Viser opslag med etiketten røveri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten røveri. Vis alle opslag

21 september 2019

Overfald på landevejen mellem Roskilde og Holbæk. (Efterskrift til Politivennen)

Omtrent i Midten af f. M. kjørte en ved Stranden boende Fisker og Udflytterbonde fra Eiby paa Roeskilde Amt, ved Navn Peder Pedersen, med sin Stedsøn, Jørgen Jørgensen, hjem fra Roeskilde, hvor han havde afhændet et Læs røgede Flynder, og igjen indhandlet for nogle Daler Urtekramvare, som han havde paa sin med een Hest forspændte Vogn; - Resten af de ved Salget indkomne Penge havde Stedsønnen hos sig. Henad Aften, omtrent Klokken 8 eller 9, strax efter at de fra Hovedlandeveien havde dreiet af ad den igjennem Borreville Skov løbende Bivei, kom tvende med Knipler væbnede Personer farende frem af Skoven; den ene greb Hesten i Tøilen og standsede den, medens den anden med sin Knippel bibragte den paa venstre Side siddende Jørgen Jørgensen et saadant Slag over Armen, at han styrtede ned af Vognen. Peder Pedersen, der er en Mand over de 50, men rask og rørig, sprang strax af Vognen, og medens begge Stratenrøverne vendte sig imod ham, lykkedes det Stedsønnen at undløbe til et nærliggende Huus, hvor han vilde søge at faae Folk kaldede til Hjelp. De to Røvere overmandede snart den Gamle og fordrede nu de Penge, han havde medbragt, og da han forsikrede ei at have dem hos sig, gjennemsøgte de hans Klæder, fratoge ham en Marks Penge, han havde paa sig, visiterede derpaa Vognen og satte sig i Besiddelse af de ovenfor nævnte Urtekramvare. Da der Intet videre var at finde, sagde de til Fiskeren, at nu kunde han kjøre, og begave sig ind i Skoven med deres Bytte, der, da Stedsønnen, som ovenfor meldt, havde Pengene hos sig, vel var betydeligt ringere end de havde ventet. Den Gamle var sluppen derfra uden legemlig Beskadigelse; Jørgen Jørgensen, hvis Bestræbelse for at faae opskreget Nogen til Hjelp, blev aldeles frugtesløse, havde derimod ved Slaget med Knippelen faaet sin Arm saaledes forstuvet, at han maatte søge Lægehjelp i Holbek og nogen Tid efter bære Armen i Bindsel. Anmeldelse til Politi eller Øvrighed om dette Overfald og Stratenrøveri vides ikke at være gjort; sandsynligviis har den hos Menigmand sædvanlige Frygt for Uleilighed med Forhøret og Rettergang afholdt begge de Paagieldende derfra. Begivenheden blev imidlertid snart bekjendt i Egnen, og da flere lignende kom for Orde - saaledes at nogle Prangere vare blevne overfaldne og de Penge, de havde paa sig, vare dem fratagne, at Præstens Karl fra Rye var bleven eftersat, og kun ved sine Hestes Hurtighed undslap etc. - ligesom ogsaa Kreaturet fandtes ihjelslagne paa Marken, med Huden afflaaet,og der saaledes vare Vidnesbyrd nok om Ugjerningsmændenes Tilstedeværelse og Dristighed...

(Kjøbenhavnsposten 23. juni 1835)

Efterfølgende artikler forsøgte at påpege at det kun var i skoven der kunne være fare på færde, mens stiftsamtmanden grev Knuth afviste at der overhovedet havde været overfald, i hvert fald ingen meldte.

Vi erfare fra en paalidelig Haand, at den yngste af de tvende Forbrydere, et ungt Menneske paa omtrent 17 à 18 Aar, har tilstaaet, at være deelagtig med den ældre og endnu ikke paagreben Person, i otte Voldsgjerninger, som han meget omstændelig har oplyst. Den Ældre, der allerede tidligere har gjort sig skyldig i lignende Udaad, og derfor lidt Straf, vedbliver at benægte Sandheden af den Yngres Udsagn. Hvor dumdristigt de have drevet deres Haandværk, sees deraf, at de, efter Sigende, have overfaldet en Pige i Klostermarken, en meget besøgt Spadseregang lige ved Roeskilde, og at de have skjult deres Tyvekoster i nogle Stakke, som findes paa Marken tætved Byen. Dette skal først have ledet til den Formodning, at Gjerningsmændene havde deres Tilhold i Roeskilde... Den store Skræk, Almuen har for at indlade sig med Retten, gjør det begribeligt, at de Overfaldne ei have anmeldt det for vedkommende Politimestere; men ubegribeligt bliver det, at man ei offentlig har opfordret de muligen Overfaldne til at anmelde det. Naar Rygtet var saa almindeligt, at man ansaae det for passende, at lade Posten eskortere af Husarer, saa var det ogsaa Grund nok til at anvende alle midler for at erholde Kundskab om Rygtet var grundet eller ikke... (Skrevet d. 1ste Juli)

(Kjøbenhavnsposten 8. juli 1835 (i uddrag)

I Kjøbenhavnsposten 17. juli 1835 antydede en notits at affæren var et mellemværende mellem nogle bønder. Dette blev dog tilbagevist:

I en Bekjendtgjørelse fra Byfogedcontoiret i Roeskilde sees nu en offentlig Vedgaaelse, ogsaa fra Autoriteternes Side, af at der er begaaet "Overfald paa Landeveiene", heri Sjælland. Fra beemeldte Contoir fremlyses nemlig endeel Sager, som "formodentlig ere stjaalne, eller ved Overfald paa Landeveiene røvede", og til hvilke Eierne anmodes at melde sig, til Oplysning i Justitssager imod adskillige anholdte Personer; og der ommeldes in specie "et Overfald paa Kjøbenhavns Hovedlandevei imellem Hedehusene og Roeskide Hvile" saavelsom at "en Mand under Drivten med nogle Svin er overfalden paa Kallundborg Hovedlandevei imellem Kornerup og Svogersløv."

(Kjøbenhavnsposten 24. september 1835)

01 juni 2015

Forslag til at hæmme Stratenrøverier paa Landevejene uden for Kjøbenhavn

(Indsendt)

Den senere tid har vist at der på landevejen fra København er er blevet fundet personer som har fundet deres regning ved at frastjæle de forbipasserende bønders og rejsendes vegne adskillige af de ting, som var indkøbt her i staden og skulle udføres på landet, samt andet gods. Stadens 3 broer, nemlig Vester-, Nørre- og Østerbro har kun en politiassistent og 2 betjente. Tages distancen mellem Øster- og Vesterbro i betragtning er det klart at det er fysisk umuligt for disse embedsmænd at have tilsyn på et så stort terræn. For alleerne fra Øster-og Nørrebro til Vibenhus er så lange at når der på den øvrige del af broerne også skal patruljeres i forbindelse med de tilstødende fælleder, vil der umuligt kunne føres tilbørlig opsyn på den øvrige del af forstæderne. Det synes derfor at et ridende politi er nødvendigt. Vores fortjente politidirektør har i sit prisskrift givet adskillige tips til et forbedret opsyn med tyve, røvere og deslige for det offentlige farlige personer. Men tid og omstændigheder har vist nok hidtil lagt hindringer i vejen for realiseringen af hans ideer. 


Indsenderen af dette der har været i forskellige af Europas hovedstæder, har blandt andet i Wien fundet et fortræffeligt politi. Dette består af 5 til 600 mand foruden en afdeling til hest. Disse samtlige patruljerer dag og nat i divisioner og kan således altid være i nærheden. Efter den her i staden værende befæstning af vægtere synes en sådan patrulje mindre nødvendig. Men det var at ønske og tilråde at der på stadens grund uden for portene blev indrettet et ridende politi eller en militær kommando for at forebygge de hyppige tyverier der sker af bønders og rejsendes vogne, samt at indhente vedkommende forbrydere.

Den fortrinlige nytte et ridende politi har for de der må gå til fods, er alt for indlysende til at det behøver at blive bevist.


Indsenderen hvis attrå alene er at gavne det offentlige, nærer det håb at hans almennyttige forslag som han i de følgende numre forbeholder sig nærmere at udvikle, vil blive værdiget gunstigste opmærksomhed.


(Politivennen nr. 54, Løverdagen den 11te Januarii 1817, s. 833-835)

28 februar 2015

Advarsel for Gående på Farimagsgaden

På min vej ud af Nørreport ad Farimagsvejen forbi St. Hans Hospital Fredag den 19. december mellem kl. 5 og 6 om aftenen blev jeg  overfaldet af to personer, som ved at holde på mine hænder gav mig en strikke om halsen. Og i denne tilstand blev jeg frataget alt det jeg havde på mig. Da jeg således var frarøvet alt, gav den ene mig et slag, så jeg faldt ned i åen. Jeg var i denne ulykkelige forfatning, da jeg ved hjælp af en busk, som jeg greb i, var så lykkelig at komme op, og i denne tilstand nåede jeg St. Hans Hospital hvor jeg fik hjælp. Jeg bevidner den brave læge hr. Seidelin samt inspektøren min varmeste tak.

Otzen
Tallotteriets kollektør
i Borgergade nr. 112 


(Politivennen nr. 453, 27. december 1806, side 7203-7204)