Og i Skandinaviens mærkeligste Skoleklasse.
Øverst: Kommunelærer Seidenfaden med en Pigeklasse med et Valmuebed. Nederst: Blomsterne analyseres i Danmarks mærkeligste Skolestue.
De skole-botaniske Haver: Et Begreb, et Navn, som de fleste mennesker har hørt, men ikke forbundet nogen Tanke med, en Institution, som kun en ringe Del af Byens Beboere véd hvad er, og ikke desto mindre et af de mest interessante Udslag af den moderne Skoles Bestræbelser for at give Børnene en grundig Uddannelse, og en Virksomhed. som alle burde kende.
Kommunen ejer nu 5 Haver, den ældste ved Hans Tausensgades Skole, grundlagt 1907, en ved Sundholmsvej, en i Vognmandsmarken og i Vigerslevs Allé, og endelig en i Grøndalsvængets Allé, den største og betydeligste, der samtidig er Reservoir for alle de andre, og den, hvor Undervisningen har naaet sin højeste Udvikling.
Vi har aflagt et Besøg her ude i denne Mønsterhave, der ligger omtrent ude ved Brønshøj, og blev her vist omkring af Lederen af hele Virksomheden, Sjælen i hele Bevægelsen, den energiske og dygtige Kommunelærer E. Seidenfaden.
Arealet strækker sig over en Tønde Land, men paa denne forholdsvis lille Plet har aaa godt som hele vort Lands Planteverden, og lidt af fremmede Landes ogsaa, fundet Plads.
De danske Plantesamfund.
Langs Arealets Yderkant har Hr. Seidenfaden paa en ypperlig Maade ordnet de danske Planter i smaa Samfund, d. v. s. samlet Væksterne der vokser sammen ude i den fri Natur, saaledes at de ogsaa præsenterer sig samlet her. Her er et lille Stykke dansk Skov med de karakteristiske Træer og de Skovbundsblomster, der hører sammen - her er et lille Stykke Hede med sin egen Vegetation, Hedelyng, Klokkelyng, Gyvel, Blaabær, Revling - og lidt længere henne staar vi ved den danske Klit med sin stride Marehalm, isprængt den tidselagtige "Mandstro", Hjælme, Klitrøse m. m. I et Hjørne er indrettet en lille Dam, hvor man finder alle vore Vandplanter, Siv, .Iris, Dunhammer, Kæruld og alt hvad der er karakteristisk for vore Smaasøer og Kær.
Det er kun en lille Plads, man har kunnet afse til hvert "Samfund"; men det er dog en tro Gengivelse af den frie Natur.
- Og til næste Aar vil jeg fortsætte, siger Hr. Seidenfaden - jeg skal have indrettet et Stykke Grøft med vore frie Grøftekanters Planteliv, og henne ved Indkørslen til Haverne skal jeg have plantet Landevejskanternes og Vejbreddernes Flora.
Størstedelen af Arealet er dog indrettet som lange Bede, hvor alle mulige Blomster dyrkes i Mængde - ikke som i Gartnerier skønne Roser og pragtfulde Zirblomster - nej her er det nok saa meget det. vi i daglig Tale kalder "Ukrudtet", der er kommet til Ære og Værdighed; det er Naturens egne uforfalskede Blomster, her kæles for. Her er den lyserøde Klinte, den blaa Kornblomst, den gule Okseøje, Kamilleblomsterne o. s. v., kort sagt alle de Blomster, vi glæder os over i Mark og Skov, paa Eng og ved Strand.
Blomsterne maa rette sig efter Børnenes Sommerferie.
- De ved nok, siger Hr. Seidenfaden, at de fleste vilde Planter blomstrer i Juli og August? Men paa den Tid har vi jo ingen Brug for dem - det er jo i Børnenes Sommerferie, og kommer de herud i Feriemaanederne, vil de næsten ikke kunde finde en Blomst! - Jeg har nemlig paa dette Punkt tilladt mig at gøre Vold paa Naturen! Blomsterne maa her rette sig efter Børnene! Enten saar vi dem meget sent og overvintrer dem, saa de blomstrer tidlig paa Aaret, eller ogsaa saar vi dem meget sent, saa de først kommer til Udvikling efter Ferien, i September-Oktober. Se dér henne! Dér staar et helt stort Bed blomstrende Valmuer! Tror De ellers nogen Steder, De træffer blomstrende Valmuer i Oktober! Men i alle andre Henseender er vi netop herude saa "naturtro" som vel muligt.
- Hvorledes foregaar Undervisningen? spørger vi
- Ja se det er et Kapitel for sig, der netop har sin store Interesse! De skole-botaniske Havers Opgaver var - og det er for saa vidt stadig vor Hovedopgave - at skaffe det botaniske Studiemateriale til vore Skoler. Her afskæres hver Dag Blomster, Planter, Grene o. s. v. og sendes rundt til Skolerne; det ordnes efter et forudbestemt System, og Skolerne faar det Materiale, der passer til det Emne. Børnene i Øjeblikket læser, men forøvrigt kan Lærerne rekvirere hvilke Planter, de ønsker, vi kan levere saa godt som alt. Vi forsyner ugentlig 2000 Klasser
Hvordan Børnenes egen Interesse blev fangen.
Men i alle de Aar, jeg har haft med Haverne at gøre, fra 1907, har det været min nagende Orm, at Børnene ikke fik det fulde Udbytte af Materialet - en afskaaren Gren er ikke det samme som et levende Træ, en afplukket Blomst fortæller ikke det samme som en fritvoksende Plante. Jeg vilde have Børnene herud og vise dem selve Naturen. For et Par Aar siden begyndte jeg med at dele Adgangskort ud rundt i Skolerne, Børnene kunde komme herud, se det hele, faa Forklaring etc., men det "bed" ikke - der kom nogle, men ikke mange. Saa fik jeg en bedre Idé - jeg købte for egne Midler Papir og Omslag til Herbarier og uddelte dem gratis til Børnene, saa de kunde samle og presse Blomster og Planter og anlægge deres egne Samlinger. Det slog an; Børnene søgte i større og større Antal herud, og i Løbet af et Par Uger havde jeg brugt 50 Kr. til Papir. Det kunde min egen Portemonnæ ikke holde til i Længden, men saa fik jeg en uventet Hjælp. Tilfældig kom jeg til at omtale Forholdet for Direktøren for Otto Mønsteds Fabriker, Hr. Holm, og han sagde : Vi skal forære Dem alt det Papir, De skal bruge! Og det Løfte har han holdt kongeligt! I Fjor uddelte vi 1600 Mapper med 33.000 Stykker Papir, og i Aar bliver det betydeligt mere.
Skandinaviens mærkeligste Skoleklasse.
- Nu er der nemlig kommet rigtig Gang i Foretagendet. Nu kommer Børnene i Massevis, ganske frivillig. Vi har i Sommer haft ca. 15.000 Elevbesøg, og fra alle mulige Skoler, lige fra Frøken Zahles Institut til Kommuneskolerne i alle Byens Kvarterer. Og her kommer Børn fra vore Nabokommuner, Hellerup, Frederiksberg o. s v., skønt de slet ikke hører til København - men derfor er de lige velkomne. Og det bliver heldigvis ogsaa mere og mere almindeligt, at Lærerne en Gang imellem tager herud med hele deres Klasse og jeg har ved saadanne lejligheder haft den Glæde at høre Børn sige: I Dag har vi lære mere end vi lærer et helt Aar hjemme i Skolen.
Og i Aar har jag faaet et længe næret Ønske opfyldt - jeg har faaet bygget en rigtig "Skolestue" - Skandinaviens mærkeligste - under Tag og dog i fri Luft.
Midt i Haven ligger denne morsomme Bygning. Væggene er en levendte Hæk, Taget et massivt Bjælkeloft, baaret af svære Piller. Her sidder Børnene skærmet og dog i den fri Natur; de gaar lige udenfor og plukker de Planter, de vil lære noget om - og at Undervisningen her gaar med Liv og Lyst, det kan man ikke være i Tvivl om, naar man har set dette Mønsteranlæg, der tjener Lederen, Hr. Seidenfaden, til megen stor Ære
Larus
(Aftenbladet (København) 16. oktober 1929).
Andre skolehaver var Sundbyøster Skolehave (Krudttårnsvej), Sundholm Skolehave (ved Amager Fælled), Kløvermarksvej (Københavns ældste fra 1904, en ny tilføjet 1908), Strandboulevard (1914), Nørrebro Skolehave og Østerbro Skolehave (Jagtvej/Tagensvej), Lersøparken (3 skolehaver), Bellahøj, Valby Skolehave (1910 efter havearkitekt Erstado Jørgensen), Vesterbros og Enghavevejens skolehaver (ved Enghavevej og Vestre Kirkegårdsvej, byens næstældste 1905)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar