19 september 2014

Mangel af paapassende Vægtere.

Søndag den 9. august om aftenen mellem klokken 11 og 12 kom jeg fra selskab og fulgt et fruentimmer hjem som havde været i samme. Da vi kommer i Bredgade, hører vi en vild støjen af nogle (som det lod til) drukne personer, men som endnu var et godt stykke fra os. Jeg blev dog ved med at gå lige frem da jeg ikke formodede at kunne befrygte noget overfald på en offentlig gade hvor der er vægtere. Men jeg erfarede det modsatte. Da jeg kommer hen imod grev Schimmelmanns palæ, møder jeg disse personer som i alt var fire. De begyndte straks da de fik øje på os, først at udskælde os. Dette rørte mig naturligvis ikke da jeg nu tydelig så at de var drukne. Men inden jeg ved et ord af det, kommer den ene af dem hen og griber mig i kjolekraven. Jeg vendte mig om, og spurgte hvad han ville. Men i stedet for svar, fik jeg en vældig ørefigen forenet med det spørgsmål: hvad jeg havde med det fruentimmer at bestille? Jeg råbte da straks på vægteren, men der kom ingen. Ved nu at erfare at ingen kom mig til hjælp og ved at [mangler ca. 10 tegn]rige personer som hidtil havde stået i nogen afstand også kom hen mod mig, måtte jeg i hast retirere hen i Dronningens Tværgade for ikke at udsætte mig for den mest gyselige behandling. Der genfandt jeg da det fruentimmer som jeg ledsagede, næsten ude af sig selv af skræk, og således slap jeg denne gang. Dette ville jeg ikke undlade at bekendtgøre, dels for at andre kan erfare at man ikke engang i en af byens mest reelle gader kan være sikker for molest, og dels at vores årvågne politimester kan blive bragt til kundskab om at vægterne i Bredgade og Tværgade enten har sovet eller ikke har været på deres poster.

P de Sene.
Student
i Adelgade nr. 299.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 173, 15 August 1801, s. 2756-2757)

Det Schimmelmannske Palæ i Bredgade er vore dages Odd Fellow. Fotoet er taget fra porten ind til dette og mod Bredgade. Dronningens Tværgade forløber til venstre, og ud af billedet. Et af Københavns dyreste hjørner dengang. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar