Husflidshjemmet for Arbejdsledige og Hjemløse. (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i de nye Lokaler i det tidligere Marinehospital.

Øverste Billede viser Børstenbinderiet med Pastor Ege i Baggrunden, nederste et Interiør fra Skomagerværkstedet.

Paa Initiativ af Kordegn Koefoed ved Christianskirken blev der for et Par Aar siden oprettet et Husflids-Daghjem for Hjemløse, der hurtigt viste sig nyttigt og blev godt besøgt. Det havde i Fjor til Huse i Oliemøllen, som Kommunen havde overladt det, men Forholdene der var for primitive og for trange. Nu er det imidlertid rykket ind i en Fløj af det tidligere Marinehospital i Prinsessegade, hvor det ved Imødekommenhed fra Statens Side har faaet overladt en Række gode rummelige og lyse Lokaler.

Vi aflagde Besøg derude i Gaar og fandt da Virksomheden, der lige har aabnet den ny Sæson, i fuld Gang. Et halvt Hundrede unge arbejdsledige og hjemløse unge Mennesker var beskæftiget. fordelt paa de forskellige Afdelinger, der omfatter Børstenbinderi, Kurvemagerværksted. Skomageri og Legetøjs- fremstilling.

Kordegn Koefoed, der selv i det daglige leder Arbejdet, og Pastor Ege, der er Formand i den Forening, som staar bag Husflidshjemmet, gav en Fremstilling af, hvordan der virkes.

Det første, den Arbejdsløse der melder sig paa Hjemmet, bliver sat til, er at forsaale sine Støvler; og efter at have faaet ny Strømper paa og har barberet og vadsket sig kommer han ind paa den Arbejdsafdeling, der passer ham bedst.

De Arbejdsløse synes at være glade for Husflidshjemmet, og der er ingen Tvivl om, at Virksomheden, der baade betyder et Tilholdssted og en lille lndtægt for dem, løser en Opgave og fortjener al mulig Støtte.

Foreløbig er Husflids- og Daghjemmet holdt oppe af Kristeligt Samvirke for hjemIøse Mænd, hvis Formand er Pastor Ege, og blandt hvis Ledere man iøvrigt træffer Forstander Faurhøj, Major Kossbeck Frelsens Hær. Pastor Petersen Centralmissionen, Forstander Aagaard, Revisor Riis-Mogensen og Pastor Ree. Men i det lange Løb bliver det nødvendigt for Hjemmet at faa Støtte fra videre kredse. Og da Mulighederne for at afsætte de paa Hjemmet fremstillede Varer i Øjeblikket ikke er videre store, opfordrer Ledelsen Folk til at købe de Hjemløses Børster, Legetøj og Kurvevarer.

(Aftenbladet (København) 4. december 1929).

Bygningen er i dag Christianshavns skole. Den blev tegnet af arkitekten Bernhard Ingemann (1869-1923), 1915 som militærhospital. I oktober 1928 flyttede Militærhospitalet til Tagensvej, sammen med Garnisonshospitalet ("Grødslottet") i Rigensgade. Det er i denne periode Husflidshjemmet holdt til her.

1928-1940 var bygningen i Prinsessegade 45 overtaget af Østifternes Åndssvageanstalt. Under besættelsen 1940-43 brugte personellet fra Værløselejren bygningen, hvorfor bygningen kom til at hedde Prinsessegades Kaserne. Herefter fungerede det som tysk lazaret. 1949 købte Københavns Kommune den om ombyggede den til kommuneskole fra 1950, Christianshavns skole.

Kommunen sætter de Husvildes Formand paa Gaden. (Efterskrift til Politivennen)

En meget opstigtsvækkende Fogedforretning i Gaar.

Naar man "nedbryder Disciplinen"...

Røre foran Ejendommen, Sigerstedgade 4, under Ejnar Nielsens udsættelse i Gaar. To betjente holder Vagt ved Effekterne.

Der fandt i Gaar en meget opsigtvækkende Begivenhed Sted ude i Sigerstedgade, hvor en af Kommunens Husvildeafdelinger ligger. Husvildesammenslutningens Formand, Ejnar Nielsen, blev med sin Familie sat ud af den Lejlighed, han i den sidste Tid har maattet kalde sit Hjem. Han protesterede, men der hjalp naturligvis ingen kære Mor. En Lastbil holdt foran Gadedøren, og Familiens fattige Bohave blev bragt ud og læsset paa den.

Et meget pinligt Indtryk gjorde det, at se Fru Nielsen, der er baade svanger og alvorligt syg, blive baaret ud til en ventende Sygevogn.

Familien har iøvrigt allerede tre Børn.

I forholdsvis Ro.

Udsættelsen forløb under forholdsvis Ro. Det var jo ikke Kommunens Mening at overgive Familien til Gaden, hvor det jo er strengt forbudt at slaa Lejr. De fattige Mennesker skulde bare transporteres til en anden Husvildeafdeling

Hvad er Aarsagen?

En Udtalelse fra Magistratens 3. Afdeling. 

Om Aarsagen til Udsættelsen har Kontorchef P. E. Müller i Magistratens 3. Afdeling udtalt, at Husvildesammenslutningens Formand er "et af Afdelingens urolige Hoveder".

Grunden til, at han overføres, erklærede Kontorchefen, er, at han har arrangeret Husvildemøder i Gaarden til Sigerstedgade Nr. 4, uden først at anmode om Tilladelse dertil.

Den kvindelige Vicevært: Nielsen er en Urostifter!

Husvildeafdelingens Viceværtinde, Frk. Bentzen, med hvem vi til Morgen har haft en Samtale, slutter sig til Kontorchefens Udtalelser. 

Ogsaa hun mener, at det var nødvendigt at flytte Einer Nielsen, naar han uden Tilladelse holdt Husvildemøder i Ejendommens Gaard. Hun kalder Nielsen en "Urostifter". 

- Men er det da ikke meget rimeligt, at de Husvilde holder Møder og fremlægger deres Sag for Offentligheden? spørger vi.

 Jo - der er ingen Ting, vi hellere vil, end at de holder Møde. Men de Husvilde skriver under paa en Række Regler, og naar de ikkeholder dem, maa vi skride ind.

- Skal Overførelsen af Ejnar Nielsen til en anden Afdeling betragtes som en Straf?

- Straf - ? Nej. Vi kan bare ikke have ham i denne Afdeling. For Resten har han faaet et bedre Værelse, hvor han er kommet hen.

- Hans Kone var meget syg . . . 

- Hun var syg i Fjor, og da blev det sagt til hende, at hun burde undgaa at sætte flere Børn i Verden. Ved Flytningen i Gaar blev der paa alle Maader sørget for hende, f. Eks. blev hun tilset af en Sygeplejerske... Men De maa hellere henvende Dem til Borgmester Viggo Christensen, som jo er øverste Myndighed.

Samtale med Borgmester Viggo Christensen.

- Hvorfor han man flyttet Ejnar Nielsen? spørger vi derefter Borgmester Viggo Christensen.

- Ejner Nielsen er ikke rigtig egnet til at bo under de Forhold, svarer Borgmesteren. Men det er jo slet ikke usædvanligt, at vi flytter om paa de Husvilde.

- Er det en Disciplinærstraf, der er overgaaet Einer Nielsen?

- Straf er det ikke. Men vi kan jo ikke sætte Folk ud som de private Husejere kan ....

- Hvis Manden igen overtræder Husvildeafdelingens Regler - hvad vil man saa gøre ved ham?

- Det kan jeg virkelig ikke sige noget om paa nærværende Tidspunkt

- Han bliver vel ikke skilt fra sin Familie - f. Eks. sendt paa Sundholm?

- Nej! Nej!

- Er Ejner Nielsen et uroligt Hoved

- Jeg maa bede Dem undskylde mig. Jeg har travlt. Jeg staar lige og skal af Sted til et Møde.

Besøg hos Ejner Nielsen.

Vi træffer Einer Nielsen i Bergthorasgade 54 det saakaldte "Marokko", hvor han faaet et Værelse, der vel er større end det i Sigerstedgade men som ser alt andet end hyggeligt ud. Væggene er hullede, forrevne og snavsede.

- Det er ikke godt, naar der kommer Haandværkere, mens man er syg, siger Konen, som ligger til Sengs midt i Flyttevirvaret og ikke er i Stand til at bringe Værelset i Orden.

Ejnar Nielsen beklager sig over. at lian ikke har faaet nogen Motivering for at blive flyttet. 

Først tænkte han paa at protestere mod Flytningen, anmodede om to Dages Frist. Men Fogden kunde naturligvis ikke opsætte Sagen.

Det mærkeligste var, at Kommunen ikke havde opgivet ham et Sted at flytte hen. Men ved en HenvendeIse til Raadhuset fik han anvist Lejligheden i Bergthorasgade. Saa opgav han sin Protest.

- Jeg holdt ogsaa paa, at vi skulde give efter, siger hans Hustru. Der var jo Politivagt derude.

(Aftenbladet (København) 23. oktober 1929).

Tegning af Ejnar Nielsen, Nationaltidende 8. maj 1930. Ejnar Nielsen fortsatte arbejdet lidt endnu i Husvildesammenslutningen. Fx på et møde 21. november 1929 ved et møde hvor han fremviste lysbilleder fra husvildeafdelingerne, samt et pænt stykke ind i 1930. Efter et møde i Borups Højskole den 7. maj, hvor bl.a. Poul Henningsen optrådte og støttede Nielsens udtalelser, ser det imidlertid ud som om han forsvandt fra offentligheden. Artiklen fra oktober fortæller at hans kone var gravid - og må have født omkring det tidspunk. Og hendes bemærkning til sidst antyder måske heller ikke fuld opbakning bag hans aktiviteter.

Hjørnet af Sigerstedgade og Ingerslevgade. Nr. 4 ligger udenfor billedet til højre, længere nede ad Sigerstedgade mod Sønder Boulevard, og ligner de viste opgange.

Den værste Flyttedag i mange Aar. (Efterskrift til Politivennen).

 Folk skal ud, men kan ikke komme ind, da de nye Huse ikke er færdige.

En typisk, men uhyggelig Flytning til et kun halvfærdigt Hus. Øverst: Møblerne bæres ind ad det Hul, hvor Gadedøren en Gang skal anbringes. Nederst: Den skyttegravslignende Gaardsplads.

I Dag oplever København en Flyttedag, som vi ikke har kendt Mage til siden Oktober før Verdenskrigen. Folk flytter virkelig. Ja, de flytter i en Udstrækning, som ganske har taget Vejret fra selv vore største og bedst forberedte Flytteforretninger. Det er det sidste Aars stærke Byggeri, der nu endelig har muliggjort Lejerne i nogen Grad at vælge Lejlighed efter deres Behov og Pengepung, medens de jo, som bekendt, i en Anrrække har maattet finde sig i at blive, hvor de var, om de ellers ønskede at have Tag over Hovedet.

Vi talte i Aftes med Driftslederen af en af byens største Flytteforretninger, som sagde følgende om Dagen i Dag:

- Det bliver den værste Flyttedag, jeg har oplevet, det er jeg klar over. Men forresten er jeg ikke klar over ret meget andet. Baade Folkene og jeg er nemlig lige ved at blive tossede af de Forhold, vi skal arbejde under. Masser af vore Kunder kan nemlig slet ikke komme ind i deres nye Lejligheder, som var lovet dem færdige til Oktober Flyttedag.

De har i Tillid til Løfterne og Kontrakterne opsagt deres gamle Lejligheder og ved nu ikke deres le vende Baad. Alle vore Magasiner er fulde af opmagasinerede Møbler, og vi har læssede Omnibusser, som vi ikke kan faa aflæssede, fordi vi ingen Steder kan skaffe til at stille Møblerne hen.

Fra Provinserne har vi maattet leje Omnibusser og andet Flyttemateriel, og vi har antaget alt det egnede Mandskab vi turde betro en Flytning.

Ikke en Flyttemand at opdrive.

Som det er gaaet dette Firma, ved vi, det er gaaet mange andre. I Dag er der ikke en Omnibus, ikke en Ladvogn og ikke en øvet Flyttemand at opdrive i hele Kongens København eller nærmeste Omegn.

Flytningerne foregaar i Aar saa at sige udelukkende fra større til mindre Lejligheder. Fra 5-6-7 Værelser af ældre Type til ca. 4 Værelser med alle Bekvemmeligheder, samt fra 3-4 Værelses Lejligheder til 2 med eller uden Kammer. Folk flytter enten fordi Husmoderen vil nøjes med mindre Hjælp og mindre Vrøvl i en hyperkomfortabel Lejlighed, eller fordi de ikke længere har Raad til at bebo den store Lejlighed. Der vil nok komme til at staa adskillige store Lejligheder ledige, naar Flytningen henimod Maanedens Slutning er tilendebragt.

En uhyggelig Indflytning.

Et af de Steder i Byen, hvor Flyttedagen frembyder det uhyggeligste Billede, er i "Øster Palæ'" i Jacob Erlandsensgade. Dette store Kompleks, der opføres af et Aktieselskab med Bygmester Henckel (den tidligere Skibsreder og Skibsværftsdirektør fra Kallundborg) som Leder, skulde have været færdig til Oktober Flyttedag, men som man vil se af ovenstaaende Billeder, hvormed vor Fotograf i Gaar forevigede en Indflytning, er Palæet endnu langt fra sin Fuldendelse.

Vor Medarbejder har til Morgen aflagt Besøg derude og konstateret, at Forholdene i Dag er om muligt endnu værre end i Gaar. Alt er Kaos: Haandværkere, Flyttefolk og ulykkelige Lejere stormer rundt imellem hverandre. At bo der, kan vistnok vanskeligt lade sig gøre, men Lejerne skal jo en Vej ud og saa vælger nogle at sætte Møblerne ind og selv søge midlertidigt Ophold hos Venner og Bekendte eller paa Hotel. Der er, siger vor Medarbejder, intet Trappegelænder, ingen Døre for Elevatorskakten, intet Lys paa Trapperne, ingen Gadedør og intet Afløb. Man kommer ind i Huset ad en Slags Løbebro fra det Hul i Muren, hvor Gadedøren en Gang skal anbringes. Dersom Ingeniør Henckel ikke ved sine Kontrakter har sikret sig mod Erstatningsansvar, kan der sikkert ventes en Hække. Retssager angaaende Boligforholdene i "Øster Palæ".

Flyttedagens Boligløse

Som ved hver Flyttedag i de senere Aar har Magistratens Boligforsorg ogsaa denne Gang modtaget en Række Anmodninger om at stille Lejligheder til Disposition for Folk, der ikke selv har kunnet skaffe sig saadanne.

Officielt oplyser Boligforsorgens Embedsmænd følgende:

Ca. 100 Familjer har henvendt sig til os om Lejlighed. Det er væsentligst Familjer, der hidtil har boet i Lysthuse, som nu mod Vinteren ønsker at flytte til Byen. Vi har imidlertid slet ingen ledige Lejligheder i Kommunens Husvildehuse og maa altsaa henvise de Familier, der henvender sig til os, til Sundholm. Desværre maa vi i disse Tilfælde skille Familierne ad, idet vi kun kan modtage Kvinder og Børn paa Sundholm. Mændene maa skøtte sig selv, men kan de absolut intet Sted finde at være om Natten, har vi Aftale med Centralherberget i Saxogade om at stille en Soveplads til Disposition.

For Hesten er der jo Mulighed for, at en Del af de lejlighedssøgende Familier klarer sig ved egen Hjælp, saaledes som Tilfældet har været ved mange tidligere Flyttedage, hvor Forholdene har tegnet sig endnu mørkere end denne Gang.

(Aftenbladet  15. oktober 1929).

Ovenstående to fotoer er fra Morgenbladet (København) den 15. oktober 1929.

Vesterbros Husvilde. (Efterskrift til Politivennen)

Vesterbros Husvilde rører paa sig.

Et offentligt Møde i Aftes. - Klagerne fra "Karre 7"

Til højre en Flok legende Børn i Husvildekarreernes store graa Gaard. Til venstre Formanden for Sammenslutningen af Husvilde paa Vesterbro, Ejnar Nielsen.

I Aften Kl. 8 indbyder Beboerne af Kommunens Husvildeejendom paa Hjørnet af Ingerslevsgade, Knud Lavardsgade og Sigerstedsgade - den saakaldte  "Karré 7" - til et offentligt Møde i Folkets Hus paa Enghavevejen.

Der er nedsat et Udvalg, hvis Formand er Ejnar Nielsen, og paa Mødet vil man forebringe de Klager, som Beboerne i de paagældende Ejendomme mener er berettigede. Man finder Forholdene lidet sundhedsmæssige og hævder, at de endog ligefrem er et Arnested for Tuberkulose.

Man har til Mødet i Aften indbudt bl. a. Borgmester Viggo Christensen, som dog er forhindret fra at komme til Stede paa Grund af Borgerrepræsentationens Møde, Tuberkuloselægen Dr. med Kjer Petersen, Fru Thit Jensen og Inspektør Lutz Høppermann fra Sundholm.

En Samtale med Udvalgels Formand.

- Vi mener, at det skorter paa Interesse fra Kommunens Side for de hygiejniske Forhold lær i Husvildeafdelingen, siger Sammenslutningens Formand, Ejnar Nielsen, under en Samtale som vi en tidlig formiddagstime, samt Sekretæren, Snedker Poul Otto, og Kassereren, Elektriker Schuwundt. - Der bliver f. Eks. ikke gjort tilstrækkeligt for at isolere de tuberkulose Familier. Det sædvanlige er, at de deler Lejlighed med sunde Folk. og det har i flere Tilfælde haft til Følge, at Smitten har bredt sig i en uhyggelig Grad.

Helt mærkeligt forekommer det os, at Tilsynet med Husvildeafdelingerne ikke altid har sørget for at faa de tomme Lejligheder, som lige har været beboet af tuberkuløse Familier, desinficeret med det samme, men endog i enkelte Tilfælde ganske har forsømt Desinfektion.

Desuden mener vi, at Dr. Kier-Petersen, som har det sanitære Tilsyn, er ligesom bundet af Forsørgelsesvæsnet. Det forekommer os nemlig, at de Familier, der er i Sygekasse og bar en anden Læge, kommer under langt bedre forebyggende Foranstaltninger. end de Familier som er henvist til at gaa direkte til Forsørgelsesvæsnet.

Den store Børnedødelighed.

- Er der mange tuberkuløse Familier her ude? spørger vi.

- Sidste Aar døde her i Karreen 25 Børn af Tuberkulose og Meningitis. Saa kan De selv regne ud ...

(Aftenbladet 19. september 1929).

Kravet om bedre Boliger til de Fattige.

Paa de Husvildes Møde i Aftes blev Magistraten, Frk. Katrine Bentzon og Dr. Kjer-Petersen, kraftigt angrebet.

Dr. Kjer-Petersens Forsvarer Frk. Bentzon og sig selv. 

De Husvildes Møde i Folkets Hus paa Enghavevej i Aftes var stærkt besøgt og formede sig som en kraftig Protest mod Magistratens Stilling til Boligproblemet.

Man havde sendt Indbydelse til Borgmester Viggo Christensen, Inspektor Lütz Høppermann, Kommunelæge, Dr. med. Kjer-Petersen og Fru Thit Jensen - men kun Dr. Kjer-Petersen kom til Stede.

Formanden for det Udvalg, der havde indbudt til Mødet, gav en kraftig Skildring af Forholdene i Husvildekasernerne paa Vesterbro, og angreb i lidenskabelige Vendinger Magistratens 2. Afdeling og Kommunens Viceværtinde i Karréen Sigerstedgade-Knud Lavardsgade- Ingerslevgade, Frøken Katrine Bentzon. Han hæftede sig ved den Smittefare, der findes, hvor mange Mennesker er tæt hobet sammen, og paastod, at Magistraten og Dr. Kjer-Petersen gjorde alt for lidt for at skaffe ordentlige hygiejniske Betingelser i Husvildekasernerne. Frk. Bentzon krævede han fjernet. Hendes sociale Arbejde havde kun skadet de Husvilde, og hun havde gjort sig skyldig i visse Overgreb.

Er de Husvilde Ikke Mennesker?

Den næste Taler, Anker Kristensen, angreb især Inspektør Höppermann og Borgmester Christensen og sagde bl. a., at Forholdene i Husvildekasernerne gav det Indtryk, at de Husvilde ikke er Mennesker, men en Slags Dyr.

Tonen paa Mødet var hele Tiden ret voldsom. Men alle Talerne blev paahørt i Ro, ogsaa Dr. Kjer-Petersen, der forsvarede Frk. Bentzon og sig selv overfor de fremsatte Angreb. Han var af den Mening, at de Husvilde levede under nedværdigende Forhold, og at man burde arbejde paa, at hver Familie kunde faa sit eget Hjem. Men de Husvildes Sag kunde ikke gennemføres, hvis man ikke skilte sig af med de slette Elementer, og det var ikke altid de ydre Kaar, der bestemte Menneskenes Karakter. Med Hensyn til Faren for Tuberkulose, paastod Dr. Kjer-Petersen. at den var ikke større i Husvildeafdelingerne end andre Steder; og Paastanden om, at der sidste Aar var døde 25 Børn af Tuberkulose derude, var en agitatorisk Overdrivelse. Sandheden var, at der i Fjor kun havde været et eneste Dødsfald af Tuberkulose.

Mange Talere havde Ordet, og Mødet sluttede først sent.

Man vedtog tilsidst følgende.

Resolution:

- De Boligforhold, der bydes de fattige, der ikke kan eller ikke har kunnet betale den høje Husleje, maa nu bringes til Afslutning. Vi vil ikke fortsat være det Skærmbrat, bag hvilket Kommunen anbringer sin Overskudskapital i kommunalt kapitaliserede Boliginteresser.

Vi kræver:

1) Kommunen standser al Tilgang til Husvildeafdelingeme ved at betale Lejen for den, der paa Grund af Sygdom eller Arbejdsløshed ikke selv kan betale;

2) at Huslejerestancer for Husvilde ikke betragtes som Fattighjælp;

3) at Huslejerestancer, grundet paa Sygdom eller Arbejdsløshed ikke maa være nogen Hindring for at komme i Betragtning ved Ansøgning om Lejlighed;

4) at for hver en. der flytter fra Husvildeafdelingen, overtager den tilbageværende Familie hele Lejligheden.

(Aftenbladet 20. september 1929).

Husvildeboligerne lå i Sigerstedgade 4. De husvildes formand Ejnar Nielsen boede i selv her, men blev den 22. oktober sat ud og forflyttet til Bergthorasgade. 

Øverst fra venstre indlederen hr. Ejnar Nielsen og Anker Kristensen. Nederst fru Valente. Illustration fra artikel i Nationaltidende 20. september 1929 fra samme møde.

En del af "Karre 7": Hjørnet af Ingerslevgade og Sigerstedgade. Knud Lavardsgade kan lige anes yderst til venstre. Jeg ved ikke om det var hele karreen, eller kun den som er skjult på dette foto, ind mod Sønder Boulevard. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Et trist Billede i Borgergade. (Efterskrift til Politivennen)

Det lille Hjems pæne Indbo sat ud midt i Regnvejret.

Midt i Valgdagens opagiterede Stemning kunne man i Borgergade se ovenstaaende triste Situation. Et lille Hjems helt pæne Indbo sat paa Gaden. Det tør vel nok siges at være lidt hensynsløst under de herskende Vejrforhold. Her stod Møbler og Madrasser i Blæst og øsende Regn uden noget skærmende Dække. I hvilken Tilstand Beboerne har fundet deres Ejendele senere paa Dagen, kan man sige sig selv, og det var sikkert heller ikke med særlig venlige Tanker den ved Sagerne posterede Betjent saa paa Restutatet af denne Fogedforretning, det vel ogsaa kunde have faaet en Dags Udsættelse.

(Aftenbladet (København) 25. april 1929).

Haardt Vintervejr. (Efterskrift til Politivennen).

En Mand frosset ihjel i en Kældergang.

Død midt i Byen af Nød og Elendighed.

Selv om der her I Byen gøres meget for at afhjælpe den værste Nød, maatte man være forberedt paa at den nu herskende barske vinterhaarde Kulde maatte bringe Efterretning om Tragedier blandt Samfundets ulykkelige Stedbørn. Nu et det første Tilfælde, hvor Vinteren Barskhed har krævet et Menneskeliv, indtruffet - men man maaske undre sig over, at det ikke er kommet før.

Det var ude i Rantzausgade 6, at Viceværten havde lagt Mærke til, at en midaldrende .pæn og stilfærdig, men yderst fattig klædt Mand holdt til i en af Ejendommens Kældergange, hvor han havde fundet en gammeI Madras, og paa denne tilbragte han Natten. I Gaar Morges traf Vicevæærten atter Manden, der gjorde et frygteligt forkomment og sygeligt Udtryk, og han fik da ved Politiet Hjælp Manden kørt til Rigshospitalet. hvor han i Aftes afgik ved Døden. og Aarsagen var ikke til at tage fejl af - Nød, Sult og Kulde.

Manden var en forhenværende Handelsagent Lauritz Louis Frederik Jørgensen, født 1879, og, efter hvad han selv kunde oplyse, arbejdsløs gennem lang Tid og ganske uden Slægt og Paarørende.

(Aftenbladet (København) 20. februar 1929).

I folketællingen 1880 optræder han som søn af Hans Jørgensen (38) og Karen Jørgensen (31), født Madsen. Han der på daværende tidspunkt var under 1 år, havde storesøsteren Jørgine (5) og storebroderen Otto Carl Andreas (2). De boede på Østerbrogade 57.

Afskibningsfrholdene paa Kvæsthusbroen er fortvivlede.

Vognene maa vente hele Døgn.

Morgenbillede af Varedyngerne, der ophober sig ved Kvæsthusbroen.

Der hersker rent fortvivlede Forhold paa Sct. Annæplads og Kvæsthusbroen. Isforholdene har bagt fuldstændig Kaos i Afskibningsforholdene, og i Gaar, da D. F. D. S's to Aarhusbaade, "Aarhus" og "C. F. Tietgen" skulde afgaa, blev man Vidne til et Skuespil, som man aldrig har set Mage til i Københavns Havn. Køretøjer med Varetransporter fra de københavnske Firmaer strømmede til fra alle Kanter, og fyldte baade Sct Annæplads og alle tilstødende Gader. Tallet paa Vogne løb efterhaanden op til nærved 300, og Trængslen var ganske ubeskrivelig. Skibene kunne selvfølgelig ikke tilnærmelsesvis tage imod denne Syndflod af Gods, og Følgen var, at Vogne, der var ankommet til Havnen tidlig i Gaar Morges, endnu holdt uekspederede sent ud paa Natten, da det blev meddelt, at nu kunde der kun modtages letfordærvelige Varer. At dette er frygtelige Forhold for Hestene, og at de stakkels Kuske efterhaanden mistede al deres gode Købehavnerhumør, siger sig selv.

Det er selvfølgelig vanskeligt at rette Bebrejdelser mod nogen enkelt, det er naturligvis de ganske unormale Forhold, der er Skyld i Kalamiteterne, idet mange Dages normale Godssendinger har hobet sig op, og to Dampere kan selvsagt ikke tage Gods til hele Jylland for flere Dage.

Endnu sent paa Natten arbejdedes der paa Kraft med aflæsning af Vognene, og Godset maa foreløbig opbevares paa Kajen, og der paakæves e stærkt Vagthold baade Dag og Nat. Tildækning med Presenninger og ekstra Foranstaltninger som man aldrig før har kendt.

(Aftenbladet (København) 20. februar 1929).

Godsophobning ved Kvæsthusbroen. Aftenbladet (København) 26. marts 1925. Her skyldtes ophobningen dog ikke vejrforholdene, men en arbejdskamp.

Dampere i nødhavn langs Langelinjemolen. Foto fra Aftenbladet (København), 26. februar 1929.

Den 28. februar 1929 indtraf en af de største katastrofer i Københavns Vandforsynings historie, idet hovedledningen fra Thorsbroværket til byen blev sprængt ved Ålholmsvej i Vanløse. Hele byens vandtilførsel blev lukket i tre kvarter. Villahaverne ved Ålholmsvej blev oversvømmet, og arbejdet med at komme ned til bruddet foregik i en stenhård, bundfrossen jord. Fotoer fra Aftenbladet (København) 1. marts 1929.

Kampen for at forsyne Jylland.

De fortvivlede Aflæsningsforhold ved Kvæsthusbroen.

En ubrudt Varevognsrække fra Øster Voldgade til Kvæsthusbroens Dampere.

At faa Gods aflæsset til Damperne ved Kvæsthusbroen kan under normale Forhold godt tage Timer. Men hvad er det mod den Ventetid, Vognene har i disse Dage, hvor D. F. D. S.'s Rutebaade er saa godt som ene om at befordre Varer til Jyllands Handlende?

Afsenderne maa faktisk regne med, at det nu tager det meste af en Dag at faa afleveret et Læs Gods til Kvæsthusbro-Skibene. Læserne vil kunne forstaa Grunden, naar de ser en Situation, som den Billedet ovenfor viser.

Det er taget ved 11-Tiden i Gaar Formiddags i Øster Voldgade ud for Sølvgades Kaserne, og viser den foreløbige Vognrække, der ubrudt strækker sig herfra, gennem Nyboder, Grønningen, Amaliegade, Ny Toldbodgade og Set Annæ Plads. Ruten kan iøvrigt følges paa den lille Oversigtsplan nederst til venstre i Billedet. Den sorte Linie betegner Vogntogets Udstrækning, begyndende ved det hvide Kryds - Øster Voldgade.

At de Handlende er fortvivlet over disse Forhold, siger sig selv. Det er jo ogsaa fuldt ud forstaaeligt. Det er faktisk et Spild af Tid, Personale og Penge, som Mangel paa et ordentligt Isbryder Materiel har paaført dem. Det Vogntog, der i Gaar ekspederedes, talte ialt ca. 500 Køretøjer. Først ved 1-Tiden i Nat var det sidste Læs afleveret - altsaa efter et halvt Døgns Ventetid.

Forhaabentlig har Staten nu ogsaa faaet Lærepenge, saa Trafik Forhold som de, Lanadets Befolkning i Vinter har været ude for, ikke mere gentages.

(Aftenbladet (København) 2. marts 1929).

Livet paa Lossepladsen. (Efterskrift til Politivennen)

En Verden ... nær og dog saa fjern fra det borgerlige København. - Hvor "klunsepillerne" gaar Julen i Møde.

Der er en Verden udenfor Verona ... København er heller ikke "Strøget" alene eller Adelgade eller Falkoneralleen . eller Sundholms forholdsvis velordnede Husvildebarakker. Vor By er storladen og mærkelig i sin Mangfoldighed. Uhyggen, Tragedien og Armoden trives Side om Side med det lyse, lette Smile. Fattigdommen favnes af den rørende Idyl ... Disse Billeder taler i Virkeligheden for sig selv.

Fovilder man sig ud ad Enghavevej, et godt Stykke længere end Sporvognen kører, støder man helt ovre ad Gl. Køgevej til paa et Skilt: "Til Kommunens Losseplads". Svingfulde Skraldevogne rasler forbi, behængt med sælsomme Effekter, et flænget Olietryk i en Ramme, der er løsnet i Hjørnerne, et rustens Cykelhjul ... Man gaar indenfor Porten, et halvt hundrede Skridt fremefter, og en fantastisk Lilleverden,  "Klunsepillerne"s beskedne Paradis aabenbarer sig. 

Her ligger "Hus" ved "Hus", der synes frembragt under en Storm-Petersens geniale, men barokke Vanvidsglimt. Hvert Øjeblik venter man at se en mosgroet Gentleman i Diplomatfrakke, med frodigt haveanlæg i Hatten og Hængelaas over Maven træde frem af disse Skure, hvori alle Lossepladsens tilfældige Brokker er gaaet op i en højere Frihed.

Men det er ikke netop hin Type, der dominerer herude. Københavns Klunsepillere er et baade stræbsomt og flittigt Folkefærd. Det er de ogsaa nødt til at være, hvis de vil opnaa noget i Retning af en Dagløn ved deres kummerlige Haandtering. Man er Specialister i den Branche. Eli samler udelukkende Klude, én Svinefedt, én Metaller ... Iagrene sorteres omhyggeligt af Kvinder og Børn, medens Fatter virker. Det trænede Øje finder Værdier, hvor vi andre gaar ligegyldigt forbi, og det gælder om at værne sit Skat kammer for uindbudne Gæster. Derfor ser man disse pudsige Skilte, som 1 Omgivelserne her virker dobbelt sørgmuntre: "Hunden bider --" eller "Naar Døren er lukket, er Hunden - - løs".

Børn og Dyr i Klunsebyen.

Utroligt, at der lever Mennesker herude Aaret rundt klods op ad og til Dels paa selve Lossepladsens Skarnhelvede. Ja, i et af Opholdsrummene bor endog en blomstrende Klunsefamilie paa Mand, Hustru og 8 Børn. Nogle Stykker bliver i Hast sammenkaldt fra legen paa Lossepladsen og stillet op for Fotografen. De er overdaadig snavsede og forpjuskede - hvor kan de være anderledes? - men søde og friske og med Børns Sædvane stærkt benovede over den uvante Situation.

En ældre Mand i Kofte til Fødderne kommer os i Møde, drivende foran sig et Par Ænder, der har forivret sig for langt bort fra de hjemlige Enemærker i Søgen efter nye og fremmedartede Delikatesser.

- Godt, man har lidt Julemad, siger han i Forbifarten.

Vi følger med ham ned til hans Hus. der ligger i en sumpet lavning. størknet af Frosten. En hjerteskærende Tanke trænger sig uvilkaarligt frem: Hvordan ser her mon ud i Tøvejr?

Denne Mand, hvis Væsen er venlig Ro, har øjensynlig fundet sig til Rette her paa sin lejede Grund a 8 Øre pr. Alen. Han har gjort sig Umage med sit lille Træhus, der er mere velbygget end de fleste andre i Klunsebyen. Og han har hygget sig her med Hund og Kat og et Mylder af prægtige Kaniner, der betragter de Fremmede med store forbavsede Øjne, hvori der ikke er Anelse af Forskræmthed. Og saa Høns er der i Masse med Tilhold i Overdelen af en gammel, frønnet Omnibus.

Den tunge, graa Decemberhimmel hænger over os, svanger med Frost og Sne. Bag Kalvebod Strand, der udvider sig mod Køge Bugt, ligger Amagers Lavland med Kongelunden i bleg, vinterlig Dis. I Nordvest fortoner Københavns Stenmasser sig med skystræbende Spir og Fabriksskorstene.

Det er netop i den daarende Eftermiddagstime, da "Strøget" og Broernes Julebutikker springer ud med et funklende Lyshav ... kun lossepladsen ligger hen I et trøstesløst Øde her paa Randen af Byen og det hvide Land, et Øde, der dog ikke savner det lille forsonende og rørende Smil.

(Aftenbladet (København) 19. December 1928).

Foto fra Nationaltidende 11. august 1927, 2. udgave af lossepladshuse ved Enghavevej. 

Bræddeskur et ikke navngivet sted i Københavns omegn: Bræddeskur med græstørvsvæg. Aftenbladet (København) 28. maj 1927.

Saadan lever Mennesker i Efteraaret 1928! (Efterskrift til Politivennen)

 Hvem vil skaffe en nødstedt Moder og hendes 5 Børn en lille Lejlighed i Byen?

Lysthuset i Husum, hvor Efteraarsstorme og Regnen har frit Spil overfor de ulykkelige Beboere.

Under et Besøg i det yderste Husum i Gaar fik vi henledt Opmærksomheden paa et Forhold, der raaher til Himlen. I et lille faldefærdigt Lysthus paa Hjørnet af Kildeløbet og Vesterløkken boer en forladt Hustru med sine 5 mindreaarige Børn, 3 Piger og 2 Drenge indenfor Alderen 6-14 Aar.

Da vi i den sivende Efteraarsregn ad de opkørte og moradsagtige Veje naaede frem til Stedet og saa det lille Hjem ligge foran os, var der virkelig et Øjeblik, hvor man tog sig til Hovedet og indvendte overfor sig selv: Dette er umuligt! Saaledes faar ingen Moder med 5 Børn Lov til at bo i vor humane Tid med Boligtilsyn og alt dertil hørende?

Desværre er Sandheden, hvorom ogsaa Fotografens Plade taler sit tydelige og brutale Sprog: Hun faar Lov lil del!

Huset er i sin Tid opført af en "Selvbygger". Materialet er Slaggeplader med store, løse Mellemrum, der flere Steder er blevet til aabne Huller. I Huset findes ikke et Rum uden saadanne Mindelser af Tidens skarpe Tand, hvorigennem Blæst og Kulde huserer, og naar vi yderligere af Selvsyn tilføjer, at Regnen i hver af de to smaa Værelser, i Køkken og Forstue, drypper ned, endda det er med et mildt Ord uforsvarligt, naar Børnene faar Lov til at gaa flere Steder, vil man forstaa, at Vinteren i Møde under saadanne Forhold. 

Inde i den største Stue, hvor Sengene efter Omstændigheder flyttes omkring for at undgaa Regndryppene, sidder Moderen, Fru Helga Hansen Dagen lang ved sin Symaskine og arbejder feberagtigt for at holde Hjemmet oven Vande, hvilket i dette Tilfælde uhyggeligt nok kan forstaas haade i bogstavelig og overført Betydning ... Saa længe Kræfterne slaar til, gaar det nogenlunde, men Fru Hansen, som er svagelig efter alvorlige Operationer, ser med den sorteste Bekymring Fremtiden i Møde - mindre af Hensyn til sig selv, men hvorledes vil Skæbnen forme sig for Børnene, som endnu har deres Sundhed i Behold og trods de smaa Kaar er pæne og velholdte.

Boligtilsynet har været alarmeret. Det har set paa Lysthuset, men ikke ment at kunne gøre noget for den forladte Moder og Børnene, før Husets Ejer, en Murermester i Husurn, lader dem sætte paa Gaden, d. v. s. ud i Moradset. Og det kvier han sig naturligvis ved, selv om han ikke har set Husleje siden Marts Maaned i Aar.

Selv sidder han daarligt i det og har ikke Raad til at give Huset den ret kosthare Hovedreparation, som tiltrænges.

Først naar Kongens Foged har været i Virksomhed, vil Autoriteterne kunne træde til og aabne Moder og Børn Adgang til en af de kommunale Husvildeharakker.

Saaledes staar Sagerne altsaa, at Fru Hansen næsten maa ønske at blive sat paa Gaden. Forandringen kan i hvert Fald ikke blive til det værre!

Findes der ikke en varmhjertet Husvært, der vil tage Affære og stille en lille Lejlighed til Raadighed for den nødstedte Moder og de 5 pæne og velopdragne Børn? Han skal ikke gøre det gratis. Fru Hansen kan betale en mindre Husleje.

Den Husvært, som her træder hurtigt til, vil gøre en god Gerning. Henvendelse kan ske direkte til Fru Hansen, Vesterløkken 29, eller til "Aftenbladet"s Redaktion. En eller anden Husmoder, som maaske har lidt Syarbejde at tilbyde, er ligeledes velkommen.

(Aftenbladet 31. oktober 1928).

Artistvogne som Husvildeboliger. (Efterskrift til Politivennen)

Forinden Bolignøden lagde sin knugende Haand over Hovedstadens Befolkning, stod Artisternes ambulante Sommerboliger altid tomme paa Parkeringspladserne lige fra Efteraaret indtil Solen og de grønne Marker eller Dyrehavens friske Løv atter kaldte paa de farende Folk.

Nu er det anderlede, nu er de ambulante Boliger bleven stationære, en slet ikke saa ubetydelig Hjælp for en Del af de Familier, der Ingen Lejllghed har kunnet faa. Og det kan godt indrettes en hel lun Redw i en saadan Artistvogn, hvilket man forøvrigt for Tiden kan se ude ved Slangerupbanen. hvor en hel lille Vognby er opstaaet.

(Aftenbladet 3. april 1928).

De Hjemløses Tog. (Efterskrift til Politivennen)

De Hjemløses Tog er nu paa Vandring mod København.

En broget Skare.

En Eks-Bankbogholder som Kassemester og en Husarofficer som Anfører.

Det er Sikkert den største Dag, Stationsbyen Kjellerup nogen Sinde har oplevet. En straalende Sol skinnede I Gaar Morges ned over en højst broget Befolkning, der fyldte Byens Gader, de nu 1000 Hjemløse, der var stævnet sammen fra alle Verdenshjørner, en Del nogenlunde velklædte, mange luvslidte og endnu flere næsten i Pjalter. Men Jydernes berømte Gæstfrihed og gode Hjerter fejrede Triumfer. Byen havde givet Nattelogis i alle til Raadighed staaende Lokaler, nu gav den Morgenkaffe og Morgenøllebrød til alle de Fremmede, alle begyndte Dagen med fuldt mættede Maver. Og saa tog Kjellerupboerne fat paa Udbringen af Paaklædningen - Pjalterne forsvandt og erstattedes med forholdsvis godt Tøj rundt fra Hjemmenes Garderober. Byens Barberere ragede gratis alle dem, de kunde overkomme, og for at sætte Prikken over l'et gik en Bidragsliste rundt for at skaffe Kontanter til Tærepenge paa Vejen. Den indbragte et lille Tusind Kroner. Og en Deltager, der var Eks Bankbogholder, blev valgt til Over-Revisor!

Ved Tolvtiden startede Toget fra Byens Lystanlæg. Det kom til at tælle mellem 3 og 400 Deltagere. I Spidsen saa man en stor Plakat med Indskriften: ."De Hjemløses Tog Kiellerup-København".

Hvad var det for Folk, der dannede dette Tog - En højst broget Skare. En Del virkelige vandrende Svende. Folk der virkelig gerne vil have Arbejde, men mange maa vist betegnes som Vagabonder, Folk, der har levet sig sammen med landevejen, og dernæst en Mængde ganske unge Mennesker, mange kun i 20 Aars Alderen. Men Humøret stod højt. Der jubledes og raabtes Hurra, og Kjellerupboerne jublede igen og ønskede Lykke paa Rejsen.

En festlig Ankomst til Silkeborg.

Kl godt 5 naaede Toget Silkeborg. Her var Byens Borgere aabenbart ogsaa oplagt til at "lave en Dag ud af det". Toget blev modtaget med [ulæseligt] og gemytlige Tilraab og Hilsner, hele Byen var paa Benene og var et stort glad Smil. 

I Borgerskolens Gymnastiksal var der dækket op ved lange Borde, der var pyntet med Blomster, og Menuen lød paa Risengrød og bajerske Pølser, Kaffe og Boller. Fagforbundene havde arrangeret festlig Underholdning, og hele Troppen fik Nattelogis i Gymnastiksalene, hvor der redtes med Halmknipper paa Gulvet.

Flyveren Clauson-Kaas vil føre Toget.

Der kom en ekstra Overraskelse I Aftenens Løb. Man fik et telegrafisk Tilbud fra den unge Flyver-Løjtnant Cløuion-Kaas der gerne vilde anføre Toget fra Skanderborg til København, og, hvis Tilbudet modtoges, vilde møde i Flyvemaskine i Skanderborg i Morgen. Man afsendte straks følgende Svartelegram:

"Alt vel, godt ankommet til Silkeborg. Lover Dem Tillid og absolut Myndighed Indtil Ankomsten til København. VI er i Skanderborg Tirsdag Aften Klokken syv, kom bare, De er velkommen!"

Afmarchen fra Silkeborg i Morges.

Samtale med Politimesteren.

Vi havde Kl. 10 en samtale med Politimesteren i Silkeborg, der meddeler:

- De Hjemløse Besøg her i Byen er forløbet uhyre harmonisk. Toget afmarscherede herfra Kl. 9 1/4, der var ialt ca. 340 Mand, og under drønende Hurraah og et Leve for Politiet og Silkeborg Borgere, med Tak for alt godt, drog de af Sted mod Skanderborg.

Her vil Flokken vokse, idet her ventes en Flok fra Aarhus og en fru Horsens, der vil støde til, og i Morgen tidlig sammen med Stamflokken drage videre syd paa. Her i Silkeborg kan vi kun rose de Hjemløse for fuld korrekt og elskværdig Optræden.

(Aftenbladet (København) 6. marts 1928).

Fotoer fra Aftenbladet (København) 5. marts 1928 som viser Skovpavillonen i Kjellerup hvor de hjemløse bespises. Nedenunder Togets Ledere fra venstre til højre: Chr. Christensen, E. Andersen, Sv. Aage Frederiksen, Chr. Nielsen, siddende: P. Fristenborg, Carl Madsen, C. Nørgaard og Geslin.

Næste dag gik toget fra Silkeborg til Rye hvor Clauson-Kaas stødte til og satte sig i spidsen for toget. Herefter Skanderborg og Horsens. By- og sogneråd undervejs bespiste deltagerne. 

Løjtnant Knud Clauson-Kaas paa Skanderborg Torv. Foto fra Aftenbladet (København), 8. marts 1828. Clauson-Kaas var meget hurtig til at udsende en pjece med sine oplevelser af holdninger. Den blev refereret i Social-Demokraten 23. marts 1928. Af skuffede hjemløse fik han en opfordring til at nedsætte en komite, som blev dannet den 23. marts under navnet "Hjemløsehjælpen i København". Den bestod af skoleinspektør Ernst Philipson, direktør Gottschalck, Clauson-Kaas og to hjemløse.

Nationaltidende havde den 8. marts denne tegning på forsiden med teksten: "Ove Rode til Redaktør Koppel: Lad os nu hellere liste ud af Toget, inden der bliver Spektakler. Det kunde være Borgerskabet ikke fandt Ideen helt saa morsom som vi".

Hjemløsetoget i Horsens. Foto fra Social-Demokraten, 9. marts 1828

Da toget var på vej mod Vejle, fik det besked om at justitsminister Rytter havde givet ordre til at opløse toget, og indenrigsminister Kragh forbudt kommunerne at yde hjælp. Politi blev sat til at vogte tog og færgeovergange. Knud Clauson-Kaas fik besked fra sin far, ritmesteren, at han risikerede at blive slettet af gardehusregimentets officersliste. Clauson-Kaas nægtede, men efter en telefonsamtale med Rytter blev de enige om at han skulle afmønstre toget i Vejle. 

Den 9. march afgik toget fra Horsens kl. 10:30 og var ved Hedensted Station ved 3-tiden. Kl 6 i Vejle. I Hedensted serverede Venstre-sognerådet stik imod forbudet kaffe og wienerbrød for de hjemløse. Til toget sluttede sig en "ret stor" flok kommunister, og en halv snes sønderjyder, måske fra Cornelius Petersens tilhængere. Kommunisterne fra Århus blev sat på en bus og kørt hjem, mens sønderjyderne nægtede og overnattede.

Fotoer fra Vejle station (Aftenbladet (København) 10 marts 1928). Øverst til venstre glade svende der ruller afsted under harmonika- og mandolinmusik. Derunder typer af deltagere, yderst til højre løjtnant Clauson Kaas.

I Vejle var der et opgør mellem den københavnske kommunist og frugthandler Knudsen og løjtnant Clauson-Kaas, som blev kaldt "Rytters betalte kreatur". Det blev aftalt at man skulle mødes på Frederiksberg Bakke den 20. marts, og mens nogen herefter vendte hjem, fortsatte andre i mindre skarer over bæltet

Københavns Politi havde sendt omkring 50 betjente til Vejle. De vendte herefter tilbage til København, i følge dette foto fra Aftenbladet (København) 10. marts 1828. 

Fotoet forestiller den 8 mand store deputation fotograferet om formiddagen den 13. marts 1928 udenfor justitsministeriets bygning. Ordfører var skrædersvend Justenborg fra Skanderborg. Desuden maskinarbejder Geslin. Aftenbladet (København), 13. marts 1928.

Socialdemokraten 13. marts 1828 havde et lidt anderledes foto af de syv af udvalgets medlemmer: Forreste række fra venstre formanden Geslin, København, Søren Christensen, Aarhus, E. M. Andersen, Odder og Charles Nørgaard, Vejle. Bageste Række fra venstre: Svend Aage Frederiksen, København og Charles Nielsen, København.

De Hjemløses Udvalg kom lørdag den 11. marts 1928 til København og fik foretræde hos justitsminister Rytter den 13. marts. Også en deputation studerende mødte op for at protestere mod opløsningen. Indenrigsminister Kragh modtog dem senere på dagen. Clauson-Kaas forelagde Kragh planer om bl.a. at oprette kolonier på heden for fremtidige udvandrere. På samme tid var en del hjemløse nået til Sjælland, nogen blev anholdt for betleri. 

Nationaltidende, 2. udgave bragte dette foto den 20. marts 1828 af hjemløse og nysgerrige samlede på Frederiksberg Bakke.

Nationaltidende berettede den 21. marts 1828 at toget af hjemløse og nysgerrige - de hjemløse i klart mindretal - gik fra Frederiksberg Bakke, anført af en flok kommunister der sang "Internationale". Flankeret af politi. Det tog ½ time for toget at passere Frihedsstøtten. Herfra gik turen ad Tietgensgade og Ny Vestergade til Christiansborg Slots Ridebane. 

Fra de Hjemløses Tog.

Øverst til venstre: Paa Raadhuspladsen. Efter Besøget hos Borgmester Viggo Christensen meddeler Deputationen Resultatet for den lyttede Skare. Overst til højre: Politidirektør Fabricius-Hansen, der siddende paa Muslingskallens Brystværn betragter Begivenhedernes Gang. Nederst til Venstre: Togets Deltagere paa Christiansborg Slots Ridebane. Nederst til højre: De Hjemløses Deputation har efter Besøget hos Indenrigsminister Kragh besteget Fodstykket til Rytterstatuen, og Ordføreren Maskinarbejder Geslin, giver Beretning om Mødets Forløb. 

Roen, Ordenen og Disciplinen var mønsterværdig.

Alle onde Anelser blev gjort til skamme i Gaar. De Hjemløses Tog gennem Byen fortjener at mindes alene for den eksemplariske Ro og Orden, hvormed det hele foregik, og dette tjener i første Række de Hjemløse Togs Udvalg til Ære. Det mærkedes ude paa Frederiksberg Bakke, hvor Deltagerne begyndte at samles ved Halv totiden. Førerne var overalt paa Færde og manede Deltagerne til at tie vare Roen og Værdigheden. "Enhver, der begyndte at lave Ballade, bliver smidt ud" lød Parolen. Og det bar Frugt. 

Lidt efter lidt fandt Afmarchen Sted. I velordnet. Kolonner, 4 Mand i hvert Geled travede man af Sted med frederiksbergske Betjente i Spidsen, saa kom en lille Flok Studenter, mandlige og kvindelige, blandt hvilke man saa to unge adelige, Grev Kaj Moltke og Baron Oluf Rosenkrantz, der vilde vise de Hjemløse Sympati. Saa kom Udvalget og derefter de virkelig Hjemløse, Kærnetruppen, den, der dannede den virkelige Basis for toget. De var ikke til at tage Fejl at, baade deres Ansigter og deres Paaklædning bar Vidne om Savn og Nød - der var vel højst regnet 500; Resten af de tusinder, der dannede Processionen, var københavnske Arbejdsløse og Arbejdere, der var mødt op for at støtte Demonstranterne og saa Nysgerrige. Dem var der naturligvis mange af.

Fotoet stammer ikke fra Aftenbladet, men fra en artikel i Social-Demokraten 21. marts 1828. Det forestiller toget ved indgangen til Vesterbrogade.

Togets Vandring gennem Byen.

Taktfast og roligt gik Toget gennem Vesterbrogade. Paa Grænsen mellem Frederiksberg og København afløstes de frederiksbergske Betjente af københavnske Kolleger. Og Chefen for det ridende Politi, Overbetjent Andersen overtog Førerskabet. Ved Tivoli drejede man nedad Bernstorffsgade og fortsatte ad Tietgensgade til Slotspladsen. Her var opmarcheret en mandstærk Politistyrke under Politiassistent Heibergs Kommando, men den fik en let Opgave. Politidirektør Fabricius-Hansen og Københavns Kommandant Generalmajor Castenskiold saas begge civilklædte færdes omkring blandt Publikum.

Straks etter Togets Ankomst begav Udvalget sig op til Indenrigsminister Krogh. Det blev en lang Ventetid for den store Skare, og Kulden bed gennem de tyndslidte Klæder, forskellige Deltagere forkortede Tiden ved at holde Taler fra Fodstykket til Chr. den 9s Rytterstatue, som man uden Indvending fra Politiet side fik Lov at bestige. Der faldt adskillige stærke Ord, uden at de dog just var udæskende. Saa kom Udvalget efter en Times Forløb tilbage, og Maskinarbejder Geslin, gav Referat - Det var et tyndt Resultat, erklærede han, men vi havde ikke ventet det bedre! Ministeren lovede at undersøge Svendehjem og Herberger og forsøge paa at skaffe Arbejde ved Hedeplantager. Men vi vil selv have Haand i Hanke med Ledelsen - vi vil ikke slaas i Sæk med Tugthusfangerne, der arbejder paa Heden.

En Hjemløs, Michelsen, tog Ordel og opfordrede til at gaa til Raadhuset og forlange Mad og Nattelogis at Borgmester Viggo Christensen, og Skaren fulgte Opfordringen og drog mod Raadhuspladsen.

Hele Muslingeskallen blev fyldt, helt langt ud over Raadhuspladsen stod de nysgerrige Masser, og Udvalget gik op til Borgmesteren. Atter en lang Ventetid og atter et tyndt Resultat.

Borgmesteren stillede sig absolut afvisende overfor Kravet om gratis bespisning og Logi paa Kommunens Regning, han kunde kun henvise til Sundholm - med Fattighjælps Virkning. Meddelelsen virkede ophidsende, der lød heftige Fyraab, men Roen hevaredes alligevel.

Og saa gik Toget i god Orden ud ad Amager Boulevard, ud til Sundholm, og det var, bemærkelsesværdigt nok, uden Politiledsagelse Derimod var en Styrke ridende Politi og et par Politibiler med Mandskab troppet op ude ved Anstalten, men ogsaa de fik en let Opgave.

Udvalget gik ind og fik en Samtale med Inspektør Lutz-Höppermann der meddelte dem, at der

kunde skaffes flere Hundrede Sengepladser - men som Fattighjælp. 

Man var ikke forberedt paa at bespise de mange Mennesker, men det lykkedes alligevel

- de fik alle et Maaltid Vandrisengrød med Øl. 361 Mand fik Natteleje - men der havde været Plads til 700!

Natten paa Sundholm

Morgensamtale med Inspektør Lütz-Hoppermann.

Da vi i Morges ved 6-Tiden kom ud paa Sundholm for at høre, hvorledes det gik med de 360 Hjemløse, lød Svaret: 

- De er saamænd ikke oppe endnu. Da de kom her i Aftes, saa de ærlig talt meget medtagne ud De blev jo fulgt herind af en stor Skare københavnske Kammerater, der raabte de vilde komme og hente dem i Dag til Morgen Men de kommer vist til at vente længe.

Efter Ankomsten fik de Grød og Øl, og saa gik de alle i Seng. De var dødtrætte og ganske udsultede, saa Sengene herude har sikkert været et herligt Leje for dem. 

Godt Humør paa Stuerne.

Vi kiggede derefter over i Bygningen hvor de Hjemløse var indkvarterede. Dørene var laasede, men indenfor syntes Stemningen ikke særlig nedtrykt. Der lød baade Latter og fornøjelig Tale. Man var lige ved Morgenmaaltidet, Margarinebrød og Kaffe. Det var vel ikke mindst det, at de fik Lov til at spise sig mætte, der satte Humøret i Vejret.

Hvad der vil ske.

lnsjiektøi Lutz-Høppermann var allerede paa sit Kontor t travl Virksomhed med at træffe Dispositioner for Dagen.

- Hvorledes er Natten forløbet?

- I fuldstændig Ro og Orden. For en Sikkerheds Skyld har vi i Nat haft en Politivagt paa 15 Mand herude, men der er ikke bleven Brug for dem.

- Hvad sker der til Morgen?

- Ved 9 Tiden tager vi fat paa at undersøge hver enkelt Mands Forhold og Papirer. Det skal vi ifølge Reglementet, selv om Gæsterne vel ikke er særlig glade ved det. De Hjemløse, hvis Papirer er i Orden, det vil sige som kan dokumentere en Hjemsted-kommune eller har Fagforeningsbog, vil i Formiddagens Løb faa udleveret et Fripas til deres Hjemsted, men det ordnes saaledes, at de Ikke kan sælge det til andre, og sendes af Sted i Dagens Løb.

De øvrige bliver overfart til Forsørgelsesafdelingen. Vi maa jo følge Reglementet.

- Det har Gæsterne vel ikke regnet med?

- Det maa de have været forberedt paa. I Aftes, da de kom herud, stod der tre Mand fra Magistraten i Porten og gjorde hver enkelt opmærksom paa Konsekvenserne af, at de gik herind, at det var Fattighjælp. En Del forsvandt saa igen, men 360 Mand gik altsaa alligevel herind.

Nogle københavnere slap med ind, vistnok nogle Smede, for at se, hvorledes det gik. De krævede straks i Morges at blive lukket ud, da de skulde paa Arbejde. Men de maatte blive her sammen med de andre, til deres Forhold kan blive undersøgt. De maatte jo ogsaa vide, hvad de indlod sig paa. Deres Maaltid og Nattelogi er Fattighjælp ligesom de øvriges.

Hvilke Dispositioner, der vil blive truffet I Dagens Løb, kan jeg ikke udtale mig om endnu. Jeg maa naturligvis konferere med Borgmester Christensen. Men foreløbig er her altsaa fuldstændig Fred og Ro, og forhaabentlig sker der heller ingen optøjer, naar de, der ikke straks sendes hjem, faar at vide, at de maa blive her et Stykke Tid, til vi ogsaa faar dem sendt af Sted. 

Foreløbig faar de trøste sig med Middagen: Sulevælling og Flæsk.

60 Hjemløse paa Gæstehjemmene.

I Nat har 60 af de Hjemløse dog sovet i Sct. Johannes Gæstehjem i Ryesgade 28 A, hvor man - efter at have sat sig i Forbindelse med Daghjemmet paa det gamle Jernbaneterræn - modtog de 60 Gæster med aabne Arme.

Der redtes i Spisesalen og tilstødende Lokale med bløde Madrasser og fyredes godt op i Kakkelovnene. Til Morgen beværtedes de 60 Mand med Kaffe og Brød og faar ved Afskeden en solid Frokostpakke med. I Formiddag afholdes inden Afrejsen en lille Morgenandagt hvor Forstander Aagaard holder en lille Tale til de Hjemløse. Saa mødes de derude i Sct Johannes Gæstehjem med 30 Kammerater fra Sct. Jacobs Gæstehjem, og man vil saa se at faa de Hjemløse ud paa Jernhanestationerne og ud paa landet igen.

Forstander Aagaard siger, at da 60 Mand har opført sig mønsterværdigt i alle Retninger. 

Vi udvekslede el Par Ord med et Par af de farende Svende, der var glade for København og den Sympati, der var vist dem fra mange Sider og tilfredse med, at deres Iedere havde forstaaet at holde Orden og forhindre Spektakel-Forsøg af enhver Art fra Udenforstaaende Side.

(Aftenbladet (København), 21. marts 1928).

To fotoer fra Social-Demokraten 21. marts 1828 som forestiller toget på Christiansborg Slots ridebane.

De følgende dage blev hver enkelt sags undersøgt, og det viste sig at der var 133 københavnere mellem de hjemløse som havde ladet sig indlægge, og som enten havde fast bopæl eller var i stand til at klare sig selv. De blev lukket ud. 135 blev sendt til forskellige steder i provinsen. 

Toget er beskrevet i Michael Valeur: "De hjemløses glemte march i 1928"

Den 21. september 1928 forsøgte man sig på ny med et tog af hjemløse fra Randers. Det var  allerede fra starten forbudt, og Randers politis 30 mand var blevet forstærket af 80 mand fra Aalborg. Det blev dog opløst inden det overhovedet kom i gang, og lederen af toget oplyste at man igen ville forsøge sig den 23. oktober 1928.