28de Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

 København, den 28. marts 1848.

- De efterretninger som i dag er kommet hertil med den hamborgske post af 25. og med dampskibet "Hekla" af 25. indskrænker sig næsten kun til Holsten og Rendsborg. Opstanden synes vel at tiltage, men det synes også temmelig klart, at der udvikler sig til to partier eller to retninger: den ene for fuldstændig adskillelse fra Danmark og den anden for det tidligere beståendes opretholdelse, men begge disse retninger, der endnu er forenede i den såkaldte provisoriske regering, er dog tillige enige i at anerkende kongen af Danmark som hertug Frederik VII. De ville vel i forening pryde med væbnet hånd ind i Slesvig, og der er det, hvor de danske skal møde dem og hvor den afgørelsens kamp, der nu synes uundgåelig, skal finde sted. Dens udfald kan næppe være tvivlsom, såvist som en stor del af Slesvigs befolkning er dansk og dansksindet, og der næppe bliver nogen synderlig regulær magt. Oprørerne ville have at stille mod de danske tropper. 

Vel har som man vil se af nedenstående, kongen af Preussen tilsagt sin hjælp, dog kun til det beståendes opretholdelse, hvori de nye kgl. bestemmelser ikke heller kan siges at gøre noget indgreb, og desuden må man vel vente så megen æresfølelse hos den stor del af slesvig-holstenerne at de vil skamme sig ved en sådan hjælp. Men hvad der vel turde bidrage bedst til at forhindre en preussisk eller tysk intervention (hvilket i øvrigt også måtte skaffe os Frankrigs bistand) er det at den tyske bevægelse ingenlunde er endt med slagteriet i Berlin. Man kan i denne bevægede tid vistnok ikke af aviserne alene komme til pålidelig kundskab om forholdene og begivenhederne; de hidtil skjulte ånder og kræfter, som overalt bryder frem, er for mange endnu ubekendte og i de fleste beretninger vurderes de enten for højt eller for lavt. Men når der dog er et faktum, at man i Köln allerede offentlig debatterer om republikken, om løsrivelsen fra det preussiske monarki, så turde vel de preussiske tropper, hvis kongen af Preussen ellers længe mere kan disponere over dem, få en ganske anden bestemmelse end at understøtte slesvig-holstenerne. 

Også fra Karlsruhe råber man om hjælp mod republikken, der truer fra Elsass og fra Paris, hvor flere tusinde tyske arbejdere har organiseret sig militærisk og ventes at marschere til Rhinen, vistnok ikke for at redde de tyske fyrster, eller for at tjene under kongen af Preussen, fordi han nu har erklæret at ville stille sig i spidsen for den tyske bevægelse - en sådan erklæring er overhoved nu blevet et dårligt tegn på styrke. - Ludvig af Bayern erklærede nylig det samme og i dag har posten bragt efterretning om, at han har set sig nødsaget til at nedlægge regeringen til fordel for sin søn. At det ville komme dertil med ham, antydede aviserne ikke; men når de nu omtale den jubel, som kongen af Preussen vækker i sin hovedstad, så turde og så let bagved den ligge noget andet og mere end mange venter. - Under sådanne omstændigheder behøver de danske vist ikke at frygte stort af tyskerne. Deres egne anliggender viste give dem nok at bestille, og det vil ikke lykkes fyrsterne - selv om de ville det - at ægge nationerne imod hverandre for at aflede opfyldelsen af de løfter, de har givet dem, og ved hvis opfyldelse de selv ville ophøre. - Når de danske derfor med mod og kraft afviser den første indtrængende fjende bebudende friheden, ved hvert skridt, så vil også nationerne snart erkende, at det ikke er os, de behøver at bekæmpe, ikke en konge som Frederik den Syvende mod hvem de behøver at optræde - for han er uden sammenligning nu den mest oprigtige, frisindede og populære fyrste i hele Europa. 

Her i hovedstaden arbejdes nu kraftigt på de videre udrustninger; de frivillige er i dag begyndt at eksercere. Bevægelsen i gemytterne tiltager; men alt foregår i fri og rolig orden.

Dampskibet "Skirner" afgår i morgen eftermiddag kl. 5 til Travemünde med posten. Man venter i øvrigt at landposterne gennem hertugdømmerne vil vedblive at gå uhindrede. 

I aftes holdtes atter en forsamling i Casino hvor tre nordslesvigske stænderdeputerede og flere jyske deputationer meddelte beretninger om den danske stemning og begejstring i Slesvig Jylland, og om deres audienser hos kongen.

- Fra Nordslesvig har man i dag efterretning om, at bønderne ruste sig i talrig mængde mod det slesvig-holstenske oprør. 

- I Roskilde blev de herfra i morges bortdragne tropper beværtede af borgerne under telte på torvet, og mange hundrede bøndervogne var, mødt for at befordre soldaterne videre. 

(B. T.) I går eftermiddag kl. 6 var de tropper, som skulle afgå denne morgen herfra, 1. og 5. linjebataljon samt 2. husareskadron, opstillede på eksercerpladsen, hvor de modtog nedenstående proklamation i overværelse af hs. kgl. højhed prins Ferdinand og de øvrige prinser. Derefter indfandt hs. maj. kongen sig, ledsaget af sine adjudanter, modtaget med umådelig jubel. såvel af soldaterne som af den store forsamlede folkemængde. Hs. maj. talte opmuntrende til tropperne, og endte med de betydningsfulde ord: "Lev vel, vi ses snart'." Den stormende jubel ledsagede ham. Da han forlod pladsen og igennem gaderne, hvor man fra vinduerne tilviftede ham med tørklæderne.

Soldater! 

Hele det danske folks øje er henvendt på eder! Et skønt hverv er eder overdraget: at kæmpe for den retfærdige sag. 

Eders konge er overbevist om, at denne følelse besjæler eder alle. 

Så antager da eders konges løsen: Med Gud! for Konge og Fødeland.

og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder ! 

Christiansborg Slot, den 27. marts 1849.

Frederik R."

- Af de forskellige beretninger fra Kiel optager vi følgende:

D. 24. da prinsen af Augustenborg ankom til Rendsborg med kielerne og jægerne, lod han dem med fældede bajonetter trænge ind mod hovedvagten, som han opfordrede til at overgive sig. Kun nogle officerer af den slesvigske bataljon modsatte sig, men blev snart skaffet til side. Man sætter nu fæstningen i forsvarsstand. Prinsen vil ikke have flere friskarer, men der er dog sendt opfordring til alle kommuner om at opgive hvor mange våbendygtige mænd der haves. 

- Den 25. I Neumünster er det kommet til uroligheder, hvorved tre huse, deriblandt amtstuen, er ødelagte. Man mener at have tøvet der for længe med borgergardens oprettelse. Den provisoriske regering har udnævnt prof. Droysen og dr. Ahlmann til sine sekretærer. D. 26. (morgen kl. 9 efter dampskibenes ankomst med deputationen og kongens svar): Her siges  om København, "at om de danske også har bibeholdt kongens navn, så har han dog aldeles tabt sin magt. Selv ministrene, ikke engang de af folket ophøjede, er i besiddelse af magten. De organiserede klubber regerer det hele og man tør befrygte, at selv disse ikke ville kunne beholde magten! En tilstand som i Paris i året 1791." - (Når kongen af Danmark selv begiver sig til hæren, vil usandheden af denne påstand bedst vise sig) - (Middag Kl. 1.) De med dampskibene fra København ankomne slesv.-holst. embedsmand går til Rendsborg og hertugen og de to prinser af Glücksborg er gået til Rendsborg. Flere holstenske adelige, navnlig buchwaldere, træder i militærtjenesten. Over-appellationsretten anerkender den provisoriske regering og skriver derom til overretterne. Hertuginden af Glücksborg rejser ikke til København. - Der er i alle disse dage ikke blevet sagt et ondt ord til nogen dansk; de afskedigede officerer går uanfægtede om på gaden. Kun mod en søofficer var man opbragt. Således bar man sig også ad overalt i landet, kun med forhadte tyske embedsmænd udøves demonstrationer ved at slå vinduer ind osv. 

D. 20. (om aftenen): Krigen mellem Danmark og hertugdømmerne er vis. Da Olshausen var landet, formanede han til at behandle de danske venligt, således som han også var blevet venlig behandlet. Man skulle ikke nærme sig dampskibene og især undgå al skyden da det kunne bevirke uendelig ulykke. Den officielle beretning blev oplæst fra vognen. Derefter berettede Olshausen udførlig om hvorledes deputationen i København var blevet trængt af folket, men beskyttet af studenterne, kommet uskadt bort, og at alle tyske havde med dem forladt København (det var en dygtig usandhed). Derpå talte Clausen om den begejstring hvormed det danske folk rustede sig for at holde på Slesvig og formanede til samme iver. Til sidst fortalte etatsr. Francke hvorledes han havde været kaldet til kongen for som præsident af det tyske Kancelli eller som regeringskommissær i hertugdømmerne at repræsentere regeringens anskuelser. Men da Slesvigs inkorporation var betingelsen (?), så havde han afvist alle tilbud og for at forblive en ærlig Mand også nedlagt sit hidtilværende embede - Almindelig Jubel.

I søndags blev på Altonaer Stadttheater til øjeblikkets forherligelse opført: "Den 24. marts eller Schleswig-Holsteins Volks Erhebung: Lystspil i 1 Act af J. Krüger." 

De fra byen Slesvig nordpå marcherende jægere og dragoner siges i hamborgske blade at være for størstedelen vendt om igen. I Flensborg skal det danske parti være blevet belejret.

- Man må håbe, at disse to efterretninger ikke er pålidelige. Studenterne og det kielske turnerkorps vil den 25. om aftenen forlade Rendsborg og drage nordpå. 

Fra flere steder og landsogne var deputationer ankommet til Rendsborg. Oprørerne skulle i Rendsborg have fundet 600.000 Rbd. i hollandske dukater.

I Altona drager folkemasser hver aften gennem gaderne og tiltvinger sig illumination, river skilte ned, hvorpå der står "kongelig privilegeret", synger "meerumschlungen", slår ruder ind etc. "Liedertaflen" bringer overpræsidenten, Reventlow-Criminil, om aftenen serenader og han taler til dem om das deutsche Vaterland. I Altona har foruden borgervæbningen til stadens forsvar, også dannet sig et frikorps og et skarpskyttekorps, som vil tjene udenfor staden. Blandt de med jernbanen fra Altona til Rendsborg den 25. afgåede bevæbnede skulle også have været 12 berlinske studenter.

I Staten Slesvig har man jaget regeringspræsident Scheel bort på en brutal måde; det siges, at da han på etaten ville overtyde de omkringstående om hans tyske sindelag blev han således forhånet, at han skal have tabt forstanden. Man havde senere set ham på vejen til Saatrup til fods. 

Kamh. amtmand Heintze i Bordesholm har ikke villet anerkende den provisoriske regering. Politimagten er overdraget agent Renk.

(Kjøbenhavnsposten, 28. marts. 1848)

Den danske kong Frederik 7. indtog i Flensborg ifølge Illustrirte Chronik, No. 8, 1848. Det foregik ifølge illustratoren på voldsomste måde.