Anmodning til den ærede Direction for Vartou Stiftelse.

For et stykke tid siden overværede anmelderen gudstjenesten i Vartov Kirke. Ved indgangen fra Farvergade mødte ham en meget ubehagelig og gennemtrængende lugt, og ved at spørge nogle af dem som stod i porten blev svaret, at stiftelsens ligstue var i et kammer i porten. Da denne lugt er overordentlig ubehagelig, ja måske endog farlig for sundheden (især når det indtræffer at ligene er indlagt på meget varme dage), såvel for folk der besøger kirken som for de mennesker der både har sovekammer og spisekammer tæt op til nævnte ligstue, så nærer anmelderen det håb at den ærede direktion behageligt vil drage omsorg for at ligstuen bliver flyttet til et andet sted i stiftelsen hvis det er muligt for at de der besøger kirken på helligdage kan blive forskånet for denne ubehagelighed.

(Politivennen nr. 603. Løverdagen den 21de Juli 1827, s. 447-448).

"Ved indgangen til Vartov Kirke fra Farvergade mødte ham en meget ubehagelig og gennemtrængende lugt fra stiftelsens ligstue" (Vartov Kirke i Farvergade, midt i billedet. Eget foto, 2015).

Bøn i Vartou Kirke.

Anmelderen var i søndags i Vartov Kirke for at overvære gudstjenesten. Han ønskede at deltage i sangen, men det var ham ikke muligt at se hvad der stod i salmebogen. Da han undersøgte vinduesruderne, fandt han disse belagt med en tyk skorpe af snavs som hindrede dagslyset fra at trænge ind. Han tillige med flere af kirkens besøgere beder derfor om at vinduerne må blive rensede.

(Politivennen nr. 567. Løverdagen den 11de November 1826, s. 748)

Redacteurens Anmærkning.

I en bekendtgørelse i Politivennen nr. 574, 30. december 1826 meddeltes at vinduerne straks blev vasket så man havde den fornødne lysning i kirken.

Svær Kanonade under Kirketiden Søndagene den 14de og 21de August.

Christian den 5.'s lov har et kapitel om helligbrøde som sigter til at forebygge den offentlige gudsdyrkelses nedværdigelse ved verdslige sysler og forargelig sviren. At denne lovbestemmelse i det hele taget endnu er gældende ses deraf at butikkerne i kirketiden altid findes lukket, at det er forbudt de falbydende skrigende at udråbe deres varer på gaderne og bønder med mælk at opholde sig i staden, ligesom også de militæres våbenøvelser hviler.

Så meget mere påfaldende må det derfor være søndag den 14. august under højmessen at høre en uophørlig skyderi som blev gentaget den følgende søndag. Tilhørerne i Vartov Kirke blev meget forstyrret af denne krigeriske færd, og der tvivles ikke på at man også i flere andre kirker kan have været forulempet af det. Selv om man i denne vores oplyste tid ikke vil forbyde lystige sammenkomster med overdreven strenghed på den tid der almindeligvis er bestemt til legemets hvile fra jordiske sysler og åndens højere vækkelse, så synes det dog upassende at det skal tillades på en så forstyrrende måde at erindre en hel by og dens omegn om at nogle enkelte overgiver sig til letfærdig sviren, mens så mange kummerfulde, måske i samme øjeblik ønsker at nyde trøst og lindring ved andagtens husvalende kraft. 

"Søndag den 14. august under højmessen hørtes en uophørlig skyderi som blev gentages den følgende søndag. Tilhørerne i Vartov Kirke blev meget forstyrret af denne krigeriske færd" (Vartov Kirke midt i billedet, 2015. I baggrunden til venstre ses Københavns Rådhus. Her skal man forestille sig at volden forløb på Politivennens tid. Eget foto).

Lige så naragtigt det i grunden er at en snes gildebrødre vil forkynde for en stads hundredtusinder indbyggere hver gang de tømmer pokalen, således bliver det endog forargeligt når det sker på en tid der kalder folket til gudelig sammenkomst og forstyrrer denne. Når krigens rædsler opfylder alt med forvirring, da må andagtens stille sange finde sig i at overdøves af kanonernes ødelæggende torden. Men det overlades til bedømmelse af de som skal sørge for kirkedisciplinens overholdelse om den offentlige gudstjeneste bør forstyrres midt i fredens dage af nogle enkeltes overmodige glæde ved unyttig kanonskyderi. 

Ved denne lejlighed tillader man sig også at bemærke den ulempe, ja endog fare som det medfører når der vælges en plads til skydeøvelser som ligger tæt ved den alfarvej. Især da man ikke kan anstille disse øvelser med geværer uden at kanonerne også skal lade deres bedøvende knalden høre. Man må formode at man ved de ældste skydebaners anlæg har taget hensyn til det, da de findes nede ved vandet afsides fra den almindelige færdsel. Men det er ikke tilfældet med den skydebane som har sin sammenkomst straks udenfor Vesterport tæt ved hjørnet af vejen ned til tømmerpladserne. Folk af en svag konstitution der går i sidealleen, kan få deres rest når de uventet overraskes af en så nær og utidig kanonsalve, og kåde heste kan på denne stærkt besøgte sti afstedkomme megen ulykke.

(Politivennen nr. 506. Løverdagen den 10de September 1825, s. 9991-9994)

Erklæring.

I anledning af et i Politivennen af 10. september indrykket stykke med titlen "Svær kanonade undere Gudstjenesten den 14de og 21de August" bekendtgør direktionen for skydeselskabet, det Borgerlige Broderskab herved at omtalte kanonade ikke har været på dets skydebane hvor der om søn- og helligdage slet ikke finder skydning sted

(Politivennen nr. 508. Løverdagen den 24de September 1825, s. 10030) 

Redacteurens Anmærkning

Det Borgerlige Broderskab eller Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab stammer helt tilbage fra 1400-tallet, omend under dette navn først fra 1776. Som antydet i artiklen var formålet selskabeligt, dvs. drikkelag, dans, majfest, skyden til papegøjen osv. I 1619 fik selskabet en skydebane uden for Vesterport (i dag Vesterbrogade 69-71) samt fra 1753 også uden for Vesterport. Selskabets bygning fra 1782-87 findes stadig på Vesterbrogade 59. Udvidet i 1792.

Spørgsmaal angaaende formeentlige Overtrædelser af Kirketugten

Da en af anmelderens familie søndag den 7. december var vidne til at andagten i Vartov Kirke under højmesse blev forstyrret på den ene side af fiskerkællingernes råb om fisk i Løngangsstræde, og på den anden side af nogle kvinders høje skvalder i den til kirken stødende gård, ligesom den også efter sigende undertiden forstyrres ved galende haner, kaglende høns og kvækkende gæs og ænder i denne tilstødende gård, tager anmelderen sig den frihed at spørge om der gives noget som hjemler ovennævnte fiskerkællinger og skvaldrende kvindfolk ret til at forstyrre andagten i kirken, og om ikke de nævnte fjerkræ kunne holdes borte fra den tilstødende gård under gudstjenesten.

(Politivennen nr. 102, Løverdagen den 13de December 1817, s. 1692-1693)

"Anmelderens familie var vidne til at andagten i Vartov Kirke under højmesse blev forstyrret af fiskerkællingernes råb om fisk i Løngangsstræde" (Løngangsstræde hvis huse stort set er som på Politivennens tid. I midten Vartov Kirke. Eget foto).