Ingen vil vel synes det er mærkeligt at disse få linjer - fordi de just ikke angår politi - finder plads i dette blad. Jeg vil gøre medborgere opmærksomme på denne skole, jeg vil overtale Dem til at besøge den, og jeg vil derved formå dem til ved virksom understøttelse at udvide den i den grad hr. Massmann ønsker.
Denne mands første plan er nok så bekendt, og hans bekendtgørelser i Adresseavisen er det ikke mindre. Han så almindelig mangel på kundskab i regning og skrivning hos unge håndværkere, og han helmede ikke inden forsøg til denne kundskabs meddelelse var iværksat. Denne mangel var virkelig. Forder indfinder sig allerede hver søndag eftermiddag bestemt kl. 4 over 30 håndværkssvende og omtrent 60 håndværksdrenge, for efter hans indbydelse at benytte en lejlighed til disse uundværlige kundskabers erhvervelse hvis lige næppe findes.
Svendene betaler kun 1 rigsdaler i kvartalet, men drengene intet. Lærerne er præcis til stede, og undervisningen varer uafbrudt i tre timer, nemlig til kl. 7. De lærendes fremgang vidner om lærernes utrættelige iver for at gavne det almindelige, og her kan man sige med sandhed: lysten driver værket. Det bør anmærkes at mange af lærerne arbejder for intet.
Det er senere blevet hr. Massmanns plan at kunne udvide den første således at han kan uden betaling modtage enhver håndværker, gammel eller ung, der vil søge hans skole. Men mangel på bidrag har allerede nødt ham til at slutte med de 100 skolarer han har, og det bidrag han selv måtte afgive, bliver måske endog betydeligt. At udvikle skolen bliver ham altså indtil videre umuligt, med mindre han ville udsætte sig for en stående og tiltagende udgift, der snart måtte overstige hans evne, fordi skolen i de sidste uger er formeret med 10 personer ugentlig og de nødvendige rekvisitter som: skrivebøger, regnebrætter, anskaffelse af borde, bænke etc. medtager penge i samme forhold som de skolesøgendes antal forøges. Man forestiller sig nu præsten Massmanns søndagsskole som den er: i en fremgang der fryder den tænkende borger, man forestiller sig endvidere 10 til 16 håndværksdrenges anmeldelse ugentlig, uden at den kunne antages og man vil da let skutte sig til hans bekymring over at se sig nødsaget til at afbryde en plan hvis udførelse er målet for hans kæreste ønsker. Medborgere! Besøg Massmanns søndagsskole og hans bekymring for at udvide den vil forsvinde. I vil der erfare hvad nytte denne skole kan friste, og I vil med glæde bidrage til dens fremfart. Ham lønne hans tavse barm!
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1907-1910)
En lignende artikel "Til Søndagsskolernes Foresatte" i Politivennen, nr. 271, [2. Juli 1803], s. 4324 undrer sig over at ikke flere meldte sig.
Dagen, 30. juli 1811 kunne meddele at Massmann også oprettede søndagsskole i Forbedringshuset:
Denne mands første plan er nok så bekendt, og hans bekendtgørelser i Adresseavisen er det ikke mindre. Han så almindelig mangel på kundskab i regning og skrivning hos unge håndværkere, og han helmede ikke inden forsøg til denne kundskabs meddelelse var iværksat. Denne mangel var virkelig. Forder indfinder sig allerede hver søndag eftermiddag bestemt kl. 4 over 30 håndværkssvende og omtrent 60 håndværksdrenge, for efter hans indbydelse at benytte en lejlighed til disse uundværlige kundskabers erhvervelse hvis lige næppe findes.
Svendene betaler kun 1 rigsdaler i kvartalet, men drengene intet. Lærerne er præcis til stede, og undervisningen varer uafbrudt i tre timer, nemlig til kl. 7. De lærendes fremgang vidner om lærernes utrættelige iver for at gavne det almindelige, og her kan man sige med sandhed: lysten driver værket. Det bør anmærkes at mange af lærerne arbejder for intet.
Det er senere blevet hr. Massmanns plan at kunne udvide den første således at han kan uden betaling modtage enhver håndværker, gammel eller ung, der vil søge hans skole. Men mangel på bidrag har allerede nødt ham til at slutte med de 100 skolarer han har, og det bidrag han selv måtte afgive, bliver måske endog betydeligt. At udvikle skolen bliver ham altså indtil videre umuligt, med mindre han ville udsætte sig for en stående og tiltagende udgift, der snart måtte overstige hans evne, fordi skolen i de sidste uger er formeret med 10 personer ugentlig og de nødvendige rekvisitter som: skrivebøger, regnebrætter, anskaffelse af borde, bænke etc. medtager penge i samme forhold som de skolesøgendes antal forøges. Man forestiller sig nu præsten Massmanns søndagsskole som den er: i en fremgang der fryder den tænkende borger, man forestiller sig endvidere 10 til 16 håndværksdrenges anmeldelse ugentlig, uden at den kunne antages og man vil da let skutte sig til hans bekymring over at se sig nødsaget til at afbryde en plan hvis udførelse er målet for hans kæreste ønsker. Medborgere! Besøg Massmanns søndagsskole og hans bekymring for at udvide den vil forsvinde. I vil der erfare hvad nytte denne skole kan friste, og I vil med glæde bidrage til dens fremfart. Ham lønne hans tavse barm!
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 120. 9 August 1800, s 1907-1910)
Redacteurens Anmærkning
I Kraks Vejviser 1800 står "Massman, sognepræst ved Frederikskirke, Chrh. lille Kongensg. 103". Dvs den Lille Kongensgade som indtil 1859 var den del af Wildersgade, som løber fra nuværende Johan Semps Gade til Torvegade. Der er tale om Christianskirken der dengang hed Frederiks Tydske Kirke. Nicolai Henrik Massmann (1766-1816) var født i Heiligenhafen og kendt som stifter af de „massmannske Søndagsskoler” som eksisterede 1800-1920.En lignende artikel "Til Søndagsskolernes Foresatte" i Politivennen, nr. 271, [2. Juli 1803], s. 4324 undrer sig over at ikke flere meldte sig.
Dagen, 30. juli 1811 kunne meddele at Massmann også oprettede søndagsskole i Forbedringshuset:
I Adresseavisen læses følgende: Det kan vel neppe feile, at jo mangen en af de Ulykkelige, der for Forbrydelser paa kortere eller længere Tid ere inddømte i Forbedringshuset, kunde bringes tilbage til Orden og en god Opførsel og at vorde nyttige Lemmer af det borgerlige Selskab, naar dem blev givet nogen Anledning til at komme til Eftertanke og bibragt nogle Kundskaber, der kunde bidrage til at fremme deres Vel for Eftertiden. Selskabet til Søndagsskolernes Fremme har derfor begyndt en Underviisningssanstalt sammesteds efter at det i Forveien havde erholdt kongelig allernaadigste Tilladelse dertil, og Approbation paa det desangaaende indgivne allerunderdanigste Forslag. Denne Underviisningsanstalt bestyres pa samme Maade, som de øvrige Søndagssoler, for saa vidt det der kan anvendes. Underviisningsgenstandene ere: 1) Skrivning, 2) Regning, 3) Moral, dog ikke systematisk, men ved Fortælling af passende Historier og Samtaler derover, som Forsøg, om den maaske endnu slumrede Følelse for Dyd og Selvagtelse vil lade sig vække hos dem. - Underviisningen er allerede for nogen Tid siden begyndt, og Selskabet, som har villet erfare, hvorledes Tingen vilde gaae, førend det derom offentlig bekiendtgjorte noget, har det bedste Haab om Indretningens Gavnlighed. Indløber der end nogle Vanskeligheder, haaber det dog ved stadig Bestræbelse at overvinde dem, da den Tanke at redde, om det saa kun var nogle faa, ja endog kun en eneste Ulykkelig, giver det Mod til at gaae enhver Vanskelighed imøde. Naar Værelse, Brændsel, Lysning, og et Buds Holdelse undtages, gaae alle øvrige Bekostninger af Selskabets Kasse. Selskabet, som nu i 11 Aar har havt saa meget Beviser paa Publikums Yndest og Velvillie for Søndagsskolerne, gjør sig det Haab, at ogsaa denne nye Indretning vil finde dets Bifald; ligesom ethvert Bidrag dertil af Undertegnede med Taknemmelighed modtages. Paa Selskabets vegne. - Massmann.
Ifølge Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. februar 1841 oprettedes også i Rudkøbing 18. september 1840 en lignende søndagsskole for søfolk, håndværkere og lærlinge. Her undervistes i dansk, skøn- og retskrivning, regning og frihåndstegning, tysk, engelsk og bygningstegning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar