Kniplingshandler Jens Wulff (1774-1858) fra Bredebro, nord for Tønder skrev detaljerede dagbøger gennem hele sit voksne liv. Politisk støttede han den danske konge og den dansk-tyske helstat, men han ikke brød sig om den nationale strid, der opstod i 1840’erne. Konflikten i hertugdømmerne fylder ikke meget i dagbøgerne, men i en slags årsberetning noterede han 31. december 1846. Bemærk at når Wulff skrev Danmark, mente han området til Kongeåen som dannede grænsen til hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og så altså ikke omfattede det som vi i dag kender som Sønderjylland:
Her i landet var spændingen stoer dette aar mellem Danmark og hertugdømmerne. Kongens aabne brev, skiøndt vist velmeent, bragde stoer røre til veie. Først forlode stænderdepu[te]rede i Itzehoe forsamlingen, tilsidst lige saa i Schlesvig, og forbittrelsen er disværre gensidig stoer. Gud maa vide, hvordan dette vil ende . . . .
Men alt i alt giver dagbogen et indtryk af livet i Slesvig-Holsten uden de mange gnidninger mellem "tysk" og "dansk" Wulff skriver fx gerne digte på tysk. Bemærk at stednavne er skrevet dels på den "tyske" måde: Apenrade, Rendsburg og Flensburg, dels på den "danske": Tønder, Jylland. Wulff bevægede sig ubesværet gennem begge sprog. I 1848 nævnes ret sent begivenheder i marts, faktisk først den 23. marts 1848:
1848 23/3 . . . Der var hestemarked i Kloster i dag, og havde mand et daarlig veir. Mand hørte derfra det usalige rygte, at ogsaa her i landet skal være oprør; i Rendsborg skal mand have taget den kongelige casse i besiddelse, i Apenrade, skal der have været spectakel og det udskrevne militair vil ikke møde.
1848 24/3 .. . Brev fra Brasen med berettning, at al militair som heste blive indkaldt, i Kiøbenhavn de gamle ministre afskedigede og et nyt ministerium indført, megen røre overalt, nu ogsaa her i landet, og spændingen mellem de forskiellige nationaliteter, dansk og tysk meget stoer. Gid kuns alt fredelig maatte vorde ordnet .. .
1848 25/3 . . . Var i Harris og forefandt ved min hiemkomst ved expresse bud brev fra H. Nagel med den usalige berettning, at de Schlesvig-Holstener havde taget Rendsburg i besiddelse, anførte af prindsen af Augustenburg Nøer, før statholder i hertugdømmerne, i spidsen af det i Kiel stationerede jægerbataillon. Disværre have vi nu ogsaa krieg, indbyrdes krieg, i vort ellers saa fredelige land, og himlen maa vide, hvorhen dette vil føre . . .
1848 26/3 .. . Tog til Tønder for at see og høre, hvordan det stod i denne bevægede tid. Her var stoer røre, den provisoriske regiering i Rendsburg proclameret og her annerkiendt af magistrat og borgerskab, hvilket skal være tilfældet over alt i hertugdommene. Alle øvrigheder og embedsmænd maatte annerkiende den nye regiering eller træde af, alle casser er tagen i beslag og beordret indsendte til Rendsborg. Amtsforvalteren i Tønder, Holstein, vilde uden ordre have ladet sin kassebehold gaae til Ribe, men da mand fomam dette, blev huuset besat og bevogtet af borgere sidste nat, og manden kom i stoer forlegenhed, og kunne det være gaaen ham galt. Denne middag afgik under bevogtning pengene med posten til Rendsburg, og Holstein maatte bide i det sure æble og annerkiende den provisoriske regiering, da han ellers var bleven afsat.
Mange mennisker strømme til Rendsburg for at forsvare fæstningen som regieringen. Alle seminarister ville denne nat forlade byen og ile didhen, ligesom alle Kieler studenter skal være der, mand modseer ogsaa preusiske hielpetropper, og sandsynlig vil hele det tydske forbund mod de danske staae hertugdommene bi; Ja! det seer faerlig ud, Herren giv, at alt maatte vorde fredelig ordnet.
1848 27/3 . . . Megen uroe og bevægelse i gemytterne, alt lever i frygt og ængstlig forventning, ogsaa seer det faerlig og truende ud. I Jylland skal det ogsaa være uroelig, det heder, mand vil der have en republik; var i Harris, hvor Brasen yttrede maaske at kunde komme til at nedlægge sit embede, da han vilde holde den eed, han havde svooret kongen, og ikke ville eller kune annerkiende den provisoriske regiering, hvis dette skulle blive forlangt af ham.
1848 28/3 . . . Tog fod i haand og gik til Kloster, ogsaa her som over alt røre, en proclamation fra kongen af Preussen forkyndet, der vil sikkre og med vaabenmagt beskytte Schl. Holsteins uafhængighed og rettigheder i forening med hele Tydskland forbund; tillige blev bekiendtgiort, at collegierne i Kiøbenhavn skal være opløste, og alle Schl. Holstenere tagen bort derfra; det hedte tillige, at Christiansborg skal være omringet og stærk besat, for at forhindre kongen ey tager flugten, som mand skal frygte for; der skal herske stoer bevægelse, og det nye ministerium „lader ey“ til at kunde holde tingene i orden, men ønskes atter forandret.
I Flensburg indtraf i aftes tropper fra Rendsburg, det heder 2000 stk. som tager til Haderslev, hvor det danske parthie har hindret den provisoriske regierings annerkiendelse, den eneste bye i begge hertugdømme, hvor dette er vorden nægted; der skal være stærk giere, den danske prediger, Lauritz Sckov, maatte flygte; Koch, rédacteur af bladet Dannevirke, maatte sikkres ved at besætte huuset med borgervagt, og det heder, at han en affigium paa flere steder er bleven hængt. Benævnte 2de mænd ere hovedanførere i hiin egn for den danske propagande.
- - -
1848 29/3 . . . Var i Harris, hvor Mille var kommen hiem fra Colding. Hørte, at de danske tropper samles der fra Jylland som fra øerne. Mand venter at kunde opstille en armee af 20.000 mand, hvor det da skal gaae løs mod oprørerne i hertugdommene, og venter mand, kongen vil stille sig i spidsen af sin armee.
Det seer faerlig og truende ud, og Gud maae vide, hvordan alt vil vende sig; forbittrelsen bliir større og større mellem tydsk og dansk, og vort lykkelige land trues med ødeliggelse; kommer det til slag, da vil der flyde meget blod. Fra stæderne, især Ribe flygte mange, allevegne ryster og bevæbner mand sig, og slig gierning fandt i senere tider aldrig sted.
Herredsfoged Brasen var saa exalteret, som ieg end aldrig kiendte ham,, og hans forbittrelse mod de tydske, især de tydsksindede Tønderaner, var meget stoer; han meente endog, friiserne ville forene sig med de dansksindede i omegnen for at hærge denne bye, men til slige yderligheder vil det haabentig ikke komme, og næppe tager friisen dansk parthie. I Haderslev skal det danske parthie have faaet overvægt og afsat borgermesteren der, hvis det er sandt.
Den 7. april 1848 skrev Wulff:
Saa stoer forbittrelsen er mod de tydske i det danske, lige saa stoer skal i Holsteen og det sydlige Schleswig forbittrelsen være mod de danske, og det er sørgelig, at disse forskiellige folkeslag, der i saa mange aar have levet i eendrægt, fred og kierlighed med hinanden, giensidig have befordret hinandens velstand, nu staar i fiendtlig stillelse mod hinanden, hvis følge vil være landets ruin og fordervelse.
Forbandelse over disse skrivere og snakkere, der have frembragd denne usalige disharmonie, der have saaet denne tvedragts sæd, som nu spirer til folkets elendighed og undergang og bærer, som vil bære, frugten til fordærvelse . . .
Sådan fortsætter dagbogen mens Wulff rejste en del rundt i Slesvig, og den 5. juli 1848 var han nået til Harris hvor man mødte nogle fordrevne danske præster som han gav nogle knubbede ord:
1848 7/5 . . . [I Harris] forefandt vi de dansk exalterede præster Hagen fra Medolden, Barg fra Wisbye, der ville have sognene sammenkaldt til at vælge et herredsraad til beskyttelse; vel i særdeleshed for at sikre sig selv. Disse præster talte stoere ord og teede sig som politiske mænd, men ikke som geistlige og ville have giort bedre i at fraholde sig slige ting og rygte deres kald. Som mand hør, er Scherbek præst med familie flygtet, ligesaa Krüger i Jels og Lauritz Skov .. .
Wulff turnerer stadig rundt på forretningsrejser, bl. a. til Husum, Og den 23. juni 1848 er han nået til Bredsted. Af dagbogen fremgår at han ikke brød sig om nationalt had, hvad enten det kom fra "tysk" eller "dansk" side:
I Bredsted var mand skrækkelig exalteret og skiendte forhaanende efter de danske, som var mig ærgerlig at høre paa. Hvor sørgelig, at en slig giensidig forbittrelse mellem tydsk og dansk finder sted, hvilke før levede saa fredelig med hinanden. Vee dem, der har foranlediget dette og saadan opirret gemytterne. Dette had og fiendskab vil i flere generationer ey tabe sig.
Litteratur: Peter Kr. Iversen (udg.): Kniplingskræmmer Jens Wulffs dagbog. 1955. Peter Kr. Iversen: Kniplingskræmmer Jens Wulffs dagbog 1831-36. 1988. Flere udvalg findes på internettet, bl. a. i Sønderjydske Årbøger 1954 hvorfra dette meget lille udvalg er taget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar