Det danske gesandtskab i Paris meddelte i midten af marts at man anerkendte den nye regering i Paris og republikken.
Republikken proklameres på Bastillepladsen i Paris, 27. februar 1848. Illustrirte Chronik, No. 3, 1848
Kun Kjøbenhavnsposten formåede i denne periode sporadisk at forholde sig til på hvilkes vegne de forskellige politiske fløje udtalte sig. Og sætte spørgsmålstegn ved repræsentativiteten af fløjenes synspunkter i befolkningen generelt, især i spørgsmålet om hertugdømmerne. Hvad befolkningen generelt mente, er svært at vide, i en tid hvor den aldrig blev spurgt, hvor der ikke var folkesafstemninger, men hvor alt blev vurderet ud fra enkeltstående hændelser og episoder som kunne tages til indtægt for det ene eller andet synspunkt.
København, den 7. marts 1848.
- Det vil blive af særlig interesse at se hvilket indtryk efterretningen om revolutionen i Paris vil gøre i Holsten og Lauenborg, navnlig af hensyn til det forhold, hvori kongen af Danmark står til det Tyske Forbund for disse statsdeles vedkommende. Endnu er derom ikke offentlig fremført videre end nogle ytringer i Kieler Correspondzbl., som straks ved den første efterretning om udfaldet omtalte den sensation, derved var fremkaldt i Kiel, og nævnte at "hvad der nærmest måtte forekomme tyskerne uafviseligt og ufortøvet nødvendigt var en tættere forening af det sønderstykkede Tyskland og storartede folkelige institutioner" - for "uden dem kunne Tyskland træffes af en lignende ødelæggelse (sic), som der måske forestår Frankrig. Alle fædrelandsvenners øjne", mentes sluttelig, "vil nærmest være henvendte på Berlin".
Hvad denne vejledning for tyske fædrelandsvenner angår, så skal vi blot tillade os at give vor ærede kollega i Kiel det råd, ikke for udelukkende at se hen til Berlin, men også vende blikket til andre dele af det preussiske monarki, fx til egnen ved Elberfeld, Schlesien, Rhinpreussen osv. Man turde da måske snart lære at indse, at Preussen let kunne få så fuldt op at bestille med sine egne anliggender, at det ikke fik tid til at iværksætte den ønskede tættere forening af Tyskland. For så vidt derimod "faste folkelige institutioner" anses for en påtrængende nødvendighed for hertugdømmerne, en anskuelse som vi fuldkommen deler - så vil det vist være mest rigtigt i så henseende at henvende blikket til vor fælles regering, til kongen af Danmark, da det er herfra at sådanne institutioner ene endnu kan udgå såvel for hertugdømmerne som for kongeriget, og vi tvivler heller ikke om, at de holstenske eller slesvig-holstenske fædrelandsvenner, som Correspbl. nærmest har for øje, og hvoraf de fleste nu vel ved omstændighedernes magt turde være blevet temmelig konservative, ved nærmere overvejelse snart vil indse rigtigheden i at modtage de Institutioner af den tilsigtede art, som herfra måtte bydes dem.
(Kjøbenhavnsposten, 7. marts 1848).
I morgen (lørdag) aften afholdes i Casino en forsamling af fædrelandssindede mænd, hvortil indbydelsen er udstedt af etatsr. Hvidt i deres navn der har undertegnet den tidligere omtalte erklæring ang. forfatningsreskriptet.
- Det vil blive af særlig interesse at se hvilket indtryk efterretningen om revolutionen i Paris vil gøre i Holsten og Lauenborg, navnlig af hensyn til det forhold, hvori kongen af Danmark står til det Tyske Forbund for disse statsdeles vedkommende. Endnu er derom ikke offentlig fremført videre end nogle ytringer i Kieler Correspondzbl., som straks ved den første efterretning om udfaldet omtalte den sensation, derved var fremkaldt i Kiel, og nævnte at "hvad der nærmest måtte forekomme tyskerne uafviseligt og ufortøvet nødvendigt var en tættere forening af det sønderstykkede Tyskland og storartede folkelige institutioner" - for "uden dem kunne Tyskland træffes af en lignende ødelæggelse (sic), som der måske forestår Frankrig. Alle fædrelandsvenners øjne", mentes sluttelig, "vil nærmest være henvendte på Berlin".
Hvad denne vejledning for tyske fædrelandsvenner angår, så skal vi blot tillade os at give vor ærede kollega i Kiel det råd, ikke for udelukkende at se hen til Berlin, men også vende blikket til andre dele af det preussiske monarki, fx til egnen ved Elberfeld, Schlesien, Rhinpreussen osv. Man turde da måske snart lære at indse, at Preussen let kunne få så fuldt op at bestille med sine egne anliggender, at det ikke fik tid til at iværksætte den ønskede tættere forening af Tyskland. For så vidt derimod "faste folkelige institutioner" anses for en påtrængende nødvendighed for hertugdømmerne, en anskuelse som vi fuldkommen deler - så vil det vist være mest rigtigt i så henseende at henvende blikket til vor fælles regering, til kongen af Danmark, da det er herfra at sådanne institutioner ene endnu kan udgå såvel for hertugdømmerne som for kongeriget, og vi tvivler heller ikke om, at de holstenske eller slesvig-holstenske fædrelandsvenner, som Correspbl. nærmest har for øje, og hvoraf de fleste nu vel ved omstændighedernes magt turde være blevet temmelig konservative, ved nærmere overvejelse snart vil indse rigtigheden i at modtage de Institutioner af den tilsigtede art, som herfra måtte bydes dem.
Sprogforhold i Slesvig omkring 1840. Historischer Atlas Schleswig-Holstein vom Mittelalter bis 1867. CCL-Share Alike. Der var adskillige argumenter som alle parter brugte, med større eller mindre vægt og hvad man skulle bruge dem til: Juridiske, historiske og sproglige. Dette kort er et bud på hvilke sprog der blev talt i Slesvig. Bemærk at byer som Tønder, Flensborg og Sønderborg var overvejende tysktalende. Formentlig talte mange flere sprog. Derudover var dette at være dansk- eller tysktalende ikke ensbetydende med at man var dansk- eller tysksindet. Ligesom "dansk" er et vidt begreb, idet sønderjysk i alle dens afskygninger adskiller sig en del fra rigsdansk, jysk og bornholmsk.
(Kjøbenhavnsposten, 7. marts 1848).
I morgen (lørdag) aften afholdes i Casino en forsamling af fædrelandssindede mænd, hvortil indbydelsen er udstedt af etatsr. Hvidt i deres navn der har undertegnet den tidligere omtalte erklæring ang. forfatningsreskriptet.
(Kjøbenhavnsposten, 10. marts 1848)
I denne kongelige proklamation af 6. marts 1848 erklærede kong Ludwig 1. af Bayern at fremlægge lovforslag om fuldstændig pressefrihed, forbedring af stændervalgsordningen og en del andre reformer. Samt at Tysklands enhed nu skulle forstærkes. (Forsiden af Allgemeine Zeitung, 7. marts 1848). Ludwig (1786-1868) abdicerede kort tid efter som følge af martsrevolutionen. Det samme skete i 38 tyske småstater. Den var startet den 27. februar 1848 og havde hurtigt spredt sig. I løbet af marts til hele det tyske område. Højdepunktet var den 18. maj 1848 da nationalforsamlingen i Frankfurt samledes for at udfærdige en forfatning for et nyt samlet Tyskland inden 28. marts 1849. Det lykkedes ikke, idet de autoritære fyrster genvandt magten. Den preussiske kong Friedrich Wilhelm 4. afviste forslaget den 3. april 1849, og revolutionen var dermed de facto afsluttet. Alt dette vidste man imidlertid ikke i marts 1848, og overskrifterne alarmerede det københavnske borgerskab.
Kavalleriets første angreb på på folkemængden foran Berlin Slot, 18. marts 1848. Illustrirte Chronik, 5 1848.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar