Vandmangel paa Christianshavn.

Gadeposten på hjørnet af Dronningensgade og Sankt Annægade på Christianshavn er så ofte uden vand at det forvolder de beboere som der så at sige har det eneste sted hvor de med rette kan afhente denne uundværlige artikel, meget stor ulempe. For undertiden hænder det sig 2 til 3 dage efter hinanden at denne post ingen vand kan give fra sig, og da det lader til som en høj grad af ligegyldighed eller forsømmelse fra nogle af de ansvarliges side formentlig foranledigede dette onde, så kan vi ikke længere lade det være upåtalt, men opfordrer enhver som hermed har at bestille at opfylde deres pligt, hvilket for de vedkommende beboere er lige så vigtigt som det i ildebrandstilfælde for det offentliges skyld er en nødvendighed. Vi ved at der kan indtræffe tilfælde med vandrendernes reparation og rensning hvor vandet af nødvendighed må savnes. Men vi ved også at det ikke så ofte som med før nævnte post må eller bør indtræffe at der intet vand i flere dage efter hinanden kan fås, og vi forventer derfor at denne vores velbegrundede anke for fremtiden må bevirke at de ansvarlige vil afværge den her berørte vandmangel. 

Ved denne lejlighed kan vi heller ikke undlade at tilkendegive vores forundring over at beboerne i Dronningensgade som så vidt vides dog må betale vandskat fordi posten står i denne gade, ikke lige så godt som de beboere hvis gårde vandet findes, fra vandvæsenets side advares om når vandet den eller den tid i deres poste bliver borte. Men da dette tilfælde med den før nævnte post så at sige hører til dagens orden, så undlades muligvis denne opmærksomhed fra vandvæsenets side, eller de enkelte hvis pligt det muligt måtte være, for at befri sig for den derved forbundne ubetydelige ulejlighed. Skulle denne anke ikke hjælpe beboerne som benytter nævnte gadepost til deres nødvendige vand af samme, så tør vi håbe at der fra højere ansvarliges side i denne retning vil blive påbudt og varetaget det fornødne.

(Politivennen Nr. 1555, Fredagen den 25 April 1845, s. 249-251)

Gadepatrol paa Christianshavn og Amagerbro.

Straks når man fra Nybørs kommer over Knippelsbro finder man i brolægningen huller og hjulspor der er til ulempe for heste og vogne.

Enhver der har lyst til at se en gade som den ikke burde være, behager at tage Sankt Annæ Gade i øjesyn. Den er fuld af store huller der efter regnvejr står fulde af snavs og vand. Den søger virkelig sin mage, og i slethed kan hverken Sofiegade eller den sydlige del af Dronningensgade måle sig med den, og det er dog meget.

Sankt Annægade. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2015.

Bådsmandsstræde har intet gadenavn påmalet, hvilket dog burde være tilfældet. Dog denne mangel anses vel for ubetydelig der hvor så mange vigtigere findes. 

Ved den nye kaserne er passagen over volden spærret ved et gitterværk og adgang til den del af volden hvorfra den skønneste udsigt haves, er forment publikum. Det er kun få år siden det blev tilladt at betræde Christianshavns volde, og man kan nu sige at denne herlighed varede kun kort.

Den dybe grøft omkring det udyrkede jordstykke lige ud for nysnævnte kaserne står fuld af råddent og stinkende vand. En rensning af samme er vist højst nødvendig.
Vejen nedenfor volden på begge sider af Amagerport er i vådt vejrlig et uføre, man finder også der tydelige beviser på at de nærboende ikke mangler åbning, kun kan denne vedkommendes sundhedstilstand ikke glæde dem som er nødt til at vae i sådant.

På Amagerbro er mellem vindebroerne anbragt nogle huller for at lede regnvandet ned i graven. Men disse huller er i nuværende tilstand meget farlige, da de over samme anbragte krydsjern enten er sunket eller står så højt op over hullerne at man kan få en fod eller endog et ben brækket ved at træde i samme, hvilket i slibrigt føre så meget lettere kan se som brolægningen går skrå ned mod hullerne for at lede vandet til disse. 

På en jordlod ved indgangen til fælleden er en losseplads for gaderenovation, og straks derved en svinekoloni der kun ved et lægtegitter er adskilt fra vejen. Dette ensemble i forening med natterenovationskulen forårsager at broens beboere ikke kan nyde det de beder om i den 4. bøn. 

(Politivennen nr. 1139, Løverdagen, den 28de Oktober 1837. Side 680-682)

Et Vink til Bestyrelsen af den kongelige Veterinairskole.

Det har vist nok næppe tiltrukket sig den ærede direktions opmærksomhed at de fortove der begrænser den Kongelige Veterinærskoles facade mod Prinsesse- og Sankt Annægade på forskellige steder, især i den førstnævnte gade, har en mængde fordybninger hvori vandet efter en endog kun tålelig regn, forbliver stående, indtil jordbunden bliver modtagelig for den væske der intet andet afløb kan få.

Da grunden derved lider meget betydeligt, har indsenderen troet at kunne måde den ærede bestyrelses ønsker ved at henlede opmærksomheden på denne ikke uvigtige mangel, og han tør forvente at fortovene bliver udbedrede forinden vinteren indtræder.

En anden højst mærkbar mangel er vist nok den at skolens ret smagfulde bygninger ikke er forsynede med tagrender. Men da denne mangel ikke så let vil kunne afhjælpes eftersom dertil ville medgå en ikke ubetydelig sum, så vil det vel næppe turde håbes at en så betydelig udgift skulle kunne afholdes i år da en hovedreparation har koste en del, hvorvel murene på begge sider af portene lider såre betydeligt ved savnet af tagrender, hvilket nok så meget viser sig efter den nu tilendebragte afpudsning.

(Politivennen nr. 777, Løverdagen den 20de November 1830, s. 746-747)

Mælkehandel.

Der blev mig for kort tid siden fortalt noget om en urtekræmmers mælkehandel, og jeg er nu selv blevet overbevist derom. Denne handel er vel en fri handel. Men dog højst upassende for urtekræmmerne, især da der er over en halv snes kælderbeboere der i nærheden som næsten ernærer sig kun ved denne handel. Man ønsker derfor på andres vegne at urtekræmmeren vil betjene sig af sin egen handel og ikke indlade sig i høkeres og værtshusholderes næringsvej. Men i tilfælde at handelen ikke bliver nedlagt, så bedes ejeren til sinegen fordel at lade mælkeskilte udhænges så at enhver kan blive opmærksom på det åbnede udsalg, da alle just ikke ved at det er på hjørnet af Wildersgade og Sankt Annæ Gade på Christianshavn.

(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 406-407)

Flere Uordener ved Vandposten paa Hjørnet af St. Annægaden og Kongensgade paa Christianshavn.

1. Det er kun sjældent at der er vand at få i denne post. Den svarer altså ikke til sin hensigt.
2. Drenge stopper klude og sten ind i postetuden. (Dette kunne let forebygges ved at posten blev forsynet med en længere nedadgående tud, som det er tilfældet ved gadevandposten i Lille Kongensgade i København).
3. Drenge rider dagligt hest på postestangen, ved hvilken strabads den stakkels post lider.
4. Adskillige gange (og det er ikke sjældent) forefindes vandbaljer og vandtønder hensat lige under postetuden så at små børn der skal have vand fra posten, knap kan komme til at få samme.

Disse her anførte uordener ved nævnte vandpost ønskede man meget gerne måtte blive afhjulpet snarest muligt.

(Politivennen nr. 339. Løverdagen den 29de Juni 1822, s. 5476).

"Drenge stopper klude og sten ind i postetuden. (Dette kunne let forebygges ved at posten blev forsynet med en længere nedadgående tud, som det er tilfældet ved gadevandposten i Lille Kongensgade i København)" (Hjørnet af Wildersgade - Kongensgade - og Skt Annægade i dag. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Store og Lille Kongensgade hedder i dag Wildersgade. 

Varsko.

På hjørnet af Sankt Annægade og Overgaden Nedenvandet på hjørnet af Sankt Annægade og Strandgade samt på hjørnet af sidstnævnte gade og Langebrogade, henstiller sig hver dag en del sjovere for at vente på sjov. Disse optager helt fortovet og spærrer passagen for enhver fodgænger så at man for at komme forbi dem, må træde ud på gaden i hvor sølet denne end undertiden er. Også frygter velklædte personer for at komme dem nær da et par damer ville have sporet skråspyt på deres klæder i det de har passeret forbi dem. Da i almindelighed intet må hensættes på fortovene for at passagen kan være fri for fodgængere, så mener man at det heller ikke kan være disse mennesker tilladt at forsamle sig der i masse og bemestre sig fortovet. Man ønsker derfor at de måtte henvises til et andet sted hvor de står mindre i vejen.

(Politivennen nr. 308. Løverdagen den 24de November 1821, s. 4950-4951).

Renovazionsuorden.

(Efter meddelt)

Skønt det næsten ikke er umagen værd at tale så ofte om en uorden som man så tydelig kan mærke at de ansvarlige enten ikke vil eller ikke tør hæmme, så kan jeg dog ikke undlade at bekendtgøre et skident møde som stødte mig sidste onsdag aften. Efter overlæg stræbte jeg at nå hjem før renovationsvognene begyndte at køre. Men henimod kl. 10 da jeg kom i Sankt Annæ Gade på Christianshavn, mødte jeg to belæssede vogne. Jeg råbte til kuskene om de ville holde lidt til side mens jeg kørte forbi. Men tværtimod søgte de at spærre gaden og standse min vogn. Da jeg nu kom til Vor Frelsers Kirke lykkedes det mig at komme op på siden af dem og endelig at standse den ene af kuskene og stille ham følgende spørgsmål: er det ham tilladt at køre så tidligt. Hvortil han tav. Hvem har befalet ham at køre? Min husbond Christen Larsen. Jeg kaldte på vægteren som stod på hjørnet af Veterinærskolen og Sankt Annæ Gaden og spurgte ham hvad klokken var. Kvart i 10 og bad ham erindre det. Og da jeg tvivlede på hans hukommelse, viste jeg ligeledes vægten i Prinsensgade vognene. Gjorde ham opmærksom på sporene som de efterlod, og bad ham at erindre at klokken endnu ikke var ti. Når man nu tænker på at kongen har tilladt enhver at påtale uordener, med beskedenhed, og at der i 2 år har været skrevet om og bedt om at renovationsvognene måtte udeblive til klokken var slået 10, i det mindste de varme sommermåneder, men dette dog ingenlunde kan bevirkes, så synes intet andet råd mere at være tilbage end at gøre som her er gjort, anmærke og angive såvel den kusk man måtte møde som den vægter gennem hvis gade der er blevet kørt da man bør håbe at de tilbørlig anses.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 173, 15 August 1801, s. 2761-2763)