Johanne Magdalene Lund blev født omkring 1814. Af materialet nedenunder fremgår at hun i 1852 blev dømt (sikkert ikke første gang) til 4 års forbedringshusarbejde. Denne straf tyder på at hun tidligere havde været dømt, anslået 3 gange.
Nr. 178 Justitsraad Buntzen
contra
Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke (Defensor Brock) der tiltales for Tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods.
Kjøbenhavns Criminal og Politirets Dom af 18de April 1857: "Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, bør hensættes til Tugthuusarbeide i otte Aar samt udrede de af denne Action flydende Omkostninger, derunder Salair til Actor og Defensor, Procuratorerne Borup og Baastrup 8 Rdl. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven".
Høiesterets Dom.
I henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:
Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Justitsraad Bunzen og Advocat Brock for Høiesteret betaler Tiltalte 20 Rdl. til hver.
I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Under nærværende imod Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, for Tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods anlagte Sag er hun, hvad den førstnævnte Forbrydelse angaaer, ved de af Jernhandler Peter Emilius Vilstrup og Hustru afgivne og beedigede Forklaringer tilstrækkeligt overbeviist at have været i Besiddelse af 7 til et Paraplystativ henhørende og til 2 Rdl. 2 Mk. vurderede Malmpiber, med Hensyn til hvilke Commissionair Julius Vilhelm Moyel og hans Hustru Caroline Lund have aflagt Tilhjemlingsed hvis Betydning for Moyels Vedkommende ikke kan ansees svækket ved den under Sagen fremlagte, ham overgaaede Dom af 30te September forrige Aar og præsteret Beviis for deres Besiddelse, ligesom hun, forsaavidt betræffer Sigtelsen for ulovlig Omgang med Hittegods, er overbeviist at have undladt at oplyse en af hende funden, Nicoline Starup tilhørende og til 1 Rdl. vurderet Skindkrave, uagtet hun havde været i Besiddelse af samme fra den 13de November forrige Aar, indtil hun under denne Sag blev anholdt. Da de under Sagen iøvrigt oplyste Omstændigheder derhos vise, at Arrestantinden selv har stjaalet de ovennævnte Malmpiber, vil hun, der er langt over criminel Lavalder og blandt Andet ved nærværende Rets Dom af 28de August 1852 anseet efter Forordningen af 11te April 1840 § 15 samt Forordningen af 21de August 1829 § 2 med Forbedringshuusarbeide i 4 Aar, nu være at dømme i henhold til Lovens 6—17-10 og 11, cfr. Forordningen af 8de September 1841 § 6, efter førstnævnte Forordnings § 16, cfr. §§ 79 og 58, og Straffen efter Omstændighederne at bestemme til Tugthuusarbeide i 8 Aar".
(Højesteretstidende 1857, s. 242-243)
Tyveri. Det tidligere oftere straffede Fruentimmer Arrestantinden Johanne Magdalene Lund Holmstrøms Enke, gik en Dag i Sommer ind paa Tømmermester Unmachs Plads i St. Hansgade, hvilken kun var aflukket saaledes, at Døren til samme aabnede sig af sig selv, naar man i en klokkestreng udenfor. Hun medbragte en Sæk og fyldte denne, uden hertil at have faaet Tilladelse, da der paa den Tid Ingen var tilstede paa Pladsen, med endeel Spaaner hun fandt sammesteds, hvorpaa hun bragte Sækken hjem paa sin Bopæl paa Fælledvejen. Kort efter kom hun tilbage, gik igjen ind paa pladsen, som ogsaa dengang var ubevogtet, og fyldte paany den medbragte Sæk med Spaaner; men da hun fik Øie paa en Øxe (en saakaldet Bredbile) og en Høvl. der laa under et Skuur, kunde hun ikke modstaae Fristelsen, hvorfor hun tog disse og puttede i Sikken, hvor hun skjulte dem under Spaanerne, hvorpaa hun med Sækken paa Ryggen forlod Pladsen. Skjøndt Arrestantinden troede sig ubemærket, havde dog en i Nabostedet boende Kone fra sit Vindue seet hende tilvende sig det ommeldte Værktøj, hvorfor bemeldte Kone fulgte efter Arrestantinden og indhentede hende i Nærheden af dennes Hjem og anmodede hende om at følge med tilbage til Tømmerpladsen, hvor Sækkens Indhold derpaa blev undersøgt og Arrestantinden anholdt.
Sidstnævnte vedblev længe under Forhøret at paastaae, at hun af en ubekjendt Person, hun traf paa Pladsen, havde faaet Tilladelse til anden gang at fylde Sækken med Spaaner, og at denne Person, der hjalp hende hermed, uden hendes Vidende maatte have lagt Øxen og Høvlen deri; først efter at den ovennævnte Kone og et andet Vidne havde afgivet Forklaring om Tyveriet, tilstod Arrestantinden omsider Sandheden. Det ommeldte Værktøi tilhørte en hos Unmach arbeidende Tømmersvend, der gjenkjendte det som sin Eiendom.
Arrestantinden, der er 51 Aar gl. og senest for Tyveri har været straffet med 8 Aars Tugthuusarbeide, blev nu for 5te Gang begaaet Tyveri i Medfør af Straffelovens §§ 306 og 307 efter sammes § 232 ved Criminal- og Politirettens Dom anseet med 2 Aars Tugthuusarbeide.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. august 1866).
- Paakjendte Sager i Kriminal- og Politiretten:
Den 18de September f. A. blev der heri Staden begaaet et Tyveri, hvis Opdagelse var ledsaget af saadanne Omstændigheder, at den Sigtede neppe vilde have undgaaet at rammes af Lovens Straf, hvis Lovgivningens Regler om Bevis havde været mindre strænge.
Anmelderen af Tyveriet, en herværende Vognmand, havde, medens han var sysselsat med at aflæsse Murgrus i Gaarden til en Eiendom i Gothersgade, hængt sin Frakke, der navnlig var kjendelig ved sit røde For, i Porten til Stedet, og da han omtrent et Kvarter senere vilde tage den paa, var den forsvunden. Han gjorde ufortøvet Anmeldelse til Politiet, og samme Dags Eftermiddag fandtes den af en Politibetjent hos en Pantelaaner i Slippen, hos hvem den var pantsat af et ældre Fruentimmer omtrent en halv Time, efter at den var frakommen Eieren.
I len i mod 14 Dage derefter, nemlig den 1ste Oktober, indfandt der sig en lille Dreng hos Pantelaaneren for at pantsætte et Shavl. Pantelaaneren, som ikke maa laane til Børn, afviste Drengen med den Besked, at Shavlets Eier selv maatte komme, men efter at Drengen var gaaet udenfor, hørte han igjennem den aabenstaaende Dør, at Drengen meddelte Besked om sit mislykkede Ærinde til et Fruentimmer, der stod udenfor, og som i Stedet for al efterkomme Opfordringenskyndte sig bort. Pantsætteren anede nu Uraad, ilede efter Fruentimmeret, fik hende ved en Arbejdsmand bragt tilstede i Boutiken, hvor hun gjenkjendtes saavel af Panlelaaneren som af dennes Hustru som det Fruentimmer, der den 18de September havde pantsat den stjaalne Frakke hos ham. Hun negtede vel at være den Paagjældende, men i Stedet for at blive heftig over Beskyldningen, viste hun sig i sin hele Adfærd saa forknyt, at Pantelaaneren yderligere bestyrkedes i sin Overbevisning og sendte Bud efter Politiet, der anholdt hende og førte hende til Politistationen, hvor det oplystes, at hun var et tidligere for 6te Gang begaaet Tyveri med Tugthusarbeide i 2 Aar straffet Fruentimmer, ved Navn Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke.
Sagens Forfølgning blev nu overdraget til Kriminal- og Politiretten, og efter at Anholdte var bleven arresteret ved det saakaldte Grundlovsforhør, optoges Hovedforhøret ved 4de Kriminelkammer. Arrestantinden fastholdt under dette uafbrudt sin Negtelse af at have stjaalet Frakken. Hun vilde ikke engang erkjende, at hun havde været i Besiddelse af den og fremkom med forskjellige Forklaringer om Grunden til sin Adfærd ved Anholdelsen, hvilke alle stode i Strid med Vidnernes Forklaringer. Den Bestjaaine har bevist sin Ejendomsret til Frakken ved Vidner og har aflagt Tilhjemlingsed paa, at den er frakommen ham imod Vidende og Villie; Pantelaaneren og hans Hustru have derhos edelig bekræftet deres Forklaringer om, at Arrestantinden har havt Frakken i sin Besiddelse, og at hun er den Person, der den 18de September pantsatte den i hans Boutik kort efter at den var stjaalen, og medens den endnu var vaad af Regn. Trods disse stærke Indicier, der under en Nævningeproces utvivlsomt vilde være blevne ansete for tilstrækkelige til, at Arrestantinden efter den kunde kjendes skyldig i Tyveriet, maatte Retten finde Straffeloven uanvendelig, navnlig fordi den stjaalne Frakke var funden i Pantelaanerens og hans Hustrus Besiddelse, og disse derfor ikke kunde anses for fuldgyldige Vidner, med mindre deres Forklaringer støttedes af andre Bevisligheder , hvilke ikke have kunnet tilveiebringes.
Ved Rettens Dom frifandtes derfor Arrestantinden, dog saaledes, at hun tilpligtedes al udrede Aktionens Omkostninger.
(Fædrelandet 10. januar 1870)
- Arrestantinden Johanne Magdalene Lund Holmstrøms Enke, har i Løbet af omtrent en Snes Aar med kortere eller længere Mellemrum været straffet bl. A. flere Gange for Tyveri senest for denne Forbrydelse med 2 Aars Tugthusarbejde. Da hun fornylig atter var tiltalt for at have stjaalet en Frakke, blev hun Mangel paa Bevis for sin uhjemlede Besiddelse af den stjaalne Frakke frifunden ved Rettens Dom af 8de f. M. Dagen efterat hun var løsladt, gik hun ud fer at søge sig et Logis, og i et Sted i vognmagergade tog hun af en Ballie noget Vasketøj. Arrestantinden blev nu anholdt og gik efter nogen Nægtelse til Bekendelse. Hun blev nu for 6te Gang begaaet Tyveri af Kriminal- og Politiretten idømt 4 Aars Tugthusarbeide.
(Folkets Avis (København) 26. februar 1870).
Nr. 108. Advocat Levinsen
contra
Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke (Defensor Klubien),
der tiltales for Tyveri. Criminal- og Politirettens Dom af 22 den Februar 1870:
"Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, bør straffes med Tugthuusarbeide i 4 Aar, samt udrede denne Actions Omkostninger og derunder Salair til Actor og Defensor, Prøveprocurator Krabbe og Procurator Møller, med 5 Rd. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven.
Høiesterets Dom.
I Henhold til den i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret: Criminal- og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Advocaterne Levinsen og Klubien for Høiesteret betaler Tiltalte 10 Rd. til hver.
I den indankede Doms Præmisser hedder der: "Da Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, der er født den 1ste December 1814 og tidligere straffet 5 Gange for Tyveri, senest ved denne Rets Dom af 7 der August 1856 i Medfør af Straffelovens § 306 og § 307 efter sammes § 232 for 3die Gang begaaet Tyveri med Tugthuusarbeide i 2 Aar, samt derhos ved samme Rets Dom af 8de Januar d. A. frifunden for Actors Tiltale i den imod hende for Tyveri anlagt Sag, er i nærværende Sag, hvorunder hun ligeledes tiltales for Tyveri, ved gen med der iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse overbeviist at have den 12te sidstnævnte Maaned, Dagen efterat være bleven løsladt af den Varetægtsarrest, hvormed hun i Anledning af den ommeldte den 8de Januar d. A. paakjendte Sag havde været belagt, frastjaalet Hanne Andersdatter, Snedkersvend Johansens Hustru, en Deel ialt til 2 Rd. 1 Mk. 8 sk vurderet Linned, som hun tilvendte sig fra en udenfor Bestjaalnes Beboelsesleilighed paa den Svale staaende Ballie med vasket Tøi, saa vil hun nu blive at dømme efter fornævnte Lovs § 232 for 6te Gang begaaet simpelt Tyveri efter Omstændighederne til Tugthuusarbeide i 4 Aar."
(Høiesteretstidende nr. 5, 22. april 1870)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar