Haardt Vintervejr. (Efterskrift til Politivennen).

En Mand frosset ihjel i en Kældergang.

Død midt i Byen af Nød og Elendighed.

Selv om der her I Byen gøres meget for at afhjælpe den værste Nød, maatte man være forberedt paa at den nu herskende barske vinterhaarde Kulde maatte bringe Efterretning om Tragedier blandt Samfundets ulykkelige Stedbørn. Nu et det første Tilfælde, hvor Vinteren Barskhed har krævet et Menneskeliv, indtruffet - men man maaske undre sig over, at det ikke er kommet før.

Det var ude i Rantzausgade 6, at Viceværten havde lagt Mærke til, at en midaldrende .pæn og stilfærdig, men yderst fattig klædt Mand holdt til i en af Ejendommens Kældergange, hvor han havde fundet en gammeI Madras, og paa denne tilbragte han Natten. I Gaar Morges traf Vicevæærten atter Manden, der gjorde et frygteligt forkomment og sygeligt Udtryk, og han fik da ved Politiet Hjælp Manden kørt til Rigshospitalet. hvor han i Aftes afgik ved Døden. og Aarsagen var ikke til at tage fejl af - Nød, Sult og Kulde.

Manden var en forhenværende Handelsagent Lauritz Louis Frederik Jørgensen, født 1879, og, efter hvad han selv kunde oplyse, arbejdsløs gennem lang Tid og ganske uden Slægt og Paarørende.

(Aftenbladet (København) 20. februar 1929).

I folketællingen 1880 optræder han som søn af Hans Jørgensen (38) og Karen Jørgensen (31), født Madsen. Han der på daværende tidspunkt var under 1 år, havde storesøsteren Jørgine (5) og storebroderen Otto Carl Andreas (2). De boede på Østerbrogade 57.

Afskibningsfrholdene paa Kvæsthusbroen er fortvivlede.

Vognene maa vente hele Døgn.

Morgenbillede af Varedyngerne, der ophober sig ved Kvæsthusbroen.

Der hersker rent fortvivlede Forhold paa Sct. Annæplads og Kvæsthusbroen. Isforholdene har bagt fuldstændig Kaos i Afskibningsforholdene, og i Gaar, da D. F. D. S's to Aarhusbaade, "Aarhus" og "C. F. Tietgen" skulde afgaa, blev man Vidne til et Skuespil, som man aldrig har set Mage til i Københavns Havn. Køretøjer med Varetransporter fra de københavnske Firmaer strømmede til fra alle Kanter, og fyldte baade Sct Annæplads og alle tilstødende Gader. Tallet paa Vogne løb efterhaanden op til nærved 300, og Trængslen var ganske ubeskrivelig. Skibene kunne selvfølgelig ikke tilnærmelsesvis tage imod denne Syndflod af Gods, og Følgen var, at Vogne, der var ankommet til Havnen tidlig i Gaar Morges, endnu holdt uekspederede sent ud paa Natten, da det blev meddelt, at nu kunde der kun modtages letfordærvelige Varer. At dette er frygtelige Forhold for Hestene, og at de stakkels Kuske efterhaanden mistede al deres gode Købehavnerhumør, siger sig selv.

Det er selvfølgelig vanskeligt at rette Bebrejdelser mod nogen enkelt, det er naturligvis de ganske unormale Forhold, der er Skyld i Kalamiteterne, idet mange Dages normale Godssendinger har hobet sig op, og to Dampere kan selvsagt ikke tage Gods til hele Jylland for flere Dage.

Endnu sent paa Natten arbejdedes der paa Kraft med aflæsning af Vognene, og Godset maa foreløbig opbevares paa Kajen, og der paakæves e stærkt Vagthold baade Dag og Nat. Tildækning med Presenninger og ekstra Foranstaltninger som man aldrig før har kendt.

(Aftenbladet (København) 20. februar 1929).

Godsophobning ved Kvæsthusbroen. Aftenbladet (København) 26. marts 1925. Her skyldtes ophobningen dog ikke vejrforholdene, men en arbejdskamp.

Dampere i nødhavn langs Langelinjemolen. Foto fra Aftenbladet (København), 26. februar 1929.

Den 28. februar 1929 indtraf en af de største katastrofer i Københavns Vandforsynings historie, idet hovedledningen fra Thorsbroværket til byen blev sprængt ved Ålholmsvej i Vanløse. Hele byens vandtilførsel blev lukket i tre kvarter. Villahaverne ved Ålholmsvej blev oversvømmet, og arbejdet med at komme ned til bruddet foregik i en stenhård, bundfrossen jord. Fotoer fra Aftenbladet (København) 1. marts 1929.

Kampen for at forsyne Jylland.

De fortvivlede Aflæsningsforhold ved Kvæsthusbroen.

En ubrudt Varevognsrække fra Øster Voldgade til Kvæsthusbroens Dampere.

At faa Gods aflæsset til Damperne ved Kvæsthusbroen kan under normale Forhold godt tage Timer. Men hvad er det mod den Ventetid, Vognene har i disse Dage, hvor D. F. D. S.'s Rutebaade er saa godt som ene om at befordre Varer til Jyllands Handlende?

Afsenderne maa faktisk regne med, at det nu tager det meste af en Dag at faa afleveret et Læs Gods til Kvæsthusbro-Skibene. Læserne vil kunne forstaa Grunden, naar de ser en Situation, som den Billedet ovenfor viser.

Det er taget ved 11-Tiden i Gaar Formiddags i Øster Voldgade ud for Sølvgades Kaserne, og viser den foreløbige Vognrække, der ubrudt strækker sig herfra, gennem Nyboder, Grønningen, Amaliegade, Ny Toldbodgade og Set Annæ Plads. Ruten kan iøvrigt følges paa den lille Oversigtsplan nederst til venstre i Billedet. Den sorte Linie betegner Vogntogets Udstrækning, begyndende ved det hvide Kryds - Øster Voldgade.

At de Handlende er fortvivlet over disse Forhold, siger sig selv. Det er jo ogsaa fuldt ud forstaaeligt. Det er faktisk et Spild af Tid, Personale og Penge, som Mangel paa et ordentligt Isbryder Materiel har paaført dem. Det Vogntog, der i Gaar ekspederedes, talte ialt ca. 500 Køretøjer. Først ved 1-Tiden i Nat var det sidste Læs afleveret - altsaa efter et halvt Døgns Ventetid.

Forhaabentlig har Staten nu ogsaa faaet Lærepenge, saa Trafik Forhold som de, Lanadets Befolkning i Vinter har været ude for, ikke mere gentages.

(Aftenbladet (København) 2. marts 1929).