Hertugdømmerne. Tønningen. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Tønningen viser sig endnu stridig med Hensyn til Indsættelsen af den nye Postmester. Overpostdirecteur v. Holstein, som med nogle andre Embedsmænd i denne Anledning ere reiste igjennem Husum, ere der blevne insulterede. Det hændte sig just, at der holdtes Marked, hvorved en Deel Pøbel deeltog i disse Optøier. - Man forfulgte ogsaa Cichoriefabrikant Schmidt lige til hans Bopæl, hvor han vilde tale Folket tilrette. Denne Mand ansees i Husum for dansksindet, navnlig fordi han har givet den nye Borgermester Logis og man slog nogle Vinduer ind hos ham. Militairet bragte atter Orden tilveie. Alt. Mercurs Correspondent beklager meget denne Tildragene, og anseer det for afgjort, at Husum vil blive erklæret i Beleiringstilstand. I Tønningen har man temmelig lydeligt givet sin Misfornøjelse tilkjende mod den nye Postmester Knutzen fra Apenrade.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. september 1849, 2. udgave).

Slesv. Holst. Altona, 28. september Der kom ingen post sendt direkte fra Tønning med morgentoget. Tønnings Post fordeles snarere fra Friedrichstadt. Ifølge de modtagne beskeder gjorde forholdene i Tønning det nødvendigt, at posten blev overført til den preussiske hovedvagt dér og modtaget af en preussisk militærperson.

Schlesw. Holst. Altona, 28. Sept. Mit dem Morgenbahzuge ist gar keine von Tönning direct expedirte Post mitgekommen, die Tönninger Post is vielmehr von Friedrichstadt kartirt. Den eingegangenen Nachrichen zufolge haben die in Tönning bestehende Zustände es nämlich nothwendig gemacht, dass die Post daselbst nach der preussischen Hauptwache verlagt und dort von einer preussischen Militärperson in Empfang genommen vorden ist. 

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig 2. oktober 1849. Ausserordentliche Beilage).

Postmester Knutzen i Apenrade er af Landsbestyrelsen forsat til Tønning og i hans Sted er Postmester Moltke ansat og indtruffen i Apenrade. Da K. imidlertid den 25de Sept. ankom til Tønning, ledsaget af Postinspecteur Holstein og dennes Secretair samt 18 preussiske Husarer, bleve de jagede ud af Pøbelen med Hujen og Steenkast. Ankomne til Husum bleve de modtagne som i Tønning, og det lykkedes dem først at slippe ud af Byen, da en dansksindet Borger, Cichoriefabrikant Schmidt, ved en Tiltale til Pøbelen havde vendt dennes Raseri mod sig. Han flygtede til sit Huus, hvor ogsaa Borgemester Davids boer, og Skaren hævnede sig ved at slaae hans Ruder ind. Da det preussiske Militair blev opbudt, blev Roligheden øieblikkelig tilvejebragt. Ifølge "B. H." have Borgerne i Tønning bemægtiget sig Toldkassen og ført den til Rendsborg uden at hindres af Miliiairet, og ifølge "R. fr. Pr." har Magistraten i Eckernførde besluttet, ikke at publicere Landsbestyrelsens Circnlaire af 17de f. M. udstedte Love.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. oktober 1849).

Tønningen, den 27. september (Hus. Wochenbl.) Som følge af den lokale postmester Karstens erklæring til forbundsadministrationen om, at han ville fortsætte med at fremsende skrivelser, der var stilet til guvernøren under officielle anliggender, ankom mandag den 24. september, kammerherre v. Holstein med to andre personer for at udgøre den ene af dem som postmester her. De blev mødt med en byge af sten. Da v. Holstein meddelte vor postmester sin afskedigelse, forklarede denne at han kun ville vige for vold, og da førstnævnte truede med at henvende sig til magistraten, svarede Karstens: "De kommer i lige der." De nåede hverken at se magistraten eller rådhuset, men måtte flygte så hurtigt som muligt. Tirsdag morgen mellem klokken 10 og 11 ankom gæsterne der var taget af sted dagen før, igen, nu eskorteret af 6 husarer og en underofficer. På ingen tid var 4-500 mennesker samlet og en frygtelig stenregn begyndte på ny. De holdt ved markedspladsen ved J. H. Schmidt, hvor en løjtnant af husarerne har indlogeret sig, var døren låst - hos kromanden Lexow, hvor de gik, var det det samme, og hvis herrerne ikke vilde bukke under for sten, måtte de tage flugten til vagten. Der blev slået og blæst generalmarch, og efter omkring 2 til 3 timer, hvor militæret var blevet samlet, gik de under dettes beskyttelse igen til postmester Karstens, og denne måtte nu fratræde sit embede, da han nu så bajonetter og styrken var stående foran døren. Men da den kvasi-postmester erklærede, at han ville tage jobbet, forlod de tre herrer byen til fods og steg kun ombord i deres ventende vogn på hovedvejen. Trods alle betjentenes ordrer, trods truslen om, at der ville blive beordret ild, på trods af at denne kommando egentlig skulle have været udført, fortsatte stenkastningen, og der blev ikke affyret skud. Forretningen ledes indtil videre af en preussisk underofficer, som har ret svært ved at arbejde sig igennem, da fuldmægtigen og ekspedienten har forladt kontoret. (Sammenlign denne avis nr. 275)

Tönningen, 27. Sept. (Hus. Wochenbl.) In Folge der Erklärung des hiesigen Postmeisters Karstens, gegenüber der Bundesverwaltung, dass er nach wie vor an die Statthalterschafdt gerichtete Schreiben unter Dienstsachen befördern werde, traf am Montag, den 24. d., der Kammerherr v. Holstein mit zwei anderen Individuen hier ein, um einen derselben al Postmeister hierselbst zu constituieren. Mit einen Steinregen wurden sie empfangen. Als v. Holstein unserm Postmeister seine Entlassung ankündigte, erklärte derselbe, nur der Gewalt weichen zu wollen, und als Ersterer drohe, sich an den Magistrat zu wenden, versetzte Karstens: "da kommen sie gerade bei den Rechten." Sie bekamen denn auch weder Magistrat noch Rathhaus zu sehen, sondern mussten sich schleunigst auf und davon machen. Am Dienstag Vormittags zwischen 10 und 11 Uhr, trafen die Tags zuvor expedirten Gäste abermals ein, und zwar von 6 Husaren und einem Unterofficier escortirt. Im einem Nu waren 4-500 Menschen  versammelt und ein furchtbarer Steinregen begann aus Neue.  Am Markt bei J. H. Schmidt, woselbst ein Husaren-Lieutenant logirt, machten sie Halt, allein die Thür war verschlossen - beim Gastwirth Lexow, wohin sie sich nun begaben, gings ebenso, und wollten die Herren nicht den Steinwürfen erliegen, so mussten sie in die Wache flüchten. Es wurde Generalmarsch geschlagen und geblasen, und nach etwa 2 bis 3 Stunden begaben sie sich, nachdem das Militär scharf geladen, unter dessen Schutz abermals zum Postmeister Karstens, und derselbe musste, da er jetzt Bajonette sah und die Gewalt vor der Thüre stand, von seinem Amte zurücktreten. Da nun aber der Quasi-Postmeister erklärte, seinenfalls die Stelle annehmen zu wollen, so verliessen die drei Herren zu Fuss die Stadt und bestiegen erst auf der Chaussee den ihrer Harrenden Wagen. Trotz allen Befehlen der Officiere, trotz der Drohung das Feuer commandirt werden würde, trotzdem, das dieses Commando in der That erfolgt sein soll, hörte das Steinwerfen nicht auf und erfolgte kein Schuss. Einstweilen werden die Geschäfte von einen preussischen Unterofficier verwaltet, welchem es, da gevollmächtiger und Schreiber das Comptoir verlassen, ziemlich schwierig wird, sich hindurch zu arbeiten. (Vgl. Nr. 275 d. Ztg.)

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ...  6. oktober 1849). 

I slutningen af september 1849 blev en preussisk vagtmester indsat som postmester, men ingen ville tilbyde ham rum til postkontor. Han måtte derfor indrette det i vagtstuen.