Jylland. 10de til 31te December 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Flensborg skrives til "Dbl." den 7de, at den danske Menigheds Ophævelse dog ikke er skeet paa anden Maade, end at alle ministerielle Handlinger kunne forlanges foretagne af den saakaldte danske Præst, uden at Vedkommende behøve at erlægge Gebyrer derfor ogsaa til den tydske Sognepræst. Men den nye "danske" Præst Karstens, tidligere Huuslærer hos en dansk Adelsmand, vil neppe faae nogen Søgning af de dansktalende Familier, da han synes ansat for at holde Folk borte fra den danske Kirke. I Søndags 8 Dage, da han havde Ordre til at oplæse Fredstractaten fra Prædikestolen, takkede han saaledes uden Ordre Gud for den "lykkelige" Fred, hvorfor da ogsaa flere af de tilstedeværende Damer strax fjernede sig med Graad i Øie. I Søndags, da Takkegudstjenesten holdtes, skal Kirken kun have været besøgt af 2 ubekjendte Damer og 3 simple Fruentimmer, alle formodentlig ikke hørende til Menigheden."

Communalbestyrelsen i Nykjøbing p. M. har igjennem Amtet modtaget en Meddelelse fra den kgl. Commissarius for Jylland, hvoraf fremgaaer, at Communen af det Beløb af 171½ Rd., som Udgifterne til Forplejningen af de vedvarende preussiske Tropper fra den 2den til den 10de August d. A. have andraget, fortiden kun erholder 16 1/3 Rd., hvoraf de 5 5/6 Rd. tilfalder Sognefogden i Tødsø for reqvireret Smør, og hvilket Beløb var indsendt med Amtets Skrivelse, medens det endnu er uvist, om de manglende 155 1/6 Rd kunne erstattes kommunen af det af det forrige Militairgouvernements Kasse udbetalte Overskud af Jyllands Indkomster under Occupationstiden. Paa Grund heraf vedtoges det, at opføre Beløbet som Krigsskade, og derom at gjøre Anmeldelse til Amtet i Forbindelse med de alt tidligere i saa Henseende anmeldte Krav, for saa stor en Deel som ikke maatte blive erstattet af det nævnte Overskud.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 12 december 1864).

Ifølge "Kold. Av." har "Fredsfesten" i de nordslesvigske Kirker, som det var at vente, gjort Fiasco: paa enkelte Steder mødte der i Kirken blot 1 eller 2 Hjemmetydskere; paa andre havde Festen et meget alvorligt og høitideligt Præg, men var alt Andet end en "Takke"-Fredsfest; i eet Sogn tog den tydske Præst det kloge Parti at faae "Fredsfeber" og udeblive fra Kirken. - I Tønderegnen blev der, ifølge en Skrivelse fra Møgeltønder til "Dbl.", paa mange Steder hverken "ringet" eller "takket"; men i Møgeltønder selv, som bekjendt, en af de afstaaede nørrejydske Enklaver, blev "Fredsfesten" holdt; dog indfandt der sig af Danske kun nogle faa Nysgjerrige og Saadanne, som om Søndagen besøge Kirken for derefter at faae sig "et  Par Punsch", til den; blandt de Tilstedeværende bemærkedes med Harme den kgl. danske Cancelliraad Holm, Ex-Byfoged i Tønder (der formodentlig venter en Gjenindsættelse i Slesvig). Noget for Kirketid indfandt sig fra Tønder en med Knipler bevæbnet Bande af tydske Seminarister fulgte af 3 bevæbnede Gensdarmer. Efter at have holdt et støiende Indtog i et Værtshuus og der samlet den behørige Courage, begav de sig til Kirken hvis Indgange besattes af Gensdarmerne. Efter Kirken svirede de igjen i en Kro og drog derpaa, brølende "Schleswigholstein" gjennem Slotsgaden; en Tjenestekarl, der istemmede en dansk Fædrelandssang, fik sit Ansigt paa det Afskyeligste sønderslaaet af en Gensdarms (en slesvigsk Deserteurs) Sabel; Banden havnede i en tredie Kro, hvor den fortsatte Sviren; dens Brøl blev saa gyseligt, at en østerrigsk Capitain yttrede Tvivl om, at det var Mennesker. En Seminarist trak en Pistol op af Lommen og truede Værtinden; -  de vare alle væbnede med slige Pufferter for at sætte Møgeltønderne i Respekt". Omsider satte Værten dem paa Døren; brølende vendte de da tilbage til Tønder. Hvad ville Civilcommissairerne sige til, at den tønderske Øvrighed rolig har tilladt saadanne Optøjer? 

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 13. december 1864).

Notits i tysk avis, original se nedenfor:

I Aabenraas skolesystem har intet ændret sig trods afstemningen om skolesproget der fandt sted for et par måneder siden, og lærerne er forblevet. Civilkommissærerne siges at have fundet det danske mindretal, der skilte sig ud ved afstemningen, og det faktum, at langt de fleste i Aabenraa taler dansk dialekt, alt for påfaldende, som de hidtil fandt. Herom var der stor begejstring i den tysksindede borgerforening i byen; i disse kredse er det indtrængende ønsket, at børnene ikke skal begrænses til privatundervisning og det lidt, der gøres i skolen for at lære tysk.

Im Apenrader Schulwesen ist trotz der vor einigen Monaten vorgenommenen Abstimmung über die Schulsprache nichts geändert worden, und auch die Lehrer sind geblieben. Die Civilcommissäre sollen die dänische Minderheit die bei der Abstimmung heraustrat, und die Thatsache dass die gross Mehrheit in Apenrade eine dänische Mundart spricht, allzu schlagend gefunden haben, als dass sie bisher fanden. Im deutsch-sinnten Bürgerverein der Stadt gab sich darüber grosse erregung kund; man wünscht in diesen Kreisen dringend dass die Kinder für das Erlernen des Deutchen nicht auf Privatstunden, und das wenige was in der Schule getrieben wird, beschränkt seyen.

(Allgemeine Zeitung 14. december 1864

Den 14. december var alle saksiske og hannoveranske tropper ude af hertugdømmerne. Da preusserne for alvor satte sig på Holsten og indsatte Edwin von Manteuffel som guvernør i stedet for Gablenz, var noget af det første han gjorde at forhindre den augustenborgske bevægelses aviser i at udkomme (Kieler Zeitung, Schleswig-Holsteinische Zeitung og Itzehoer Zeitung), samt forbyde de slesvig-holstenske forsamlinger. Hertug Friedrich VIII (1829-1880) levede nærmest som i husarrest i Kiel indtil han den 7. juni 1866 rejste til Altona, samtidig med at statholder von Gablenz og østrigerne forlod byen efter at Preussen havde bebudet at de ville rykke ind i Holsten. Den 24. januar 1867 blev hertugdømmerne officielt indlemmet i Preussen. Modviljen mod Preussen lettede lidt da den senere Wilhelm II blev gift med Friedrich VIIIs datter Auguste Viktoria (1885-1921).

Af de her i Byen ved Afmarschen efterladte 6 syge preussiske Soldater ere nu de To døde. Den først Afdøde blev for en halv Snees Dage siden baaren til Jorden af Vaabenbrødrene, og den nu senest Afdøde blev idag i Middagsstunden begravet med militair Honneur. Kisten, ovenpaa hvilken der laa Krandse og den Afdødes Pikkelhue, blev baaren af Dragoner, og over Graven, ved hvilken Pastor Bang talte nogle Ord, affyredes tre Salver. Paa det herværende Sygehuus findes endnu tre syge preussiske Soldater, der dog alle ere Rekonvalescenter; een er alt tidligere som helbredt reist hjem.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. december 1864).

Afskedigelser blandt Præsterne. (Sorø Av.) I Forbindelse med de stedfundne store Reduktioner i de forskjellige Ministerier og de paabegyndte do. i Militair Etaten vil man nu ogsaa vide, at et større Antal af de ældste Præster - efter Sigende omtrent 70 - skulle have deres Afsked, nærmest vistnok for at gjøre Plads for de talrige fordrevne slesvigske Præster, som det i saa høi Grad er naturlig at der gjøres Noget for. Efter Forlydende skal der ogsaa være paatænkt at foranstalte en særlig lempelig Examen for de fordrevne slesvigske juridiske Embedsmænd, der kun have slesvigsk juridisk Examen, men som ønske at underkaste sig den fuldstændige juridiske (den saakaldte latinsk-juridiske Prøve), for derved at gjøre sig skikkede til at beklæde juridiske Embeder i Kongeriget. Mange skulle allerede ivrigt forberede sig til denne Prøve.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 22. december 1864).

Biskop Daugaard i Ribe har i "Berl. Td." for 22te taget til Gjenmæle mod et Brev af 9de fra Ribe til "Dbl." Han tilstaaer, at han i 1849 "for tidlig tog Afsked" med sine tørring-lehnske Præster, "hvilken Sag iøvrigt til sin Tid har fundet sin Afgjørelse (hvilken?) i Kirkeministeriel". og "ønsker, at han nu, som dengang maa være kommen for tidlig med sit Afskedsord". Derimod benægter han, at han ved et Circulaire skal have tilskyndt bemeldte Præster til at indsende deres Underkastelse til Civilcommissairerne og endog raadet dem at indsende den paa Tydsk; han formoder, at der derved sigtes til, at han midt i Februar skrev til nogle Præster i de vestlige Sogne om, hvad de havde at gjøre, hvis det blev forbudt dem at bede i Kirkebønnen for Hs. Maj. Kongen; han skrev da, at "han vel ikke antog, at man af de til den danske Folkekirke hørende tørninglehnske Præster vilde forlange Noget, som positivt maatte støde mod Embedseed og gjøre det nødvendigt for dem at træde tilbage, men yttrete, at det Videste, de i saa Tilfælde kunde gaae, var: efter endt Prædiken at slutte med Doxologien, Fadervor og Herrens Velsignelse uden at fremføre nogen mere speciel Bøn, og iøvrigt henstillede det til Enhvers Samvittighed, om han troede at burde gaae saavidt."

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 24. december 1864).

Die Bundescommissäre sehen in der Besetzung von Schleswig-Holstein immer noch nichts weiter als eine Execution, und bemühen sich, dieselbe nichts fruchtslos ausfallen zu lassen. (Forbundskommissærerne ser stadig ikke andet end en eksekution i besættelsen af ​​Slesvig-Holsten og forsøger at sikre, at intet viser sig frugtesløst). Kladderadatsch 25. december 1864.

Efterretninger fra Hertugdømmerne.

- I en i disse dage udkommen Bog: "Meddelelser om Begivenhederne i Slesvig siden den preussisk-østerrigske Invasion" findes en Oversigt over slesvigske Embedsmænd og Bestillingsmænd, som have været fjernede indtil den 1ste November d. A. Af Appellationsrettens 9 Medlemmer er Ingen tilbage, af dens Sekretærer kun 1; af de 7 Amtmand er ingen tilbage: af Justitsembedsmændene ere 61 fjernede, kun 25 tilbage (hvoraf 3 paa Ærø); af borgerlige Raadmænd i Byerne er 24 af satte, tilbage; af Provster, Præster, og ordinare Gejstlige ere 92 afsatte (de Tilbageblevnes Antal ubestemt), af Latinskolernes Lærere ere 43 afsatte, kun 6 tilbage: af Lærere ved Tønder Seminarium er ingen tilbage; af Lærere ved Borger- og Almueskoler ere 66 afsatte; af Medicinalembedsmændene ere 17 afsatte, kun 8 tilbage; af Oppebørselsembedsmændene ere 15 afsatte: af Toldembedsmændene 111 afsatte, kun 47 tilbage; af Postembedsmændene ere 19 affatte, kun 7 tilbage; af Embedsmændene ved Vejvæsenet 7 afsatte Ingen tilbage; af Husfogederne 12 afsatte; af Brandirektørerne 8, af Politibetjente, Retstjenere og desl. 41; andre Embeds og Bestillingsmænd, der vides fjernede, 50. Tilsammen: 583 afsatte Embeds og Bestillingsmand. (Af disse have 248 ikke været anførte i det slesvigske "Verordnungsblatt".) Hertil kommer endnu den store Mængde afskedigede Almue- Skolelærere og Retstjenere, om hvilke ingen bestemt Oplysning haves, samt de talrige lokale Fogder (Sognefogder, Bondefogder, Regnskabsmand osv.) hvilke næsten overalt ere blevne afsatte, men ikke have kunnet optages paa den i Bogen meddelte Fortegnelse.

(Ribe Stifts-Tidende 27. december 1864).

Oversættelse af tysk artikel. Original følger nedenfor:

Slesvig-Holsten. - "Hellere dansk end preussisk" er den seneste sang, der bliver sunget i Slesvig-Holsten, og som slet ikke er i tråd med Preussens ønske om annektering. "Schleswig-Holsteinische Zeitung" beskyldes derfor også for stædig partikularisme, fordi den ikke vil vide noget om en forbindelse med Preussen eller endda om at blive opslugt af en sådan. Mødet med hr. v. d. Pfordten med hr. v. Beust i Bamberg tilhængerne af den specifikke preussianisme en masse sorg og vrede, fordi man godt kan være overbevist om, at der mellem de to ikke kan være udvekslet særlig pro-preussiske følelser. En korrespondent for "Kölner Zeitung" fra Berlin siger derfor, at det nye Bamberg ønsker at gøre sig bemærket i mangel af gerninger, men vil opnå lige så lidt som det gamle Würzburg. - Ikke desto mindre er man i Preussen blevet klar over at annekteringen foreløbig er et yderst tvivlsomt problem, og man ønsker i første omgang kun en føderal forbindelse, og jo før jo bedre, så spørgsmålet om den føderale forbindelse ikke slutter pga. tøver og udsætter for længe, ​​kan der stilles spørgsmålstegn ved, for hvilke udsigterne stadig er de gunstigste.

Schleswig-Holstein. - "Lieber dänisch, als preussisch" ist das neueste Lied welches in Schleswig-Holstein gesungen wird und das mit den Anneztionsgelüsten Preussens durchaus nicht im Einklange steht. Es wird deshalb auch der "Schleswig-Holsteinische Zeitung" der Vorwurf eines verstockten Partikularismus gemacht, weil sie von einer Verbindung mit Preussen oder gar von einem Aufgehen in solchem nichts wissen will. Auch macht die Zusammenkunft des Hrn. v. d. Pfordten mit Hrn. v. Beust in Bamberg den Anhängern des spezifischen Preussenthums vielen Kummer und Aerger, weil man sich wohl überzeugt halten mag, dass zwischen beiden keine besonders preussenfreundlichen Gesinnungen ausgetauscht worden sein mögen. Es sagt deshalb ein Korrespondent der "Kölner Zeitung" aus Berlin, dass das neue Bamberg in Ermanglung der Thaten von sich reden machen will, wird aber eben so wenig, wie das alte Würzburg etwas zu Stande bringen. - Trotzdem ist man in Preussen zur Einsicht gelangt, dass die Annexion vorerst ein äusserst zweifelhaftes Problem ist, und man wünscht zunächst nur einen bundesstaatlichen Anschluss, und zwar je früher desto besser, damit nicht durch zu langes Zögern und Hinausschieben die Frage des bundesstaatlichen Anschlusses, in Frage gestellt werden möge, wofür die Aussichten noch die günstigsten seien.

(Würzburger Journal 28. december 1864)

Parolen kan være opfundet af Flensburger Nordd. Zeitungs redaktør Römer (det nævnes i hvert fald i flere samtidige tyske aviser). Den må ses som et forsøg på at påvirke den politiske udvikling i Slesvig-Holsten, Det Tyske Forbund og Preussen, idet personer som fremførte paroler som "heller dansk end preussisk", ændrede det med tiden til andre, såsom fx "hellere preussisk end tysk" og lignende. Modviljen i Holsten og Slesvig mod Preussen nåede tilsyneladende et klimaks i midten af 1865. I slutningen af 1865 tog slesvigholstenske aviser dog afstand fra parolen "hellere dansk end preussisk", og det fremførtes nu at parolen var blevet opfundet for at mistænkeliggøre den augustenborgske bevægelse. "Schleswig-Holstein. Zeitung" skrev således at parolen "Lieber Schleswig-Holsteinisch sterben, als Preussisch verderben" nok mere svarede til bevægelsens idegrundlag. I 1867 synes det som om at tyske aviser mest tillægger de dansksindede nordslesvigere som ophav til parolen. Og i 1869 synes disse måske også at have taget parolen til sig.

Bortmarch. 8de til 10de November 1864. (Efterskrift til Politivennen)

De i Haderslev indqvarterede Ziethen'ske Husarer havde faaet Ordre til at tiltræde deres Hjemmarsch i Løverdags. Det hedder, at de østerrigske Tropper i Husum og Eiderstedt ligeledes berede sig til Bortmarschen. Fredsslutningen er i Flensborg og Slesvig af de tydske Klubber bleven høitideligholdt med Flagning, Illumination osv. I Løverdags afmarcherede fra Aarhuus sydpaa 2 Batailloner af Augustagarden og 1 Bataillon af Elisabethgarden, og igaar 2 Escadroner af EuiraSseerregimentet. Igaar Formiddags ankom nordfra 1 Bataillon af 4de Garderegiment og 2 Batailloner af 3die Garderegiment. Desuden ere tilkomne 3 Stabe, samt mange Feldtpost- og Lazarethembedsmænd og Betjente. Byen er for Øieblikket stærkere belagt med Indqvartering end den nogenfinde har været, saa at det næsten er Indqvarteringscommissionen umuligt at tilfredsstille de store Krav, der gjøres til den. Den daglige Udlevering fra Byens Providerings- og Fouragemagaziner finder Sted til 8 Batailloner Gardeinfanterie, 1 Cuirasseerregiment og 2 Batterier og bestaaer af: 48 Centner Kjød, 16 Ctr. Gryn, eller 13 Ctr. Riis, eller 32 Ctr. Ærter, 2 Ctr. Salt, 2100 Sikr. Brød a 5 Pd. 18 Lod, 200 Ctr. Havre, 51 Ctr. Ho og 102 Etr. Halm. Foruden Gardehusarregimenlet er endnu en Bataillon Infanterie anviist Forplejning fra Magazinet i Odder, og den daglige Udlevering derfra forhøies saaledes med 630 Portioner og 40 Rationer. (Aarb. Av.)

Alle Sjæles Dag (i Torsdags) afholdt det i Ribe liggende østerrigske Militair i Domkirken en Sørgegudstjeneste til Minde om de faldne og afdøde Krigere. Høitideligheden begyndte Kl 8 om Morgenen med en Sjælemesse for de Afdøde. Ved Alteret var som et Symbol paa den jordiske Forgjængeiigbed en Sarkophag henstillet, omkring hvilken var anbragt de forskjellige østerrigske Landes Vaabenskjolde, omgivne af en Skjoldvagt. Sørgemusikken og Messens hele alvorlige Præg gjorde et gribende Indtryk, Feldtpræsten besteg derpaa Prædikestolen og holdt en kort men dybt bevæget Tale, hvori han bad Krigerne ogsaa i deres Hjem, som de nu snart skulde gjensee, at mindes dem, der havde kjæmpet ved deres Side, men som de dræbende Kugler havde bortrevet og som nu laae gjemte i Jordens Skjød. (Ribe Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. november 1864).

Til "Hamb. Corr." skrives fra Kiel den 31te: "Det øieblikkelige Indtryk, som Fredens Afslutning gjorde paa Indvaanerne der, er i sine synlige Yttringer deraf meget tvivlsomt: her og der flagede man, men trak deelviis de udhængte Faner igjen ind, og man bestræbte sig i en Forsamling om Middagen paa Børsen for ogsaa at formaae Øvrigheden til at standse en Glædesyttring, der - meente man - ikke passede til Sagernes Stilling" (i Slesvigholsten). I Berlin er man - skriver samme Blad - meget utilfreds med denne holstenske Opposition mod Preussen og betragter den med langt ugunstigere Øine, end man ved Eideren synes at kunne forestille sig.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 8. november 1864).

2 kielske Advocater, Müller og Schroder, have under 15de Octbr. faaet Tilladelse til Praxis ved den slesvigske Appellationsret. Under 26de September og 5te Octbr. ere en deel Deel constituerede tydske Præster i den dansktalende Deel af Slesvig virkelig udnævnte, deriblandt Neiling som Hovedpræst og Provst i Sønderborg, de oftere omtalte Eckell og Matzen i Hammelev og VonSbæk. Carstens som Hovedpræst og Provst i Tønder: 2 af de bortløbne Slesvigere, Gidionsen (oldenborgsk "Hofraad") og Matthiesen, ere vendte tilbage resp. som Rektor og Subrector ved den gjenoprettede lærde Skole i Husum, der ogsaa har faaet en 5te Lærer i en Privatdocent Petersen fra det sydtydske Universitet Eclangen; for Haderslev lærd, Skole er Jessen fra Altona bleven virkelig Rector. Vollbehr fra Rendsborg Collaborator og Gymnasiallærer Behrens fra Rhinpreussen 5te Lærer Cancelljsecretair Claussen fra Lubeck er bleven const. Retsskriver i Gram Herred.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 9. november 1864).

Stiftsfysikus Lind i Viborg bekjendtgjør i "Viborg Stiftet.": "Da der i den senere Tid har vist sig Tyfus paa flere Steder heri Byen og dette for en Del kan tilskrives den bedærvede og forpestede Luft, der forefindes i mange af de smaa med Børn, Bohave, Madvare m. m. overfyldte Rum, hvortil Indvaanerne paa Grund af den svære Indkvartering ere blevne indskrænkede; saa finder jeg mig herved foranlediget til ret alvorligen at anmode Vedkommende om at sørge, saavidt mulig, for ren og frist Luft i saadanne smaa Stuer, ved jevnlig at oplukke Vinduer og Døre eller endog stadigen at lade et enkelt Vindue staa paa Klem. Selv om Natten bør i smaa overfyldte sovekamre gives Adgang for frisk Luft paa en eller anden Maade, dog saaledes, at de Sovende ikke udsættes for umiddelbar Træk. Stærk Varme i Sovekamret er altid skadelig, dog især i et lille Sovekammer, hvor Flere 'ligge".

(Ribe Stifts-Tidende 10. november 1864),

Robert Thomas Landells (1833-1877): Hadersleben Grosse Strasse. 29. februar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Troppeudbrud. Aabenraa. Slesvig-holstenere i Kjøge. Afmarsch fra Aalborg. 1ste til 4de November 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Jylland efter Fredsslutningen. Foreløbig vil Fredsslutningen ikke bevirke nogen Forandring i Tilstanden i Jylland, idet de fjendlige Tropper, saalænge de ere der, ville beholde samme Myndighed som hidtil. Dette meddeelte Indenrigsministeren under en Sammenkomst, han i Loverdags havde med de jydske Rigsdagsmedlemmer. Ved samme Lejlighed meddeelte Ministeren endvidere, at Regeringen havde henvendt sig i Wien og Berlin (Geheimeraad Brastrup skal være sendt dertil) for at opnaae en Lettelse for Jylland i dets Byrder, men forgjæves, og at det ikke var gaaet den bedre med dens Bestræbelser hos de neutrale Magter. England havde svaret, at det aldeles ikke mere vilde have med vore Affairer at gjøre; fra Frankrig kom der slet intet Svar, og Rusland beklagede ikke at formaae Noget for Øieblikket, hvorfor det raadede os til som den Overvundne rolig at finde os i vor Skjæbne.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1. november 1864).

Skandalen ved Afstemningen i Aabenraa. (Rd. Av.) Man erindrer maaskee endnu den mærkværdige Afstemning over Skolesproget, som for en Tid siden gik for sig i Aabenraa, og hvor der kom et Resultat frem saa gunstigt for Hjemmetydskerne, som de vel selv neppe havde vovet at haabe (412 stemte for Tydsk 258 for Dansk). Samme Gang som "Flb. Nordd. Ztg." med megen Bram fortalte det, debiterede Bladet foruden endeel andre Løgne (saaledes vare Tallene forvandskede) ogsaa den, at midt under Afstemningen traadte en "anseet Borger' op og erklærede med Vidner at ville bevise, at en vis Hr. N. Sørensen udbetalte 24 sk. til Enhver, der vilde stemme for dansk Sprog; denne Erklæring blev strax ført til Protokols, og som en Følge heraf blev Sørensen arresteret, hvor han sikkerlig vilde faae sin fortjente Straf for sin slette Opførsel. - Hvormange sande Ord der var i det usIe Blads hele Referat, nemlig ikke eet eneste, fremgaaer af en Erklæring, som nævnte Sørensen (bekjendt tro dansk Mand) har ladet indrykke i "Köln. Zt.' for i Torsdags. Det oplyses der, at "hin Skandalmager, som ganske vist ved sin løgnagtige og for al Grund blottede Erklæring forstyrrede Afstemningens Gang, hvorved han gav Anledning til et pøbelagtigt Udbrud af hans Kammerater, var alt andet end en "anseet Borger', idet han nemlig er en indvandret Skrædersvend ved Navn Delffs, der arbejder hos en Klædefabrikant, og følgelig hverken var berettiget til at stemme eller overhovedet til at vise sig i Salen. Hans Erklæringer og Sørensens Moderklæring bleve ganske rigtig førte til Protokols; men Undersøgelserne, der fandt Sted samme Dag, og dreves med den største Omhyggelighed, kom desuagtet til det Resultat, at det Hele var en opdigtet, grov Usandhed. Heraf følger det vel af sig selv, at Fortællingen om Arrest og Straf er Iigesaa sandhedstro. N. Sørensen har forresten anlagt Sag mod nævnte Skrædersvend for ondskabsfuld "Bagvaskelse og Æreskrænkelse"

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1. november 1864).

Fra Eideren, den 23de Octbr. Efter det i Frederiksstad udkommende Ugeblad for Landskaberne Stavelholm og Eidersted, skal der være kommet Ordre fra Wien til de i Eidersted og omliggende Landskaber cantonnerende Troppers Tilbagemarsch. Man vil endvidere have erfaret at de for Tiden i Jylland værende østerrigske Troppeafdelinger skulle paa deres efter al Sandsynlighed snart indtrædende Tilbagemarsch nærmest bevæge sig henad Slesvigs Vestkyst, for idetmindste for en Deel at gaae over Eideren ved Frederiksstad. Som det endvidere af paalideligste Kilde erfares, turde det være temmelig utvivlsomt, at enkelte Afdelinger af den tilbagegaaende østerrigske Hær ere bestemte til at tage Cantonnement syd for Eideren, i Ditmarsken eller andre Districter af Holsten, og skulle de Vedkommende allerede i saa Henseende have erholdt fornødne Ordrer.

- - -

I Aalborg bekjendtgjør Politimester Johnsen den 31te, ifølge en Skrivelse af 30te fra Commandanten, "at han paa Gaderne har truffet flere civile Personer iførte kasserede og ved Auction bekomne preussiske Vaabenfrakker med fuldstændige Distinctioner, saasom Skulderknapper og Regimentsnumere, at dette ikke gaaer an og derfor forbydes, og at han vil afstraffe enhver Overtræder af dette Forbud."

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 2. november 1864).

Ifølge "Voss. Zt." forlanger Preussen af den nye Stat Slesvig-Holsten følgende Rettigheder for at tage den under sine Ørnevinger: Det maa have Ret til efter de i Preussen gjældende Regler at udskrive Soldater og Matroser, hvis Underhold, Uniformering og Pensionering bestrides af Hertugdømmernes Kasse, medens Preussen afholder Udgifterne til Vaaben og Munition. Endvidere maae Hertugdømmerne betale en Trediedeel af hvad der vil behøves til Anskaffelse og Vedligeholdelse af Flaadens Materiale. Preussen overtager forpligtelsen til at befæste de slesvig-holstenske Havne og Landets vigtigste strategiske Punkter, hvorfor der tilkommer det Ret til at anlægge Krigshavne samt at benytte alle Communications- og Befordringsmidler i militaire Øiemed, paa samme Maade som i selve Preussen. Fjerdedelen af de dertil medgaaende Omkostninger udredes af Hertugdømmerne, der næsten udelukkende ville komme til at nyde Godt deraf. De i Hertugdømmerne udskrevne Tropper forblive i deres Hjem paa tre Batailloner nær, der tilligemed hele Cavalleriet forlægges til preussiske Garnisonssteder. Iøvrigt maa Preussen være berettiget til at forlægge saamange af sine Tropper til Hertugdømmerne, som Omstændighederne udkræve, da det ogsaa i Fredstider kan blive nødvendigt at concentrere en preussisk Troppestyrke ved den jydske Grændse og de nærmestliggende Havnepladser. Men ingen andre end under preussisk Commando staaende Tropper tør drage igjennem Hertugdømmerne, medmindre den preussiske Overcommando udtrykkeligt har tilladt det, og ligesaalidt bør fremmede Krigsskibe løbe ind i slesvig-holstenske Havne eller farvande. De diplomatiske Poster og Consulaterne overtager Preussen, uden at det tilstedes Hertugdømmerne at være særskilt repræsenterede. Desuden maae disse indtræde i det preussisk-tydske Toldforbund og overlade Bevogtningen af Toldgrændsen til det preussiske Militair og dets Toldembedsmand. I Krigstilfælde skal Preussen have Ret til at forbyde Ind- og Udførselen af visse Gjenstande samt til at forstærke Udskrivningen, hvorimod det overtager Forpligtelsen til i Hertugdømmerne at concentrere en Troppeafdeling og holde en Flaadeafdeling i Søen, der er den danske Armee overlegen. Hverken i Krigs- eller fredstid tør der finde andre Hvervinger eller Udskrivninger Sted end preussiske. Kun paa en Overeenskomst, der indeholder disse Betingelser, kan man vente at Preussen vil indgaae.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 3. november 1864)

"Schl. Holst. Z." det slesvigh. Democraties Organ, skriger i vilden Sky: "Det tydske Folk er bleven bedraget for denne store Times Glæde. Dersom Slesvig-Holsten var bleven befriet i oprigtigt Fællesskab mellem det tydske Folk og dets Fyrster, vilde det have været et af de smukkeste Blade i den tydske Historie; men nu har Intriguens Politik frataget denne Daad dens skjønneste Betydning, har fremkaldt Strid og Tvedragt, hvor Enigheden burde raade, og vakt en forbittrelse i Tydskland, som ei var langt fra at udarte til en Borgerkrig (i Rendsborg?). Og hvorledes har man behandlet det slesvigholstenske Folk! Med Vold er det holdt borte (!) fra Kamppladsen, den ene Udmygelse efter den anden har det maattet taale. Hverken paa Londonerconferencen eller ved selve Fredsslutningen har man tilladt det Land, om hvis Skjæbne det gjaldt, at hæve sin Røst. Man har ikke blot formeent os at gribe til Vaaben, men indtil nu forhindret enhver Sammenkaldelse af vore Stænder. Vi skulle forblive værgeløse, vi skulle ikke komme tilorde, men finde os i, at være en Hjord, over hvilken den mægtige Seirherre efter Behag træffer sin Bestemmelse." Bladet slutter med at forudsige, at Straffen snart vil ramme Stormagterne for deres Misgjerninger. "Af de Statsmænd, som have ført det afgjørende Ord ved Fredsslutningen har den ene (Grev Rechberg) igaar ophørt med at være Minister, og den anden (Bismarck), som har benyttet et stort nationalt Anliggende til Opnaaelsen af indre Partiformaal. skylde vi ingen Tak; han har allerede høstet sin Len (i det preussiske Demokraties Underkuelse)!

- - -

Aarhuus. den 3die Novbr. Det bekræfter sig, hvad vi igaar udtalte en Formodning om, nemlig at de tydske Tropper allerede med næst lige ville begynde en Række Dislokationer, der skulle forberede Udmarschen af Jylland saa hurtig som muligt, naar Fredsratificationen er givet, eller endog som det synes, naar Rigsraadet har givet sit Samtykke til Freden. De fra førstkommende Mandag begyndende Dislokationer gaae, efter hvad vi kunne skjønne, ud paa at trække Tropperne, som ligge Nord paa, ned til Egnen imellem Aarhuus og Horsens. I Borum skal der efter hvad vi erfare, oprettes et Magazin til Forplejning af c. 2000 Md. og c. 900 Heste fra førstkommende Mandag. Her i Byen ville, som det lader, forskjellige Regimenter drage igjennem og afløse hinanden i Qvartererne; men Belægningsstyrken vil indtil videre forblive den samme som hidtil, uden forsaavidt som der nok vil komme en Stab mere hertil i Qvarteer. Efter hvad der fra god Kilde meddeles, er en lignende Bevægelse allerede paabegyndt med de østerrigske Tropper, som ligge Syd paa. (Ah. Av.)

- - -

Frederikshavn, den 3die Novbr. Idag er den tredie - vi tør vel sikkert haabe den sidste - fjendtlige Okkupation af vor By hævet, idet det der liggende Compagni imorges Kl. 7 paa Vogne er befordret til Aalborg. Var end Antallet af de fjendtlige Tropper, der i den sidste Tid have ligget der, saaledes kun ringe, har dog den sidste Okkupation været forbunden med betydelig Udgivt, idet Communen, for at skaffe Plads til en heel Bataillon, ved Troppernes Ankomst den 4de maatte kasernere en heel Deel Mandskab i de større ledigværende Bygninger og anskaffe mange dertil fornødne Reqvisiter. Oprettelsen af Feltlazarethet var ligeledes forbunden med megen Bekostning. Hvad der foruden de Ulemper og det Tryk, der for Byen og Egnen naturliget! følger med de fjendtlige Troppers Nærværelse, især har været ubehageligt for Landbostanden, er den forholdsviis betydelige Vognpark af 31 Vogne, der hele Tiden har maatte staae til Disposition. Over Troppernes Forhold har der iøvrigt ikke været egentlig Grund til Klage; i et Par Tilfælde have civile Personer maattet taale nogle Dages Fængselsstraf paa Grund af Klammeri med de fiendtlige Soldater. (Fdrkd. A.)

- - -

Viborg. General Kaminsky med Brigadestab og 2 Batailloner afgik imorges herfra ad Aarhus til. Styrken holder Rast et Par Mile herfra, i Landsbyen Høibjerg og Omegn, hvorfra imorgen marscheres videre. Fra Skive indtraf 1 Bataillon dertil i Efterm.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 4. november 1864).

Til Kjøge ankom nylig de første Cappeler Skippere med Fødevarer. Byens Av. har imidlertid ikke seet en eneste Kjøgianer gjøre Indkjøb hos dem og betragter det som et stort Beviis paa Kjøges "patriotisme". Det forekommer os snarere at maatte være et Beviis paa, at enten ere Tiderne for magre i Kjøge eller at man er tilstrækkeligt forsynet med fødevarer til at man behøver at tye til Cappelen. Skulde det derimod være et Vidnesbyrd om Patriotisme, hvorved Kjøge saaledes har vundet en ny Berømthed, saa maa let ogsaa heri have naaet et langt højere Standpunct end Kjøbenhavn; thi der siger Dgst. med veemodigt Tilbageblik paa Kjøges stolte Daad: "Desværre kunne vi ikke sige det Samme her i Byen. Der har her, lige siden Samfærdselen med Slesvig blev aabnet, navnlig ved Gammelstrand ligget en Mængde af de bekjendte Cappeler Skibe med Ost, Smør, Frugt osv., men skulde man her bedømme Patriotismen efter den Afsætning, som disse Varer have, maatte man komme til det Resultat, at Kjøbenhavnerne eller ialtfald de kjøbenhavnske Damer ere meget lidet patriotiske. En saadan Maalestok kan nu vel ikke godt anlægges som Patriotismen (nei virkelig?), men vi skulle ikke nægte, at det er i høi Grad harmeligt for en dansk Mand at see det haanlige Smiil, hvormed flere af disse Skippere, der ere bekjendte som Slesvigholstenere af det reneste Vand, meget ofte stikke de gode danske Penge i Lommen. Og naar de saa komme hjem, fortælle de ganske sikkert skjønne Historier om "die dummen Dänen". Det maatte da være ved at see den foranstaaende Betragtning eller rettere denS Slutning, thi naar Kjøberindende have Smag for Osten, saa er det jo netop huusholderisk klogt, at de søge den hvor de maatte finde den bedst og billigst, uden at generes af dumme Smiil ombord eller af fortrædelige Blikke, naar de gaae sen dyrere Høkerkjælder forbi. Skammen eller Spotten rammer da rettere dem, "som tænke ilde derom" eller som, af Mangel paa et virkeligt Object, coquettere med en smagløs Spækhøker-Patriotisme.

- - -

Aalborg, den 4de November

Imorges afmarscherede efter Bestemmelsen 50de Regiment og imorgen afgaaer 10de Regiment paa 60 Mand nær, som paa Mandag følge efter tilligemed det svære Feldtlazareth. Det hertil idag fra Frederikshavn ankomne Compagnie af 10de Reg. afgik tilvogns her fra Byen igaar Morges Kl. 7. Frederikshavn har været occuperet af preussiske Tropper ialt 47 Dage: første Gang i fjorten Dage, nemlig fra 12te til 26de Juli, anden Gang i 3 Dage, nemlig 4de, 5te og 6te August og tredie Gang i 30 Dage, nemlig fra 4de Octbr. til 3die Novbr. Af den Bataillon, der den 4te Octbr. kom dertil og ifølge Militairgouvernementets Bekjendtgjørelse skulde have ligget i Vinterqvarteer der, marscherede imidlertid allerede den Ude de 2 kompagnier derfra; den 13de afgik nok et Compagnie, saa der blev kun eet tilbage. - Var end Antallet af de fjendtlige Tropper, som i den sidste Tid have ligget der, saaledes kun ringe, har dog, efter Byens Av., den sidste Occupation været forbunden med betydelig Udgift, idet kommunen, for at skaffe Plads til en heel Bataillon, ved Troppernes Ankomst den 4de maatte kasernere en heel Deel Mandskab i de Porre ledigværende Bygninger og anskaffe mange dertil fornødne Reqvisiter. Oprettelsen af Feldtlazarethet var ligeledes forbunden med megen Bekostning. Hvad der foruden de Ulemper og det Tryk, der for Byen og Egnen naturligen følger med de fjendtlige Troppers Nærværelse, tsar har varet ubehageligt for Landbostanden, er den forholdsviis betydelige Vognpark af 31 Vogne, der hele Tiden har maattet staae til Disposition. Over Troppernes Forhold har der iøvrigt ikke været egentlig Grund til Klage; i et Par Tilfælde have civile Personer maattet taale nogle Dages Fængselsstraf paa Grund af Klammeri med de fjendtlige Soldater.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. november 1864).

Den biennorrhoiske Øiensygdom. Fra en af Hovedstadens meest anseete og agtede Læger har "Berl. Td" modtaget en Skrivelse, hvoraf den meddeler Følgende: "Den Gift her i Staden, hvorpaa jeg herved vil henlede Opmærksomheden, er en i stærk Tiltagende værende biennorrhoisk Øienbelændelse - ogsaa en Følge af - Krigen, opstaaet nærmest ved Smitte fra de hjemvendte Soldater, der atter have faaet den fra Fjender (især Østerrigerne). Sygdommen findes i især hos fattige Børn fra Smaagaderne (Pedermadsensgang f. Ex) og Børnene smitte de Voxne - hele Familier indlægges paa Hospitalerne, og Kommunehospitalet er alt overfyldt af disse Patienter. Fra Sundhedskommissionens Side gjøres hidtil Intet, uagtet det er meldt til den, og uagtet de epidemiske Ugelister hver Uge omtale Sygdommens Tiltagen. Der burde skaffes afsondret Plads til de Øiensyge, og hyppig visiteres i alle fattige Skoler og Asyler, for at Sygdommen itide kunde komme under Behandling, og Smitte forebygges".

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 4. november 1864).

Dansk landpostbud i Jylland. Illustrirte Zeitung 15. oktober 1864.

Slesvig. Eftervirkninger af Krigen. 18de til 22de Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmet Slesvig. "B. T." har modtaget følgende Brev fra Mellemslesvig, dateret den 12. Oktbr. Igaar er der i Aabenraa forefaldet en Begivenhed, der vil give de tydske Blade Stof til stort Brouteri; der er nemlig blevet foretaget en Afstemning, om Skolesproget i Byens Skoler skal vedblive at være Dansk eller forandres til Tydsk, og de Tydsksindede fik Majoriteten. Allerede for lang Tid siden havde Byens tydsksindede Parti til Civilkommissærerne indgivet en Petition, hvori de androge paa denne Forandring. Hidtil havde man ikke hørt om noget Resultat af dette Skridt, men iforgaars bleve Byens Indvaanere ganske uventet - idetmindste hvad de Dansksindede angaaer - anmodede om, den næstfølgende Dags Morgen at indfinde sig paa Raadstuen, for at afstemme om Skolesproget. Det falder strax i Øjnene, at denne korte Indvarsling har været et velberegnet Koup for at overraske de dansksindede Borgere; thi at de tydske Ledere have været bekjendte med Sagen for, kan der ingen Tvivl være om. I ethvert Tilfælde havde det alene Rigtige været, ved denne Lejlighed som andre lignende, at bekjendtgjøre Terminen for Afstemningen idetmindste otte Dage i Forvejen. Men saaledes som det skete, at Mange først hen imod Aften fik Bud om at Møde den næste Dags Morgen, ja Folk fra Byens Landsogn endog forst samme Morgen da Afstemningen skulde foretages, og Andre slet ingen Indbydelse, maatte naturligvis Mangfoldige være forhindrede i at indfinde sig, og det maatte efter Omstændighedernes Natur være de Dansksindede, som denne Skjæbne maatte ramme. - Allerede Klokken 8 1/4 aabnede Amtmand Jürgensen Forretningen ved i en tydsk Tale at underrette de Forsamlede om, at Civilkommissærerne med Hensyn til den omtalte Petitton havde paalagt Skolekollegiet at foranstalte en almindelig Afstemning, om Skolesproget for Fremtiden skulde være Dansk eller Tydsk; han fremhævede med meget Eftertryk, at Afstemningen jo ikke maatte betragtes som et politisk Foretagende men at den var af ren praktisk Betydning, der imidlertid var meget stor, da det gjaldt em intet Mindre, end om vore Børn skulde blive delagtige i tydsk Kultur og "Sittlichkeit" eller ikke; han tilføjede, at hvis Afstemningens Resultat skulde blive det danske Undervisningssprogs Bibeholdelse, saa skulde der dog blive givet de selvsamme Timer tydsk Undervisning som nu, medens i modsat Tilfælde, naar Afstemningen førte til tydsk Skolesprog, skulde der gives ugenlige Timer dansk Undervisning. Efter dette tydske Foredrag resumerede Amtmanden dets Indhold i Korthed paa Dansk, og kom ved denne Lejlighed til af afgive en Erklæring, som der ikke noksom kan lægges Mærke til. Da han nemlig talte om, at der, hvis ogsaa Skolesproget skulde blive Tydsk, dog vilde blive givet nogle Timer i Ugen Undervisning i Dansk, tilføjede han: "Det vil sige i det danske Skriftsprog, thi den danske Dialekt kan læres paa Gaden." Der ligger en overraskende Aabenhjertighed og Naivitet i denne Udtalelse. En mere uforbeholden Tilstaaelse af, at Folkesproget er Dansk, kan hverken ønskes eller gives, og at aflægge en saadan Tilstaaelse i det Øjeblik, da man vil lade afstemme om Indførelsen af tydsk Skolesprog i Almueskolerne, fortjener særlig at beundres. - Efterat Amtmanden havde endt sin Tale, begyndte Afstemningen og fortsattes med stor Hurtighed. Fra tydsk Side blev strax en stor Mængde Fruentimmer indført til Afstemning, og mange hentede ud af deres Boliger fra alle Byens Kanter: der var mødt Alt og samlet Alt, hvad der sværmer for og finder sin Fordel ved at udgive sig for Tydsk, og saaledes blev det endelige Resultat, at 412 stemte for Indførelsen af tydsk Skolesprog, 204 for Bibeholdelsen af det danske Undervisningssprog. 

Man vilde imidlertid tage højligen fejl, dersom man vilde anse disse Talstørrelsers Forhold for det virkelige Udtryk af vor Befolknings Ønske i den omhandlede Sag. Vor Byes rigelig 5000 Indvaanere kunne antages at udgjøre c. 1000 Familier, der maa altsaa ogsaa være omtrent 1000 Stemmeberettigede; men da ikkun 676 have afgivet deres Stemme, have c. 324 ikke stemt. Af det tydske Parti manglede sikkerligen ikke een stemmeberettiget Sjæl; for dets Tilhængere vare alle Omstændigheder saa gunstige som kun tænkes kan; Intet var at riskere, alle Midler vare bragte til Anvendelse. Afstemningen var snildt anordnet og blev ledet ganske i deres Favør. Den danske Befolkning derimod befandt sig i den allerugunstigste Stilling; overrasket ved Sagens uventede og uforsvarlig pludselige Fremstilling og Afgjørelse, trykket fra alle Sider og Kanter og bunden ved utallige Hensyn til Nutid og Fremtid, maa man endnu undres over, at saamange Stemmegivende mødte og stemte, - og man er fuldkommen berettiget til at paastaa, at de rigeligt 300 Stemmer, der ikke bleve afgivne, vilde være faldne paa dansk Side, naar Intet havde bundet og trykket den frie Stemmeytring, og Alting var bleven foranstaltet saaledes, som det burde være skeet. Der kan endnu tilføjes, at al Kontrol ved Afstemningen var udelukket: ingen Oplæsning af hvert enkelt Votum efter dets Angivelse fandt Sted, hele Forretningens Ledelse var udelukkende i Tydsk-sindedes Hænder, og da enhver Tilstedeværende fik Tilhold om, strax at begive sig bort efterat have stemt - naturligvis for at gjøre Plads for Andre - , kunde Ingen forblive i Salen og følge Afstemningens Gang fra Begyndelse til Ende.

En meget forargelig og forstyrrende Scene blev opført af en fremmed Skrædersvend, der arbejder her i Byen. Midt under Forretningen trængte han sig hen til Bordet, for hvilket ve Afstemmende mødte, og fremførte den aldeles usandfærdige Paastand, at Boghandler Sørensen gav Enhver 24 Skilling, der vilde stemme for dansk Undervisningssprog. Som en aldeles Ubeføjet, burde Mennesket strax af Politiet være ført ud af Salen, men hans Angivelse blev af hans Ligesindede hilset med Bravo- og Hurraraab, og der blev skreget efter Sørensen. Denne, der befandt sig i et tilstødende Værelse, traadte, saasnart han erfarede Anledningen til Spektaklet, ind i Salen og gik hen til Afstemningsbordet, hvor han erklærede højt og lydeligt, at Skrædersvendens Udsagn var en grov Usandhed, og forlangte, at Sagen maatte blive retslig undersøgt og han, der foer med Usandhed, behørig afstraffet. Borgmesteren lovede, at Sagen skulde komme til retslig Undersøgelse og Paakjendelse. Dermed var dette Intermezzo til Ende, men dets Indvirkning paa de Tilstedeværende var ogsaa til de Tydsksindedes Fordel; thi ikke faa Dansksindede forlode Salen da Tumulten begyndte, for ikke paa den ene eller anden Maade at komme i Ulejlighed.

Ligesaa hastig som Afstemningen blev sat i Scene, ligesaa hurtigt vil man nu nok sørge for at faa det naturlige Sprogforhold indført i Skolerne, saasnart Civilkommissærerne have sanktioneret, hvad Majoriteten ved Afstemningen har vedtaget, og denne Sanktion vil sikkerligen ikke længe lade vente paa sig.

(Ribe Stifts-Tidende 18. oktober 1864).

Den omtalte afstemning blev fx omtalt i Allgemeine Zeitung den 18. oktober 1864. Ved afstemningen i 1920 var der tysk flertal i købstæderne Aabenraa (2224 danske, 2725 tyske), Tønder (761 danske, 2504 tyske) og Sønderborg (2029 danske, 2601 tyske) samt landdistrikter som bl.a. Højer (219 danske, 581 tyske) og Tinglev (448 danske, 582 tyske). Haderslev var den eneste købstad med dansk flertal (5209 danske, 3275 tyske).

I "Nordslesvigsk Tidende" af 13de ds. skrives fra Haderslev: I Eftermiddag begynder vor lærde Skoles Vinterhalvaar. - Den nye Skolebygning, der hidtil har været afbenyttet som Lazareth, er nu i den nævnte Anledning rømmet og tagen i Brug af de nye Lærere med deres 110 nye Lærlinge, "der for Fremtiden ikke efter dansk (?) Methode skulle lære Ramsen udenad, men efter den tydske Methode oplæres til selvtænkende Mænd. Der vil forøvrigt med Underviisningen blive taget et saadant Hensyn til det danske Sprog, som de nordschleswigske (sic!) Forhold udkræve".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 18. oktober 1864).

Fra Fredericia Egnen skrives til "B. T.": Man skulde tro, at Indkvarteringstrykket i vor Egn efterhaanden vilde formindskes, men dette er desværre langtfra Tilfældet. Leverancerne til Magasinerne ere siden sidste Vaabenhvile stegne til det Dobbelte, i flere Retninger til det Tredobbelte, og nu, da alt Forraad er opspist, have mange Sogne for ublue Priser maattet indkjøbe, hvad de ikke havde. Her er den ærede Forplejningskommission i Kolding kommen Beboerne til Hjælp ved at overlade dem Havre til den meget lempelige Pris af c. 5 Rd. 3 Mk. pr. Tvnde eller 3½ sk pr. Pd. (den har ellers til almindelig Hold her i Egnen kun kostet 3 Rd. 2 Mk. a 4 Rd. pr. Tønde). At mange Sogne, ja saa godt som alle uden Undtagelse, ere komne i svære Restancer med Leveringerne, ligger i Sagens Natur - og dog maa Alt inden kort Tid præsteres, ellers trues der med militær Exekution. Ingen maa tro, at Tropperne nøjes med, hvad der leveres fra Magasinerne; i Husene er der desuden siden 26. Juni rekvireret alle mulige Gjenstande, saasom Æg, Smør, Kyllinger, Ænder, Høns, alle Slags Grøntsager, Kartofler, Mælk, Flode, Sukker, Kaffe, The osv., og paa sine Steder er det med disse Rekvisitioner gaaet til Aderligheder, der grændse til det Utrolige medens mange Officerer, navnlig af de østerrigske Tropper, have i dette Stykke som i Alt vist en Humanitet, man i høj Grad maa agte. I den senere Tid gaaer det ud over Hønsehusene og Kartoffelmarkerne - ja af denne sidste Rodfrugt beholde vi Intet for Vinteren. Hertil komme nu de vedvarende Ægtkjørsler, trekkende ril enhver Tid for Landmanden, men dobbelt troklende under en vanskelig og besværlig Høst som iaar. Det hændes ikke saa sjeldent, at naar en Mand er lige ved at kjøre sit Korn ind og vil benytte den enkelte Dags Tørvejr med det Par Heste, han endnu har tilbage kommer en Underofficer farende frem med det lidet glædelige Tilraab: "gleich aufpannenk" Af alt dette ville Øboerne kunne skjønne, hvor ilde vi ere farne, og hvor lykkelige de ere imod os, der daglig pines af et Tryk hvorpaa vi endnu ikke se Ende.

(Ribe Stifts-Tidende 19. september 1864).

Flere af de i den sidste Tid afskedigede danske Præster i Nordslesvig er det blevet forbudt at holde Afskedsprædiken, mens de forlade deres Menigheder. Dette er ibl. A. Tilfældet med den i Engsted Sogn, Apenrade Amt, ansatte Pastor Poulsen, som endog fra den nye slesvigholstenske Amtmand Jürgensen i Apenrade fik et bestemt Forbud imod at gaae rundt til sine Sognefolk for at tage Afsked, ligesom der fra Gensd'armeriets Side blev holdt et stadigt Tilsyn med Præsten for at paasee, at han ikke overtraadte det ham givne Forbud. Bønderne i Ensted Sogn, der med Undtagelse af en i Sognet bosiddende tydsksindet Bonde, en Broder til Amtmand Jürgensen, stode paa en særdeles god Fod med deres Præst og i høi Grad beklagede denne Afskedigelse, lode sig imidlertid ikke skræmme af Gensdarmerne, men indfandt sig talrigt i Præstegaarden for at tage Afsked med Pastor Poulsen, ligesom de ved hans Afreise paa forskjellige Maader lagde deres Hengivenhed for ham for Dagen. (S. BI.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 19. oktober 1864).

Oversættelse af tysk artikel, se original herunder:

På de gentagne fordringer fra slesvigerne om at rydde ud i de danske embedsmand, skriver  "Nordd. Allg. Ztg." i en salig tone, at det krav var dikteret af "blindt nationalhad" og derfor sandsynligvis ville krænke nordslesvigernes krav på national lighed. - Flensborg "N.-Ztg." beskriver nu denne opfattelse som en fejlvurdering af de faktiske forhold. I 10 år havde den danske regering arbejdet systematisk med at fordanske Slesvig og havde i den forbindelse især kirken og skolen i tankerne. Med systemets fald må redskaberne dog også falde. I Nordslesvig er kirke og skole stadig i hænderne på mænd som er nøje udvalgt og installeret af et fanatisk parti. Kun ved at fjerne disse hovedagitatorer for et "Danmark til Ejderen" vil det være muligt at skabe en fuldstændig fred mellem den tysktalende og dansktalende del af Slesvigs indbyggere.

- Auf die wiederholte Forderung der Schleswiger, mit dem dänischen Beamtenthum in Schleswig aufzuräumen, antwortete die "Nordd. Allg. Ztg." in salbungsvollem Tone, dass jene Forderung von "blindem Nationalhass" diktiert und deshalb geeignet sei, die Anspüche der Nordschleswiger auf nationale Gleichberechtigung zu verletzen. - Die Flensburger "N.-Ztg." bezeichnet jetzt diese Auffassung als Verkennung det Thatsächlichen Verhältnisse. Zehn Jahre hatte die dänische Regierung die Danisirung Schleswigs systematisch betriben und hierbei namentlich Kirche und Schule im Auge gehabt. Mit dem System müssten aber auch die Werkzeuge desselben fallen. In Nordschleswig sind Kirche und Schule noch immer in den Händen von Männern, die von einer fanatischen Partei mit Vorgedacht ausgewählt und eingesetzt worden. Nur durch Entfernung dieser Hauptagitatoren für ein "Dänemark bis zur Eider" wird ein vollständiger Frieden zwischen dem deutsch- und dänischredenden Theil der Bewohner Schleswigs hergestellt werden können.

(Fürther Tagblatt : General-Anzeiger für Fürth und Umgegend 19. oktober 1864).

I Tirsdags og Onsdags fandt, ifølge "Rosk. Av.", en Fest Sted i Roeskilde for Underofficiererne og de Menige ved de i Byen og i Omegnen cantonerende 2 Infanteri-Regimenter, den første Dag for 20de Regiment og ben næste Dag for 9de Regiment. Omtrent Kl. 6 stillede Mandskabet paa Hestetorvet, og en halv Times Tid derefter gik man tilbords, Underofficiererne i det smukt decorerede Telt, som senere benyttedes til Dandsen, og Mandskabet i det med Grønt, Blomster og Flag smykkede Locale, som afbenyttes til Bazaren, og i hvis ene Ende et smukt Transparent var anbragt. Efterat Capt. Sveistrup i Comiteens Navn havde budt Gjæsterne et smukt og hjerteligt Velkommen, holdtes der en Række Taler, saaledes for Kongen, for Fædrelandet, for General Wilster, for Regimentscommandeurerne, for Officiererne, for Damerne, for Comiteen, og w. Fl. General WiIster, der begge Aftener beærede Festen med sin Nærværelse, og de øvrige tilstedeværende Officierer underholdt sig paa en ligefrem og hjertelig Maade med Mandskabet, hvilket bidrog meget til at forhøje den almindelige Glæde og Munterhed; ligeledes deeltoge saavel Generalen som de øvrige Officierer i Dandsen, som varede til Kl. 12. Arrangementet var meget vellykket.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 19. oktober 1864).

- Sundhedstilstanden her i Amtet lader fortiden Meget tilbage at ønske. Som tidligere meldt ere de sanitære Forhold paa Mors og tildels i Thy mindre tilfredsstillende, og i det nærliggende Hanherred viser der sig en ondartet Tyfus, paa sine Steder endog med Sprinkler og Blodgang.

(Thisted Amtsavis 22. oktober 1864).

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Apenrade. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Jylland. Haderslev. 5te til 10de October 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits:

Flensborg, 3. okt. Norddeutsche Zeitung beretter, at der i Gråsten var 70 stemmer for alternering i tysk og dansk som kirkesprog og til tysk skolesprog, 50 stemmer for kun dansk kirke- og skolesprog.

Flensburg, 3. Okt. Die Norddeutsche Zeitung meldet, dass sich in Gravenstein 70 Stimmen für Alternirung im Deutschen un Dänischen als Kirchensprache und für deutsche Schulsprache, 50 Stimmen für bloss dänische Kirchen- und Schulsprache ergeben haben.

(Bamberger Zeitung 5. oktober 1864)

"Kdln. Ztg." af 3die ds. udtaler sig om Forholdene i Nordslesvig paa følgende Maade: "Det er ikke længer muligt at nære nogen Tvivl om Nordslesvigernes Stemning. De tydske Agitatorers og Folketaleres Forsikkringer om, at hele Slesvig indtil Kongeaaen længes efter tydsk Herredømme, have viist sig at være en samvittighedsløs Løgn. "Jeg veed, at Nordslesvig er dansk!" Med disse Ord skal, efter hvad "Allg. Ztg." beretter, den preussiske Civilkommissair, Frih v. Zedlitz, have frabedt sig flere Adresser fra Nordslesvig som overflødige. Vi vide ikke, om han har brugt disse Ord, men angaaende selve Sagen kan der ikke være mindste Tvivl tilstede. Den sidste Tvivl maatte forsvinde, da det tydske Parti, som tidligere saa ofte og saa bittert har beklaget sig over Indskrænkninger i sin Ret til fri Meningsyttring, ikke har kunnet svare anderledes paa de danske Adresser fra Nordslesvig end med lidenskabelige Raab efter Hjælp og stadige Opfordringer til større Energi, hvorvel Adressens Undertegner allerede skareviis bleve kastede i Fængsel og forfulgte paa enhver Maade. Som Grund, hvorfor man i Nordslesvig ikke prøvede paa at faae en Modadresse igang, angav et slesvig-holsteensk Blad (hvis vi ikke feile "Flensb. Nordd. Z."), at det tydske Parti var altfor "adspredt". Rem acu tetigisti! Der gives et tydsk Parti i Nordslesvig, men det danner selv i Kjøbstæderne en Minoritet, og paa Landet er det aldeles forsvindende. Adskillige Tydske have været ærlige nok til at indrømme, at Nordslesvig var overveiende dansksindet, men de paastode tillige, at den slesvigske Partikularisme og Provincialfølelse var saa stærk hos Befolkningen, at den vilde foretrække at blive sammen med Sydslesvig og komme ind under tydsk Herredømme fremfor at deles og fraskilles; ogsaa denne Paastand har viist sig som en Skuffelse. Alle Adresser udtale sig i modsat Retning, og alle upartiske Efterretninger stadfæste denne Stemning." Bladet slutter med at fremhæve, at en varig Fred i det nordlige Europa ikke kan opretholdes uden ved Anerkjendelse af Nationalitetsprincipet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5.oktober 1864).

Rem acu tetigisti kan oversættes som: Ramte sømmet på hovedet.

Aabenraa, den 28de September. Vor By er, siden Hovedkvarteret har forladt samme, bleven meget stille, skjønt der endnu opholder sig her et anseligt Antal Officerer, Læger og Forpleiningsofficialer, saa staaer dette dog ingenlunde i Forhold til et Hovedkvarters i Sandhed brogede Liv. Den nu indtraadte roligere Tid henleder Beboernes Opmærksomhed atter paa egne eller Byens Anliggender, navnlig paa Skolevæsenet. Der er i denne Henseende endnu ikke gjort det Allermindste her. Alt i flere Maaneder have mange Børn slet ikke frekventeret nogen Skole. De hidtilværende Lærere ville ikke indlade sig paa nogen tydsk Undervisning, hvilket Ingen kan fortænke dem i. Men denne Tilstand kan ikke vedblive, der maa ske en Forandring i Tingene, hvis ikke den opvoxende Ungdom stal overgives til fuldstændig Lediggang.

(Ribe Stifts-Tidende 6. oktober 1864)

Skive. Den hidtil her i Byen liggende Bataillon af 118de preussiske regiment er idag afmarscheret til Holstebro. Uagtet den hidtilværende Indqvarteringsbyrde af en Bataillon har været særdeles trykkende for Indvaanerne, hedder det dog, at denne skal forøges til 2 Batailloner. Reqvisitionscommissionen har desaarsag yderligere maattet reqvirere Sengeklæder fra landet, da Beboerne ikke see sig istand til at fyldestgjøre de store Fordringer, som nu stilles.

(Skive Avis 8. oktober 1864).

I Colding vil foruden den Styrke, som allerede ligger der og hvis Størrelse Byens Av. ikke har faaet opgivet, endv. i disse Dage blive indqvarteret 77 Officerer, 2429 Mand og 649 Heste.

Varde vil, efter Byens Av., blive belagt med Regimentet Grossherzog v. Hessen "am Rhein'', der tidligere har ligget i Ringkjøbing, hvor der er anmeldt to Escadere Lichtensteinske Husarer Nr. 9.

Den i Horsens sidst anmeldte østerrigske Bataillon vil, efter Byens Av., nu blive indqvarteret i Landsbyerne syd for Byen. Foruden den tidligere anmeldte Styrke vil der endnu ankomme der til Egnen to Escadr. Cavallerie, som skal indqvarteres i Landsbyerne nord for Byen. En Stab skal ligge paa Steensballegaard. Fra Magazinet i Horsens vil der blive at forpleje mellem 5 og 6000 Mand. De preussiske Gardehusarer, der rykkede bort derfra i Løverdags, skulle ligge i Odder og Egnen deromkring. Endeel af Infanteriet gaaer til Grenaa og Ebeltoft. I Løverdags afmarscherede fra Aarhuus imod Nord (til Randers?) 3 Batailloner af 3die Garderegiment og igaar skulde afgaae 1 Bataillon af 4de Gardereg. samt 2det og 3die ridende Batteri. Derimod ventedes, efter Byens Av., igaar 3 Batailloner af Elisabethgarden, 2 Bat. af Augustagarden og 2 Gardebatterier. Som Følge af denne Forøgelse i den derværende Styrke har det viist sig nødvendigt at indrette til Indqvartering den nye Friskole, 1ste Etage i Latinskolen, Byens 2 Kaserner, "Sommerlyst" og flere andre Bygninger. Fra Viborg afgik i Løverdags en Bataillon til Holstebro, og igaar ventedes to Batailloner og et Batteri fra Randers og Silkeborg. Styrken i Viborg bliver saaledes 3 Batailloner Infanterie, 2 Escadroner Cavallerie og et Batteri.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. oktober 1864).

Sundhedstilstanden paa Morsø, saavel paa Landet som i Nykjøbing, har i den senere Tid viist sig betænkelig. Foruden den meget ondartede Halssyge, som Øen næsten hele Aaret har været befængt med og som angriber baade Børn og Voxne, ofte med et dødeligt Udfald, grasserer Typhus og andre Febertilfælde, ligesom og enkelte Koppetilfælde skal have viist sig. Ligeledes have flere i denne Tid været angrebne af Cholerine. Bliver det et koldt og fugtigt Efteraar, er det at befrygte, at Sygdommen ynderligere vil udvide sig. (Morsø Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10 oktober 1864).

"Berl. Tid. s" franske Revue for 5te yttrer sig ogsaa om det nyeste saa haarde Tryk paa Jylland. Den klager over, at de Allierede tvertimod Vaabenstilstandens § 3 holde der "en større Styrke, end den af reent militaire Hensyn nødvendige", og tvertimod samme § endog have besat Byer, som den 2den Aug. ikke vare befatte (Frederikshavn og Hjørring, hvoraf ren sidste dog, ifølge "Aalb. Stftst.", synes atter at være forladt, at Boerne ere blevne saa overfyldte med Indqvartering, at Rationerne ere forøgede, at Udførsel af de vigtigste Artikler er forbudt, at alle Øernes Blade paa 3 nær ikke maae komme til Jylland. Revnen tilføier: "Vi troe at vide, at vor Regjering er bleven levende bevæget ved disse Forholdsregler og har gjort Forestillinger derimod i Wien og Berlin. Disse yderlige Haardheder ere saa meget mere uforklarlige, som Jyllands Beboere aldrig have givet Militair-Autoriteterne nogen Grund til Klage eller Uro, og som det efter de uhyre Ofre. Fredspræliminairerne paalægge os, kunde synes, at vi havde Ret til at vente nogen Ædelmodighed fra de Allieredes Side, Skulde man troe et ministerielt preussisk Blad, ville de Allierede saaledes trykke os til at antage deres finantsielle Fordringer. Men vi bevare endnu en altfor god Mening om vore Modstanderes Billigheds- og Retfærdigheds - Følelser til at vi skulde antage dem istand til at tye til saadanne Midler, tilmed da vi ærligt have fundet os i alle de Betingelser, vi ere gaaede ind paa, og da vi kun modstaae Fordringer, som ere fremmede for Præliminairerne og for os vilde have de meest ødelæggende Følger" (om Statsactivernes Deling).

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10. oktober 1864)

Flere tyske aviser berettede at stemningen i Holsten generelt var imod at blive annekteret af Preussen. Man ville i stedet hellere være selvstændige. Muligheder som "Triasgedanke" kom på banen, altså den ide blandt de tyske mellemstore stater at danne "et tredje Tyskland" mellem de to stormagter Østrig og Preussen. En holdning som fandt svigtende tilslutning i det øvrige tyske forbund hvor man mere og mere bøjede sig for Bismarck.

G. Christensen: Udsigt fra Kongebroskoven over Snoghøj til Fredericia. Illustreret Tidende, 238, 17. april 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Fra Slesvig. "Nordslesv. Ttd." bringer fra Haderslev følgende characteristiske Hjertesuk: Med Indretningen af vore Skoler har det desværre kun en daarlig Fremgang. Vl sigte hermed ikke til den latinske Skole, thi dens nye Underviisningsplan er jo allerede tidligere fastsat, og den smukke nye Bygning, en af de saa gode Ting, vi have at takke Kjøbenhavnerne for, der hidtil har været afbenyttet til Lasareth for de preussiske Tropper, er nu bleven rømmet og vil endnu i indeværende Maaned blive taget i Brug som Gymnasium. Del, vi sigte til, er Borger- og Landsbyskolerne, hvor til Dato endnu for Ungdommen farlige og ligefrem mod Landet fjendtligsindede danske Skolelærere uforstyrrede fortsætte deres Daniseringsværk, Personer, der endogsaa udstrække deres Renitent til deres nærmeste gejstlige Foresatte, saaledes at de, hvad tidligere stedse har været Tilfældet, nu ikke længere besøge Gudstjenesten for ikke at komme i mindste Berøring med vore nye slesvigske Præster.

(Skive Avis 10. oktober 1864)

Jylland. Aabenraa. 1ste til 4de Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Horsens. Vort Efteraars-Krammarked var igaar besøgt af en meget stor Mængde Landboere, vel omtrent lige saa stor som under sædvanlige Forhold; idag sees derimod meget faa Folk her i Byen. Af Markedstelte findes næppe mere end Halvparten af dem, der sædvanligviis pleie at være opstillede paa dette vort største Marked; de fremmede Handlende, hvoraf der ikke findes mange, bestaae paa faa Undtagelser nær af haderslevske og christiansfeldske Kukkenbagere Det Markedsgjøgl, som ellers pleier at være tilstede i rigelig Mængde, har man denne Gang saa godt som slet ikke seet Noget til. - Paa Hestemarkedet fandtes mange Heste, meest dog 2 og 3 aars Plage. Ingen udenlandske Hestehandlere havde indfundet sig, og kun en enkelt Nordslesviger. Handelen var flau og Omsætningen, der udelukkende gik mellem Mand og Mand, i det Hele kun ringe. Prisen for 2- og 3-aars Heste var fra 120 til 180 Rd. og for ældre gode Heste fra 220 til 270 Rd.; gamle Arbejdsheste kostede 50 til 80 Rd. Kreaturmarkedet var velforsynet. Stude, hvoraf der solgtes endeel - - -

- Efterat den for Byen bestemte Infanteristyrke, Augustagardens tre Batailloner og en Bataillon af Elisabethgarden, alt for flere Dage siden er ankommen hertil, rykkede idag ved Middagstid Gardehusar-Regimentet ind i Byen, for ligeledes at ligge i Kvarteer her. Det for Byen bestemte Artilleri er, saavidt vi vide, ogsaa ankommet.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.oktober 1864).

Aarhuus, den 1ste October.

- Hs. Excell. Generallieutn v. Falkenstein ankom igaar Eftermiddag tilbage hertil fra sin Reise til Berlin.

- Major Kauffmann er idag afrejst med Postdampskibet tilbage til Kjøbenhavn. Gjenstanden for haus Forhandlinger med Generall. v. Falkenstein er forbleven fuldkommen ubekjendt.

- Vor By har nu modtaget den hele store Indqvartering, som efter den seneste Dislocation er paalagt den, og denne er, navnlig hvad Heste angaaer, endnu større end først beregnet, nemlig istedetfor 900 vistnok ikke under 15-1600. Mandskabsstyrken anslaae vi til omtrent 5000 Mand.

- Centralkomiteen har idag, efter Samraad med Amtsraadet, maattet beslutte sig til at lade opføre en Bygning til Staldrum og Opholdssted for endeel af Vognparken. Bygningen skal være til 80 Heste, og det overdroges Branddirect. Esmann og Veiinspect. Müller, efter en skriftlig Licitation med kort Frist, at tilveiebringe en saadan Bygning, paa Betingelse at Entrepreneuren overtager Bygningen efter Afbenyttelsen, saaledes at der kun gives en Godtgjørelse for Arbeidsløn og Materialets Værdiforringelse.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 1. oktober 1864).

Oversættelse af tysk notits:

Flensborg, 27. september. Opløsningen af ​​den lokale danske kirke og afskedigelsen af ​​de to prædikanter har forårsaget en del ondt blod blandt det lokale danske parti. Vi kan ikke bedømme, i hvilket omfang deres klager er berettigede. Det danske fællesskab som sådan har kun eksisteret i de senere år.

Flensburg, 27. Sept. Die Auflösung der hiesigen dänischen Gemeinde und die Entlassung der beiden Prediger hat unter der hiesigen dänischen Partei viel böses Blut gesetzt. In wie weit ihre Klagen begründet sind, können wir nicht beurtheilen. Die dänische Gemeinde als solche existirt erst seit den letzten Jahren.

(Bamberger Zeitung 3. oktober 1864)

Kladderadatsch' kommentar til sir John Russels rolle i fredsforhandlingerne: "So lasst ihm doch das kindliche Vergnügen. Damit endlich das ewige Depechen-Geschreibe aufhört, sollte man doch Sir John Russell die Erlaubniss geben, persönlich im nördlichen Schleswig die Abstimmung verzunehmen." (Så lad ham dog få den barnlige fornøjelse. For at de endeløse depeche-skriverier endelig må stoppe, bør Sir John Russell have tilladelse til personligt at afholde afstemningen i det nordlige Slesvig.). På stemmetrillebøren er kæmpesækken for sympati for England. En mindre sæk for Danmark og en ganske lille for Tyskland. På hundens halsbånd står: Advarsel, bider ikke. Kladderadatsch 2. oktober 1864.

Tilstanden i Nørrejylland. Fredericia, den 30te September. (Byens Av.) Byens militaire Besætning, der nylig er bleven forøget med 3-400 Mand, vil om nogle faa Dage blive yderligere forøget, idet efter Forlydende 600 Mand skulle forlægges hertil fra Kongsted. Indqvarteringsbyrden, der lange har været trykkende nok, vil saaledes blive endnu mere trykkende. De Fordringer, der stilles til Qvarteerværterne, ere for vor Byes Vedkommende saameget vanskeligere at opfylde, som Størstedelen af Indvaanerne ved Bortflytningen i Anledning af Beleiringen har mistet eller faaet ødelagt Meubler, Sengetøi osv. Kommunen har faaet Befaling til inden 1ste Oktober at anskaffe 400 Straasække, 800 Lagen og 400 uldne Tepper til dermed at forsyne de med Indqvartering belagte offentlige Bygninger eller private Huse, hvis Beboere ere fraværende. - I Horsens er der, som det sees af en Bekjendtgjørelse i Byens Avis, draget Omsorg for, at Dyner og Lagen kunne erholdes fra Landdistrikiet og udlaanes de Ovarteerværter, som behøve Hjælp. Vi anbefale denne Foranstaltning til Efterligning; hvis det skulde bekræfte sig, at Lauddistriklerue ogsaa her paa Egnen skulle fritages for Indqvartering, turde man vel nok kunne gjøre Regning paa Imødekommenhed fra Landbeboernes Side.

- - -

- Ifølge et Privatbrev fra Horsens til "B. T." er den fjendtlige Indqvartering der i Byen nu saa stor, at der endog i enkelte Gaarde er indqvarteret, foruden flere Officerer, 50 Mand og 30 Heste. Den største Vanskelighed for Øieblikket bestaar i at skaffe Sengklæder til alle de Indqvarterede samt tilstrækkeligt Staldrum til Hestene. - Forpagter Koch paa Østerhaab ved Horsens, der under en Strid med sin Indqvartering for nogle Dage siden blev farlig saaret af et Sabelhug i Hovedet, er ifølge det samme Brev nu afgaaet ved Døden som Følge af sit Saar.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 3. oktober 1864).

Høsten. Kolding, den 29de Septbr. Angaaende Udfaldet af Høsten her paa Egnen have vi modtaget følgende velvillige Meddelelse: Det er under vanskelige Forhold, at Landmanden her paa Egnen iaar begyndte sin Foraarsgjerning. Ved de mange Kjørsler var hans Arbejdskraft saa betydelig formindsket, at Foraarssædens Nedlægning maatte ske under en mindre grundig Bearbejdelse, end sædvanlig, og tillige med mange Afbrydelser. Vedvarende Kulde tilbageholdt derefter længe Sædens Udvikling, men senere indtraf frugtbarere Vejr, og Sædens Udseende forbedredes saa betydeligt, at Udsigterne ret for Høsten for alle Sædearters Vedkommende næsten overalt var særdeles lovende. Det ustadige Vejr under samme har imidlertid forringet Kornets Kvalitet noget, uden at Regnen dog har gjort saamegen Skade, som det kunde formodes, da den kolde Luft har hindret Sæden i at spire, og den Regnen gjerne ledsagende stærke Blæst snart borttørrede Fugtigheden. Derimod har Regnen gjort Høsten meget besværlig og langvarig, og endnu i disse Dage sees endel Korn ude, der dog, hvis det nu indtraadte gode Vejr vil vedvare noget, snart vil være i Hus. Af Vintersæden er Rugen der dyrkes mest her paa Egnen, vel ikke saa fyldig, som ifjor, men giver meget af Traven; de faa Stykker Hvede, her findes, have i Almindelighed været gode, og den seer ud til at ville give godt i Skjeppen; Rapsen, der ogsaa kun dyrkes lidet heromkring, har givet en Middelhøst. Dog er det navnlig Foraarskornet, der er lykkedes saa særdeles godt; Bygget baade fylder godt og den rige Top lover gode Fold; Havren hvoraf endel er tærsket, giver meget og vægtigt Korn; Ærterne, som her paa Egnen mest kun dyrkes til Husbehov, vare særdeles rigt besatte med sunde Bælge, men det ustadige Vejr har ikke lidet forringet dem i flere Henseender; Boghveden er lykkedes godt. Kartoflerne ere skjønt deres Top bærer Spor af ren almindelige Sygdom, baade sunde og tilstede i rigelig Mængde. Hø Udbyttet har derimod iaar været ringe i Mængde paa Grund af den langvarige Kulde i Foraaret, der hemmete saavel Kløverens som Enggræssets Udvikling, men det, der er avlet, er kommet godt i Hus. Ligeledes have Græsmarkerne i Almindelighed kun afgiver tarvelig Føde for Kreaturerne, hvorfor ogsaa Udbyttet af Mejerierne er mindre end sædvanlig, hvad tog de høje Priser paa disses Produkter atter bøde paa. (Kold. Av.)

(Ribe Stifts-Tidende 3. oktober 1864).

Oversættelse fra tyske artikler. Se originaler nedenfor:

I Aabenraa var den 21 d. alle skolelærere, med undtagelse af en, hvis gode sindelag var kendt i forvejen, stævnet for kirkens visitatorium (foged Jürgensen og provst Göttig) for at erklære, om de stadig mente sig bundet af den til kong Christian aflagte ed. Da de svarede ja hertil, ønskede de visiterende, som havde magten dertil ikke at blive løst fra eden, også spurgt, om de ville være indstillet på de nye slesvig-holstenske lærebøger, der skulle introduceres i stand til at undervise, svarede nej, de fik at vide, at de måtte forvente deres farvel. Det er alle fødte slesvigere, der har haft embedet i en årrække.

Blandt de tidligere nævnte ønsker om mere undervisning i tysk kom fra forskellige områder af den vestlige del af Haderslev-distriktet, der var rent dansk, men var mindst udviklet i national-dansk forstand, og fra Törninglen, der  i kirkelig henseende hørte til Jylland (bispestolen) af Ribe blev kirkegæster sendt en del andre er for nylig kommet fra samme del af Slesvig. Til behov for samkvem med syden synes de tre timer, som efter Loven af ​​1842 gives af skolelærerne til dem, der tilmeldes og betale en særlig afgift for dem, ikke at være tilstrækkelige.

I Kolding blev de embedsmænd, der var udnævnt der, grev Tramp, fogeden i Ringkøbing og amtsforvalter Ring i Viborg, for nylig fængslet i tre dage, fordi de trods forbud havde indsendt deres indberetninger på dansk. En skorstensfejermester i Århus der af en soldat falsk (?) blev anklaget for at have skældt ud på preusserne, blev en nat holdt fange ved rådhusvagten; en fabrikant der blev arresteret i tre dage med vand og brød, fordi han var hos general v. Falckenstein klagede over forkert betalt told, og da han groft affejede ham, bankede han i bordet. Så vidt forholdene i Jylland, der netop var blevet ret venlige, nu bliver mere og mere forbitrede.

"Hamb. Nachr." skriver fra Slesvig den 28. sept.: I sidste uge var flere af de tidligere danske embedsmænd kommet hertil for at pakke deres sidste ting og få orden på sagerne. Blandt dem var den tidligere branddirektør Matthiesen, en personlighed der var meget upopulær på det tidspunkt. I betragtning af den selvtilfredshed som han for nylig har beskæftiget sig med her, gør det et desto værre indtryk at de kontanter han efterlod, slet ikke stemte overens med hans bøger. Hans efterfølger, branddirektør Schultz, havde derfor måttet konfiskere hans ting og nægtede at udlevere dem, indtil sagen var afgjort.

In Apenrade waren am 21 d. die sämmtlichen Schullehrer mit Ausnahme eines, dessen gute Gesinnung voraus bekannt war, vor das Kirchenvisitatorium (den Amtmann Jürgensen und den Probst Göttig) gerufen um zu erklären ob sie sich durch den dem König Christian geleisteten Eid noch gebunden glaubten. Da sie hierauf mit Ja antworteten, von den Visitatoren, die dazu Vollmacht hatten, sich von den Eid nicht lösen lassen wollten, auch die Frage, ob sie mit Luft und Liebe nach den neuen schleswig-holsteinischen Lehrbüchern, welche eingeführt werden sollen die Jygend würden unterrichten können, mit Nein beantworteten, so liess man sie wissen dass sie ihre Verabschiedung zu gewärtigen hätten. Es sind diess alle geborne Schleswiger, die in einer Reihe von Jahren ihrem Amt vorgestanden haben. 

Zu den früher erwähnten Gesuchen um Vermehrung des Unterrichts im Deutschen, die aus verschiedenen Gegenden des rein dänischen, aber im national-dänischen Sinn am wenigsten bearbeiteten westlichen Theils des Amtes Hadersleben, aus dem in kirchlicher Beziehung zu Jütland (dem Bisthum Ripen) gehörenden Törninglehen an die Kirchenvisitatoren geschickt worden sind, ist neuerlich aus demselben Theil Schleswigs noch eine Reihe anderer gekommen. Für das Bedürfniss des Verkehrs mit dem Süden erscheinen vielen die drei Stunden welche dem Gesetzt von 1842 gemäss ausser der Schulzeit solchen die sich dazu melden, und eine besondere Vergütung dafür zahlen, wöchentlich von den Schullehrern ertheilt werden, nicht genügend.

In Kolding erhielten neulich die dahin beorderten Beamten Graf Tramp, Amtmann in Ringkjöbing und Amtsverwalter Ring in Wiborg drei Tage haft, weil sie gegen Verbot ihre Berichte in dänischer Sprache eingeschickt hatten. Ein Schornsteinfegermeister in Aarhuus, der von einem Soldat fälschlich (?) angeklagt war auf die Preussen geschimpft zu haben, ward eine Nacht auf der Rathhauswache gefangen gehalten; ein Fabricant daselbst erhielt drei Tage Arrest bei Wasser und Brod, weil er bei dem General v. Falckenstein über unrichtig bezahlten Zoll klagte, und, als dieser ihn gröblich abfertigte, auf den Tisch schlug. So verbittern sich die eben in Jütland ganz freundlich gewordenden Zustände wieder mehr und mehr.

Den "Ham. Nachr." schreibt man aus Schleswig vom 28 Sept.: In der vorigen Woche hatten sich mehrere der frühreren dänischen Beamten hier eingestellt um ihre letzten Sachen zu packen und ihre Angelegenheiten zu ordnen. Unter ihnen befand sich aich der frühere Branddirector Matthiesen, eine seiner Zeit sehr unbeliebte Persönlichkeit. Bei der Suffisance mit der er auch jüngst sich hier gerirte, macht es einem um so schlechteren Eindruck dass die von ihm zurückgelassene Casse durchaus nicht mit seinen Büchern stimmte. Sein Nachfolger, der Branddirector Schultz, hatte desshalb auf seine Sachen Beschlag legen müssen und verweigerte die Heruasgabe bevor diese Angelegenheit nicht in Ordnung sey.

(Allgemeine Zeitung 4. oktober 1864)