Fjerkræ i Retten. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns  offentlige politiret.

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.

Fredagen den 13de September. 

- - -

Sagen om de 120 Gjæs, som ved at drives gjennem Reverensgade havde foraarsaget Gadespærring. var atter for idag. Hr. Chr. Tholstrup, som var tiltalt i denne Anledning tilligemed Johan Larsen og Gerhard Andreas Andersen, udtalte sin Vrede over, at han i et foregaaende Referat var bleven betegnet som "Driver", medens han derimod var Gjæssenes retmæssige Eier. Denne Vrede burde han have ladet gaa ud over Betjenten, som i sin Rapport havde betegnet Ejermanden ved det af Referenten brugte Udtryk. Sagen sluttede derefter med Advarsler til de virkelige Drivere. 

- - -

- Skræder Hans Madsen Kragh holder Høns i Rosengade. Disse Høns kunne jo ganske vist ikke forskaffe deres Ejermand Ubehageligheder, fordi de ingen Tegn have, men de kunne, som denne Sag udviser, paa anden Maade forvolde ham Bryderier. Hønsene have nemlig for Skik at spadsere op i de i Rosengade sammenfeiede Bunker af Gadesnavs og at splitte Bunkerne ad, og skeer denne Uorden oftere, kan Hr. Kragh let løbe Fare for at blive mulkteret. 

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 14. september 1867).

Uorden i lille Brønstræde.

Så vidt indsenderen heraf erindrer er det ved politianordning forbudt at lade høns eller ænder gå på gaden da de ødelægger stenbroen. Alligevel ses sådanne daglig i nævnte gade.

Brætter mangler over udløbsrenderne fra nr. 105-108. Anmelderen heraf havde for nogle dage siden nærved forvredet sin fod udenfor sidst nævnte nummer. Det var derfor at ønske at opsigtsbetjenten ville erindre vedkommende ejere om deres pligt som han dog ellers plejer at gøre.

(Politivennen nr. 973. Løverdagen den 23de August 1834, s. 599-600).

Uorden.

Sølvgades beboere bliver meget forulejliget af en flok på omtrent 50 ænder og høns der dagligt har deres ophold på gaden og af hvilke de sidste ofte anretter megen skade i gårdene, fx på sengeklæder osv. Ligesom de også på gaden adsplitter de sammenfejede skarnbunker så at skarnageren nægter at tage dem op. Da man flere gange har påanket dette, såvel hos ejerinden af nævnte høns som også hos gadekommissæren, men hidtil uden nytte, så tager indsenderen sig herved den frihed at gøre højere ansvarlige opmærksomme på denne uorden, idet han håber at den da snarere vil blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 819, Løverdagen den 10de September 1831, s. 643-644)

"Sølvgades beboere bliver meget forulejliget af en flok på omtrent 50 ænder og høns." (Sølvgade 2015. Hverken høns eller gæs ville ikke have haft en chance i nutidens trafik. Eget foto.)

Bort med Hønsene

I Nybrogade, Naboløs og Magstræde driver en flok høns dagligt om på gaden der tilhører ejeren af nr. 16 i førstnævnte gade. Man har lagt mærke til at dette uvæsen har fundet sted i flere år og man har forventet at ejeren af disse høns dog endelig engang ville holde dem fra gaden hvor han vel ikke har nogen rettighed, fremfor nævnte gaders øvrige beboere til at lade sin hønseflok gå omkring. Man da det hidtil ikke er sket uanmodet, så bedes han i fremtiden at holde sine høns på sit eller deres eget. I manglende fald vil myndighederne vist alvorligt pålægge ham denne pligt.

(Politivennen nr. 728, Løverdagen den 12te December 1829, s. 809-810)

Frit Hønsehold i Amaliegaden.

I Amaliegade nærmest Sankt Annæ Plads ser man dagligt en flok høns som efter al formodning har til huse i en kælder på den venstre side af gaden når man kommer fra oven nævnte plads.

Disse høns som synes at være sat på kostpenge, eftersom de går ind i de omboendes gårde og tilsnylter sig et måltid så ofte gårdenes ejere fodrer deres fjerkræ, kunne man ikke alene af nys nævnte årsag, men endog fordi de skader belægningen, ønske indelukket så at de ikke kom på gaden.

(Politivennen nr. 615 Løverdagen den 13de October 1827, s. 646).

"I Amaliegade nærmest Sankt Annæ Plads, ser man dagligt en flok høns som efter al formodning har til huse i en kælder." (Venstre side af Amaliegade, Sankt Annæ Plads i baggrunden. I øvrigt kun ganske få hundrede meter fra Amalienborg. Eget foto, 2016).

Lykønskning til Frakke-Krabaten.

Den person i den lange frakke der har forstået så behændigt at tilrane sig ikke alene alle mine hunduer, men siden endog mine høns, ønsker jeg ifald han har fortæret dem, at de må bekomme ham vel. Men dersom de alle endnu skulle være i live, bedes han jo før jo hellere at levere dem tilbage til deres sørgende mager eller også at afhente de andre med. Ved personlig samtale vil jeg betale ham lidt for umagen, dog på vilkår at han aldrig mere indlader sig i sådan handel, da han næppe slipper så godt derfra.

R: Winther
Gråbrødretorv nr. 105.

(Politivennen nr. 274. Løverdagen den 31te Marts 1821, s. 4414).

Spørgsmaal angaaende formeentlige Overtrædelser af Kirketugten

Da en af anmelderens familie søndag den 7. december var vidne til at andagten i Vartov Kirke under højmesse blev forstyrret på den ene side af fiskerkællingernes råb om fisk i Løngangsstræde, og på den anden side af nogle kvinders høje skvalder i den til kirken stødende gård, ligesom den også efter sigende undertiden forstyrres ved galende haner, kaglende høns og kvækkende gæs og ænder i denne tilstødende gård, tager anmelderen sig den frihed at spørge om der gives noget som hjemler ovennævnte fiskerkællinger og skvaldrende kvindfolk ret til at forstyrre andagten i kirken, og om ikke de nævnte fjerkræ kunne holdes borte fra den tilstødende gård under gudstjenesten.

(Politivennen nr. 102, Løverdagen den 13de December 1817, s. 1692-1693)

"Anmelderens familie var vidne til at andagten i Vartov Kirke under højmesse blev forstyrret af fiskerkællingernes råb om fisk i Løngangsstræde" (Løngangsstræde hvis huse stort set er som på Politivennens tid. I midten Vartov Kirke. Eget foto).

Advarsel

(Indsendt)

En mandsperson af middelmådig højde i en blå trøje lister sig omkring for at stjæle høns og gæs fra beboerne på Vesterbro, og i samme hensigt har han natten mellem kl. 20 og 21. april i år lavet indbrud på gården lige over for fajancekakkelovnsfabrikken. Da opsynsmanden på gården kom løbende med sit gevær, undslap tyven med 3 levende ænder af sit gjorte rov. For nu at forebygge sådant, bekendtgøres herved at skud er henlagt til tyvens modtagelse om han skulle driste sig til i samme tyvagtige hensigt at indsnige sig på bemeldte gård.

(Politivennen nr. 470, 25. april 1807, s.7465-7466)

Tyven undslap med tre ænder, mens han tilsyneladende ikke fik fat på nogle af hønsene. (Høns i Skovlunde Naturpark. Eget foto).

Søæg og Landæg

Til Politivennen

Siden De som jeg af Deres sidste nummer ser, begynder at tage fat på Gammeltorv, denne rede af uretfærdighed, uorden og svineri, som der sikkert kunne skrives mange numre om, så ønskes at de også ville påanke det utilladelige æggesalg, da de æg som føres hertil til søs, opkøbes på skibene i mængder af valby-konerne og sælges som frisklagte æg på torvet. Jeg tror at det burde være skipperne forbudt at sælge til valby-konerne, da det er tydeligt at disse kun køber for atter at udhøkre, og for at udhøkre dem på et sted, hvor man tror kun at finde æg fra nærheden, og hvor de kun falbydes som sådanne. Det ville være den letteste sag at få vidner på, at dette sker, men desværre! hvor få er de som ville underkaste sig den ulejlighed, som følger med en klage til politikammeret for at tjene det almene? Imidlertid måtte der vel kunne udfindes råd mod dette synderi, og De ville forbinde almenheden ved at opgave samme.

(1800, Hæfte 9, nr. 106. 3. maj 1800, s. 1688-1689)

"Det burde være skipperne forbudt at sælge til valby-konerne" (Valby koner på Gammeltorv o. 1800. Senn/Lahde. Københavns Museum.)

Om Hønse-Marter

Det er bekendt at de for stadens proviantering alt for omhyggelige valbyboere for det meste plukker deres fjerkræ ganske levende, endog offentligt på torvene, fordi de stakkels kreaturer derved kommer til at se mere fyldige og fede ud, og altså skaffer ejerne større fordel. Men hvor umenneskeligt og afskyeligt denne handling er, for en ringe vindings skyld, at martre et kreatur på denne ugudelige måde, det ved valbyerne nok ikke, for ellers måtte de inderligt skamme sig. Politiet her i byen tilkommer det vel ikke så lige, at sige valbyboerne, hvorledes de skal slagte deres høns. Men deres præst anmoder man på det mest venskabelige, at bibringe disse, i den henseende rå folk, mere menneskelige begreber om rigtig forhold til umælende værgeløse skabninger.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 71, den 31. august 1799, s. 1134-1135)

Om Voldskyttens Skydning paa Volden.

 At den såkaldte voldskytte der lønnes og underholdes af staten, for at afværge voldenes beskadigelse af omkringløbende hunde, høns og andre lignende kreaturer, jo med al mulig flid bør søge at opfylde dette sit embedes forretning, er hans pligt. Men at det ligeledes burde pålægges ham at betjene sig af sådanne midler, hvormed han uden at sætte menneskers liv i fare, kan efterkomme de ham pålagte pligter, det tror jeg. Selv om vel ikke noget menneske kom til skade, da han for nogen tid siden på volden lige over for Teglgårdsstræde nedskød to gående høns omtrent en alen fra gaden, så følger dog deraf ikke at han altid er lige heldig i at træffe det tilsigtede mål. Jeg mener derfor at det på ingen måde burde være voldskytten tilladt at nedskyde noget kreatur på de sider af voldene som vendte ind mod staden, så ingen ulykke skulle forårsages på grund af det.

(Politivennen, Hæfte 4, nr. 49, den 30. marts 1799, s  779-780)