaader, at hun, saaledes som af hende vedgaaet, for at befri Barnet for Utøj har indgnedet dets Hoved med grøn Sæbe og dereftet børstet det, at hun engang i 1/4 Time bandt det til en lunken Kakkelovn for at forhindre, at Barnet bemægtigede sig Noget under hendes Fraværelse, og at hun har revset det ved at slaa det paa den blottede Bag med sin bare Haand eller paa samme, naar Barnet var iført Underbenklæder, med et Spanskrør.
Derimod maa Tiltalte Svendsens Hustru anses overbevist ved egen, af det iøvrigt Oplyste bestyrkede Tilstaaelse at have gjort sig skyldig i strafbart Forhold mod Barnet ved at lade det mangle den tilbørlige Pleje, som hun har maattet kunne indse, at dets fremadskridende Sygdom udkrævede, ved ikke at skaffe det den Lægehjælp, hvortil hun ikke kan have været i Tvivl om, at Barnet var trængende, og ved ikke i saa Henseende at have foretaget noget afgjørende Skridt, efterat hun selv ansaa Barnet for livsfarligt sygt, idet hun vel henvendte sig til en Districtsforstander under Fattigvæsenet for at faa Lægehjælp, men. da han forlangte at se Moderens Skudmaalsbog eller Daabsattest, og Tiltalte Laurine Larsen vægrede sig ved at skaffe sin Skudsmaalsbog tilveje, opgav at tilvejebringe Læge og lod Barnet de uden at blive tilset af en saadan, og endeligen ved den 23 og 27 October forrige Aar og altsaa paa en Tid, da Barnet var meget sygt og den sidstnævnte Dag endog saa sygt, at heromhandlede Tiltalte antog Sygdommen for livsfarlig, at revse det med et Spanskrør, hvormed hun slog Barnet paa dets blottede, af Sygdommen angrebne Bagdel og Laar.
Det kan ikke antages, at Tiltalte Svendsens Hustru har handlet mod Barnet som ovenommeldt i den Hensigt at fremkalde dets Død, men ligesom hun burde have kunnet indse, at hendes hensynsløse Ligegyldighed ligeoverfor Barnet let kunde forvolde eller dog medvirke til dets Død, saaledes maa det anses godtgjort, at denne er bevirket ved hendes ovenfor omhandlede Fremgangsmaade, idet navnlig det kongelige Sundhedscollegium i en under 3 dennes afgiven Erklæring har yttret, at de foreliggende Oplysninger give Grund til at antage, at slet Behandling af Barnet samt Mangel paa Pleje og sandsynligvis ogsaa paa tilstrækkelig Næring har været den væsentligste Aarsag til, at den Hudsygdom, der optraadte hos Barnet, kort efterat det var kommet i Pleje hos denne Tiltalte, tilsidst antog den ødelæggende Character, som den besad, da det afgik ved Døden, samt derhos antaget, at de udbredte Saardannelser selv have været den umiddelbare Aarsag til Døden.
Hvad Tiltalte Laurine Nielsine Larsen angaar, saa er det bevist ved hendes egen, med det iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse, at hun, da Medtiltalte d. 20 October forrige Aar henvendte sig til hende betræffende Lægehjælp til hendes ovennævnte Barn, er, uagtet hun ansaa en slig Hjælp for nødvendig, med Medtiltalte bleven enig om ikke at skaffe nogen Læge til Barnet, men indskrænke sig til Anvendelsen af nogle af hende angivne Midler, fordi hun vilde undgaa at bringe sin hos hendes Herskab beroende Skudsmaalsbog tilstede, hvilket hun mente ikke kunde ske, uden at dette kom til Kundskab om, at hun havde et uægte Barn, samt at hun senere, efter at have set Barnet i en Tilstand, hvorefter hun antog, at dets Liv var i Fare, ej heller har gjort noget Skridt for at bringe en Læge tilstede, efter hendes Forklaring fordi hun antog, at en slig Foranstaltning ikke kunde nytte mere, og saaledes overbevist et Forhold, der ifølge det Foranførte maa anses at have været en medvirkende Aarsag til Barnets Død.
I Medfør af det Foranførte ville de Tiltalte, af hvilke Svendsens Hustru, der er født d. 21 Juli 1843 og ved denne Rets Dom af 1 April 1865 anset efter Forordning 11 April 1840 § 1 med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage, medens Tiltalte Laurine Nielsine Larsen, der er født d. 22 December 1843, ikke er funden forhen straffet, være at dømme efter Straffeloven, Tiltalte Svendsens Hustru efter §§ 198 og 202 sidste Led og Tiltalte Laurine Larsen efter § 198, og findes Straffen at kunne bestemmes for Feistnævnte til Forbedringshusarbejde i 1 Aar og for Sidstnævnte til Fængsel paa Vand og Brød i 5 Gange 5 Dage.
- - - - - -
Thi kjendes for Ret: De Tiltalte Ane Margrethe Andersdatter eller Andersen, Svendsens Hustru, og Laurin Nielsine Larsen bør straffes, den Førstnævnte med Forbedringshusarbejde i 1 Aar og den Sidstnævnte med Fængsel paa Vand og Brod i 5 Gange 5 Dage. Saa bør og Tiltalte Svendsens Hustru udrede denne Actions Omkostninger og derunder Salair til Actor og Defensor, Procuratorerne Bocher og Alberti, med 8 Rd. til hver, dog saaledes at Tiltalte Laurine Nielsine Larsen deraf in solidum med hende tilsvarer Actionens Omkostninger for sit Vedkommende og derunder 1/4 af ommeldte Salairer. At efterkommes under Adfærd efter Loven.
Højesterets Dom.
I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde
kjendes for Ret:
Criminal- og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. Etatsraad Buntzen og Advocat Hindenburg tillægges i Salarium for Højesteret hver 20 Rd., der udredes af de Tiltalte paa den med Hensyn til de øvrige Salarier bestemte Maade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar