Lidt om Forholdene paa den jydske Hede. (Efterskrift til Politivennen)

(Af A. J. Østergaard. Eft. "Dsk. Landbot.")

Mange af mine Landsmænd have et underligt feilagtigt Begreb om Heden og Hedeboernes Liv. Man troer ofte, at dette har fuldstændig Lighed med de nordtydske Hedeboeres, at deres Leveviis er en Slags Mellemting mellem Dyre- og Menneske-Levemaade. Dette er imidlertid en aldeles fejlagtig Opfattelse. Hedebonden har i de senere Aarti er anstrengt sig meget for at komme til at bo godt; smukke grundmurede Bygninger, vel vedligeholdte baade paa Muur og Tag, ere ikke langt fra at være Reglen, istedetfor Undtagelsen. 

Frilandsmuseet i Lyngby har en Hedegård fra Kølvrå (mellem Karup og Herning). Gården har 3 længer og stammer fra midten af 1800-tallet. Bindingsværket er af dårlig tømmer og udfyldt med såvel brændte som ubrændte lersten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hvert Aar forsvinder der store Strækninger af den lyngklædte Hede, som forvandles til Agerland. Disse Fremskridt skee i størst Udstrækning paa de gode Heder, paa de saakaldte Bakke-Øer (bakkede Hedestrækninger), thi der findes i Reglen en ret god Mærgel, undertiden kun dækket af et 2 Fod tykt Jordlag, bestaaende af Sand og Leer, men paa andre Steder dækket af en 6, 8-10 Fods jordskorpe, saa at Mergelen møisommeligt maa bringes op fra sit dybe Leie paa smaa Hjulbøre; men den skal bringes op, thi den er det eneste kraftige Middel til at bringe den raa Hede til at give Afgrøder. Da den bakkede Hede er stærkt gjennemfuret af smaa Dalstrækninger, i hvilke der som oftest findes lidt Mosedrag, søge Nybyggerne gjerne at opdyrke disse Dalstrøg, thi ikke alene give de mere Korn, men de yde ogsaa, besaaede med Græsfrø, en jevn god Græsning, paa Grund af, at der er større Muldrigdom end paa den høie Hede, og desuden vedligeholder den for Græsarter nødvendige Fugtighed sig længst paa disse Steder. Nybyggeren paa Heden har at kjæmpe med en slem Fjende, Fattigdommen; vel bliver han i Reglen ikke fattig paa Heden; men han har som oftest været det, da han begyndte; thi Hedebonden, Huusmandens Søn, hylder den vistnok rigtige Anskuelse, at det er bedre, selv at eie en Hedelod, end at henslide sine Dage som Dagleier, med Ophold i en jordløs Hytte. Er han nu en nogenlunde arbeidsom og driftig Mand, støttes han af en ligesaa flittig Kvinde, og Jordlodden, han har faaet, ikke er af altfor daarlig Beskaffenhed, saa hengaaer der som oftest ikke ret mange Aar, inden han begynder at blive "drivende", det vil sige, faaer sig et Par Stude at arbeide med. Er Nybyggeren først naaet saa vidt, gaaer hans Velstand stadig fremad, større Stykker af den lyngklædte Hede vendes med Ploven, store Mergeldynger blive bragte op paa Overfladen, et nyt Huus bygges for at modtage den forøgede Avl, og den lille Hytte forvandles efterhaanden til en net lille Bondegaard. Det er en Selvfølge, at der længe ikke kan blive Tale om, at han kan afbetale den Gjæld, han stiftede ved Kjøbet af Jordlodden; thi Forøgelsen af Bygninger og Besætning kan jo tage de Skillinger, som Driften kaster af sig; men omsider bliver Kvægholdet dog saa stort, al der kan lægges Noget tilside som Overskud.

Interiør fra hedegården fra Kølvrå på Frilandsmuseet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Mangen fattig Mand og Kvinde have paa den Maade arbeidet sig frem til velstand, og hvor meget hurtigere maatte da ikke den kunne gjøre det, som har endeel Penge at raade over, naar han begynder. Det er min Overbeviisning, at mangen Een med en Kapital af et Tusinde Daler, som i Landets bedre Egne ikke kan skabe sig nogen selvstændig Livsstilling, ved at søge ud paa den jydske Hede vil kunne skaffe sig et sorgfrit Udkomme, en hyggelig Tilværelse. Det vilde være langt klogere end at vende Fædrelandet Ryggen og reise over Havet for at friste den lunefulde Lykke i Amerika. Vel sandt, den sorte Hede maa være en ubehagelig Omgivelse for den, der er vant til mere smilende Omgivelser; men ogsaa paa Heden kan Skoven voxe, og Hedeselskabet har stor Fortjeneste af at have paaviist, at flere Træsorter kunne trives paa Heden, naar Folk blot ville have Umagen med at plante dem. Hedebondens Liv er heller ikke saa trist som i tidligere Dage; thi den ene Nybygger opfører sit Huus ved Siden af den anden, saa der aldrig er langt til nærmeste Nabo, nye Skoler fremstaae, og det vil heller næppe vare ret længe, førend Staten lager sig af Heden ved Anlæggelsen af Veie og andre Forbindelsesmidler.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 24. januar 1870. Fotoer og afsnit indsat af redacteuren).