Tropper i Slesvig. Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen).

Troppesammenhobningen ved Slesvig. Ifølge "Hamb. Nachr." er der samlet omtrent 14,000 Mand i Slesvig By. og Indkvarteringsbyrden er som en Følge deraf meget stor. I Gjennemsnit falder der paa en Huuseier 10-15 Mand, men paa enkelle større Eiendomme indtil 72 Mand. Det adelige St. Johanneskloster, som ellers er frit for Indkvartering, har faaet 100 Mand. "Friheden" ligeoversor Klosteret er bestykket med fem 84-Pundigere. I Byens Nærhed er der opført 4 Træ-Barakker, af hvilke hver har kostet 21,000 Rd, og kan rumme 1000 Mand. - Blandt andre Skumlerier klager Meddeleren over Mandstugten i den danske Hær som skal være "meget løsere end paa Als, da man ikke vil forbiltre Folkene, som tilmed bestandig ere sysselsatte med Jordarbejde", samt over, at man har villet forvandle den Realskole som tydske Borgere have bygget sig for at skaffe deres Sønner en tydsk Opdragelse, til et Lasareth, en Hensigt som dog blev tilbageviist med Kraft og Held". 

Deserteurer. Af Holstenere, som tjene i den danske Hær, ere efter flere Beretninger endeel deserterede Det hed sig, at disse igjen skulde udIeveres, og herover var der stor Forskrækkelse i Holsteen. Men nu har Forbundskommandanten i Rendsborg, Oberst Bornsberg, erklæret, at Forbundstropperne vel ikke kunde modtage danske Deserteurer, da der ingen Krig var, men de udleverede heller ikke Overløberne, da delte var en reen Politisag, som de ikke vilde blande sig i.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 13. januar 1864).

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Tønning, 8. januar. Alle vores senatorer undtagen to og alle vores bydeputerede blev afskediget som følge af at de nægtede at underkaste sig Homagialeden, som endnu en gang var blevet præsenteret for dem. Her ser det ud til, at der bliver gjort en stor indsats for at besætte de ledige stillinger, men uden held, da folk hele tiden håber på andre tider. - Vinterkulden, som nogle synes er ubehagelig, har allerede lagt et solidt islag over Ejderen, så gåtrafikken med Holsten er tilladt. Men der var blokade fra den anden side, hvor ikke kun toldpolitiet, men også militæret nøje bevogtede grænsen, og om dagen må ingen passere uden pas, mens der om aftenen efter solnedgang var trafik mellem de to bredder er forbudt, og medfører anholdelse af de pågældende personer. - Ogsaa herfra og fra regionen er talrige unge allerede på forskellige dage rejst til Holsten og Hamborg, dels for at beskytte sig mod en ventet værnepligt, dels for at tilbyde deres tjenester til hertugen af ​​Augustenborg. Man mener her almindeligvis, at dannelsen af ​​en ny slesvig-holstensk hær er nært forestående, skønt aviserne kun når sparsomt ud, og andre nyheder skal altid nå hertil med nogen forsigtighed, hvis ingen skal kompromitteres. En åben forbindelse til begivenhederne i Holsten kan formentlig først forventes, når de hidtidige forhold har ændret sig. (H.N.).

Tönning, 8 Jan. Unsere Senatoren sind neulich bis auf zwei und unsere Stadtdeputirten sämmtlich in Folge der Verweigerung des ihnen abermals vorgelegten Homagialeides entlassen worden. Wie es scheint, gibt man sich hier viel Mühe die beregten Vacanzen neu zu besetzen, allein ohne Erfolg, da man hier durchgehends auf andere Zeiten hofft. - Die Winterkälte, welche freilich von manchen Seiten unangenehm empfunden wird, hat bereits eine feste Eisdecke über die Eider gelegt, so dass ein Verkehr zu Fuss mit Holstein gestattet ist. Allein da ist von anderer Seite eine Sperrung eingetreten, indem nicht allein die Zollgendarmerie, sondern auch das Militär die Gränze aufmerksam bewacht, und am Tage keinen ohne Pass passiren lässt, während Abends nach Sonnenuntergang jeder Verkehr zwischen beiden Ufern unstatthaft ist, und eine Verhaftung der betreffenden Personen zur Folge hat. - Auch von hier aus und aus der Landschaft sind bereits an verschiedenen Tagen zahlreiche junge Leute nach Holstein und Hamburg gegangen, theils um sich vor einer erwarteten Einberufung zu schützen, theils um ihre Dienste dem Herzog von Augustenborg anzubieten. Man glaubt hier allgemein dass die Bildung einer neuen schleswig-holsteinischen Armee bevorsteht, obschon uns die Zeitungen nur spärlich zugehen, und sonstige Nachrichten immer mit einiger Vorsicht hieher gelangen müssen, wenn niemand compromittirt werden soll. Ein offener Anschluss an die bisherigen Vorgänge in Holstein darf wohl erst dann erwartet werden wenn eine Umhadlung der bisherigen Zustände eingetreten ist. (H. N.).

(Allgemeine Zeitung 16. januar 1864)

(Carl Henrik Bøgh: Parti af Hestetorvet i Slesvig. Illustreret Tidende nr. 225, 17. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.)

Oversættelse af artikel, se oversættelse nedenfor:

Slesvig selv er i ordets sandeste betydning oversvømmet af det danske militær. En trist atmosfære hænger over byen. At se civile eller endda kvinder på gaden er en sjældenhed. Soldaten er herre her, men man hører ikke om soldaternes udskejelser; ja, officererne forekommer mig at være mere knuste og mere opstemte end de menige. Hvilken forskel på her og Holsten! Og dog holder man stadig godt mod her; det er håb, der opløfter mennesker; må den ikke bedrage det gode Slesvigs folk. - Ordren om helt at evakuere Gottorf Slot er blevet trukket tilbage; kun en del af den statelige bygning skal repareres. Musikkorpset har indtil videre forbud mod at spille "tapper landsoldaten"; det er også en skamløs usandhed af "Flensburger Zeitung", når den i gårsdagens nummer hævder, at tyske visesangere og sangere synger "Dengang jeg drog afsted" osv. for soldaterne i mange lokaliteter. Jeg tog en vandretur gennem Slesvig i går aftes. Tropper af soldater strømmede gennem gaden, ellers var der dyb stilhed.

Schleswig selbst ist im wahrsten Sinne des Wortes von Dänischem Militär überfluthet. Auf der Stadt lagert eine dumpfe Atmospäre. Civilisten oder gar Damen auf der Strasse zu sehen ist eine Seltenheit. Der Soldat ist hier der Herr, jedoch hört man nicht von Ausschreitungen der Soldaten; ja mir scheinen die Officiere brüsser und übermüthiger zu sein als die Gemeinen. Welch ein Unterschied zwischen hier und Holstein! Und doch bewahrt man sich hier noch guten Muth; die Hoffnung ist es, welche die Leute aufrichtet; möge sie die braven Schleswiger nicht täuschen. - Der Befehl, Schloss Gottorf ganz zu räumen, ist wieder zurück genommen; nur ein Theil des stattlichen Gebäudes soll in Stand gesetzt werden. Den "tappern Landsoldaten" zu spielen, ist bis auf weiteres dem Musikcorps untersagt; auch ist es eine schamlose Unwahrheit der "Flensburger Zeitung", wenn sie in ihrer gestrigen Nummer behauptet, dass Deutsche Bänkelsängerinden und Sänger den Soldaten in vielen Localen des "Dengang jeg drog afsted" etc. singen. Ich habe eine Wanderung gestern Abend durch Schleswig gemacht. Soldatentrupps durchwogten die Strasse, sonst herrscht tiefe Stille.

(Magdeburgische Zeitung 18. januar 1864)

Slesvig, den 15te Januar. Sundhedstilstanden ude paa Landet er betydelig bedre end her i Byen, og dog ere mange Landsbyer forholdsviis ligesaa stærkt belagte som Slesvig. Hollingsted f. Ex. har 2 Compagnier af 5te Regiment og 80 Artillerister, hvoraf der alene i en Gaard findes 40 Menige foruden en Mængde Heste, men desuagtet ere Sygdomstilfældene der høist ubetydelige og indskrænke sig næsten udelukkende til en Art Frostknuder, der ved at toucheres forsvinde efter faa Dage. De Syges Antal for Tropperne her i Byen anslaaes til over 8 Procent. Den Deel af 1ste Regiment, som er indqvarteret hos de næringsdrivende Borgere, har det største Antal (12 a 13 pCt.). Sygdomstilfældene ere ialmindelighed lette Betændelser, Frost i Fødderne samt en høist ubehagelig Hudsygdom, der uden Tvivl hidrører fra den slette Halm og Luft i nogle af Qvartererne. For de med denne Sygdom Befængte er der oprettet et særegent Hospital. Man har i den sidste Tid begyndt at eftersee Qvartererne og er kommen til det Resultat, at medens mindre bemidlede Borgere som oftest selv have ligget paa Straa og overladt deres Sengeklæder til Soldaterne, have mange af de rigere behandlet dem med Ligegyldighed. 

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 18. januar 1864)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Alt kasernens inventar, ikke engang ovnene medregnet, blev sendt fra Eckernförde til Slesvig for at bruge det der til hospitaler. Selve kasernen er helt ude af brug og hele indkvarteringen har været varetaget af borgerne. I det hele lider det sydlige Slesvig frygteligt af denne byrde; enkelte huse og gårde har kvarter til op til 40 mand, som også den tyske befolkning skal forpleje. Ikke desto mindre lader det samme ikke modet svigte. I det hele taget er stemningen ret fremragende. Alle er fast besluttet på ikke længere at bære de velsmagende lænker.

Aus Eckernförde hat man das sämmtliche Inventar der Kasernen, selbst die Oefen nicht ausgenommen, nach Schleswig geschickt, um selbiges dort für Lazarethe zu verwenden. Die Kaserne selbst ist ganz ausser Gebrauch gesetzt und die ganze Einquartierung den Bürgern aufgebürdet worden. Im ganzen leidet das südliche Schleswig schrecklich ungter dieser Last; einzelne Häuser und Höfe haben bis 40 Mann Einquartierung, die von der Deutschen Bevölkerung auch verpflegt werden muss. Gleichwohl lässt dieselbe den Muth nicht finken. Die Stimmung ist vielmehr im ganzen ausgezeichnet. Jeder ist entschlossen, nicht länger mehr die schmackvollen Fesseln zu tragen.

(Magdeburgische Zeitung 19. januar 1864)

Uddrag af artikler fra tysk avis, original se nedenfor:

Befolkningen i det sydlige Slesvig må lide frygteligt under indkvarteringsbyrderne. Slesvig by der har mistet meget af sin velstand som følge af begivenhederne i de sidste tolv år, har 14.000 mand i kvarter. Men på trods af alt dette er befolkningens mod uformindsket. Gennem Sliens isdække er nu med stor anstrengelse og betydelig omkostning hugget en 20 — 30 fod bred kanal, som naturligvis fryser så hårdt til hver nat, at arbejdet med at genåbne begynder hver morgen på ny.

-- -

Det arbejde, som frosten udfører hver nat, koster den danske regering 2.000 bankdalere om dagen. For nylig ankom 56 isarbejdere fra Flensborg. Hver arbejder modtager en dagløn på 2 bankdaler og en dagpenge på 64 skilling. dansk, der tilsammen netto 2 Thlr. preussisk magt.

Die Bevölkerung in Südschleswig hat furchtbar unter den Lasten der Einquartierung zu leiden, die ohnehin durch die Ereignisse der letzten zwölf Jahre in ihrem Wohlstand sehr zurückgekommene Stadt Schleswig hat 14,000 Mann im Quartier. Aber trotz alledem ist der Muth der Bevölkerung ungebeugt. In der Eisdecke der Schlei ist jetzt mit grosser Anstrengung und bedeutenden Kosten eine 20 bis 30 Fuss breite Rinne gehauen, welche freilich in jeder Nacht wieder so fest zufriert, dass die Arbeit des Aufeisens jeden Morgen von neuem beginnt.

- - -

Die Arbeit welche der Frost jede Nacht verrichtet, kostet der dänischen Regierung täglich 2000 Bankthaler. Neulich sind wieder 56 Eisarbeiter von Flensburg eingetroffen. Jeder der Arbeiter erhält einen Lohn von 2 Bankthalern täglich und einen Verpflegungszuschiss von 64 Schill. dänisch, was zusammen netto 2 Thlr. preussisch macht. 

(Allgemeine Zeitung 20. januar 1864)

Tønningen. (Efterskrift til Politivennen)

"Dagbl." indeholder følgende Skrivelse fra Tønning: Vor Tilstand hernede er endnu stadig den samme og har ikke i nogen Retning forbedret sig. Alting staar stille; Fangerne hensidde som sædvanlig i 4 til 5 Maaneder uden at blive forhørte. En Berliner, som kom hertil i Sommer uden Legitimationspapirer og vilde til England og har nu tilligemed 2 Børn hensiddet i næsten et halvt Aar i Byens Arrest. En Mand ved Navn Hollmann, som har stjaalet en Skjorte til 3 Marks Værdi, har sidder i Arresten siden Juli Maaned uden engang at have været i Forhør. En Pige, som er mistænkt for Barnemord, har siddet i 5 Fjerdingaar, og Sagen staar aldeles stille. Bedre slap en Mand, der begik et Hustyveri hos en engelsk Maskinist paa henved 150 Rd.; han bekjendte strax, sad arresteret i 28 Uger, i hvilken Tid Familien daglig skal have faaet 1 Rd. af Byens Kasse, og blev dernæst frigiven uden Straf, som man dengang fortalte, paa Æresord; siden har man kun hørt om ham, at han skal ernære sig paa en ærlig Maade i Flensborg. Saaledes er det gaaer til i der sidste Aar med Justitien, og med Administrationen staar det heller ikke bedre, navnlig henstaa alle Skiftesager uafgjorte. At Stemningen i Byen under disse Forhold er meget daarlig, kan man let tænke, og de Mand, der have Forretninger med Øvrigheden, ere stundom nærved at fortvivle. Man undrer sig med Rette over, ar man ikke paa høiere Steder tager sig af Sagen. Stemningen er saa uhyggelig, at jeg, hver Gang jeg kommer til Tønning, glæder jeg mig over, at jeg ikke længere har fast Ophold der. Diplomatien har forøvrigt blandet sig i Affærerne her, idet Konsul Jensen har ført Anke til den engelske Generalkonsul Oberst Hodges, i Hamborg, og denne har igjen indgivet Besværing til Ministeriet i Kjøbenhavn i Anledning af Slagsmaalet med "Jupiters" Mandskab, nærmest fordi 2 Matroser i over 14 Dage hensade i Arresten uden Forhør, og fordi Borgemesteren havde lagt Beslag paa "Jupiter", men hævet denne igjen efter nogle Timers Forløb". 

(Ribe Stifts-Tidende 10. januar 1857).

I august 1856 var der i Tønning forekommet alvorlige bataljer mellem engelske matroser og gendarmeriet der bestod af 4 mand. På grund af de mange engelske dampere i havnen var de i undertal. I november 1856 kom det igen til sammenstød hvor gendarmerne havde brugt deres våben og nogle af englænderne var blevet såret, to blev taget til fange. En gendarm blev såret i hovedet.

Tønning. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Tønning skrives under 26. Febr. i "Freia": Byen har været sat i et ualmindeligt Røre, foranlediget af en Begivenhed, der i sig selv vel er ubetydelig, men dog som et Tidens Tegn mulig fortjener en større Opmærksomhed. Ved Middagstid kom et stort Kanetog fra Ditmarsken over Isen hertil, og kjørte rundt i Byens Gader; i Spidsen af Toget var en stor med 6 Heste bespændt Slæde, hvori er Musikkorps og nogle og 30 Personer, der var prydet med Gran og 3 Faner, hvilke sidstnævnte vare Fantasifaner, den største af rødt Tøi med sorte og grønne Striber, og forsynet med følgende Indskrift: "Freude! Sieg! Europa steht hinter uns, doch wir, wir schauen noch immer nicht schwarz in die Zukunft, nicht kreideweiss, nicht nebelgrau, Nicht russischgrün, am wenigsten schamroth: Rosa ist die Farbe unsers Banners, und seine Devise; "leben und leben lassen", sagt Kladderadatsch." Da nu Loven forbyder stige Emblemer, saa henvendte vor aarvaagne Gensd'arme-Sergeant sig til Fanebæreren, efterat Toget var kjørt til Gjæstgivergaarden, og forlangte Fanen udleveret. Herpaa vilde Vedkommende imidlertid ikke indlade sig, men søgte ved Hjælp af Selskabets Medlemmer at skaffe Fanen bort, hvorved der opstod et Haandgemæng, som dog ved de tililende Militærpersoners ydede Bistand endte til Gensd'armens Favør, der nu bragte Fanen og Fanebæreren paa Politikammeret. At der for Fanebæreren, en vis Gustav Thomsen fra Sennhusen, strax reiste sig stor Sympathi hos Byens Folk og de mange Bønder, der vare her tiltorvs, er jo meget naturligt, og da han af en Militarpatruille eskorteredes igjennem Gaden, fulgte en stor Sværm støiende og skrigende bagefter; i faa Minutter var Torvet fuldt af Mennesker, som meget uforbeholdent yttrede deres "Entrüstung" over denne Sag. Den kommanderende Officeer lod Vagten forstærke, Patroner uddele, og Patrouiller gaa igjennem Byen, og Mængden, som vel snart kom til Erkjendelse om, at den vel næppe vilde kunne stole saa godt paa vore Soldater som paa Preusserne, adspredte sig snart. Kun ved Gjæstgivergaarden holdt sig stadig en Klynge, indtil Selskabet henimod Kl. 4 brød op, og under høie Hurraraab tog afsted efter at en Skolelærer fra Ditmarsken havde holdt en "begeistrende" Tale til Folket. Den Arresterede blev efter afholdt Forhør sat paa fri Fod mod en Kaution af 2000 Rd., som stilledes af den herværende engelske Konsul, der i 1850 under sin Landflygtighed har fundet venlig Modtagelse i Ditmarsken, og nu til Dagens Hæder havde heiset sit Konsulatflag. Medens Toget paa Hjemveien endnu kjørte under det slesvigske Dige, fremstak man atter de to mindre Faner, som vort Politi sandsynligvis havde glemt at affordre, paa den store Kane, og da man var kommen den holstenske Kyst nær, istemte man Visen "Schleswig-Holstein." Hinsides Eideren modtoges Selskabet af endel Mænd her fra Byen, der i Forveien vare tagne over, for der paa "neutrale Boden" at kunne bevidne deres Deltagelse. - At der under disse Optøier ere forefaldne alslags Ting, der tydelig viser, hvorlidet der behøves til at den sande Tænkemaade træder frem, naar de politiske Lidenskaber sættes i Bevægelse, og hvor let Naturen gaaer over Optugtelsen, behøve vi vel næppe at fortælle, og vi overlade til Læseren selv at danne sig en Anskuelse om Forholdene Nord og Syd for Eideren. Dog ville vi tillade os den Bemærkning, at der efter vor Mening her findes Meget, som ikke burde være, og at der savnes Meget, som vistnok er saare nødvendigt.

(Ribe Stifts-Tidende 6. marts 1855).

Johann Gottliebe Friedrich (1742-1809): Tönningen. Et i forhold til artiklen noget ældre stik af Tønning. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Tønning. (Efterskrift til Politivennen)

Tønning, den 24de November. (Dv.) Med Fremgangen af den danske og, som vi Danske idetmindste allesammen troe, retfærdige Sag er der i den senere Tid her i Slesvigs sydvestlige Hjørne indtraadt en Standsning, for ei at sige et Tilbageskridt. - Postmester Munderloh er kaldt tilbage, og den Bortløbne har indtaget hans Plads. Herværende Borgermester Dubell er ogsaa kaldet herfra, endskjøndt han ønskede at blive, og en forhenværende Advokat i Wesselburen, nu tilsidst hos Hr. Borgermester Hakon Grüner i Husum - Johannsen - er kommen i hans Sted. Begge vare i Sandhed danske Mænd og kom herhen i September 1850, af Oprørerne forjagede under Bombardementet af Frederiksstad indtil Danskerne atter fik Overhaand. Desuden har Borgermester Dubell den Roes, virkeligen selv at have været Borgermester, hvad ingen af hans Formænd kunne rose sig af. Desuden var han elsket af Menigmand og Middelklassen, som altid have været undertrykte her. Det er muligt, at han en enkelt Gang har været noget overilet; men han har ogsaa havt med en Pøbel at gjøre, der i Selvraadighed og Voldsomhed neppe har sin Mage nogetsteds, og med et Aristokrati, som, med Landsekretair Haase in Spidsen, forstaaer at fremstille en Sag, som det lyster, især da hele Retten her i Eidersted beroer for Størstedelen paa usus (Sædvane). Begge, baade Munderloh og Dubell, vare imidlertid, som sagt, Danske i Sind og Skind, og sendtes hertil, da Ingen vovede at komme, Nu lide begge Nød med deres Familier. Og det er mere end sandsynligt, at Begge ere Offere for hemmelige Beretninger fra Embedsbrødre. Dermed vil jeg ikke sige, at disse Mænd ei have begaaet Feil, hvad der i en Tid, som den, i hvilken de have havt Herredømmet, neppe kan undgaaes, især der, hvor Sædvane gjælder som Lov. Men med dem ere Regjeringens Støtter borte, og den Omstændighed, at de begge ere uden Ansættelse, stempler dem næsten til Forbrydere. De Tvivlsomme blive igjen Slesvigholstenere; hvad der aander Dansk, taber sin Indflydelse i den Forvisning, at han som Dansker dog tilbagekaldes, hvormeget han endogsaa elskes.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. november 1852, 2. udgave).

Advokat Dubell var den 4. september 1850 (Flensborg) blevet konstitueret borgmester, politimester og stadsekretær i Tønning.

I Tønning aflæstes forleden Dag den 6te Reserve-Bataillon af 1ste Reserve-Bataillon. Da Bataillonen færdig til Afmarsch, stod opstillet paa Torvet, fremtraadte Borgemester Dubell og udtalte i faa, men hjertelige Ord sin Tak for den beredvillighed, hvormed Bataillonen havde ydet ham sin Bistand til Ordens Opretholdelse, og sluttede med et "Lebehoch!" - Major Møller takkede paa Bataillonens Vegne, og udtlte til Slutning det Ønske: at det ogsaa fremdeles, som hidtil, maatte lykkes Borgemesteren, i Forening med Militairet, at beskytte Byens loyale Borgere, og derimod med Lovens hele Strænghed optræde imod dem, hvis Bestræbelser i de sidste Aar kun var gaaet ud paa at befordre oprør ved alle mulige Midler. - For at blive bedre forstaaet, gjentog Majoren de sidste Ord paa Tydsk.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 21. november 1851).

Om han var så elsket som ovennævnte artikel giver udtryk for, fremgår ikke af at der i løbet af 1852 i danske aviser fremkom et par eksempler på Dubells overdrevne (misforståede) embedsiver, bl.a. ift pas og flag. Dubell havde haft en kontrovers i Tønning idet han havde befalet en lampe tændt hele natten foran rådhuset, og bedt lampepudseren om selv at levere olien. Dette modsatte kommunalbestyrelsen sig: 

- Den veltjente Borgermester Dibell i Tønning har ifølge "Dagbladet" havt en gemytlig lille Forpostfægtning med de kommunale Autoriteter, og det Hele "dreier" sig om en "Omelette", eller - hvad vi vilde sige - en Lampe. Borgermesteren vil, at Kommune skal have Een paa Lampen", og Kommunen vil, at Borgemesteren skal have en ditto paa ditto. Det være nu som det vil. SkjøndtHr. Borgemesteren gjerne vil gaae og gjælde for "et Lys":

NB. med tilhørende Stage, som "holder Lyset for de Andre", saa blev dog enden paa "Legen", at Lampen fik En paa Lampen af Lampepudseren, og at Hr. Borgemester Dibell nu selv maa figurere som "Lampe":

og formodentlig snart tage Reissaus.

(Corsaren 1. oktober 1852).

Rettelse.

Ved en "Tryk-feil" var den i vort sidste Nummer omtalte "Lampe"

i Tønning kommen til at hedde "Dibell", hvilket bedes rettet til "Dubell", skjøndt Dibell jo ellers ogsaa er et meget pænt Navn

(Corsaren 8. oktober 1852).

Tønningen. (Efterskrift til Politivennen)

- Som det lader have vore Tropper forladt Tønningen og Garding igjen, formodentlig vare de ikke stærke nok. Her en lille Beretning efter "A.M." fra

Carolinenkoog, den 11teAugust. "Iforgaars rykkede et Detaschement Danske ind i Tønning, for at afhente Kasserer Höhnck sammesteds , ligesom ogsaa Kasserer Petersen i Garding, til Friedrichstadt, hvor de skulle indtræde i en Commission til Forpleining af den danske Armee. Höhnck besteg, givende efter for Magten, Vognen, og kjørte afsted foran Dragonerne. Da de kom nær forbi Tønning, paa et Sted, hvor Veien løber tæt ved Diget, kom Matroser fra vort Dampskib "Kiel" over Diget , skjøde paa de danske Dragroner og saarede 2 af dem. Dragonerne toge Flugten, og Höhnck har trukket sig tilbage til Carolinenkoog. - Sørgeligere endte Forsøget paa at bortføre Kasserer Petersen. En stor Folkemasse havde forsamlet sig  udenfor hans Bopæl, og indtog en truende Stilling mod det danske Militair, da Petersen endnu indenfor gjorde Forberedelser til Afreisen. De Danske troede sig ikke sikkre, joge bort med Petersens Vogn, men skjoøe endnu paa Flugten en fuld Salve , hvorved en Arbeider fra Bredsted blev dræbt og en Skuespiller saaret. Petersen har trukket sig tilbage med Kassen til den holsteenske Eiderbred."

Men man maa dog oppebie nærmere Bekræftelse. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. august 1850, 2. udgave).

Krigen 1848-1850: Embedsmænd. (Efterskrift til Politivennen)

I Tønder og Tønning synes striden foreløbig afgjort derhen at slesvig-holstenerne fritages for de udnævnte nye embedsmænd mod at de beholder preussisk militær som eksekutionstropper, hvilke derved har fået fordring på udmærket forplejning. I byen Slesvig syntes sagen derimod at skulle afgøres på en anden måde. I Hamb. Corresp. skrives derfra under 4. ds.: "Her er truffet store militærforanstaltninger. En husarpiquet er opstillet ved postkontoret og lige overfor den højstkommanderendes bolig er indrettet en militærvagt. Under sådanne forberedelser og former vil man formodentlig i dag påtrænge os en postmester og Gud ved hvad mere. Staden er endnu aldeles rolig":

(Kjøbenhavnsposten, 6. oktober 1849).

Kjøbenhavnsposten meddelte den 8. oktober at det preussiske militær ikke længere skulle se passivt til ved indsættelsen af de nye embeds mænd, men strengt se til at det skete, om nødvendigt ved arrestation af de som modsatte sig.

Hertugdømmerne. Tønningen. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Tønningen viser sig endnu stridig med Hensyn til Indsættelsen af den nye Postmester. Overpostdirecteur v. Holstein, som med nogle andre Embedsmænd i denne Anledning ere reiste igjennem Husum, ere der blevne insulterede. Det hændte sig just, at der holdtes Marked, hvorved en Deel Pøbel deeltog i disse Optøier. - Man forfulgte ogsaa Cichoriefabrikant Schmidt lige til hans Bopæl, hvor han vilde tale Folket tilrette. Denne Mand ansees i Husum for dansksindet, navnlig fordi han har givet den nye Borgermester Logis og man slog nogle Vinduer ind hos ham. Militairet bragte atter Orden tilveie. Alt. Mercurs Correspondent beklager meget denne Tildragene, og anseer det for afgjort, at Husum vil blive erklæret i Beleiringstilstand. I Tønningen har man temmelig lydeligt givet sin Misfornøjelse tilkjende mod den nye Postmester Knutzen fra Apenrade.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. september 1849, 2. udgave).

Slesv. Holst. Altona, 28. september Der kom ingen post sendt direkte fra Tønning med morgentoget. Tønnings Post fordeles snarere fra Friedrichstadt. Ifølge de modtagne beskeder gjorde forholdene i Tønning det nødvendigt, at posten blev overført til den preussiske hovedvagt dér og modtaget af en preussisk militærperson.

Schlesw. Holst. Altona, 28. Sept. Mit dem Morgenbahzuge ist gar keine von Tönning direct expedirte Post mitgekommen, die Tönninger Post is vielmehr von Friedrichstadt kartirt. Den eingegangenen Nachrichen zufolge haben die in Tönning bestehende Zustände es nämlich nothwendig gemacht, dass die Post daselbst nach der preussischen Hauptwache verlagt und dort von einer preussischen Militärperson in Empfang genommen vorden ist. 

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig 2. oktober 1849. Ausserordentliche Beilage).

Postmester Knutzen i Apenrade er af Landsbestyrelsen forsat til Tønning og i hans Sted er Postmester Moltke ansat og indtruffen i Apenrade. Da K. imidlertid den 25de Sept. ankom til Tønning, ledsaget af Postinspecteur Holstein og dennes Secretair samt 18 preussiske Husarer, bleve de jagede ud af Pøbelen med Hujen og Steenkast. Ankomne til Husum bleve de modtagne som i Tønning, og det lykkedes dem først at slippe ud af Byen, da en dansksindet Borger, Cichoriefabrikant Schmidt, ved en Tiltale til Pøbelen havde vendt dennes Raseri mod sig. Han flygtede til sit Huus, hvor ogsaa Borgemester Davids boer, og Skaren hævnede sig ved at slaae hans Ruder ind. Da det preussiske Militair blev opbudt, blev Roligheden øieblikkelig tilvejebragt. Ifølge "B. H." have Borgerne i Tønning bemægtiget sig Toldkassen og ført den til Rendsborg uden at hindres af Miliiairet, og ifølge "R. fr. Pr." har Magistraten i Eckernførde besluttet, ikke at publicere Landsbestyrelsens Circnlaire af 17de f. M. udstedte Love.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. oktober 1849).

Tønningen, den 27. september (Hus. Wochenbl.) Som følge af den lokale postmester Karstens erklæring til forbundsadministrationen om, at han ville fortsætte med at fremsende skrivelser, der var stilet til guvernøren under officielle anliggender, ankom mandag den 24. september, kammerherre v. Holstein med to andre personer for at udgøre den ene af dem som postmester her. De blev mødt med en byge af sten. Da v. Holstein meddelte vor postmester sin afskedigelse, forklarede denne at han kun ville vige for vold, og da førstnævnte truede med at henvende sig til magistraten, svarede Karstens: "De kommer i lige der." De nåede hverken at se magistraten eller rådhuset, men måtte flygte så hurtigt som muligt. Tirsdag morgen mellem klokken 10 og 11 ankom gæsterne der var taget af sted dagen før, igen, nu eskorteret af 6 husarer og en underofficer. På ingen tid var 4-500 mennesker samlet og en frygtelig stenregn begyndte på ny. De holdt ved markedspladsen ved J. H. Schmidt, hvor en løjtnant af husarerne har indlogeret sig, var døren låst - hos kromanden Lexow, hvor de gik, var det det samme, og hvis herrerne ikke vilde bukke under for sten, måtte de tage flugten til vagten. Der blev slået og blæst generalmarch, og efter omkring 2 til 3 timer, hvor militæret var blevet samlet, gik de under dettes beskyttelse igen til postmester Karstens, og denne måtte nu fratræde sit embede, da han nu så bajonetter og styrken var stående foran døren. Men da den kvasi-postmester erklærede, at han ville tage jobbet, forlod de tre herrer byen til fods og steg kun ombord i deres ventende vogn på hovedvejen. Trods alle betjentenes ordrer, trods truslen om, at der ville blive beordret ild, på trods af at denne kommando egentlig skulle have været udført, fortsatte stenkastningen, og der blev ikke affyret skud. Forretningen ledes indtil videre af en preussisk underofficer, som har ret svært ved at arbejde sig igennem, da fuldmægtigen og ekspedienten har forladt kontoret. (Sammenlign denne avis nr. 275)

Tönningen, 27. Sept. (Hus. Wochenbl.) In Folge der Erklärung des hiesigen Postmeisters Karstens, gegenüber der Bundesverwaltung, dass er nach wie vor an die Statthalterschafdt gerichtete Schreiben unter Dienstsachen befördern werde, traf am Montag, den 24. d., der Kammerherr v. Holstein mit zwei anderen Individuen hier ein, um einen derselben al Postmeister hierselbst zu constituieren. Mit einen Steinregen wurden sie empfangen. Als v. Holstein unserm Postmeister seine Entlassung ankündigte, erklärte derselbe, nur der Gewalt weichen zu wollen, und als Ersterer drohe, sich an den Magistrat zu wenden, versetzte Karstens: "da kommen sie gerade bei den Rechten." Sie bekamen denn auch weder Magistrat noch Rathhaus zu sehen, sondern mussten sich schleunigst auf und davon machen. Am Dienstag Vormittags zwischen 10 und 11 Uhr, trafen die Tags zuvor expedirten Gäste abermals ein, und zwar von 6 Husaren und einem Unterofficier escortirt. Im einem Nu waren 4-500 Menschen  versammelt und ein furchtbarer Steinregen begann aus Neue.  Am Markt bei J. H. Schmidt, woselbst ein Husaren-Lieutenant logirt, machten sie Halt, allein die Thür war verschlossen - beim Gastwirth Lexow, wohin sie sich nun begaben, gings ebenso, und wollten die Herren nicht den Steinwürfen erliegen, so mussten sie in die Wache flüchten. Es wurde Generalmarsch geschlagen und geblasen, und nach etwa 2 bis 3 Stunden begaben sie sich, nachdem das Militär scharf geladen, unter dessen Schutz abermals zum Postmeister Karstens, und derselbe musste, da er jetzt Bajonette sah und die Gewalt vor der Thüre stand, von seinem Amte zurücktreten. Da nun aber der Quasi-Postmeister erklärte, seinenfalls die Stelle annehmen zu wollen, so verliessen die drei Herren zu Fuss die Stadt und bestiegen erst auf der Chaussee den ihrer Harrenden Wagen. Trotz allen Befehlen der Officiere, trotz der Drohung das Feuer commandirt werden würde, trotzdem, das dieses Commando in der That erfolgt sein soll, hörte das Steinwerfen nicht auf und erfolgte kein Schuss. Einstweilen werden die Geschäfte von einen preussischen Unterofficier verwaltet, welchem es, da gevollmächtiger und Schreiber das Comptoir verlassen, ziemlich schwierig wird, sich hindurch zu arbeiten. (Vgl. Nr. 275 d. Ztg.)

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ...  6. oktober 1849). 

I slutningen af september 1849 blev en preussisk vagtmester indsat som postmester, men ingen ville tilbyde ham rum til postkontor. Han måtte derfor indrette det i vagtstuen.