Folk skal ud, men kan ikke komme ind, da de nye Huse ikke er færdige.
En typisk, men uhyggelig Flytning til et kun halvfærdigt Hus. Øverst: Møblerne bæres ind ad det Hul, hvor Gadedøren en Gang skal anbringes. Nederst: Den skyttegravslignende Gaardsplads.
I Dag oplever København en Flyttedag, som vi ikke har kendt Mage til siden Oktober før Verdenskrigen. Folk flytter virkelig. Ja, de flytter i en Udstrækning, som ganske har taget Vejret fra selv vore største og bedst forberedte Flytteforretninger. Det er det sidste Aars stærke Byggeri, der nu endelig har muliggjort Lejerne i nogen Grad at vælge Lejlighed efter deres Behov og Pengepung, medens de jo, som bekendt, i en Anrrække har maattet finde sig i at blive, hvor de var, om de ellers ønskede at have Tag over Hovedet.
Vi talte i Aftes med Driftslederen af en af byens største Flytteforretninger, som sagde følgende om Dagen i Dag:
- Det bliver den værste Flyttedag, jeg har oplevet, det er jeg klar over. Men forresten er jeg ikke klar over ret meget andet. Baade Folkene og jeg er nemlig lige ved at blive tossede af de Forhold, vi skal arbejde under. Masser af vore Kunder kan nemlig slet ikke komme ind i deres nye Lejligheder, som var lovet dem færdige til Oktober Flyttedag.
De har i Tillid til Løfterne og Kontrakterne opsagt deres gamle Lejligheder og ved nu ikke deres le vende Baad. Alle vore Magasiner er fulde af opmagasinerede Møbler, og vi har læssede Omnibusser, som vi ikke kan faa aflæssede, fordi vi ingen Steder kan skaffe til at stille Møblerne hen.
Fra Provinserne har vi maattet leje Omnibusser og andet Flyttemateriel, og vi har antaget alt det egnede Mandskab vi turde betro en Flytning.
Ikke en Flyttemand at opdrive.
Som det er gaaet dette Firma, ved vi, det er gaaet mange andre. I Dag er der ikke en Omnibus, ikke en Ladvogn og ikke en øvet Flyttemand at opdrive i hele Kongens København eller nærmeste Omegn.
Flytningerne foregaar i Aar saa at sige udelukkende fra større til mindre Lejligheder. Fra 5-6-7 Værelser af ældre Type til ca. 4 Værelser med alle Bekvemmeligheder, samt fra 3-4 Værelses Lejligheder til 2 med eller uden Kammer. Folk flytter enten fordi Husmoderen vil nøjes med mindre Hjælp og mindre Vrøvl i en hyperkomfortabel Lejlighed, eller fordi de ikke længere har Raad til at bebo den store Lejlighed. Der vil nok komme til at staa adskillige store Lejligheder ledige, naar Flytningen henimod Maanedens Slutning er tilendebragt.
En uhyggelig Indflytning.
Et af de Steder i Byen, hvor Flyttedagen frembyder det uhyggeligste Billede, er i "Øster Palæ'" i Jacob Erlandsensgade. Dette store Kompleks, der opføres af et Aktieselskab med Bygmester Henckel (den tidligere Skibsreder og Skibsværftsdirektør fra Kallundborg) som Leder, skulde have været færdig til Oktober Flyttedag, men som man vil se af ovenstaaende Billeder, hvormed vor Fotograf i Gaar forevigede en Indflytning, er Palæet endnu langt fra sin Fuldendelse.
Vor Medarbejder har til Morgen aflagt Besøg derude og konstateret, at Forholdene i Dag er om muligt endnu værre end i Gaar. Alt er Kaos: Haandværkere, Flyttefolk og ulykkelige Lejere stormer rundt imellem hverandre. At bo der, kan vistnok vanskeligt lade sig gøre, men Lejerne skal jo en Vej ud og saa vælger nogle at sætte Møblerne ind og selv søge midlertidigt Ophold hos Venner og Bekendte eller paa Hotel. Der er, siger vor Medarbejder, intet Trappegelænder, ingen Døre for Elevatorskakten, intet Lys paa Trapperne, ingen Gadedør og intet Afløb. Man kommer ind i Huset ad en Slags Løbebro fra det Hul i Muren, hvor Gadedøren en Gang skal anbringes. Dersom Ingeniør Henckel ikke ved sine Kontrakter har sikret sig mod Erstatningsansvar, kan der sikkert ventes en Hække. Retssager angaaende Boligforholdene i "Øster Palæ".
Flyttedagens Boligløse
Som ved hver Flyttedag i de senere Aar har Magistratens Boligforsorg ogsaa denne Gang modtaget en Række Anmodninger om at stille Lejligheder til Disposition for Folk, der ikke selv har kunnet skaffe sig saadanne.
Officielt oplyser Boligforsorgens Embedsmænd følgende:
Ca. 100 Familjer har henvendt sig til os om Lejlighed. Det er væsentligst Familjer, der hidtil har boet i Lysthuse, som nu mod Vinteren ønsker at flytte til Byen. Vi har imidlertid slet ingen ledige Lejligheder i Kommunens Husvildehuse og maa altsaa henvise de Familier, der henvender sig til os, til Sundholm. Desværre maa vi i disse Tilfælde skille Familierne ad, idet vi kun kan modtage Kvinder og Børn paa Sundholm. Mændene maa skøtte sig selv, men kan de absolut intet Sted finde at være om Natten, har vi Aftale med Centralherberget i Saxogade om at stille en Soveplads til Disposition.
For Hesten er der jo Mulighed for, at en Del af de lejlighedssøgende Familier klarer sig ved egen Hjælp, saaledes som Tilfældet har været ved mange tidligere Flyttedage, hvor Forholdene har tegnet sig endnu mørkere end denne Gang.
(Aftenbladet 15. oktober 1929).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar