Ved Højesterets Dom af 11te Novbr. f. A. er Ane Kirstine Marie Christensen, der tiltaltes for at have skilt sit Barn ved Livet, dømt til at straffes paa Livet. Barnet - et Pigebarn - , der var født den 28de Septbr. 1868, aflivede hun efter nogen Vaklen den 6te October f. A. i sit Hjem i Skarrild, Hammerum Herred, ved at kvæle det med et Tørklæde, hvorefter hun nedgravede Liget i nogen Afstand fra Huset. Som Motiv til Gjerningen angav hun, at hun ikke vidste, hvorledes hun skulde forsørge Barnet, og hun ikke ønskede det anbragt under Fattigvæsenet, da de under dettes Forsorg værende Pleiebørn have det saa daarligt. Samtlige de i Sagen voterende Tilforordnede i Højesteret have imidlertid indstillet hende til Eftergivelse af Livsstraffen, mod et hun hensættes til Tugthuusarbeide paa Livstid Som Grund herfor have de anført, at hun maa ansees, da hun besluttede sig til Gjerningen, at have befundet sig i en stærkt nedtrykt Sindsstemning, fremkaldt navnlig ved, at hun havde Grund til at ansee sig for forladt af Barnefaderen, og ved hendes Bekymring med Hensyn til Barnets fremtidige Forsørgelse. Justitsministeriet har sluttet sig til denne Indstilling, hvilken Hs. Maj. Kongen derefter ved Resolution af 11te December f. A har taget til Følge.
(Fyens Stiftstidende 24. januar 1870).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar