Stemningen. (Viborg Avis). Efterat det til igaar (den 22de) berammede Valg af udvalgte Mænd fra den jydske Stænderforsamling var tilendebragt, samledes i Stændersalen, i Henhold til den Indbydelse, som var udstedt af den tidligere udnævnte Comitee, næsten alle de Stænderdeputerede, en Mængde fra alle Kanter af Jylland tilstrømmede Fremmede og et stort Antal af Viborg Byes Indvaanere, for at raadslaae om, hvad der i det nærværende critiske Øieblik kunde være at gjøre fra Folkets Side. Forsamlingen valgte til Dirigent Rector Olsen, og efterat denne i et veltalende Foredrag havde fremhævet Vigtigheden af i dette Øieblik at handle, forelagde Kjøbmand Stænderdeputeret Ree i Comiteens Navn et Udkast til en Adresse fra Forsamlingen til Kongen, hvilket derefter stilledes under Discussion. Denne, der varede i omtrent 4 Timer, beskjæftigede sig først med den for Tiden vigtigste Gjenstand, nemlig Nationalitetsspørgsmaalet eller Spørgsmaalet, om det danske Folk, følende sig som i Aand og Sandhed er dansk, er rede til de Opoffrelser , som maatte udkræves for at bringe til sand og virkelig Anerkjendelse, at Danmark gaaer til Ejderen. Men om dette SpørgsmaalS Besvarelse var ei nogen Meningsulighed. Det Fædrelandssind, der paa flere Maader udtalte sig som gjennemtrængende den hele Forsamling, lod ingen Tvivl om, hvorledes dette Spørgsmaal maatte besvares. Discussionen gik derefter fornemmeligen ud paa, om Nationalitetsspørgsmaalet var fremhævet i Adressen med tilbørlig Styrke. Den Discussion, som herom opstod, viste sig dog at være tildeels fremkaldt ved Misforstaaelse af Udkastet, og den faste Overbevisning udtalte sig som fælles, at Udeleligheden af den danske stat indtil Eideren, - dog med særlig Landdag for Slesvig og med Opretholdelse af dets særlige Institutioner - og Indførelsen af en i Sandhed fri og folkelig Forfatning ere lige vigtige for Folket; at hver den, der føler sig som Borger i Staten, maa i lige Grad arbeide til begge Formaals Opnaaelse, og at det kun er under den garanterede sande borgerlige Friheds Fane, at nærmere Tilknytning mellem Slesvig og de andre danske Provindser attraaes. Som Talere, der fornemmelig yttrede sig for en skarp Udtalelse af Nationalitetssagens Vigtighed, maa nævnes Adjunct Christens fra Veile, Pastor Sveistrup i Ribe, og Kammerraad Krarup til Haraldslund, ligesom og Overretsprocurator Jespersen, Oliemøller Schytte, Kjøbmand Bernhard Ree og Cancellicraad Finn i varme, begeistrede Udtryk med almindeligt Bifald tolkede Vigtigheden af, at Frihedens Sag ikke stilles bag ved Nationalitetsspørgsmalet, men at disse maae gaae jevnsides, og at det er en Misforstaaelse, naar det oftere er opfattet, som om de fædrelandssindede Mænd, der have arbeidet for Nationalitetssagen, betragte Frihedens Sag med mindre Varme. Det erkjendtes af Forsamlingen, at man med al Styrke maatte udtale sig for Nødvendigheden af, at der sørges for at begrunde den af Absolutismens Undergang fremspirede unge politiske Frihed paa den bredeste Basis; thi ligesom Friheden var Intet, naar Nationaliteten gik til Grunde, saaledes kunde Nationaliteten kun reddes ved Friheden. Efterat Discussionen derpaa var gaaet over til andre mindre rigtige Puncter af Adressens Indhold og det paa Forslag af Cancelliraad Ingerslev til Marselisborg var besluttet, at en Passus i Udkastet om, at Indførelsen af edsvorne Retter maatte tilsikkres ved Forfatningen, udgik, medens det paa Forslag af Møller Ingstrup blev vedtaget, at Ønsket om en Folkevæbnings Organisation skulde optages i Adressen, som sidste Punct, bestemtes det, at Adressen skulde overrækkes Hs. Majestæt ved en Deputation af 7 Mænd, som maatte afgaae saa betimelig, at de kunde indtræffe i Kjøbenhavn senest førstkommende Mandag Aften. Til denne Comitee valgtes: Overretsprocurator Jespersen, Pastor Birchedahl, Kammerraad Krarup, Kjøbmand Bernhard Ree, Oliemøller Schytte, Rector Olsen og Overretsprocurator Dahl.
Det maa endnu tilføies, at under Discussionen fremkom Pastor Birchedahl i et varmt begeistrende Foredrag med det Forslag, at de flere fra forskjellige Steder i Provindsen tilstedeværende Mænd af Forsamlingen comitteredes til efter Hjemkomsten hver i sin Kreds at foranstalte afholdt offentlige Møder for at tiltræde Adressen, og at der fra de Steder, hvor saadan Beslutning tages, afsendtes Deputerede for at slutte sig til den her fra Forsamlingen udsendte Deputation og i Forening med denne at aflevere Adressen til HS. Majestat personlig. Dette Forslag fandt almindelig Gjenklang i Forsamlingen. Det erkjendtes imidlertid, at det ikke taalte nogen Opsættelse, at Forsamlingens Adresse bragtes til vor Konge, og at den udvalgte Deputations Adresse ikke maatte udsættes længere end tidligere bestemt, saa at noget Nærmere i den Henseende ikke fra Forsamlingens Side kunde besluttes. Efterat Adressen var forsynet med Underskrift af næsten alle de Tilstedeværende, hævedes Forsamlingen, med den gjensidige Forsikkring, hver i sin Kreds at virke for de Anskuelser, som her vare anerkjendte, og ved ægte Fædrelandskjærlighed i Tanke og i Daad at styrke vor folkelige Konge i denne alvorsfulde og faretruende Tid. De, som ikke vare nødte til at bortreise, vedtoge at samles i Stændersalen i Dag Formiddag Kl. 9 for i Samling at erfare de Efterretninger, som den Post, der i Dag ankom fra Kjøbenhavn og fra Hertugdommerne maatte medbringe.
Den Efterretning Posten fra Kjøbenhavn bragte om, at det ældre Ministerium var opløst, og at HS. Majestæt slutter sig fast til sit Folk, blev under dyb Bevægelse modtaget med rungende Hurra for Hs Majestæt, og hvor faretruende Efterretningerne fra Rigets Sydgrændse end vare, var dog Glæden over, at Hs. Majestæt fatter sin fulde Tillid til sit tro danske Folk, og Forvisningen om, at naar det danske Folk nu vaagner og vil vedblive at vaage, den herskende Følelse. Det føltes , at tunge Tilskikkelser muligen beredes, men at jo større Fare der truer det elskede Fødeland, desmere opfordres Enhver til at gribe i sin Barm, og at erkjende, at det ikke er nok af Navn at kalde sig dansk, men at Tiden nu forestaaer til at vise dette i Gjerningen. - Den tilstedeværende Forsamling vedtog strax en Tilføining til den igaar underskrevne Adresse, som undertegnedes af de endnu Tilstedeværende og at Deputationen, som var udvalgt for at aflevere Adressen til HS. Majestæt, i hvilken nu istedetfor Kammerraad Krarup, som var bortreist igaar Aftes, Cancellieraad Finsen indtraadte, øieblikkeIigen skulde afgaae til Kjøbenhavn, og lidet over Kl. 12 idag afreiste Deputationen for saa snart som muligt at indtræffe i Kjøbenhavn. Ved Adskillelsen fremhævede Oliemøller Schytte under dyb Bevægelse, der ogsaa havde grebet den hele Forsamling , hvor vigtigt det var, at den Begeistring for Fædrelandets Vel, der under Forsamlingen saavel igaar som idag havde givet sig tilkjende, af enhver især bragtes til Hjemmet for at udbredes i en videre Kreds og at den maatte være ikke forbigaaende, men blive stadig og vise sig i sand Daad.
Sluttelig blev det aftalt, at da det maatte findes ønskeligt at der havdes et Centralpunct, hvortil og hvorfra alle Meddelelser kunde skee, der maatte være at gjøre med Hensyn til at virke i Overeensstemmelse med Adressens Aand, skulde Viborg ansees som et saadant Centralpunct, hvorfor det maatte ønskes, at de foranførte Meddelelser henvendes til og udgaae fra de i Viborg sig opholdende Stænderdeputerede, indtil videre til Deputationen kommer tilbage.
Adressen med den skete Tilføining er saalydende:
Deres Majestæt!
Danske Mænd og Borgere føle sig opfordrede til i denne alvorsfulde Tid at fremtræde for Thronen.
Deres Majestæt har Selv udtrykt Erkjendelsen af, at Rigets Selvstændighed maa sikkres, at Folket maa udløses til Frihed; men til Udførelsen heraf savne vi klare og bestemte Regjeringshandlinger, der, ved at bringe Regjeringsvillien i Harmonie med Folkestemmen, alene kan skabe den gjensidige Tillid imellem Regjering og Folk.
Vi udtale det derfor frit for vor Overbeviisning og for den, som tilkjendegiver sig overalt i Folket, at Danmark kun kan frelses ved uopholdelige Regjeringsskridt til at sikkre Nationalselvstændigheden og styrke Forvisningen om Folkets Frihed; og bringe vi derfor, i Troskab og Kjærlighed til Konge og Fædreland, den Opfordring til Thronen:
At Holsteen, hvis politiske og reen nationale Forhold gjøre dets konstitutionelle Forbindelse med Danmark ufolkelig og uudførlig, tildeles en særskilt constitutionel Forfatning;
at der uopholdeligt gjøres Skridt til at indkalde en Nationalforsamling for Danmark og Slesvig, dannet efter en liberal Valgnorm uden Classe-Hensyn og med fri Valgbarhed, for i Forening med DereS Masistat at vedtage en fælles konstitutionel Forfatning for Danmark og Slesvig, som tillige sikkrer Slesvig en egen Landdag;
at det Udkast til Forfatning, som forelægges den sammentrædende Nationalforsamling, i sine Grundtræk betinger:
En liberal og folkelig Valglov,
Fuldstændig statsborgerlig Lighed,
Fuldstændig Skattebevillingsret,
Fuldstændig Presse-, Tale- og Forsamlingsfrihed, Offentlighed i Statsstyrelsen,
Ansvarlige Ministre,
Almindelig Folkevæbning.
Folket er overbevist om at træffe Samstemning i Deres Majestæts Sindelag; men for at de fornødne Skridt kunne fremmes og Folket allerede nu erholde Forvisning om Udførelsen, vil Deres Majestæt finde det sande Middel hertil, ved om Thronen og i Regjeringscollegiernes Spidse at stille Mænd, som ved prøvede folkelige og frisindede Grundsætninger give Borgen for, at den almeen udtalte Folkestemme maa finde sin snare og sikkre Fyldestgjørelse.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. marts 1848, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar