Renovazionsuorden.

(Efter meddelt)

Skønt det næsten ikke er umagen værd at tale så ofte om en uorden som man så tydelig kan mærke at de ansvarlige enten ikke vil eller ikke tør hæmme, så kan jeg dog ikke undlade at bekendtgøre et skident møde som stødte mig sidste onsdag aften. Efter overlæg stræbte jeg at nå hjem før renovationsvognene begyndte at køre. Men henimod kl. 10 da jeg kom i Sankt Annæ Gade på Christianshavn, mødte jeg to belæssede vogne. Jeg råbte til kuskene om de ville holde lidt til side mens jeg kørte forbi. Men tværtimod søgte de at spærre gaden og standse min vogn. Da jeg nu kom til Vor Frelsers Kirke lykkedes det mig at komme op på siden af dem og endelig at standse den ene af kuskene og stille ham følgende spørgsmål: er det ham tilladt at køre så tidligt. Hvortil han tav. Hvem har befalet ham at køre? Min husbond Christen Larsen. Jeg kaldte på vægteren som stod på hjørnet af Veterinærskolen og Sankt Annæ Gaden og spurgte ham hvad klokken var. Kvart i 10 og bad ham erindre det. Og da jeg tvivlede på hans hukommelse, viste jeg ligeledes vægten i Prinsensgade vognene. Gjorde ham opmærksom på sporene som de efterlod, og bad ham at erindre at klokken endnu ikke var ti. Når man nu tænker på at kongen har tilladt enhver at påtale uordener, med beskedenhed, og at der i 2 år har været skrevet om og bedt om at renovationsvognene måtte udeblive til klokken var slået 10, i det mindste de varme sommermåneder, men dette dog ingenlunde kan bevirkes, så synes intet andet råd mere at være tilbage end at gøre som her er gjort, anmærke og angive såvel den kusk man måtte møde som den vægter gennem hvis gade der er blevet kørt da man bør håbe at de tilbørlig anses.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 173, 15 August 1801, s. 2761-2763)