De Fattiges Boliger. Kristianshavn. (Efterskrift til Politivennen)

 De Fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.

Kristianshavn.

Det var jo egentlig vor oprindelige Plan først at gøre os helt færdig med den indre By og saa at gaa til Kristianshavn. Men da Skildringer af den gamle Bys værste Kvarterer i saa mangt og meget maa ligne hinanden, og vi derfor frygter for muligvis at trætte vore Læsere, slaar vi i Dag et lille Svip over til Kristianshavn for derfra senere at vende tilbage til den indre By igen.

I en lille Robaad, der gik fra Niels Juelsgade, blev vi ført over til vor Bys største Arbejderkvarter.

Vort Reporterblod løb af med os undervejs; vi rettede nogle Spørgsmaal til Manden, der roede:

Ombord i Færgen.

"Har De været Sømand?"

"Ja, det har vi næsten alle, som roer her."

"Hvad kan De tjene om Dagen?"

"Det er ikke ret meget Vi lægger jo den daglige Fortjeneste sammen og deler den lige imellem os. Om Vinteren har vi ofte kun 50 Øre; om Sommeren kan vi tjene 1½-2 Kr."

"Maa De betale særlige Afgifter?"

"Ja, vi maa betale Havnevæsnet 8 Kr. aarlig af hver Baad."

"Hvor mange Baade er her?"

"Nu er her kun 9, men det er allerede for mange."

Det gjorde os oprigtig ondt at sé den gamle Sømand sidde her og slide i Aarerne, han, som en Gang havde været en ung og rask Gut, der klatrede op i de højeste Ræer syngende en rask Melodi.

Vi vilde til at spørge om mere, men Baaden var allerede stødt til paa den modsatte Side.

Vi stod paa Kristianshavn.

Kristianshavn! Københavns Provinsby med lave Huse og krogede Gader, Landets Fabriksby med skingrende Piben og kvælende Røgskyer, den store Arbejderby med en Hørdum til Rigsdagsmand - det kan man da forstaa!

Men hvor er alle de Godtfolk henne?

Ti i de Gader, vi besøger og agter at beskrive, sér vi ingen Bluser eller kraftige Skikkelser. Her er kun Børn som Storken har bragt, som med de røde, nøgne Ben selv ligner Storken, idet de tripper omkring paa den knudrede Stenbro.

"Hvor er Eders Fader?"

"Han er paa Fabriken!" lyder det fra alle de smaa; og de sér forbavset paa os - - - Hvem er han? hvad vil han?

Den gamle Vold slynger sig om Kristianshavn, som vil den forhindre enhver Udvidelse. Voldgade vender sin Facade mod Middagssolen og den friske Landluft, men 

Amagergade

ligger begravet, gammel og raadden, som den er.

Artiklens oprindelige foto er her vedhæftet et foto fra nutiden. Der er visse afvigelser, bl.a. antallet af vinduer under trappen. Men om det skyldes tegneren eller senere ændringer, skal jeg ikke kunne sige. Her har vi en mulighed for at bedømme tegnerens troværdighed for de øvrige tegninger i denne serie. Foto: Helle Andresen.

Vi standser ved Nr. 11, en sær gammel Kasse, som vistnok en Gang har spillet en Rolle blandt de mindre "Naboer", men som nu er sakket agterud trods sin Port og sit Bindingsværk.

I selve Gaarden findes Trappen, en Svalegang, der paa en Gang tjener som Hovedtrappe, Køkkentrappe og Trappe til en Sidebygning.

Derimod har Baghuset sin egen Trappe. Mens vi stod og saa os omkring i Gaarden, kom en ældre Kone ned ad Bagtrappen med et lille Barn ved Haanden.

Vi gav os i Tale med hende.

"Fryser den Lille ikke om de bare Pusselanker?" spurgte vi.

"Nej, den er vant til det Jeg skulde desuden have hendes Strømper vaskede og stoppede."

Vi fik Lov til at se hendes Lejlighed, som bestod af et Værelse med 2 Senge og de nødvendigste Møbler samt et Køkken. Paa Bordet stod en Tallerken med en Spegesild og en anden Tallerken fyldt med Kartofler.

"Er det Deres Middagsmad?" spurgte vi.

"Ja, det er saamænd. Jeg venter min Mand hjem hvert Øjeblik, og da han kun har 1 Times Middag, skal Maden staa paa Bordet naar han kommer."

Fabrikens Len.

Hendes Mand var Arbejder hos Burmeister & Wain og fik 2 Kroner om Dagen for at slide fra kl. 6 Morgen til 6 Aften! En net Betaling af saadan en Fabrik! Hvordan skal en Familjefader kunne leve af det?

Konen kunde ikke selv gaa ud og tjene noget da hun havde det lille Barn derhjemme, som hun skulde passe. Derimod havde de en Søn paa 12 Aar, som allerede i nogen Tid havde gaaet paa en Tobaksfabrik.

"Men hvorledes kan dette forenes med hans Skolegang?" spurgte vi.

"Ja, den maa han jo passe; men det er kun om Eftermiddagen: Om Formiddagen er han paa Fabriken. Vi er nødt til at sende ham derhen," sagde hun ligesom undskyldende.

"Hvormeget tjener han da der?"

"25 Øre".

For dette ene Værelse og Køkken gav de 10 Kroner om Maaneden! Og endda var der intet Vand i Køkkenet. Det maatte hentes nede fra en Post i Gaarden. Denne urimelige Leje skyldes den Omstændighed, at ikke alene Ejerne af de Ejendomme, som Arbejderne bebor, skal leve af dem, men ogsaa ofte en eller to "Forpagtere," som de kalder de Folk, der lejer hele Huset af Ejeren for igen at leje det ud til enkelte eller til en anden "Forpagter".

"Herinde i dette Værelse maa De altsaa sove alle 4 om Natten?" spurgte vi.

"Ja, men det er da ikke saa slemt. Her oven over er én Lejlighed ligesom vor, og der sover 7 Mennesker, Mand og Kone og 5 Børn, i et Værelse.!"

7 Mennesker i et Værelse!

Det er mere forfærdeligt, end vi har kunnet forestille os.

Og endda skriger den velnærede Storborger op om, at Arbejderen tjener godt, men drikker Pengene op.

Han skulde selv forsøge at ernære en saadan Familje for 2 Kr. om Dagen, forsøge at faa den til at trives i saadanne Huller, der mangler Lys og Luft!

(København 29. juli 1893).

Amagergade 11 er bevaret, også svalegangen inde i gården. Det andet hus er derimod nedrevet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

De Fattiges Boliger

Billeder fra det mørkeste København.

Kristianshavn.

(Fortsat).

Vi fremdrog i Gaar et enkelt Billede fra Kristianshavns Arbejderkvarter. Men det var kun et enkelt, der findes derude Hundreder for ikke at sige Tusinder af samme sørgelige Art. Holmens Arbejdere, der andrager et Par Tusind Mennesker, arbejderne hos Burmeister og Wain, Overgaden neden Vandet og paa Refshaleøen, der beløber sig til lignende Antal, og endelig de mange, der arbejder paa de andre Fabrikker, er nødt til at sætte Bo herude i Nærheden af deres Arbejdspladser. Tidlig skal de møde og sent faar de fri. De, der i det hele taget kan tage Hjem maa spise deres Middagsmad samt gaa Vejen frem og tilbage i løbet af en Time!

Der bliver sandelig ikke Tid til at gaa ret langt.

En Følge af disse Omstændigheder er det, at Arbejderne paa Kristianshavn maa betale

en blodig Husleje.

Husejerne og "Forpagterne" har forstaaet at udnytte Forholdene saa godt at de for nogle elendige Rum i skumle, faldefærdige Baggaarde faar en betydelig større Leje end den, der gives inde i Byen eller ude paa Broerne for gode og velindrettede Lejligheder. Saaledes betales i Amagergade, som berørt i Gaar, 10 Kr. for en et Værelses Lejlighed uden Vand i Køkkenet! Og det er ret almindeligt at betale 14 Kr. for en daarlig to Værelses Lejlighed. Ja, i de nye Ejendomme forlanger de endog 16-18 Kr. for en saadan Lejlighed!

Det er at være om sig, men det er tillige at udsuge de fattige.

Vi gaar i Dag over til at omtale nogle flere Ejendomme i

Amagergade

idet vi dog forbeholder os Ejendommen i Nr. 33 til næste Dag - en Ejendom, som med sine talrige fattige Beboere nok kan give Stof til alvorlig Eftertanke.

"Skibet"

har sine Facader ud mod Amagergade, store Torvegade og Volden. I Formen ligner det noget Strygejernet ude paa Vesterbrogade 84, men i Indretning og øvrige Konstruktion langt forskellig.

Naar man kommer ind i Gaarden, ser man Svalegangene løbe langs de lange Mure i Højde med 1. Sal. "Skibet" er jo nok en gammel Kasse, men i Modsætning til de fleste øvrige Ejendomme er det Tid efter anden blevet forbedret. Oprindelig var de fleste Lejligheder paa et Værelse, Ejeren har imidlertid set sin Fordel ved at omdanne dem til 2 eller 3 Værelses Lejligheder.

"Derved faar jeg solide Lejere" fortalte han, for Øjeblikket bor der 22 Familjer; for en Snes Aar siden boede der dobbelt saa mange.

Ejendommen har som bekendt været malet og udstillet paa Charlottenborg i Aar. 

Lige ved Siden af "Skibets" Længde mod Amagergade ligger en lille firkantet Ejendom, som Kristianshavnerne kalder

"Jollen"

Paa hver Etage findes en 2 Værelses Lejlighed til Gaden og en et Værelses Lejlighed til Gaarden. Lokaliteterne er smaa, men - naturligvis - dyre. Vi præsenterer vore Læsere en Tegning af et Køkken, som endda hører til en Gadelejlighed.

Efter en nøjagtig Opmaaling er det 1 Alen og 14 Tommer paa den ene Led og 2 1/4 Alen paa den anden! Det staar inde i selve Stuen, hvor det optager det ene Hjørne. De to Sider begrænses af en De! af Stuens Mure, de andre to af Brædder, forsynet med samme Tapet som Væggene. Da det saaledes ikke gaar ud til nogen Ydermur faar det sit Lys fra selve Stuen gennem et lille Vindu, som findes i Brædderne. løvrigt er Hustruen nødt til at lade den snævre Dør staa aaben for ikke at kvæles.

Som en tredje Ejendom i Amagergade, der er blevet velsignet med et Øgenavn, kan vi nævne 

"Sorte Hest"

som ligger umiddelbart op til "Jollen". Skønt her kun findes Stue, 1. og 2. Sal, er her dog 12 Lejligheder ! Det er ret almindeligt, at der ikke gaar Vandrør op i de smaa Lejligheder. Beboerne maa selv hente det i Gaarden, naar de skal bruge det. Men i "Sorte Hest" som i nogle andre Huse gaar Vandrørene op langs Hovedtrappen hvor der for hver Sal findes en Vask - i Reglen en raadden lille Kasse.

(København 31. juli 1893)

Amagergade fortsatte på daværende tidspunkt på den anden side af Torvegade ned til Strandgade. "Skibet" lå nogenlunde ved siden af der hvor vagtbygningen står (den er i øvrigt også rykket i forbindelse med Torvegades udvidelse). Både "Skibet", "Sorte Hest" og "Jollen" blev nedrevet og Amagergade forkortet til Torvegade.

De Fattiges Boliger.

Gaard parti fra Landemærket.

Billeder fra det mørkeste København.

Kristianshavn.

(Fortsat.)

Der staar over Gadedøren til en Ejendom i Amagergade:

"Herre, Dine Domme er ubegribelige, og Dine Veje er uransagelige."

Lidt borte derfra ligger en elegant Ejendom, hvor Rigmanden sidder og stønner ovenpaa den fede Middagsmad, og hvor Damerne døse hen paa en Chaiselongue med en fransk Roman i Haanden. Og igen nogle Skridt derfra ligger et Hus med plumpe Former, beboet af Folk, som lever i den yderste Armod tiltrods for, at de hele Livet igennem har slidt og slæbt og stræbt.

Aa ja, der er noget ubegribeligt i det hele, naar man sammenholdes de Riges og de Fattiges Livsvilkaar, naar man daglig ser, at den, hvis Liv kun er en eneste lang Arbejdsdag, skal lide og savne saa meget, medens den, som ikke udretter andet end at udnytte sine Medmennesker, skal have det saa godt!

Dens Sol, den skinner altfor meget paa Kristianshavn. Det Frelsertaarn peger altfor højt mod Himlen! Den skarpe Kontrast stikker tilstrækkelig frem endda.

- - -

Vi gaar i Dag videre i Beskrivelsen af de Fattiges Boliger og stanser ved Amagergade 33, en grim Kolos med Forhus, Baghus og et lille Sidehus.

Gaar man op ad Forhusets Trapper, finder man paa hver Sal en lang Gang, som Trappen støder til paa Midten. Det vilde ikke være let at finde nogen bestemt heroppe; ti selv om man véd, at Vedkommende f. Eks. bor paa 1ste Sal, har man dog 16 Døre foran sig, som alle gør lige stort Krav paa den Fremmedes Opmærksomhed. Af disse Døre fører de 8 til Gaardværelser, de andre 8 til Gadeværelser.

Paa hver Sal i Forhuset bor 6 Familier,

naar undtages Stuen og Kvisten, hvor der kun bor 3. I den korte Sidebygning bor 2 Familier og i Bagbygningen 4 Familier paa hver Sal! Alt i alt bor der vel en

60 Familjer

t denne ene Ejendom, og dog er alt ikke udlejet!

Det giver Penge i Værtens Kasse, og det har langt fra været noget Tossehoved som har smurt Bygningen op. Ogsaa paa dette Omraade er der gode Penge at tjene ved Arbejderne.

Til hver Lejlighed hører som Regel 2 Værelser. De er snævre og grænser ligesom det lille Kokken ud til den før omtalte Gang, hvorfra en Dør fører ind til hver især.

Beboerne

hører alle til Arbejderklassen, naturligvis! Folk, som har Penge, slaar sig ikke ned her i denne Kaserne, der ser saa skummel og nøgen ud. I Gaarden og paa Trapperne vrimler det med Børn. Det er ingen Sjældenhed at støde paa Familjer, som har 5-6 Børn; ja det er end ikke sjældent at træffe dem, der har 7 Børn. Hvorledes en Arbejdsmand, som har et Par Kroners Indtægt om Dagen, kan skaffe Føde, Klæder og Husly til saa mange Mennesker, er ufatteligt. Der maa sultes mere end der maa spares!

Under vort Besøg hos forskellige Familjer, som bor i Ejendommen, blev vi Vidne til en grænseløs Fattigdom og Elendighed. Saa usselt er det nu midt om Sommeren, hvordan vil det saa blive til Vinteren?

Vi skal give vore Læsere et enkelt Eksempel, men det er ogsaa kun et Eksempel taget ud af mange.

Besøg hos en Enke med 7 Børn.

Ganske tilfældig bankede vi paa én Dør paa 1. Sal i Forhuset, og lidt efter blev den aabnet af en ældre Kone med et Barn i Armen og en hel lille Flok i Hælene.

Hun bød os venlig indenfor i sin tarvelige Stue, hvor et renskuret Gulv var den bedste Pynt.

"Er Deres Mand ikke hjemme," spurgte vi.

"Nej, min Mand - - " og den stakkels Kone kæmpede med Taarerne, - "min Mand druknede for 14 Dage siden."

Det faldt os ind, at Arbejdsmand Hansen - saaledes hed hendes Mand - var druknet for nylig i Toldbodhavnen, da han sammen med et Par Kammerater vilde ro over til Refshaleøen. Vi vilde ikke erindre hende mere om denne sørgelige Begivenhed og ledte derfor Samtalen hen paa noget andet.

"De har nok mange Børn?"

"Ja, jeg har 7!"

"Og er de hjemme allesammen?"

"Ja, men den ældste, der er 15 Aar, tjener et Par Kroner om Ugen ved at gaa Bud for en Forretning".

"Hvor gammel er den lille Glut, De der holder paa?"

"16 Maaneder!"

"Hvad lever De nu af?"

"Ja, jeg véd det næsten ikke", svarede hun, halvt smilende, halvt grædende. "Jeg faar jo nok noget fra Burmeister & Wain, hvor min Mand arbejdede; og min Mands Kammerater er ogsaa saa venlige at hjælpe mig saa meget, at jeg nu har mellem 8 og 9 Kr. om Ugen, men vi er jo 8 Mennesker, som skal have baade Føde og Klæder, og Værten skal have mellem 11 og 12 Kr. om Maaneden!"

Vi talte videre med den bedrøvede Kone, som i enhver Henseende gjorde et godt og hæderligt Indtryk. Hun havde tænkt sig, om hun ikke kunde faa nogle Familjer at vaske for eller faa fat i en brugt Symaskine, da hun en Gang havde lært at sy. Kunde hun det, saa mente hun, at hun vilde være i Stand til at tjene det fornødne, indtil Børnene blev store. -

Og vi tænkte imens, at vi vist ikke forgæves vilde nedskrive hendes Planer og Tanker i "København".

Vi har saa mange Venner, at vi er sikker paa, at hun baade vil faa Tøj at vaske og en brugt Symaskine.

(København 1. august 1893).

Udsnit af kort over København 1848. Vejnettet ligner sig selv, bemærk dog Amagergade som strakte sig fra Strandgade.

De Fattiges Boliger.

Billeder fra det merkeste København.
Kristianshavn.

(Fortsat.)

Det lader til, at Kristianshavn skal give os et større Arbejde, end vi oprindelig havde tænkt os. Selv om man gaar nok saa kortfattet til Værks og vil omtale de allerværste Bygninger, bliver der dog saameget Arbejde og Stof tilbage, at endog "København" maa studse for et Øjeblik. Sagen er, at hveranden Ejendom paa Kristianshavn er raadden eller i hvert Fald forsømt i en utilladelig Grad. Men tro ikke, at Amagergade er den værste, fordi vi forst tog fat paa den! Nej, den er hverken værre eller bedre end mindst et Dusin andre Gader: "Jødens Buler" er langtfra revne ned paa Kristianshavn !

Med denne Inledning, der tillige kan tjene som en undskyldende Forklaring til dem, som føler sig tilsidesatte, gaar vi i Dag over til at beskrive nogle flere Huse.

Det vil muligvis være temmelig lanløst at opholde sig ved

Sofiegade Nr. 32.

En Beboer fandt det da ogsaa rigtig rart der, siden Gaarden var blevet - brolagt! Vi gør dog i Forbigaaende opmærksom paa, at disse raadne Brædder, som ligger og skælver i Gangen nedenfor Hovedtrappen, snarest bør fornyes. Ti ellers kunde det hænde endog for Værten selv, at han fik sin Fod i Klemme mellem dem, og derved kan han brække sit Ben! Trappegangens Vægge er fornylig blevet oversmurt med en gyselig Substans, som vi i Begyndelsen antog for at være et Lag Tjære.

Nr. 22.

i samme Gade er heller ikke nogen fin Ejendom. Inde i Gaarden ligger et langt gulagtigt Hus med Kælder og Stue eller om man vil - Stue og første Sal. som ser særdeles usundt og faldefærdigt ud. Mellem dettes Facade og en Skælmur (Skillemur) varierer Afstanden paa 1-2 Alen, saa at der netop er Plads til den Rendesten, som findes der, og som Beboerne maa vade i, naar de kommer fra Gaden og vil gaa ind i deres Lejlighed.

Disse er alle paa et Værelse og med Fælleskøkken.

I en af Lejlighederne traf vi paa en fattig Enke, som sad og syede Sække. Hele Møblementet bestod af efr Stol, en Kiste, et lille Bord, en lille bitte Kommode og en Seng. Det var al hendes Ejendom efter

30 Aars Slid og Slæb!

Loftet var revnet i alle Retninger og sort af Røg og Ælde. Hendes 7-aarige Datter laa og sov paa Gulvet i en stor Dynge Sækkelærred. Selv sled hun med sin store Naal; ti hun maatte hænge stærkt i, fortalte hun; den lille Pige var svagelig, og hun vilde gærne tjene saameget, at hun kunde give hende god Mad.

Da vi gik, kastede vi Blikket omkring i Fælleskøkkenet, der tillige tjente som en Slags Entré. I en sort Stegepande laa et Stykke gult Flæsk. "Det er til min lille Pige!" sagde hun og smilede glad. 

-- En fattig Moder, som kun levede for sit Barn - det eneste Lysglimt i hendes mørke Hjem!

Endelig er der Sofiegade 

Nr. 5,

hvor den elendige Trappe og de skidne Mure, i hvis Huller og Sprækker fede Edderkopper og Rotter findes i fredhellige Opholdssteder, danner den Uhygge, som den øvrige Elendighed ikke formaar. Paa I. Sal over Gaarden boede en Arbejderfamilie med 4 Børn i en et Værelses Leilighed. For at komme derop maatte vi gaa op ad Forhusets Trappe, saa nogle Skridt fremad, indtil vi stod i Køkkenet, et aflangt Rum med en Bredde af 1 Alen og 17 Tommer. Fra Køkkenet førte en lav Dør ind i Stuen, der er 4 Alen bred og 5 1/4 Alen dyb. Her boede altsaa 6 Mennesker. Det væsenligste i Stuen var 2 Senge og en Vugge. Manden havde ingen Arbejde haft i 8 Maaneder; men da de havde faaet Hjælp af Fattigvæsenet, havde han en Tid været paa "Gaarden". Nu var han kommet derfra, men der var stedse intet Arbejde at opdrive.

En af de værste Bygninger paa Christianshavn er

Dronningensgade 35.

Trappen er her saa snever, at Beboerne, naar de flytter dertil, maa hejse Møblerne op gennem Vinduerne for at faa dem ind. Paa Trappegangen findes ikke alene Vasken, men ogsaa Ildstedet. Væggene er afskallede og hullede. Vinduer og Døre skæve - alt er faldefærdigt. Og dog er Ejendommen beboet fra Stue til Kvist! De kristianshavnske Husejere kan byde Lejerne alt, enhver skal jo have Tag over Hovedet.

Oppe paa 3. Sal, egentlig Loftet boer et Par ældre Kvinder, som tjener 4-5 Kr. om Ugen ved at sy Sække. I Taget er store Huller, hvorigennem del regner ned i Lejlighederne. Vi giver et Grundrids af den største af disse med de Møbler, som befandt sig i den.

Det mindste Værelse, hvori der ingen Seng findes, har den kvindelige Beboer lejet ud til en Legerende, en ældre Mand, som er "lidt i Familje" med hende!

Den anden Kvinde nar kun et Værelse, og det er endnu mindre. Vi har aldrig set Mage til den Elendighed, der er derinde. En Seng, forsynet med de forunderligste Pjalter, et Bord, en Stol og saa et Haandklæde med mindst 20 Huller, det er alt; Og dog smilede Konen og kælede glad for sin Kat, et rødt, tykt Dyr, som fanger nogle af de mange Rotter!

(København 2. august 1893).

Samtlige de nævnte ejendomme i Sofiegade blev nedrevet i 1970'erne.

Fritz Theodor Benzen: Wildersgade, juni 1903. Der er ingen angivelse af hvor i Wildersgade det er. Public domain. Kbhbilleder.

De fattiges Boliger.

Billeder fra det mørkeste København.
Kristianshavn.

(Fortsat.)

Medens St. Annagade er i Færd med at opstaa i en ny og forbedret Skikkelse, og de gamle Ejendomme vedligeholdes saa nogenlunde, ligger 

Prinsensgade 

hen i en slem Tilstand. Nr. 11, 25 og 26 vil bekræfte det. I de to lange Sidelænger, som ligger inde Gaarden til Nr. 25, finder man Køkkenet isoleret fra Lejlighederne, der som oftest bestaar af et eneste Værelse. Køkkenets Størrelse er ca. 5 Kvarter paa hvert Led. Trappens og Væggenes Træværk er kalket, Beboerne er Enker eller Arbejderfamiljer med indtil 4 Børn.

I Nr. 11 findes en meget faldefærdig Baggaard med Bindingsværks Mure. Døre og Vinduer er skæve, og de sidste er mere forsynet med Træ, Jærnplader, Sækkelærred og Papir end med Glas. Her er Stald, Værksted og Beboelseslejligheder.

Nede i

Søndervoldstræde

ligger en gammel Ejendom, som ser sørgelig ud, og som næppe holder Stand ret mange Aar til. Vil man op paa en af Etagerne, skal man om i Dronningensgade, hvor man gaar gennem en derværende Gadedør og Gaardsplads. Endelig naar man til en Trappe, som fører op i Lejlighederne. Vil man derimod i Stuen, kan man spare sig den Ulejlighed, Man trykker blot paa Dørklinken Søndervoldstræde og staar saa straks derinde hos

en Sømandsfamilje

med 5 Børn i en Alder fra 8 Maaneder til 9 Aar. Manden rejser paa Island og tjener 52 Kr. om Maaneden - vel at mærke, naar han har Hyre. Der bliver ikke meget til de mange Munde, og Konen beklagede dybt, at hun ikke kunde gaa ud fra de smaa Børn og fortjene lidt.

Som saa mange andre Steder klagede Beboerne over den stærke Røg, der gennemtrænger Lejlighederne og gør dem helt sorte.

Da vi undersøgte

Vildersgade 16,

kom vi til at tænke paa, at en Ildebrand i flere af de kristianshavnske Huse vilde være den visse Død for mange Mennesker. Her i Nr. 16, hvor der er hele 2 Baggaarde, vilde det i et saadant Tilfælde være Beboerne plat umuligt at slippe gennem de snævre Gange og "Gaardspladser" ud paa Gaden.

Liga overfor Nr. 16 ligger Nr. 15 med sit grimme gule Baghus. Her er kun et Værelses Lejligheder med fælles Køkken paa Trappen. Hele Huset et nappe over 5 Alen bredt. Det er næsten alle gamle Folk, som bor her.

Det dybeste Mørke.

Vi talte saaledes med 4 Lejere, som alle var i en Alder fra 70-75 Aar! Den ene - en forhenværende Arbejder hos Burmeister & Wain - - sad ved sit lille Bord og spiste det tørre Rugbrød. Skorpen skar han af, da han ikke kunde tygge den.

En lille Kapital, som han i Aarenes Løb havde opsparet, var nu opbrugt. Det eneste, han havde at leve af, var en lille Pension fra hans tidligere Arbejdsgivere.

Vi spurgte en gammel Kvinde, hvad hun levede af.

"Jeg faar 4 Ar. maanedlig af Fattigvæsenet" svarede hun. 

4 Kr. maanedlig af Fattigvæsnet! Er det ikke skandaløst og oprørende at se, hvordan Samfundet behandler sine gamle, udslidte Folk? At et Fattigvæsen tror, det har gjort sin Pligt ved at byde en 74-aarig Kone, der ikke ejer saameget, som der kan ligge bag paa en Negl, 13 Øre om Dagen!

Vi spurgte hende, om hun da endnu trods sin høje Alder og svage Helbred selv kunde fortjene noget. Hertil svarede hun, at hun gik Bud for en forretning, naar hendes daarlige Ben tillod hende det.

Stakkels Kone! Den Verden vil hun ikke længes efter.

- - - -

I Gader og Stræder, paa Trapper og i Gaarde boltrer sig Tusinde af fattige Børn. De tumler og triller i Gaardenes Rendestene og morer sig svært - nogen bedre Legeplads har de aldrig kendt! Men vi, som af Erfaring véd, hvilken Indflydelse de ydre Omgivelser har øvet paa os i vor Barndom, og som forstaar at vurdere Betydningen af Renlighed og fri Tumleplads, vi kræver en 

Legeplads paa Kristianshavn

for de fattige Børn! Amagerfælleden ligger for langt borte, Volden med dens Kanal og mislige Personer egner sig heller ikke til Opholdssted for de smaa. Men der kan godt skaffes andre Pladser, naar man vil. København har længe haft flere. Lad os hurtigst faa en paa Kristianshavn! Det trænges der til i højest

(København 3. august 1893).

Legepladser kendte man godt til i 1893. I 1891 åbnede Københavns første i Grønningen. Og senere lykkedes det Hans Dragehjelm at beskrive sandkassers betydning. Christianshavn måtte dog vente helt til 1908 med at få en legeplads på Elegantens Bastion. Der ligger den endnu.

Den haabefulde Tambour.

Ah! Gud bevare hver jydesjæl
Fra trommens bombombom!

I Wildersgade på Christianshavn skrås overfor den kaserne hvori det 2. jyske infanteriregiment ligger, har en lille dreng i lang tid søgt sin eneste fornøjelse i hver dag uophørligt at slå på en tromme. Uagtet han har bragt det til en for sin alder beundringsværdig færdighed og muligvis i sin tid vil bringe det til at slå på 16 trommer (altså en mere end den gevaldige tambourmajor) så er hans nuværende tidsfordriv dog til så stor pine og uro for alle omkringboende, især de syge, at man vil anmode vedkommende om at forbyde ham denne larmen, særdeles da selv de militære tambourer kun tør øve sig på volden eller et afsidesliggende sted.

(Politivennen nr. 653, Løverdagen den 5te Juli 1828, s. 434-435)

Mælkehandel.

Der blev mig for kort tid siden fortalt noget om en urtekræmmers mælkehandel, og jeg er nu selv blevet overbevist derom. Denne handel er vel en fri handel. Men dog højst upassende for urtekræmmerne, især da der er over en halv snes kælderbeboere der i nærheden som næsten ernærer sig kun ved denne handel. Man ønsker derfor på andres vegne at urtekræmmeren vil betjene sig af sin egen handel og ikke indlade sig i høkeres og værtshusholderes næringsvej. Men i tilfælde at handelen ikke bliver nedlagt, så bedes ejeren til sinegen fordel at lade mælkeskilte udhænges så at enhver kan blive opmærksom på det åbnede udsalg, da alle just ikke ved at det er på hjørnet af Wildersgade og Sankt Annæ Gade på Christianshavn.

(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 406-407)

Uordener.

1. Man ser dagligt trappen som fører op til butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde, fuldt besat med sjakrende mosaiter hvorved indgangen til butikken aldeles spærres. Sker sådant med husejerens tilladelse eller formår han ikke at holde sin trappe ryddelig?

3) Gadeposten i Wildersgade på Christianshavn svarer aldeles ikke til hensigten da den i længere tid ikke har givet vand, hvilket foruden at det i ildebrandstilfælde kan være meget farligt, medfører stor ulempe for gadens beboere, hos hvem man da indfinder sig for at det fornødne vand, hvorved posterne beskadiges, gangene og trapperne tilsøles med vand og vedkommende let under påskud af dette deres ærinde kan bese lejligheden og muligt føre sig denne deres kundskab til nytte på en for beboerne mindre ønskelig måde. 

(Politivennen nr. 501. Løverdagen den 6te August 1825, s. 9921-9922)

Slem Uskik paa Christianshavn!

Den 29. november om aftenen mellem kl. 10 og 11 da anmelderen ville gå hjem fra en god ven han havde været hos på laboratoriet, mødte ham den ubehagelighed da han passerede gården nr. 60 i Wildersgade at nogle ekskrementer kom flyvende øverst oppe fra langs muren ned til stueetagen og overstænkede hans ny fine hat. Vel var det at han slap med det og ikke fik sine øvrige klæder ødelagt. Dog havde han mindst ventet sådant fra denne gård som så vidt ham bekendt blot indeholder honette beboere. 

Anmelderen har formået Politivennens ærede udgiver til at forunde det passerede en lille plads i sit blad for om muligt derved at forebygge at en sådan uorden udøves oftere og for tillige at vække andres opmærksomhed hvis deres vej om aftenen måtte falde der forbi at hvis samme oftere skulle indtræffe, de da holder sig ude på gaden eller på den anden side af fortovene for ikke at lide samme skæbne eller en endnu værre ved at få deres klæder ødelagt. Det er højst ubehageligt især i tider da anskaffelse af gode klæder er særdeles bekostelig.

(Politivennen nr. 414. Løverdagen den 6te December 1823, s. 6704-6705)

Slemme Tagrender paa Christianshavn.

På de 2 huse på hjørnet af Torvegade og Wildersgade er tagrenderne i dårlig tilstand. Alt regnvandet som kommer i renden på huset nr. 110 styrter ud fra midten over renden og skyller alle forbigående over hovedet. Det samme er tilfældet på huset nr. 111. Der går vandet over renden på den modsatte ende hvor der intet nedløbsrør er. Ved naboens trappe er vel en tagrende, men den mangler ganske afløbsrør. Disse mangler (der alle er til Wildersgade) ville de ærede ejere gunstigt foranstalte afhjulpne hvorved de ville gøre sig mange forbundne.

(Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te August 1823, s. 6495)

Flere Uordener ved Vandposten paa Hjørnet af St. Annægaden og Kongensgade paa Christianshavn.

1. Det er kun sjældent at der er vand at få i denne post. Den svarer altså ikke til sin hensigt.
2. Drenge stopper klude og sten ind i postetuden. (Dette kunne let forebygges ved at posten blev forsynet med en længere nedadgående tud, som det er tilfældet ved gadevandposten i Lille Kongensgade i København).
3. Drenge rider dagligt hest på postestangen, ved hvilken strabads den stakkels post lider.
4. Adskillige gange (og det er ikke sjældent) forefindes vandbaljer og vandtønder hensat lige under postetuden så at små børn der skal have vand fra posten, knap kan komme til at få samme.

Disse her anførte uordener ved nævnte vandpost ønskede man meget gerne måtte blive afhjulpet snarest muligt.

(Politivennen nr. 339. Løverdagen den 29de Juni 1822, s. 5476).

"Drenge stopper klude og sten ind i postetuden. (Dette kunne let forebygges ved at posten blev forsynet med en længere nedadgående tud, som det er tilfældet ved gadevandposten i Lille Kongensgade i København)" (Hjørnet af Wildersgade - Kongensgade - og Skt Annægade i dag. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Store og Lille Kongensgade hedder i dag Wildersgade. 

En væmmelig Uorden.

Der gives så mange steder både i København og på Christianshavn hvor der findes rendestene i hvilke det deri nærværende vand intet frit afløb har. Hvor ubehageligt, ja endog skadeligt for sundheden er det ikke når man (især i denne varme) kommer forbi en sådan rendesten der står fuld af tykt grønt mudder og snavs som tillige giver en væmmelig stank af sig.

Dette er således tilfældet på Christianshavn ved en rendesten i Strandgade tæt ved Brogade. ligeledes i Wildersgade tæt ved Torvegade hvor vandet i rendestenen står næsten stille uden noget mærkbart afløb. Det ville her blive for vidtløftigt at anføre alle andre steder hvor denne uorden finder sted. Årsagen til føromtalte ubehagelige og væmmelige tilfælde må ufejlbarligt være at rendestenen ikke har det fornødne fald.

Man ønskede derfor at rendestensvandet kunne have frit løb således som det er tilfældet ved rendestenen på Gammeltorv og Rådhusstræde.

(Politivennen nr. 337. Løverdagen den 15de Juni 1822, s. 5441-5442).

En Bemærkning og et Ønske

Forrige år blev i Politivennen ført anke over de to faldefærdige naboer i Wildersgade på Christianshavn. Den ene af disse er nu - takket være de høje vedkommende - prydet med en skøn mur til gaden og et stakit til kirkegården. Nu kan da de salige dødeligge rolige og uforstyrrede i deres grave.

Anmelderen heraf vil endnu gerne vove et ønske, som han så gerne så opfyldt. Nemlig at de samme høje vedkommende ville når lejlighed gaves, foranstalte et stakit for det stykke af kirkegården som vender mod Strandgade. Man ser ikke sjældent at forskellige personer er beskæftige med på kirketrappen og den åbne kirkegård at skille sig ved deres ubehagelige indkvartering.

Endvidere tager man sig den frihed her at tilføje: Man ser endnu den anden af de påankede faldefærdige naboer - nemlig det Kongelige Saltkompagni - at stå misundelig og skotte til sin pyntede nabo, ventende med længsel sin forløsningstime. Gid den snart måtte komme, og at han kunne få sin kjole lappet, den trænger sandelig højligt til det.

(Politivennen nr. 326. Løverdagen den 30te Marts 1822, s. 5217-5218).

Fare for Halsbrækning i lille Kongensgade paa Christianshavn

I over 16 til 18 år har flisestenene på begge siderne af rendestenen ligget så skæve uden for etatsrådinde Kofods pakhus og instrumentmager Fastings gård samt uden for Watts og Gordons pakhus at det er umuligt for de to unge og sunde ben at passere disse ved lys dag uden at stå i fare for at falde og komme til skade. Hvorledes vil det da gå de svage mennesker der er dårlige til bens når de i mørke aftener passerer denne halsbrækkende vej.

(Politivennen nr. 325. Løverdagen den 23de Marts 1822, s. 5217).

En Bøn for de tvende faldefærdige Naboer paa Christianshavn.

Det Kongelige Saltcompagnis pakhus i Wildersgade og stakittet om Christianskirkens kirkegård er i en særdeles forfalden tilstand. På første sted falder hjørnerne ned af sig selv, og der findes tillige store huller i muren ud til gaden. Og det andet er i så jammerlig forfatning at ethvert menneske som har sit helbred kært, må frygte at passere fortovet forbi samme.

Vel er der sat nogle afstivere på den del ind til kirkegården såvel som ud til gaden, men som er lige så rådne som stakittet selv. Brædderne forneden ved fodstykket er så rådne og fulde af huller at jorden griner frem og det ser ud som om de afdøde ville åbne sig en udgang. Hunde og andre små kreaturer har fri passage ind og ud til dette så yndige og forskønnede gravsted. Mange som passerer denne vej forener deres bøn med indsenderens om at se disse mangler afhjulpet i denne sommer.

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4607-4608).

Om Præsten Massmanns Søndagsskole.

Ingen vil vel synes det er mærkeligt at disse få linjer - fordi de just ikke angår politi - finder plads i dette blad. Jeg vil gøre medborgere opmærksomme på denne skole, jeg vil overtale Dem til at besøge den, og jeg vil derved formå dem til ved virksom understøttelse at udvide den i den grad hr. Massmann ønsker.

Denne mands første plan er nok så bekendt, og hans bekendtgørelser i Adresseavisen er det ikke mindre. Han så almindelig mangel på kundskab i regning og skrivning hos unge håndværkere, og han helmede ikke inden forsøg til denne kundskabs meddelelse var iværksat. Denne mangel var virkelig. Forder indfinder sig allerede hver søndag eftermiddag bestemt kl. 4 over 30 håndværkssvende og omtrent 60 håndværksdrenge, for efter hans indbydelse at benytte en lejlighed til disse uundværlige kundskabers erhvervelse hvis lige næppe findes.

Svendene betaler kun 1 rigsdaler i kvartalet, men drengene intet. Lærerne er præcis til stede, og undervisningen varer uafbrudt i tre timer, nemlig til kl. 7. De lærendes fremgang vidner om lærernes utrættelige iver for at gavne det almindelige, og her kan man sige med sandhed: lysten driver værket. Det bør anmærkes at mange af lærerne arbejder for intet.

Det er senere blevet hr. Massmanns plan at kunne udvide den første således at han kan uden betaling modtage enhver håndværker, gammel eller ung, der vil søge hans skole. Men mangel på bidrag har allerede nødt ham til at slutte med de 100 skolarer han har, og det bidrag han selv måtte afgive, bliver måske endog betydeligt. At udvikle skolen bliver ham altså indtil videre umuligt, med mindre han ville udsætte sig for en stående og tiltagende udgift, der snart måtte overstige hans evne, fordi skolen i de sidste uger er formeret med 10 personer ugentlig og de nødvendige rekvisitter som: skrivebøger, regnebrætter, anskaffelse af borde, bænke etc. medtager penge i samme forhold som de skolesøgendes antal forøges. Man forestiller sig nu præsten Massmanns søndagsskole som den er: i en fremgang der fryder den tænkende borger, man forestiller sig endvidere 10 til 16 håndværksdrenges anmeldelse ugentlig, uden at den kunne antages og man vil da let skutte sig til hans bekymring over at se sig nødsaget til at afbryde en plan hvis udførelse er målet for hans kæreste ønsker. Medborgere! Besøg Massmanns søndagsskole og hans bekymring for at udvide den vil forsvinde. I vil der erfare hvad nytte denne skole kan friste, og I vil med glæde bidrage til dens fremfart. Ham lønne hans tavse barm!

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1907-1910)

Redacteurens Anmærkning

I Kraks Vejviser 1800 står "Massman, sognepræst ved Frederikskirke, Chrh. lille Kongensg. 103". Dvs den Lille Kongensgade som indtil 1859 var den del af Wildersgade, som løber fra nuværende Johan Semps Gade til Torvegade. Der er tale om Christianskirken der dengang hed Frederiks Tydske Kirke. Nicolai Henrik Massmann (1766-1816) var født i Heiligenhafen og kendt som stifter af de „massmannske Søndagsskoler” som eksisterede 1800-1920.

En lignende artikel "Til Søndagsskolernes Foresatte" i Politivennen, nr. 271, [2. Juli 1803], s. 4324 undrer sig over at ikke flere meldte sig.

Dagen, 30. juli 1811 kunne meddele at Massmann også oprettede søndagsskole i Forbedringshuset:

I Adresseavisen læses følgende: Det kan vel neppe feile, at jo mangen en af de Ulykkelige, der for Forbrydelser paa kortere eller længere Tid ere inddømte i Forbedringshuset, kunde bringes tilbage til Orden og en god Opførsel og at vorde nyttige Lemmer af det borgerlige Selskab, naar dem blev givet nogen Anledning til at komme til Eftertanke og bibragt nogle Kundskaber, der kunde bidrage til at fremme deres Vel for Eftertiden. Selskabet til Søndagsskolernes Fremme har derfor begyndt en Underviisningssanstalt sammesteds efter at det i Forveien havde erholdt kongelig allernaadigste Tilladelse dertil, og Approbation paa det desangaaende indgivne allerunderdanigste Forslag. Denne Underviisningsanstalt bestyres pa samme Maade, som de øvrige Søndagssoler, for saa vidt det der kan anvendes. Underviisningsgenstandene ere: 1) Skrivning, 2) Regning, 3) Moral, dog ikke systematisk, men ved Fortælling af passende Historier og Samtaler derover, som Forsøg, om den maaske endnu slumrede Følelse for Dyd og Selvagtelse vil lade sig vække hos dem. - Underviisningen er allerede for nogen Tid siden begyndt, og Selskabet, som har villet erfare, hvorledes Tingen vilde gaae, førend det derom offentlig bekiendtgjorte noget, har det bedste Haab om Indretningens Gavnlighed. Indløber der end nogle Vanskeligheder, haaber det dog ved stadig Bestræbelse at overvinde dem, da den Tanke at redde, om det saa kun var nogle faa, ja endog kun en eneste Ulykkelig, giver det Mod til at gaae enhver Vanskelighed imøde. Naar Værelse, Brændsel, Lysning, og et Buds Holdelse undtages, gaae alle øvrige Bekostninger af Selskabets Kasse. Selskabet, som nu i 11 Aar har havt saa meget Beviser paa Publikums Yndest og Velvillie for Søndagsskolerne, gjør sig det Haab, at ogsaa denne nye Indretning vil finde dets Bifald; ligesom ethvert Bidrag dertil af Undertegnede med Taknemmelighed modtages. Paa Selskabets vegne. - Massmann.

Ifølge Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. februar 1841 oprettedes også i Rudkøbing 18. september 1840 en lignende søndagsskole for søfolk, håndværkere og lærlinge. Her undervistes i dansk, skøn- og retskrivning, regning og frihåndstegning, tysk, engelsk og bygningstegning.