Marthine Vilhelmine Soelberg. (Efterskrift til Politivennen)

En kvindelig Kvistkammertyv. Det er ikke alene Mandspersoner, der lægge sig efter Kvistkammertyverier, ogsaa Fruentimmer give sig af med denne, som det synes, yndede Maade at giøre sig ulovligt Erhverv paa, eller som det hedder i det af Tyvene indbyrdes brugte Sprog "at redde noget". Det tidligere straffede Fruentimmer, Marthine Vilhelmine, kaldet Soelberg, synes at være en den forleden omtalte Arrestant Emil Ferdinand Petersen værdig Medbeilerske til Lønnen for slige Forbrydelser. Hun er noget ældre end han, nemlig 31 Aar gl., men synes ikke at staae tilbage for ham i Dristighed og Snuhed. Rigtignok naaede hun ikke inden sin Paagribelse det samme Antal af Tyverier som han, men Antallet af dem, hun har tilstaaet, beløber sig dog til 18, og vidner saaledes om en ikke ringe Færdighed. Samtlige Forbrydelser ere udførte i Løbet af forrige Aar, og det har hovedsagelig været Kvistkamre, som benyttedes til Soveværelser eller Pulterkamre, hun har hjemsøgt, men hun tog ogsaa Lejligheden iagt, hvor hun kunde, paa Trappegange, Tørrelofter og Kjældere. Efter den Forklaring, hun har afgivet under Forhørerne og som af Criminalretten efter det Oplyste er antagen for gyldig, var der de fleste Steder, hvor hun har stjaalet, uhindret Adgang for hende, idet Dørene enten stode aabne eller dog ikke vare anderledes lukkede, end at hun uden Anvendelse af saadan Vold, som charakterisere Indbrud, kunde skaffe sig Adgang til Gerningsstederne; men i 2 Tilfælde blev hun dog nødsaget til at anvende saadanne Midler, som gjorde Tyverierne til den Slags, der i Straffeloven betegnes som grove, nemlig et Sted i Klædeboderne, hvor Døren til et Kvistværelse var aflaaset med en simpel paaskruet Pladelaas, og et Sted i Store Kongensgade, hvor Døren til Tørreloftet var forsynet med en lignende Laas; begge Laase vare dog ikke kunstigere end at hun kunde aabne dem med sin Commodenøgle. Gjenstandene for Tyverierne have været af forskjellig Art, dog navnlig Klædningsstykker, Sengklæder, Linned, Gardiner og deslige, og den samlede Værdi af det Stjaalne beløb sig til omtrent 120 Rd. Det omtalte Indbrudstyveri i Store Kongensgade løb ikke ganske heldigt af for hende. Efterat hun nemlig paa det nævnte Tørreloft havde fat sig i Besiddelse af noget Vasketøi, forlod hun Eiendommen og begav sig ned ad Gothersgade; men hendes Tyverier vare imidlertid strax blevne opdagede af den Bestjaalne, en i Stedet boende Boghandler, som ilede efter hende, indhentede hende og tvang hende til at følge med sig tilbage til Eiendommen, hvor han fratog hende Kosterne, ialt 11 Stkr. Tøi; men derefter lod han hende gaae, uden at gjøre Anmeldelse til Politiet om Tyveriet, hvilken Undladelse var saa meget uheldigere, som det Omtalte foregik en af de første Dage i Mai f. A., da Arrestantindens forbryderiske Virksomhed endnu var i sin Begyndelse, og en Anmeldelse muligen vilde have forebygget det Omfang, den senere tog. I det sidste Aarstid før sin Anholdelse, der fandt Sted i Slutningen af October Maaned f. A., havde Arrestantindcn Bopæl og Huusholdning sammen med en Arbeidsmand, der tidligere i sin Militairtjeneste flere Gange var straffet arbitrairt for Tjenesteforseelse og senere havde været arresteret for Bedrageri, uden dog dengang at være bleven straffet. Denne Person blev under Sagens Gang overbeviist om at have været meddeelagtig med Arrestantinden i flere af hendes Tyverier og i det Hele at have været vidende om disse, foruden at han alene har begaaet 3 Tyverier. I en Port i Adelgade stjal han saaledes en Seng, i en Port i Skindergade en Barnevogn og fra en Vogn, der stod i en Gaard i Hausergade, en Bøtte med c. 7 Pd. Smør. Baade han og Arrestantinden have gjensidig hælet med hinanden, idet Sidstnævnte har deeltaget i Fortæringen af det i den omtalte Bøtte værende Smør, og derhos til den fælles Huusholdning anvendt Penge, om hvilke hun vidste, at de vare indkomne ved Salget af de af Medtiltalte stjaalne Koster. Denne havde paa sin Side været Arrestantinden behjælpelig med at pantsætte, hvad hun stjal, skjøndt han vidste, at Tingene vare stjaalne, og ligeledes deeltaget i Fortæringen af de Fødemidler, der vare kjøbte for de ulovligt erhvervede Penge. Tiltalte havde iøvrigt ogsaa aflagt Beviis paa Dumdristighed. Efterat han saaledes engang havde forsøgt at pantsætte 2 af Arrestantinden stjaalne Dyner, uden at dette var lykkedes ham, overdrog han et Bybud at besørge Pantsættelsen. Da vedkommende Pantelaaner yttrede Betænkelighed ved at modtage Dynerne af Bybudet, indfandt Tiltalte sig selv hos Pantelaaneren, og ved den Fripostighed, hvormed han forsikkrede, at der ikke var noget Galt iveien, og at han selv var Eier af Dynerne, lykkedes det ham at faae 6 Rd. at laane paa dem. Ved den, afvigte Tirsdag, afsagte Criminalretsdom bleve Begge kjendte skyldige for de Forbrydelser, for hvilke de vare satte under Tiltale, og Straffen lød for Arrestantinden paa Forbedringshuusarbeide i 3 Aar, og for Tiltalte paa Fængsel paa Vand og Brød i 5 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. maj 1872).

"Martine Vilhelmine Soelberg, født i Kjøbenhavn d: 1/9 41; straffet med V: og B: i 6 G: 5 D: for attent: Fosterfordrivelse og 2 Gange for Tyveri; senest med 3 Aars Forbdharbeide for en Mængde Qvistkammertyverier med falsk Nøgle. Mist: Prot: H. Pag 27.” [1875] Foto Genealogisk Forlag.

Ved højesterets dom 1877 blev hun idømt forbedringshusarbejde i 2 år for tyveri. Ved folketællingen 1880 boede i Rådhusstræde 10 den dengang 38-årige rengøringskone Martine Vilhelmine Soelberg sammen med sin 12-årige søn Georg Frederik Soelberg.  Navnesammenfald med nedenstående person kan være tilfældigt, men jeg bringer den for en ordens skyld. Der findes dog også en kvinde med tilsvarende navn som blev født i 1848:

En Kleptoman. En Kvinde ved Navn Martine Vilhelmine Soelberg-Jensen, der tidligere flere Gange har været straffet for Tyveri, blev i Marts Maaned anholdt i Kjøbenhavn for ved Lommetyveri at have tilvendt sig forskjellige Beløb, som hun gjemte i en Handske og anbragte bag ved en Kommode.

Under Arrestationen viste hun undertiden en saa paafaldende Opførsel, at man havde Anledning til at antage hende for sindssvag, hvofsor hun indlagdes til Observation. Professor Ponroppidan og det kgl. Sundhedskollegium bekræftede denne Antagelse, hvorfor hun ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret er bleven fritagen for Straffeansvar, medens hun i Henhold til Straffelovens 38 dømtes til at tages i Forvaring af øvrigheden som farlig for den offentlige Sikkerhed.

(Aarhuus Stifts-Tidende 23. november 1892).

Tyveri, Løsgængeri m. m. (Efterskrift til Politivennen)

Nedenstående eksempel viser nogle af de fængselsstraffe tyveri kunne udløse:

Politibetjent Nr. 106 lagde en Dag i Slutningen af November f. A. Mærke til 2 Personer, der drev omkring i Gaderne og ikke bestilte Andet end at see ind af Vinduerne. Den ene af dem gik omsider ind i en Høkerboulik i Aabenraa, medens den anden ventede udenfor; lidt efter kom den Første ud med en lille Pakke under Armen og gik hen til sin Kammerat, men i det Samme hørte Betjenten Høkerkonen raabe: "Tag ham, grib ham!", og begge Personerne gav sig nu til at løbe, efterfulgte af Betjenten, hvem det lykkedes at paagribe den ene i en Port i St. Gjertrudstræde. Der oplystes derefter, at den Person, der kom ind i Boutiken, havde kjøbt forskjellige Fødevarer og var løbet sin Vei med dem uden at betale, men dette Bedrageri blev ikke gjort til Gjenstand for Paatale, da Høkerkonen frafaldt samme tilligemed Erstatning. Derimod bevirkede denne Sag, at der fremkom Oplysninger, som ledede til yderligere Undersøgelser saavel imod de tvende omtalte Personer som mod en tredje, og ved disse Undersøgelser godtgjordes det, at de alle tre havde gjort sig skyldige i forskjellige Tyverier m. m. De paagjældende Personer vare Arrestanterne Viggo Valdemar Olsen, 20 Aar gammel, og Christen Sørensen, 28 Aar gl., samt Tiltalte Peter Nielsen, 23 Aar gl. Førstnævnte havde den 20de Novbr. forladt Ladegaarden uden Tilladelse og derved paadraget sig Straf for Løsgængeri. I de paafølgende Dage drev han om med Tiltalte Nielsen, og de mødte paa deres Vandring i Amaliegade Arrestanten Sørensen, med hvem Olsen, udenat Nielsen hørte det, aftalte at begaae et Tyveri i Toldbodgade Nr. 11. Her var Sørensen bekjendt, og begge Arrestanterne gik op i dette Sted, hvor Sørensen paa 3die Sal fra et uaflaaset Pigekammer, medens Olsen blev staaende ved Kjøkkendøren, stjal nogle Fruentimmerklæder, hvoraf de efter et forgjæves Forsøg pantsatte Størstedelen for ialt 8 Mk. Den 28de s. M. traf de to Arrestanter atter sammen og aftalte at forøve et Tyveri i Store Kongensgade Nr. 70, hvor Olsen stjal en Olietrøie, der tilhørte en Matros, og som hang paa en Snor i Gaarden. Sørensen forblev denne Gang udenfor, men Udbyttet af Trøien, som de solgte til en Ubekjendt for 24 sk, forbrugte de i Forening til Spise- og Drikkevarer. Atter Dagen efter gik begge Arrestanterne om Eftermiddagen Kl. omtr. 6 ind i Gaarden Nr. 18 i Borgergade, hvor Olsen bemærkede, at der i Stuen i Baghuset stod et Vindue aabent. Han antydede derpaa Sørensen, hvorledes Tyveriet skulde udføres, og medens denne holdt Vagt, krøb Olsen ved Hjælp af en Huggeblok igjennen Vinduet ind i Værelset, hvor han talte sig i Besiddelse af 2 Frakker og en Vest, som hang paa Væggen. Disse Koster bleve deels solgte, deels pantsatte, og Udbyttet 4 Rd. 3 Mk. deelte Arrestanterne imellem sig. Ogsaa Strandveien hjemsøgte de, og i Stedet Tuborgs Staldbygning satte Olsen sig i Besiddelse af en gammel Vadmelsfrakke, der dog er erklæret for værdiløs. Foruden de Tyverier, Arrestanterne have udøvet i Fællesskab, har Sørensen tillige tilstaaet, at han i 1869 har i Randers stjaalet en Ost fra sin Logisværtinde, og i Byen Paderup et Par Støvler fra en Tjenestepige, ved hvis Hjælp han havde opnaaet at faae Logis sammesteds. Tiltalte Nielsen, der ligesom Olsen havde forladt Ladegaarden uden Tilladelse, var den, der blev anholdt af den ovenfor omtalte Betjent; ved sin Løsladelse fik han paany et Tilhold af Politiet, om ikke at forlade Ladegaarden uden Tilladelse, men ogsaa dette overtraadte han og drev omkring, indtil han frivillig meldte sig til Politiet. Saavel Arrestanterne som Tiltalte have tidligere gjentagne Gange været straffede, Olsen bl. A. med 18 Maaneders Forbedringshuusarbeide, Sørensen bl. A. med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage og Nielsen bl. A. med Forbedringshuusarbeide i 1 Aar. Ved Criminalrettens Dom bleve de dømte Olsen og Sørensen til Forbedringshuusarbeide henholdsviis i 3 Aar og 18 Maaneder, Nielsen til 90 Dages Tvangsarbejde.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. marts 1871).

Antoinette Elisabeth Jochumsen. (Efterskrift til Politivennen)

Tvveri. Arrestantinden Elisabeth Antoinette, ogsaa kaldet Antoinette Elisabeth Jochumsen, maa forsaavidt henregnes blandt de farlige Tyve, som hun med en sjelden Dristighed stjæler overalt, hvor hun kan se Leilighed dertil, om end hendes Udbytte derved kun er ringe. Hun maa derhos antages for at være i høi Grad moralsk fordærvet, eftersom hun allerede 4 Gange har været straffet for Tyveri, senest med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, og det uagtet hun endnu ikke har fyldt sit 19de Aar. Under en Sag imod hende, som sidste Retsdag paakjendtes af Kriminel- og Politiretten, var hun overbevist om at have gjort sig skyldig i 7 Tyverier. I Juli f. A. gik hun ned i en Kjælder i Tornebuskegade for at kjøbe to Snese smaat Brænde og tilvendte sig ved denne Leilighed tre Stokke Rulletøi, som laa paa et Bord. Dette Tyveri er begaaet, inden den Dom overgik hende, ved hvilken hun idømtes den ovennævnte Straf. En Eftermiddag i Oktober Maaned f. A. saa hun Leilighed til i en Frugtkjælder, hvor hun var gaaet ned for at kjøbe for 2 Sk. Valdnødder, at stjæle et Dameoverstykke, som hun derefter pantsatte. I November Maaned derefter kom Arrestantinden en Dag forbi en Kjælder i St. Pedersstræde Nr. 10 og saa, at Ingen var tilstede i Stuen indenfor Kjælderdøren; hun gik derned og tilvendte sig af en Kurv, der stod indenfor Døren, fem Stokke Rulletøi, tilhørende en Arbejdsmands Hustru. I en Gadedør i Nærheden pakkede hun Tøiet sammen og skaffede sig Udbytte af Tyveriet ved Pantsætning. Hendes Forkjærlighed for Rulletøi viste sig ligeledes en anden Gang, da hun var dristig nok til atter at indfinde sig i det nysnævnte Sted og der bemærkede to Stokke Rulletøi, som henlaa i Vindueskarmen, og som hun tog med sig, da hun forlod Kjælderen. Efterat hun var kommen hjem udtog hun noget af Tøiet og pantsatte det øvrige. Foruden at have begaaaet endnu et Rulletøistyveri er hun en Dag i December Maaned, da hun kom fordi en Modehandlerindes Butik i Sølvgade og saa Døren staa paa Klem samt ikke bemærkede Nogen indenfor, gaaet ind i Butiken og har tilvendt sig en Kyse, der hang i Vinduet. Samtlige de stjaalne Klædningsstykker ere vurderede til 15 Rd. Endelig har hun stjaalet 1 Mk. fra sin Logisværtinde. Den Sidstnævnte har forklaret, at Arrestantinden af de 8 Nætter, hun boede hos hende, var ude de 7 Nætter til ud paa Morgenstunden, og at hun sov den halve Dag til Kl. 12 Middag, og Arrestantinden har selv erkjendt, at hun, naar hun gik ud om Eftermiddagen, ikke havde noget bestemt Maal for sin vandring, men undertiden gik til Dands i "Aftenstjernen" eller i "Kjæden", 1 hvorfra hun i Reglen kom sent hjem. Ved Sagens Paakjendelse blev hun dømt, dels i Medfør af Straffelovens § 64 til en efter sammes § 228 lempet Tillægsstraf, dels efter dens § 230, 1ste Led, og Straffen fastsattes til Forbedringshusarbeide i 18 Maaneder.

(Dags-Telegraphen (København) 27. januar 1870)

Højesteret stadfæstede dommen den 3. marts 1870. 

“Elisabeth Antoinette Jochumsen, et løsagtigt og i høi Grad Tyvagtigt Fruent:, der er straffet 6 Gange, navnlig for Tyveri i Rullekjældre. See mist: Prot: H. Pag: 249.” [1871]. Genealogisk Forlag.

Johanne Magdalene Lund. (Efterskrift til Politivennen)

Johanne Magdalene Lund blev født omkring 1814. Af materialet nedenunder fremgår at hun i 1852 blev dømt (sikkert ikke første gang) til 4 års forbedringshusarbejde. Denne straf tyder på at hun tidligere havde været dømt, anslået 3 gange.

Nr. 178 Justitsraad Buntzen

contra

Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke (Defensor Brock) der tiltales for Tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods.

Kjøbenhavns Criminal og Politirets Dom af 18de April 1857: "Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, bør hensættes til Tugthuusarbeide i otte Aar samt udrede de af denne Action flydende Omkostninger, derunder Salair til Actor og Defensor, Procuratorerne Borup og Baastrup 8 Rdl. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven".

Høiesterets Dom.

I henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:

Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Justitsraad Bunzen og Advocat Brock for Høiesteret betaler Tiltalte 20 Rdl. til hver.

I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Under nærværende imod Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, for Tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods anlagte Sag er hun, hvad den førstnævnte Forbrydelse angaaer, ved de af Jernhandler Peter Emilius Vilstrup og Hustru afgivne og beedigede Forklaringer tilstrækkeligt overbeviist at have været i Besiddelse af 7 til et Paraplystativ henhørende og til 2 Rdl. 2 Mk. vurderede Malmpiber, med Hensyn til hvilke Commissionair Julius Vilhelm Moyel og hans Hustru Caroline Lund have aflagt Tilhjemlingsed hvis Betydning for Moyels Vedkommende ikke kan ansees svækket ved den under Sagen fremlagte, ham overgaaede Dom af 30te September forrige Aar og præsteret Beviis for deres Besiddelse, ligesom hun, forsaavidt betræffer Sigtelsen for ulovlig Omgang med Hittegods, er overbeviist at have undladt at oplyse en af hende funden, Nicoline Starup tilhørende og til 1 Rdl. vurderet Skindkrave, uagtet hun havde været i Besiddelse af samme fra den 13de November forrige Aar, indtil hun under denne Sag blev anholdt. Da de under Sagen iøvrigt oplyste Omstændigheder derhos vise, at Arrestantinden selv har stjaalet de ovennævnte Malmpiber, vil hun, der er langt over criminel Lavalder og blandt Andet ved nærværende Rets Dom af 28de August 1852 anseet efter Forordningen af 11te April 1840 § 15 samt Forordningen af 21de August 1829 § 2 med Forbedringshuusarbeide i 4 Aar, nu være at dømme i henhold til Lovens 6—17-10 og 11, cfr. Forordningen af 8de September 1841 § 6, efter førstnævnte Forordnings § 16, cfr. §§ 79 og 58, og Straffen efter Omstændighederne at bestemme til Tugthuusarbeide i 8 Aar".

(Højesteretstidende 1857, s. 242-243) 

Tyveri. Det tidligere oftere straffede Fruentimmer Arrestantinden Johanne Magdalene Lund Holmstrøms Enke, gik en Dag i Sommer ind paa Tømmermester Unmachs Plads i St. Hansgade, hvilken kun var aflukket saaledes, at Døren til samme aabnede sig af sig selv, naar man i en klokkestreng udenfor. Hun medbragte en Sæk og fyldte denne, uden hertil at have faaet Tilladelse, da der paa den Tid Ingen var tilstede paa Pladsen, med endeel Spaaner hun fandt sammesteds, hvorpaa hun bragte Sækken hjem paa sin Bopæl paa Fælledvejen. Kort efter kom hun tilbage, gik igjen ind paa pladsen, som ogsaa dengang var ubevogtet, og fyldte paany den medbragte Sæk med Spaaner; men da hun fik Øie paa en Øxe (en saakaldet Bredbile) og en Høvl. der laa under et Skuur, kunde hun ikke modstaae Fristelsen, hvorfor hun tog disse og puttede i Sikken, hvor hun skjulte dem under Spaanerne, hvorpaa hun med Sækken paa Ryggen forlod Pladsen. Skjøndt Arrestantinden troede sig ubemærket, havde dog en i Nabostedet boende Kone fra sit Vindue seet hende tilvende sig det ommeldte Værktøj, hvorfor bemeldte Kone fulgte efter Arrestantinden og indhentede hende i Nærheden af dennes Hjem og anmodede hende om at følge med tilbage til Tømmerpladsen, hvor Sækkens Indhold derpaa blev undersøgt og Arrestantinden anholdt. 

Sidstnævnte vedblev længe under Forhøret at paastaae, at hun af en ubekjendt Person, hun traf paa Pladsen, havde faaet Tilladelse til anden gang at fylde Sækken med Spaaner, og at denne Person, der hjalp hende hermed, uden hendes Vidende maatte have lagt Øxen og Høvlen deri; først efter at den ovennævnte Kone og et andet Vidne havde afgivet Forklaring om Tyveriet, tilstod Arrestantinden omsider Sandheden. Det ommeldte Værktøi tilhørte en hos Unmach arbeidende Tømmersvend, der gjenkjendte det som sin Eiendom.

Arrestantinden, der er 51 Aar gl. og senest for Tyveri har været straffet med 8 Aars Tugthuusarbeide, blev nu for 5te Gang begaaet Tyveri i Medfør af Straffelovens §§ 306 og 307 efter sammes § 232 ved Criminal- og Politirettens Dom anseet med 2 Aars Tugthuusarbeide.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. august 1866).

“Johanne Magd: Lund, Holmstrøms Enke, født i Kbhvn: 1/12 14; straffet oftere senest med 8 Aars Tugthusarbeide for tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods; stjæler Smaat ved Leilighed og i Boutikker. 117”. [1865]. Genealogisk Forlag.

- Paakjendte Sager i Kriminal- og Politiretten:

Den 18de September f. A. blev der heri Staden begaaet et Tyveri, hvis Opdagelse var ledsaget af saadanne Omstændigheder, at den Sigtede neppe vilde have undgaaet at rammes af Lovens Straf, hvis Lovgivningens Regler om Bevis havde været mindre strænge.

Anmelderen af Tyveriet, en herværende Vognmand, havde, medens han var sysselsat med at aflæsse Murgrus i Gaarden til en Eiendom i Gothersgade, hængt sin Frakke, der navnlig var kjendelig ved sit røde For, i Porten til Stedet, og da han omtrent et Kvarter senere vilde tage den paa, var den forsvunden. Han gjorde ufortøvet Anmeldelse til Politiet, og samme Dags Eftermiddag fandtes den af en Politibetjent hos en Pantelaaner i Slippen, hos hvem den var pantsat af et ældre Fruentimmer omtrent en halv Time, efter at den var frakommen Eieren.

I len i mod 14 Dage derefter, nemlig den 1ste Oktober, indfandt der sig en lille Dreng hos Pantelaaneren for at pantsætte et Shavl. Pantelaaneren, som ikke maa laane til Børn, afviste Drengen med den Besked, at Shavlets Eier selv maatte komme, men efter at Drengen var gaaet udenfor, hørte han igjennem den aabenstaaende Dør, at Drengen meddelte Besked om sit mislykkede Ærinde til et Fruentimmer, der stod udenfor, og som i Stedet for al efterkomme Opfordringenskyndte sig bort. Pantsætteren anede nu Uraad, ilede efter Fruentimmeret, fik hende ved en Arbejdsmand bragt tilstede i Boutiken, hvor hun gjenkjendtes saavel af Panlelaaneren som af dennes Hustru som det Fruentimmer, der den 18de September havde pantsat den stjaalne Frakke hos ham. Hun negtede vel at være den Paagjældende, men i Stedet for at blive heftig over Beskyldningen, viste hun sig i sin hele Adfærd saa forknyt, at Pantelaaneren yderligere bestyrkedes i sin Overbevisning og sendte Bud efter Politiet, der anholdt hende og førte hende til Politistationen, hvor det oplystes, at hun var et tidligere for 6te Gang begaaet Tyveri med Tugthusarbeide i 2 Aar straffet Fruentimmer, ved Navn Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke.

Sagens Forfølgning blev nu overdraget til Kriminal- og Politiretten, og efter at Anholdte var bleven arresteret ved det saakaldte Grundlovsforhør, optoges Hovedforhøret ved 4de Kriminelkammer. Arrestantinden fastholdt under dette uafbrudt sin Negtelse af at have stjaalet Frakken. Hun vilde ikke engang erkjende, at hun havde været i Besiddelse af den og fremkom med forskjellige Forklaringer om Grunden til sin Adfærd ved Anholdelsen, hvilke alle stode i Strid med Vidnernes Forklaringer. Den Bestjaaine har bevist sin Ejendomsret til Frakken ved Vidner og har aflagt Tilhjemlingsed paa, at den er frakommen ham imod Vidende og Villie; Pantelaaneren og hans Hustru have derhos edelig bekræftet deres Forklaringer om, at Arrestantinden har havt Frakken i sin Besiddelse, og at hun er den Person, der den 18de September pantsatte den i hans Boutik kort efter at den var stjaalen, og medens den endnu var vaad af Regn. Trods disse stærke Indicier, der under en Nævningeproces utvivlsomt vilde være blevne ansete for tilstrækkelige til, at Arrestantinden efter den kunde kjendes skyldig i Tyveriet, maatte Retten finde Straffeloven uanvendelig, navnlig fordi den stjaalne Frakke var funden i Pantelaanerens og hans Hustrus Besiddelse, og disse derfor ikke kunde anses for fuldgyldige Vidner, med mindre deres Forklaringer støttedes af andre Bevisligheder , hvilke ikke have kunnet tilveiebringes.

Ved Rettens Dom frifandtes derfor Arrestantinden, dog saaledes, at hun tilpligtedes al udrede Aktionens Omkostninger.

(Fædrelandet 10. januar 1870)

- Arrestantinden Johanne Magdalene Lund Holmstrøms Enke, har i Løbet af omtrent en Snes Aar med kortere eller længere Mellemrum været straffet bl. A. flere Gange for Tyveri senest for denne Forbrydelse med 2 Aars Tugthusarbejde. Da hun fornylig atter var tiltalt for at have stjaalet en Frakke, blev hun Mangel paa Bevis for sin uhjemlede Besiddelse af den stjaalne Frakke frifunden ved Rettens Dom af 8de f. M. Dagen efterat hun var løsladt, gik hun ud fer at søge sig et Logis, og i et Sted i vognmagergade tog hun af en Ballie noget Vasketøj. Arrestantinden blev nu anholdt og gik efter nogen Nægtelse til Bekendelse. Hun blev nu for 6te Gang begaaet Tyveri af Kriminal- og Politiretten idømt 4 Aars Tugthusarbeide.

(Folkets Avis (København) 26. februar 1870).

Nr. 108. Advocat Levinsen

contra

Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke (Defensor Klubien), 

der tiltales for Tyveri. Criminal- og Politirettens Dom af 22 den Februar 1870:

"Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, bør straffes med Tugthuusarbeide i 4 Aar, samt udrede denne Actions Omkostninger og derunder Salair til Actor og Defensor, Prøveprocurator Krabbe og Procurator Møller, med 5 Rd. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven.

Høiesterets Dom.

I Henhold til den i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret: Criminal- og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Advocaterne Levinsen og Klubien for Høiesteret betaler Tiltalte 10 Rd. til hver.

I den indankede Doms Præmisser hedder der: "Da Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, der er født den 1ste December 1814 og tidligere straffet 5 Gange for Tyveri, senest ved denne Rets Dom af 7 der August 1856 i Medfør af Straffelovens § 306 og § 307 efter sammes § 232 for 3die Gang begaaet Tyveri med Tugthuusarbeide i 2 Aar, samt derhos ved samme Rets Dom af 8de Januar d. A. frifunden for Actors Tiltale i den imod hende for Tyveri anlagt Sag, er i nærværende Sag, hvorunder hun ligeledes tiltales for Tyveri, ved gen med der iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse overbeviist at have den 12te sidstnævnte Maaned, Dagen efterat være bleven løsladt af den Varetægtsarrest, hvormed hun i Anledning af den ommeldte den 8de Januar d. A. paakjendte Sag havde været belagt, frastjaalet Hanne Andersdatter, Snedkersvend Johansens Hustru, en Deel ialt til 2 Rd. 1 Mk. 8 sk vurderet Linned, som hun tilvendte sig fra en udenfor Bestjaalnes Beboelsesleilighed paa den Svale staaende Ballie med vasket Tøi, saa vil hun nu blive at dømme efter fornævnte Lovs § 232 for 6te Gang begaaet simpelt Tyveri efter Omstændighederne til Tugthuusarbeide i 4 Aar."

(Høiesteretstidende nr. 5, 22. april 1870)

Ved folketællingen 1880 ses hun som 65-årig at være indsat som straffefange i Nyborg.

Christiane Hansine Petrea Hansen. (Efterskrift til Politivennen)

Et fordærvet Pigebarn. Ved søndre Birks Extraret er der afsagt Dom over et 22aarigt Fruentimmer, som fra sit 16de Aar uafbrudt har været i Konflikt med Offentligheden, dels for Løsagtighed, dels for Tyveri. I 1863 blev Christiane Hansine Petrea Hansen dømt til 40 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost for en Mængde Lommetyverier, navnlig fra Droskekudske, og 3 Aar efter blev hun inddømt i Straffeanstalten paa et Aar for at have stjaalet Penge ud af Lommen paa en Herre, som hun havde truffet paa Frederiksberg. For et Par Maaneder siden traf hun en Aften i Falkoneralleen sammen med en Arbeidsmand, hvem hun bad om nogle Skillinger, og han gav hende da 1 Mark, som han tog ud af sin Portemonnaie, hvilken han derefter igjen lagde i den indvendige Sidelomme af sin Trøie. De fulgtes derefter sammen, men da de kom til Hjørnet af Rolighedsvejen, forekom det ham, at hun, der var saa bestænket, at han idelig maatte støtte hende, for at hun ikke skulde falde, havde Haanden i hans Lomme. Han tog derfor paany sin Portemonnaie frem og saa da, at der manglede 8 a 9 Mk. Da hun ikke vilde eller kunde svare ham paa hans Spørgsmaal, om hun havde taget Pengene, henvendte han sig til Vægteren, og hun blev derefter bragt ind i det nærmeste Sted, hvor hun tilsyneladende aldeles sandsesløs sank sammen paa en Bænk; da hendes ene Kind imidlertid var mærkelig tykkere end den anden, faldt det en af de Tilstedeværende ind at vriste Tænderne fra hinanden, og ved den Leilighed kom de savnede Penge for en Dag. Under den senere Undersøgelse paastod hun, at hun havde været saa beruset, at hun Intet kunde erindre, og da alle de Tilstedeværende bekræftede Rigtigheden af hendes Forklaring, blev hun dimitteret, men kun for nogle Dage efter atter at blive anholdt i Besiddelse af stjaalne Gjenstande. Hun forklarede imidlertid, at en ældre Herre, som hun godt kunde kjende igjen, naar hun blot traf ham, havde mødt hende udenfor det Hus, hvorfra Gjenstandene vare stjaalne, og havde opfordret hende til at komme ind for at faa noget Tøi, som hans Kone havde ledt op til hende, hvilken Opfordring hun havde efterkommet. Denne Forklaring fastholdt hun, og hun kunde derfor kun straffes for Hæleri med Fængsel paa Vand og Brød i fire Dage. Hun vil nu blive anbragt i en Arbeidsanstalt.

(Dags-Telegraphen (København) 4. januar 1870)

“Christiane Hansine Petrea Hansen, født og hjemmeh: i Kbhns: Lyngby; løgnagtig Omdriverske og meget tyvagtig, især fra Mandfolk under Samleie; str: 4 Gange. See mist: Prot: F. 99.” [1872] Se: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=152883#152883,25455902. Genealogisk Forlag.

Tyveri. Den oftere for Tyveri m. m., senest med Forbedringshuusarbeide i 18 Maaneder straffede, trediveaarige Christiane Hansine Petrea Hansen er en Tyv af en egen Slags, idet hun, som er meget forsæden til Nydelsen af Spiritus, som oftest kun stiæler, naar hun er i beruset Tilstand, men saa ogsaa, hvad hun selv erkjender, udfolder en særegen Færdighed i at stiæle. Medens hun saaledes en Dag i October Maaned f. A. kom i Besøg hos en Brøndgraver i Falconeeralleen, saae hun Leilighed til medens hun et lille Øieblik var alene i Stuen, at stjæle et Tokronestykke fra en Komodeskuffe. Den næste Dag, da hun var i et Ærinde hos en Arbeidsmand, ogsaa i Falconeeralleen, stial hun med stor Snedighed, medens Arbejdsmanden var tilstede Stuen, noget Linned, samt, idet hun gik ud af Stuen, en ved Døren hængende brun Overfrakke, som hun samme Aften solgte paa Nørrebrogade for 3 Kr,, uagtet den havde en langt større Værdi. Endelig vedgik Arrestantinden at have frastjaalet en Arbeidsmand i Lyngby, hvem hun besøgte, et Par Lærreds Lagner og en ArbeidsbIouse, hvilke Gjenstande hun stak til sig, da hun skulde gaae og paa Veien gjennem Værelset kom forbi Sophaen hvor Tøiet laa. Med Hensyn til disse Tyverier paastod Arrestantinden at hun, da hun begik dem, havde været endeel beruset, men hun maatte dog erkjende, at hun ikke havde været i høiere Grad beruset, end at hun vidste, hvad hun gjorde. Forsaavidt endelig Arrestantinden sigtedes for den 10de October f A. medens hun i Falconneeralleen kjørte sammen med en Tjenestekarl, ud af dennes Lomme at have stiaalet ca. 20 Kr. fandtes der dog, endskiøndt der ved det oplyste var tilveiebragt en høi Grad af Sandsynlighed for, at Arrestantinden ogsaa havde giort sig skyldig i dette Tyveri, ikke at være fremkommet et til hendes Domfældelse tilstrækkeligt Beviis herfor. Ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraretsdom blev Arrestantinden, der ialt er fem Gange straffet for Tyveri og een Gang for Hæleri, anseet i Henhold til Straffelovens § 232, 1ste Led jfr § 02, med Tugthuusarbeide i 2 Aar.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. februar 1878).

Ved folketællingen i 1880 er hun registeret som indsat i straffeanstalten på Christianshavn som ugift straffefange.

Annonce fra Roskilde Avis 14. august 1892 som foregik ca. en uge før nedenstående begivenhed. En del valgmøder til folketingsvalget foregik også her.

Lommetyveri. Iaftes blev der begaaet et mindre Lommetyveri i Trægaarden. En Tømrersvend fra Kjøge, som var paa Besøg her i Byen, kom ogsaa ned i Trægaarden, hvor han traf sammen med et ældre Fruentimmer, hvem han trakterede med vaade Varer. Medens de sad og drak, saa Fruentimmeret Lejlighed til at tage Pungen ud af Lommen paa ham. Efter at have taget 4 Kr. af denne lagde hun den tilbage igen, hvorpaa hun fjærnede sig. Svenden mærkede imidlertid snart, at han var bestjaalen, hvorfor han atter fik fat i Fruentimmeret, som ogsaa tilbageleverede ham de 3 Kroner, medens hun havde brugt den ene Kr. til Drikkevarer. Politiet kom imidlertid til og anholdt hende, men i Begyndelsen nægtede hun at vide nogetsomhelst om Tyveriet, idet hun foregav, at hun havde givet Svenden de 3 Kr. for at blive fri for videre Vrøvl. Da hun kom op paa Stationen, tilstod hun alt. Hun har mange mange tidligere været straffet for Lommetyveri, sidst for nogle Aar siden med 1 Aars Forbedringshusarbejde.

(Roskilde Dagblad 23. august 1892).

Dom. Det her i Bladet tidligere omtalte Fruentimmer Christiane Hansine Petrea Hansen, som den 21. f. M. gjorde sig skyldig i Lommetyveri i "Trægaarden", og som tidligere er straffet 9 Gange, heraf 7 Gange med Strafarbejde, har nu faaet sin Dom, der lyder paa Tugthusarbejde i 2 Aar, samt Udredelse af Sagens Omkostninger.

(Roskilde Dagblad 13. september 1892).

Trægården i Roskilde stammer tilbage fra omkring 1761 og var en mindre landbrugsejendom (15 fags bygning med en 6 fags tilbygning samt avlsbygninger). I 1781 var kun stuehuset tilbage. I 1830 blev den overtaget af Niels Christian Sveistrup, kaptajn i den lokale borgervæbning og vært på hotel Prindsen. Han anlagde en have som var 1844 blev benyttet af foreninger til sommeraktiviteter. Senere ejere udviklede det til egentlig restaurationsvirksomhed m.v. Under 2. verdenskrig blev den ombygget til civilforsvarskaserne. Den sidste rest af ejendommen blev nedrevet i 1960'erne. I dag ligger byggeriet Frederiksborgvej 38-40, 48 og Trægården 5-9 på arealet.