Hovedstadens fremtidige Færdsels-Signaler. (Efterskrift til Politivennen).

 

Til venstre: Betjent Bøgholm-Larsen med den af ham konstruerede Handske med rødt Lys. I Midten: Den nye Signal-Lanterne, som skal ophænges over Krydsningsstederne. Til højre: Det Indre af Reguleringsskabet. Paa Bagsidens Trin har Færdselsbetjenten Plads ved Haandtager, hvormed Signalerne skiftes.

Antagelig paa Fredag vil Københavnerne, der passerer Frederiksborggade, før de naaer Søerne og begynder at spejde efter Marsvinet, faa noget andet at kigge paa, nemlig det første Færdselssignal af den nye Type, anbragt i Farimagsgade-Krydset, og som nu skal indføres ved alle de stærkt trafikerede Skæringspunkter.

I Gaar havde vi paa Politigaarden lejlighed til at bese den nye Konstruktion, til hvilken Magistraten har bevilget Pengene.

Som forleden omtalt, har Signalet, der anbringes i Kabel over Sporvejenes Ledningsnet, tre Lanterner, øverst den røde "Stop", i Midten det gule Varsel om Kørselsændringen og nederst det grønne "Kør".

Reguleringen sker fra et Skab opstillet inde paa Fortovskanten, og Betjenten faar Plads paa et en halv Meter højt Trin, saaledes at han har fuld Oversigt over Gaden.

For det Tilfælde, han maa forlade Posten, kan han ved blot at trykke paa en knap indstille Signalet til Selvbetjening, saa at Lyset skifter med et efter Trafikforholdene passende Mellemrum; den gule Varselslanterne kan saaledes f. Eks. stilles til at lyse fra 2 til 30 Sekunder.

Skabet rummer ogsaa Telefon med direkte Ledning til den nærmeste Politistation, som derved er i Stand til at underrette Betjenten om Numret paa stjaalne Vogne, som han da eventuelt kan stoppe, hvis de skulde komme forbi. Samtidig kan Posten naturligvis ogsaa tilkalde Assistance i Tilfælde af Ulykker o. I. Hele Signalkonstruktionen er dansk, bygget af Ingeniør Klein, der virkelig synes at have fundet en praktisk Løsning af det vanskelige Trafik-Problem.

Forøvrigt blev vi ved samme Lejlighed præsenteret for en fiks lille Opfindelse, udtænkt af Betjent, Cand. phil. Bøgholm-Larsen. Det drejer sig om et Par hvide Overtrækshandsker, der i Haandfladen bærer et rødt Lys. som dog først tændes, naar Haanden hæves over en bestemt Vinkel. Handskerne vil blive indført til Brug for Betjentene paa de Krydsningssteder, hvor der ikke findes Færdsels-Signaler.

(Aftenbladet 21. november 1928).

Omtalen af et marsvin i starten af artiklen hentyder til at nogen havde sluppet et marsvin ud i Søerne, hvor det tiltrak store mængder af nysgerrie.

I Morges toges det nye Færdsels-Signal i Brug.

Fra venstre: Den ophængte Lanterne. Til højre: Betjenten i Virksomhed ved Skabet paa Fortovskanten udfor Chr. Winthers Hus.

I Gaar Morges tog man fat paa Anbringelsen af det nye Færselsignal. Det er, som omtalt, Frederiksborggade-Farimaggade Krydset, der nyder Æren af at være det første Sted. hvor Nyordningen indføres

Arbejdet blev Dagen igennem fulgt  med den største Interesse af det forbipasserende Publikum, der navnlig var meget nysgerrigt efter at se, hvad der var inden i Reguleringsskabet.

Selve lanternen har man været nødsaget til at anbringe temmelig højt til Vejrs, nemlig over Sporvejens Ledningsnet. Det vil derfor nok komme til at knibe lidt for Automobilister, navnlig de lukkede, at se, naar Signalet skiftes, men ved Anbringelsen af et lille Spejl eller en Prisme, kommer man over denne Vanskelighed. Paa den anden Side har Lanternens Anbringelse højt til Vejrs den Fordel, at Lyset kan ses langt ned i Gaden, saa at Chaufførerne advares i god Tid.

Kl. 7 i Morges traadte Signalet i Virksomhed, og Starten gik glat. For den trafikledende Betjent betyder det selvfølgelig ogsaa en stor Behagelighed at kunne staa i Sikkerhed inde paa Fotovet og være fri for at blive oversprøjtet af Gadesnavs i sølet Vejr.

(Aftenbladet (København) 24. november 1928).

Vesterbrogade faar sin Trafik-Lanterne.

Signalet opsættes paa Lysstanderen ved Bernstorffgade-Krydset.

I Gaar fik Vesterbro Passage sin Trafik Lanterne, som fra i Dag afløser det mere uanselige Stopskilt. 

Signalet er anbragt paa Lysmasten ved Bernstorffsgade-Krydset, medens Betjeningsskabet er opstillet ved Standerens Fod og ikke, som i Frederiksborggade, inde paa Fortovskanten. Den posthavende Betjent vilde nemlig ikke kunne have tilstrækkeligt Overblik over Trafiken, hvis han skulde staa ved Fortovet.

løvrigt er Farvetonen i det grønne ændret af Hensyn til de Farveblinde. Mange af disse har nemlig Vanskelighed ved at skelne det røde og grønne Lys fra hinanden i Frederiksborggade-Lanternen, men efter øjenlægers Udtalelser skal den Forandring, der nu er foretaget, ophæve denne Fejl.

Politiet vil nu i nogen Tid se, hvorledes de to Lanterner virker, før man søger yderligere Bevilliger til Anskaffelse af flere ny Lanterner.

(Aftenbladet (København) 29. december 1928).

Lyssignalerne løste ikke problemet. I marts 1929 blev der stadig klaget over at man ikke kunne se farverne, eller om lyset overhovedet var tændt i sollys. Der blev derfor udstationeret folk ved signalerne til at råbe til bilisterne hvornår der var fri bane. 

Allerede i 1923 eksperimenterede 1. politiinspektorat med ordninger af trafikforholdene. 4. oktober 1923 således med det viste stopsignal. Det var tre meter højt og havde et varselssignal om "Giv Agt". Det blev afprøvet ved daværende Tivoligade. Foto fra Aftenbladet 5. oktober 1923.

De nedstyrtede Gesimser. (Efterskrift til Politivennen).

I Gaar styrtede der et Stykke Gesims ned i Bredgade dog uden at ramme nogen.

Til venstre: Afspærringen foran Restaurant "Rex". Til højre: Ejendommen Bredgade 63 med den stadig farlige Gesims.

Det er ikke for meget sagt, at Byen er stærkt opskræmt ved de to Gesimsulykker, som har fundet Sted med mindre end en Uges Mellemrum paa et Par af vore mest  befærdede Gader. De talrige Henvendelser fra vore Læsere viser det, og hvor kan det være anderledes?

Stadsingeniør Bjerre udtaler, at man indenfor den kommunale Administration i høj Grad har Opmærksomheden henvendt paa Spørgsmaalet om Lastbilernes skæbnesvangre Indflydelse paa Gesimser og andre Murstenspring. Baade Rystelsen og Støjen tages i Betragtning og Ulemperne modvirkes bedst ved engelsk Brolægning og Asfalt.

Hvis Brolægningen paa Trianglen skal have Skylden, finder Stadsingeniøren det dog mærkeligt, at en lignende Ulykke ikke er hændt i Stockholmsgade, hvor Brolægningen er daarligere og hvor der er Gesimser i Massevis. 

Nu ved vi altsaa hvad der venter os i Stockholmsgade. 

Bliver der ved paa denne Maade, maa vi i en Fart have udarbejdet nye Færdselsvejledninger, der viser Gadernes forskellige Fareklasse. 

I Fareklasse i kommer vist, saa vidt vi kan skønne, fremdeles Bredgade. Ovenstaaende Billede i Profil, der viser Ejendommen Nr. 63 - hvor den lille Dreng dræbtes forleden - giver et levende Indtryk af den særegne Byggemetode, som her er anvendt Den er egentlig ikke betryggende, men skaber Gysningsfornemmelser. 

I Gaar var der yderligere afspærret foran Restaurant "Rex" skraas overfor, hvor et Stykke Gesims ligeledes drattede ned - dog heldigvis uden at ramme nogen! - og saa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. Billedet viser den førstnævnte Spærring.

(Aftenbladet (København), 18. september 1928).

Restaurant Rex lå i Bredgade 66. I 1923 havde den dengang nyåbnede restaurant Rex's restauratør Holger Andersen fået et æresdiplom af franske kokkeforeninger. Senere Dronningens Tværgade 43.

Det Kristianshavn der forsvinder. (Efterskrift til Politivennen).

Parti fra Baggaarden i Overgaden neden Vandet Nr. 29

Det kan gøre En ondt, at saa mange I gamle Huse staar for Fald derude paa Christianshavn. Men enhver, der passerer Torvegade, ser straks, hvor nødvendigt det er, at denne stærkt belastede Trafikaare udvides.

Dømt til Undergang i Løbet af nogen Tid er alle de ulige Numre i Torvegade, hele den Husrække, som man har paa sin venstre Haand, naar man kommer fra Københavns-Siden. Her ligger Nr. 9, hvor den gamle Vinstue var til Huse, og Apotekergaarden Nr. 19 med det gyldne Enbjørningshoved over Portalen; inde midt i Gaarden, ud for det gamle Laboratorium, staar i disse Dage en ung Gran med friske Skud. Blandt de Apotekere, der har boet i Ejendommen, var Kemikeren F. H. MüIler (1790-1795), Skaberen af den kongelige Porcelænsfabrik, og Assessor pharrn. J. C. Hauberg, Fader til Statsskovrideren og Museumsinspektøren og til den afdøde Formand for Arbejdsgiverforeningen, Direktør Hauberg. Naboejendommen, Nr. 21, bærer en Tavle med følgende Indskrift: "Grosserer Jacob Holm.K." Stifteren af Handelshuset Jacob Holm & Sønner, boede her fra 1794 til 1817. Det var just de Aar, da Jacob Holm, den senere Storbandelsmand og Industridrivende, havde sin Urtekrambod i Torvegade. Han skal, da han i 1794 etablerede sig, have været Christianshavns første Urtekræmmer. De gamle Huse paa Christianshavn kan fortælle meget om driftig Handelsaand og Arbejdsomhed, der førte til store Resultater. Et af de Kapitler bærer Jacob Holms Navn. Han begyndte med tomme Hænder. Alt, hvad der i 1794 var i hans Urtebod, havde han maattet tage par Kredit, bortset fra tolv Pund Chokolade. Da han var naaet frem til den store Position, købte han Appelbyes Plads og Asiatisk Compagnie Plads. Det første Sted opførte han de Huse, der kom til at bære hans Navn, "Holms Huse."

Brogade Nr. 4. Gaard-Interiør.

Yderst ude i Torvegade, ved Volden, ligger "Skibet", Huset, over hvis Indgang der er malet et Skib for fulde Sejl. Her finder man et meget ejendommeligt Gaardinteriør, med bred Svalegang, baaret af solide Bjælker med Skraaknægte under. Og saa kommer man, ved Ravelinen, til den morsomme lave Bygning med det fremspringende Tag, den gamle Vagtbygning, der ikke kan blive liggende, naar Gaden skal udvides, saaledes som det er planlagt. Der er dog Stemning for at gøre alt, hvad muligt er for at bevare dette fredede, historiske Bygværk. Man tænker sig at sætte det paa Ruller og trille det tilbage.

Parti fra Voldkvarteret ved Torvegade, til venstre ligger "Skibet".

Nedrivningen af Fængselet paa Chrislianshavns Torv er i Gang. Gaar man frem efter Planen, vil det næste, der falder, være det nærmest liggende Parti mod Syd, altsaa ud ad Amager til: Ejendommene Torvegade 49-57, Dronningensgade 59-62 og Prinsessegade 21-27. Af disse er Dronningensgade 62 fredet - men det betyder jo ikke, at Ejendommen er sikret mod Nedrivning. Fredningen viger, hvor "stærkere Hensyn" gør sig gældende. I det af Foreningen "Fremtiden" i 1894 udgivne Illustrerede "Gamle københavnske Huse og Gaarde (i Tegninger af Alfred Larsen, med Tekst af Erik Schiødte) finder man Dronningensgade 92 afbildet, og der staar følgende at læse oin Ejendommen: "Den er nu øde og forladt; ingen bebor den, og ingen vedligeholder den, endog den udvendige Stentrappe foran Døren er forsvunden. Og dog gør Ejendommen et udmærket Indtryk: Forholdene er fortræffelige, Vinduerne har endnu den klædelige Inddeling med smaa Ruder, og Dørpartiet staar elegant og dekorativ!" Siden da er Huset blevet restaureret. Over Døren er hugget en Indskrift i Stenen:

Anno 1729

Jochim Lentz

Susanna Pogs

An Gottes Seegen ist alles gelegen.

Overgaden neden Vandet. Den brede Facade yderst til højre er Nr. 29.

Med Husrækken i Torvegade forsvinder elterhaanden ogsaa nogle Ejendomme ind til Siden. Det kommer saaledes til at gaa ud over Brogade, over det fredede Nr. 30 i Strandgade og over Ejendommene Nr. 25-29 i Overgaden neden Vandet.

Strandgade Nr. 20 udmærker sig særlig ved sit smukke Dørparti og ved det ret store Basrelief i Facaden ud til Gaden: to Skikkelser, der bærer en mægtigt svulmende Vindrueklase paa en Stang. Af de til Nedrivning bestemte Bygninger i Overgaden neden Vandet er det fredede Nr. 29 den ejendommeligste. Ude fra Gaden er der ikke noget særligt at bemærke, men der er et overmaade malerisk Gaard interiør, i flere Afdelinger.

Det gælder ikke blot om Nr. 29, men ogsaa om de andre dødsdømte Ejendomme i Overgaden neden Vandet, at Facaden ud mod Gaden ikke frembyder nogen særlig Interesse. Men tilsammen taget, som de ligger her paa Række ud mod Elmetræerne langs Kanalen, danner de et smukt, gammeldags Gadebillede, set ovre fra den modsatte Side af Kanalen, fra Overgaden oven Vandet. Der var for resten - for en hel Del Aar siden - en Borgerrepræsentant, som gjorde sag til Talsmand for, at man skulde afskaffe disse to Navne: Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet, - Folk kunde aldrig hitte ud af, hvad der var oven og neden. Det gaar dog helt let, skulde man synes. Og det manglede blot, at to saa særegne Betegnelser, ikke lignende noget somhelst andet Gadenavn her i Byen, skulde udryddes!

Overgaden neden Vandet Nr. 29, det nordlige Hjørne af Baggaarden.

- Som man vil forslaa, tages Udvidelsen af Torvegade ikke i een Omgang. Hvad der her er Tale om, føres ikke igennem paa et Aar eller to. Men Husene er saa at sige mærkede, som de Skovens Træer, der venter paa Øksen.

Fra en Baggaard i Brogade.

Tiden er fuld af Færdselsproblemer. Torvegade repræsenterer et saadant Problem. - Carl Bernhard, der døde i 1665, efterlod sig nogle autobiografiske Fragmenter, og her finder man et Par Sider, som er af speciel Interesse i denne Forbindelse. Forfatteren, der blev født 1796 paa Hjørnet af Strandgade og Torvegade, skriver, at han fra sin tidlige Barndom kunde tilbringe Timer ved Vinduet med at betragte Gaden og dens Færdsel: "Og hvor tomme var ikke Gaderne dog den Gang, i Sammenligning med nu. Nogle lange, smalle, reimalede Amagervogne fyldte med Kaallhoveder og Grøntsager, og kjørte af værdige Amagere, der saa ud som hollandske Portraiter, om Vinteren deres fiirkantede, brogede og blomslermalede Slæder, der lignede store Børnesenge, med toøie Toppe paa Hjørnerne, mangefarvede Hynder, og en Mængde Bjælder paa Hestene, nogle Bønder- og Arbejdsvogne, faa Karether og ikke mange Fodgængere".

Saaledes skrev den gamle Herre, imponeret over Gadefærdseten, saaledes som den formede sig i Decenniet før Færdselsborgmester P. J. Pedersens Fødsel.

C. A. Clemmensen.

(Nationaltidende, 10. Juni 1928, Søndag)

Christian Albert Clemmensen (1869-1937). Journalist, forfatter og industrihistoriker, far til Carl Henrik Clemmensen (dræbt af Schalburg-Korpset i 1943) og Niels Clemmensen. Medarbejder ved Samfundet 1899-1905, Nationaltidende (fra 1931 Dagens Nyheder) fra 1905. Hans sympatier lå i den borgerlige lejr. Denne udgave af artiklen er udgivet mere end 70 år efter hans død.

Strandvejen rettes ud. (Efterskrift til Politivennen).

 

Kurven mellem Trepilelaagen og Springforbi som nu forsvinder. Hjørnet ved det enligt staaende Træ forsvinder ogsaa.

Fra Taarbæk og udefter er Strandvejen jo fuld af Krøller og Kruseduller, der gennem Aarene har medført mange Kollisioner mellem mindre agtpaagivende Automobilister, som heller ikke har taget Hensyn til, at Vejen netop i Kurverne er særlig snæver.

Den stadig stigende Trafik har dog i Løbet af de sidste Aar tvunget de respektive Amtsraad til at søge de værste Sving rettet ud og Vejen samtidig gjort bredere. Siden Efteraaret er der saaledes bleven arbejdet paa at forbedre Forholdene i den furlige Kurve mellem Trepilelaagen og Springforbi. Her er Vejens vestre Side gravet af et godt Stykke ind i Bakken, hvorved Kørebanen bliver dobbelt saa bred som tidligere, og ved samtidig at lægge Have Fremspringet, der ses i Baggrunden af Billedets højre Side, med ud i Vejbanen, faar man paa det nærmeste Kurven rettet ud.

Det er en Modernisering, der sikkert vil vække almindelig Tilfredshed.

(Aftenbladet (København) 11. februar 1928).

Foto af et ikke nærmere specificeret sted på Standvejen fra Aftenbladet (København) 5. marts 1928. Formentlig omkring Klampenborg.

Et moderne Garageanlæg. (Efterskrift til Politivennen)

 

Efterhaanden har der jo omkring i Byens ydre Dele rejst sig store Garagekomplekser. Et af de største er i disse Dage blevet fuldført ude paa Hjørnet af Enghavevej og Matthæusgade, hvor en Række lave Butiker danner Rammen om et helt lille Garage-Gadeanlæg.

Indkørslen sker lige paa Hjørnet gennem et stort Benzintankanlæg, og inde i Gaarden straaler der 3 brede Gader ud med Garager paa begge Sider. For Enden af Gaderne ligger en meget stor Vaskehal med Vaskemaskiner, hvor 20 Automobiler paa én Gang kan renses. Garagerne har Plads til ca. 100 Autoer. 

Naturligvis er der ogsaa et Reparationsværksted, og overhovedet findes der overalt de mest moderne Indretninger og Bekvemmeligheder. 

Komplekset er opført af Murmestrene Kr. Kristensen og Martin Olsen efter Tegninger af Arkitekt Jens Jørgensen.

(Aftenbladet (København) 19. januar 1927).

Kæmpen, der faldt. (Efterskrift til Politivennen)

En Sørgefest paa St. Hans Torv.

Vor alvise Magistrat, der som alle andre længe har været klar over de vanskelige Trafikforhold, der hersker paa St. Hans Torv paa Grund af de mange sammenstødende Kørselslinier, resolverede forleden, at der ved Udløbet af Elmegade og Guldbergsgade i Torvet skulde rejses en Lysmast, fru hvis Top der skulde udkastes saa stærkt et Lys, at hele dette Hjørne af Torvet fra Mørkets Frembrud vilde være belyst som af den klareste Dag.

Evnerne indenfor vor kommunale Administration staar imidlertid som bekendt ikke altid paa Højde med den gode Vilje. Ordren til Teknikerne lød paa. at der skulde rejses en høj, "en mægtig Mast". Og en skønne Dag - eller rettere en skønne Aften - rejstes der vel den højeste Lysmast, der fandtes i Byen, paa det udpegede Sted en Mast, hvis Lys tillod Beboerne af 4 og 5. Sals Lejlighederne i omliggende Huse at Iæse om Aftenen og den hele Nat, uden at bruge deres egen Elektricitetsmaaler, medens hele Gadekrydset nedenunder, der var det, der skulde belyses, fortsat henlaa i et ægyptisk Mørke, i hvis Midte Masten stod som en undersøisk Klippe til den største Fare for Trafiken og til største Rædsel for Bilkørere og andre kørende Folk.

Nu staar Masten der imidlertid ikke mere. Den blev nedlagt i Aftes.

Ved 18-Tiden kom Taxadroske K 1304 godtronde og intetanende jollende fra Guldbergsgade ind paa Torvet for at hugge sig en af Stadepladserne dér. Og midt I Gadekrydsets Mørke stod Masten høj og fræk og spærrede Kørebanen, saa det var Bilen plat umuligt at slippe udenom.

Den brasede lige løs paa Fodstykket. Og med et Brag, der hørtes over det ganske St. Hans Torv,  væltede Kæmpen og lagde sig til Hvile i hele sin mægtige Længde, medens Bilen, der havde faaet Køleren og hele Forpartiet shinet fladt, stillede sig til Hvile ved Siden af, som en dybtsørgende Paarørende. 

Politiet kom i stort Tal. Man forsøgte at løfte paa den faldne Kæmpe. Men han var urokkelig. Han blev liggende, hvor han Iaa, og Politiet maatte gaa hjem med uforrettet Sag efter, af Hensyn til Nattens kommende Trafik, at have afmærket Pladsen med Lygter og Tovværk og Stakit.

I Morges tidligt, da Politiassistent Vindinge paa sin Inspektionsrunde kom forbi den faldne Kæmpe, standsede han brat ved Synet af en mægtig Halmkrans, der i Nattens Løb var henlagt paa Graven. Og ved Kransen var hæftet et stort Stykke hvidt Karton, paa hvilket der med 4-Tommers Bogstaver var skrevet følgende lidt ubehjælpsomme men uhyre velment

Gravskrift.

Ingen havde paa Dig kaldt,
derfor din Levetid blev kort
Du skal have Tak for alt,
hvad Du gjorde, før Du gik bort.

En, der lykkeligt undgik Dig.

Gravskriften samlede i Løbet af ganske kort Tid en mægtig Sørgeskare omkring Stedet. Og da Trafiken truede med at gaa rent Staa, maatte Politiassistenten til sidst give Ordre til at fjerne Kransen og Plakaten, der foreløbig er bleven taget i Forvaring paa Fælledvejens Station.

Hvornaar Kæmpens Begravelse finder Sted, er endnu ikke bestemt.

Den laa paa Valen endnu i Formiddags ved Redaktionens Slutning.

Svip.

(Aftenbladet (København), 16. december 1926).

Allerede dagen efter blev masten imidlertid rejst igen, så Aftenbladet kunne den 17. december 1926 bringe ovenstående foto af den. Og digteren - bladet antog det var en chauffør eller bilist - var på spil igen: Velkommen tilbage, Du kære Ven. Lad os haabe Du snart bliver væltet igen. Men skulde det ske Du igen vil opstaa. Da vil vi ej køre, langt heller gaa.

Naar Trafiken gaar over Vandet. (Efterskrift til Politivennen)

Naar Langebro har været svinget ud i fire Minutter.

Der gaar næppe en Dag, hvor der ikke lyder Veraab over de fortvivlede Færdselsforhold ved Knippels- og Langebro. 

At disse Klager er fuldt berettiget, har selv Byens Myndigheder indrømmet. Men en hel anden Ting er at faa dem ændret. Da nuværende Borgmester, daværende Havnebygmester Møller i sin Tid projekterede disse Broer, drømte han ikke om den rivende Udvikling, Trafiken skulde tage i Løbet af en Snes Aar. Men nu er man altsaa saadan stillet, at Forbindelsen med Amager maa siges at være Hovedstaden uværdig.

Der tales og diskuteres om hvad  der skal gøres. Der udarbejdes Planer, som atter henlægges, og i Mellemtiden bryder Trafiken sammen Gang paa Gang og der spildes Tid, som ikke er til at indhente igen.

Et Forslag, som har Myndighedernes Øren, fordi det intet koster, gaar ud paa, at henvise alle Hestekøretøjer og Trækkevogne til Knippelsbro, saa Automobiltratiken udelukkende førtes over Langebro, som derved kunde befares langt hurtigere end nu, hvor det er det langsomste Køretøj - ofte en Trækkevogn -, der bestemmer Hastigheden.

En yderligere Forbedring af dette Forslag gaar ud paa at lægge  en Træpromenade paa hver Side af Broen til Brug for Fodgængere.  De nuværende Fortove skulle da benyttes af Cyklister, for hvem det nu nærmest er livsfarligt at køre over Broen og Automobilerne kunde da yderligere forcere Farten.

Af ovenstaaende Billeder fremgaar det, hvorledes Vognene hobes op, efter af Langebro har været svinget ud i blot fire Minutter. Køretøjerne maa holde i tre Korsoer, som saa af den posterede Betjent efterhaanden ledes ind over Broen.

At Situationen med den stadig øgede Trafik er uholdbar, siger sig selv.

Endnu svæver Højbroen fra Dybbølsgade til Skydebaneterrænet nærmest i Luften. Der vil vel forløbe adskillige Aar, før dette Projekt  bliver til Virkelighed. Men hvorledes kal det gaa i Mellemtiden? Ja. der sker vel intet, før Handelsstanden rejser sig til enstemmig Protest, som de høje Myndigheder ikke kan sidde overhørig.

Tid er Penge, og af dem spildes der altsaa mange under de forhaandenværende Forhold.

(Aftenbladet (København) 20. maj 1924).

I 1927 forsøgte man at ordne forholdene ved at forbyde trækkevogne at passere på kørebanen. De skulle holde sig til fortovet. Foto fra Aftenbladet (København) 25. januar 1927.

Frederik August Vilhelm Bagge 1861-1928. (Efterskrift til Politivennen)

Frederik August Vilhelm Bagge (1861-1928) uddannede sig bl. a. i Tyskland og startede 1884 i København et trykkeri som skulle blive et af landets største. 1905 blev han kongelig hofbogtrykker. Han arbejdede også for Gyldendal. Bagge indførte nye systemer og maskiner, og var aktiv i de københavnske bogtrykkeres organisationer. I sit fritidsliv var han meget sportsinteresseret og foregangsmand for sejl-, cykel- og automobilsporten. I 1920 overtog sønnen Send Aage der siden 1914 havde arbejdet i trykkeriet, firmaet efter ham.

I 1880'erne fungerede Fr. Bagge som starter og handikapper ved forskellige løb.

En Parisertur paa Cykle. Som meddelt forleden vil to af Danmarks bedste Cyklister Bogtrykker Fr. Bagge og Student Ulf Hansen foretage en Pariserrejse paa Cykler.

De to Sportsmænd ere i Gaar tagne afsted fra Kjøbenhavn.

Selvfølgelig har det været Opgaven at gjøre Udrustningen til denne Tur saa let og bekvem som muligt, og i saa Henseende har, efter hvad der meddeles os, navnlig Bogtrykker Bagge drevet det vidt.

Alene med denne Tur for Øje har han fra England bestilt og faaet en Tricykle, der er saa fint forarbejdet, at den alt i alt kun vejer 35 Pd. Den hele Oppakning, han fører med sig, er begrænset til 16 Pd., og ligesom Hr. Bagge har anskaffet sig en meget bekvem og let Rejsedragt, har det ogsaa ved hans øvrige Udrustning været Hensigten at gjøre den saa lideet vægtig som mulig; han har exempelvis kjøbt sig en Rejse-Revolver, der kun vejer 3 Fjerdingpund.

(Aarhuus Stifts-Tidende 5. juni 1889)

Turen blev ikke til noget. Frederik Bagge blev forhindret, og Ulf Hansen nåede kun til Hamborg, hvorefter det blev for kedeligt og ensomt. Så han sendte cyklen tilbage til København og tog toget til Paris. Eneste erfaring med turen ifølge Ulf Hansen var at solbriller var gode at have med. Se i øvrigt denne blogs indslag om cyklismens tidligere historie i Danmark.

Frederik Bagge blev en af 1880'erne beundrede cyklister, og i 1890'erne bidrog Frederik Bagge til forskellige sportsblade, "Sport" med illustration og "Cyclisten" og "Idræt" (på begge som udgiver). Han forlod sidstnævnte blad nytåret 1895/96. I 1895 døde moderen, Julie Bagge og blev begravet på Frederiksberg, Solbjerg Kirkegård. I 1895 vandt Bagge en lille båd ("La Mouette") ved Yachtklubbens bordlodning. Den deltog han med i forskellige kapsejladser samme år. Og vandt i øvrigt en ny båd i december 1895!

Januar 1896 begyndte Bagge at trykke "Tidsskrift for Hesteavl."Sommeren 1896 købte Frederik Bagge lystkutteren "Sybelle" af godsejer Quistgaard på Egholm, og solgte samtidig bortlodningsbåden til denne for 450 kr. (den havde i sin tid kostet over 1.000). Med denne sejlede han i pinsen 1899 Sjælland rundt. Med den opnåede han de følgende mange gode placeringer i kapsejladser.

Under en typografstrejke i slutningen af 1898 var han et af de 5 medlemmer i "Foreningen af danske Bogtrykkere" som accepterede typografernes oprindelige fordringer, hvorfor hele foreningen accepterede dette og endte striden.

Bogtrykker Frederik Bagge, der under et Ophold i Berlin for et Par Maaneder siden blev alvorlig syg og i lang Tid har maattet hold Sengen, er nu saa vist restitueret, at han frit kan bevæge sig ude.

(Dannebrog (København) 9. november 1898).

Under bogbinderstrejken i januar-februar 1899 var Fr. Bagges Bogtrykkeri en af de første til at underskrive overenskomsten. Aktieselskabet Fr. Bagges Bogtrykkeri overtog omkring 1902 O. C. Olsen & Ko's Trykkeri.

En Kapsejler forsvundet og funden

Tyveri i Lystbaadehavnen.

Vanden strander ved Kongelunden.

Bogtrykker Fr. Bagge ejer en flot udhalet Kapsejler "Sybell", der Natten til i Gaar forsvandt fra sin Ankerplads ved Lystbaadehavnen. I Søndags var Bagermester Vald. Nielsen fra Frederiksberggade ude med Baaden, og da han ved 12-Tiden om Natten vendte tilbage, fortøjede han den ved en Bøje tæt udfor Lystbaadehavnen. I Gaar Morges var Kapsejleren forsvunden. Tyveriet anmeldtes til Politiet, men indtil i Gaar Eftermiddags var man ikke tommen paa Spor efter det forsvundne Fartøj.

Endelig i Aftes kom Kapsejleren atter til Syne - den fandtes staaende paa Grund ud for Kongelunden.

I Gaar Eftermiddags ved 6-Tiden bemærkedes "Sybell" krydsende ud for Dragør Havn. Baaden lagde til og opholdt sig en Timestid i Havnen, og en af de to Ombordværende, en yngre, mørk meget rundrygget og tarvelig klædt Person, gik i Land. Manøvreringen tydede paa at hverken han eller hans Kammerat var særlig søkyndige.

"Sybell" stak atter til Søs, uden at Dragørfolkene anede, at den var stjaalet. Senere strandede Baaden i Nærheden af Kongelunden, og der blev den staaende. Mandskabet raabte om Hjælp, og en Amagerfisker gik ud i sin Baad og reddede de to "Matroser" - han anede naturligvis heller ikke, at det var to Tyveknægte, han havde reddet fra at gaa tilbunds.

Saasnart Tyvene kom i Land, skyndte de sig bort. Men Fiskeren kan give et saa nøje Signalement, at de næppe undslipper.

(Social-Demokraten 23. juli 1902).

Bagermester Valdemar Nielsen ("Danmarks Valde") købte i 1912 en isbåd i Stockholm til issejlads i Roskilde Fjord. Den sejlede indtil marts 1996.

Frederik Bagge vandt 42 præmier med båden "Sybell". Juli 1902 deltog han i hestevæddeløb hvor han red for grev Knuth.

I november 1903 var Frederik Bagge med i et konsortium som købte "Lørups Ridehus" med henblik på at udvide det til et stort hippologisk institut, en hestebørs mm. (a la "Tattersall" i London). Lørups Ridehus lå på hjørnet af Upsalagade og Stockholmsgade og var opført af den kongelige overberider August Lørup i 1891. Ridehuset var efter datidens forhold af en ganske anselig størrelse. Ud over ridning blev det også brugt som forsamlingshus, bl.a. af Viggo Hørup. Huset var i brug indtil 1931. Det blev nedrev et og en mondæn udlejningsejendom opført tegnet af Henning Hansen opført på stedet. 

I februar 1904 tog Frederik Bagge og hans brødre skridt til at anlægge sag mod ordføreren for finansudvalget, Jensen-Sønderup fordi et udvalg havde gjort sigtelser mod hans far, professor H. Bagge. Bagges far havde solgt jord fra "Grønnegård" til Københavns befæstning for en meget høj betaling. Sagen løstes dog tilsyneladende:

Professor Bagge og Finansudvalget.

I Anledning af den Anmodning, afdøde Professor Bagges ældste Søn, Bogtrykker Frederik Bagge, havde indsendt til Finansudvalget om at yde hans Faders Minde Oprejsning, meddeler Hr. Bagge nu, al Finansudvalgets Formand i en Samtale med ham udtalte, at Tinget efter hans - Formandens - Skøn under ingen Omstændigheder kunde give Tilladelse til, at Ordføreren (Jensen-Sønderup) blev draget til Ansvar, men at Sagen formentlig kunde ordnes ved en Erklæring fra Finansudvalgets Formand.

Hr. Bagge modtog 2 Dage efter en Skrivelse fra Finansudvalgets Formand, hvori denne erklærer, at der hverken fra Udvalget eller fra Ordføreren var fremsat nogen Paastand om Bestikkelse eller andre ærerørige Sigtelser mod Professor Bagge. Senere udtalte Finansudvalgets Formand paa given Foranledning overfor Hr. Bagge, at der ingen Tvivl kunde rejses om hans Faders Hæderlighed i den omtalte Sag, og at det ikke havde været Finansudvalgets Mening at fremsætte nogen Sigtelse i den Retning. Med disse mundtlige og skriftlige Erklæringer erklærer Hr. Bagge sig nu tilfreds.

(Herning Avis 26. marts 1904).

Jens Jensen-Sønderup (1862-1949) blev valgt til rigsdagen i 1896 og tilhørte venstrereformpartiet. Da dette blev delt, i 1905 fulgte han J. C. Christensen og blev 1908 trafikministe4r. Han var formand for invaliditets- og alderdomsforsikrings-kommisionen fra 1910.

Efter at have læst udtalelsen (der var underskrevet af Anders Nielsen som var formand for Finansudvalget) erklærede Frederik Bagge sagen afsluttede og beklagede at Finansudvalget ikke havde vist større varsomhed over for en afdød mands gode navn og rygte. En længere redegørelse findes i Nationaltidende 26. marts 1904.

Frederik Bagge var bror til Gyldendals direktør August Bagge. Han etablerede sig med trykkeriet i 1884 og fik titel af hofbogtrykker i 1905. Hans privatadresse var Bakkegården (det hus som Hall havde boet i), Rahbeks Allé 34 på Frederiksberg -sommeradresse Bobakkehuset, Ålsgårde.  Frederik Bagge udskiftede efter sigende sin vogn hvert år. Tidsskriftet "Bilen" skrev bl.a.: "Han kører som en ægte sportsmand en smule hensynsløst stærkt, men dog påfaldende sikkert." Han kom både i Klods Hans, Blæksprutten og Svikmøllen. Frederik Bagges første bil var en sjælden model der kun blev fremstillet i 1902. Den 1-cylindrede motor på kun 700 cc lå over baghjulene. Oprindelig har den antagelig haft store, tynde trådhjul og smalle dæk. (Bilhistorisk Tidsskrift nr 115, 1993 s. 3)

Maler og tegner Fritz Christian August Kraul (1863-1935): F. Bagge (1861-1928). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Automobilruter Danmark over.

Dansk Automobilselskab sikret.

Et Foregangsforetagende.

Interview med Bogtrykker Fr. Bagge.

Kbhvn., Onsdag.

Saa er da endelig det ny Led i Befordringsvæsenets Tjeneste blevet til Alvor, som paa de forskellige Steder er blevet imødeseet med Følelser, der spænder over den største Forventning, den totaleste Mistillid og den dybeste Bekymring for Landevejsfreden - i Gaar er nemlig "Dansk Automobilselskab" løbet af Stabelen . . .

Overalt i Landet vil denne Start blive et af de Spørgsmaal, der melder sig med Aktualitetens hele Interesse. Selskabet vil nemlig - som det allerede fremgaar af Navnet - spænde over alle Dele af Landet - fra Skagen til Gedser.

Vi søgte derfor i Gaar et af Selskabets Bedyrelse medlemmer og dets egentlige Motor om vi saa maa sige uden at blive beskyldt for at fremsætte en daarlig Brander Hr. Bogtrykker Fr. Bagge. Han gav os beredvilligt følgende Oplysninger, som vi lader gaa videre til vore Læsere :

- Som De ved, og som De allerede for længst har meddelt Deres Læsere, har der længe været arbejdet paa Starten af dette Selskab. Det vanskelige har ikke været at faa Pengene rejst, det vilde vi saa at sige straks have kunnet - den projekterede Aktiekapitalen har for længst været overtegnet. Men vi har, forinden vi startede, ønsket at faa Vished for, om Postvæsenet vilde entrere med os, saaledes at de enkelte Ruter kunde blive Postruter og derved faa deres særlige Præg. Foreløbig har vi sat København-Slangerup-Ruten i Scene; paa denne prøver vi, om vi kan tilfredsstille de Fordringer. Postvæsenet stiller til os. Vi sætter her 4 Vogne i Gang.

Der er til os rettet mange Opfordringer om allerede nu at aabne et stort Antal Ruter, men vi har som sagt begyndt i det smaa.

De 300,000 Kr.. som udgør vor Aktiekapital, er tegnet dels i Propinsen - særlig Esbjerg har været med - , dels i København, men ogsaa en enkelt i Udlandet bosat Dansker, Generalkonsul P. M. Wessel i Bremen, har ydet værdifuld personlig og pekuniær Assistance.

- Hvor agter Selskabet at anlægge Ruter, hvis Slangerup-Eksperimentet lykkes?

- Herom kan i Øjeblikket intet siges med Bestemthed. Automobil-Nettet vil spænde over det ganske Land. og flere af de alt eksisterende eller planlagte Ruter vil antagelig Tid efter anden blive inddragne under Selskabet.

- Hvor købes Vognene?

- Vi køber dem naturligvis helst her i Landet, men vi maa nøje sikre os gode Vogne med meget faa Reparationer. Her er særlig de franske, der koster ca. 20,000 Kr. pr. Stk., gode. Der er Eksempler paa, at de kan køre indtil 5 Aar uden Istandsæltelse. Det, det gælder om, er at præstere tre Forbindelser og regelmæssig Fart - til Trods for Vejr og Vejforhold. Vi skal have svære Vogne.

- Er De ikke bange for, at Hestene i Landsbyerne skal blive ængstelige?

- Nej, det er jeg ikke. Jeg har selv i flere Aar kørt paa Automobil og forsikrer - altsaa af personlig Erfaring - at Hestene hurtigt vænner sig til dem. Skal jeg give Landboerne et Raad, saa er det - erfaringsmæssigt gentager jeg dette: Forser ikke Forsøgene paa at vænne Hestene til Automobilerne. Lad dem roligt komme hen til dem, naar de staar stille, og lad dem snuse lidt til dem. Det vil da gaa med Automobilerne - Fremtidens festlige Befordringsmiddel - som med Cyklerne. Hvad sagde man ikke dengang, de kom op?

Sluttelig udtalte Hr. Bagge:

- Det nu oprettede Selskab er ikke dannet efter udenlandsk Mønster. Der har man kun Selskaber, der spænder om enkelte Ruter. Det er altsaa et Foregangsforetagende, som det er vort Haab, at ikke alene vi. der har startet det. men ogsaa - og navnlig - Provinsens Publikum  paa de Egne, hvor Jernbanen ikte letter Samfærdselen, vil faa Glæde og Nytte af.

Det er en af Tidens Opgaver, som her er løst. Det er at haabe, at den maa møde tilstrækkelig Fordomsfrihed og Forstaaelse.

- - -

Saa vidt Hr. Bagge.

Veritas

(Kalundborg Avis 1. september 1904).

Henover sommeren og efteråret indledtes der forsøg med disse postvogne. I 1903 var der registeret 57 biler, i 1907 231 og i 1910 nærmede tallet sig 1.000. Bilen var fortrinsvis et legetøj for de rige, greverne og grossererne. 

Frederik Bagge havde i 1906 vundet Amatørsejlklubbens vandrepokal 2 gange ved kapsejladser i Svanemøllebugten. Han var allerede da kendt for at køre automobil - hurtigt. 

Hr. Bagges Avtomobil-Kørsel.

Sammenstød ved Espergærde. For ca. 14 Tage siden kom en ung Dame, Frøken Koppel her fra Byen, kørende fra en Sidevej ved Espergærde over Strandvejen. I det samme kom en Automobil susende i stærk Fart fra Helsingør og paakørte hende, saa hun styrtede om og slog sig saa slemt, at hun maatte bæres til en Læge.

Der sad tre Herrer i Automobilen, men de bilede videre i vild Fart uden at bekymre sig om den paakørte Dame.

Senere er det oplyst, at Automobilen tilhørte Bogtrykker Fr. Bagge, der sammen med Direktør Herforth og en tredie Herre var paa Vej hjem fra en bedre Middag paa "Marienlyst". Frøken Koppel indgav Klage til Politiet, og hun har mødt paa Birkekontoret i Fredensborg og afgivet Forklaring.

Hr. Bagge, med hvem vi talte i Gaar, erklærer, at Skylden for Sammenstødet er Damens. Forinden hun kørte ind paa Strandvejen, burde hun have overbevist sig om, at Vejen var fri. Yderligt forklarede Hr. B., at han havde set Frøken K., gjorde en stor Bue med Avtomobilen, saa Sammenstødet var saa ringe, at Damen først faldt efter at Automobilen havde passeret hende.

Med Hensyn til, at han ikke standsede, forklarede han, at han spurgte Direktør Herforth, der sad bag i Vognen, om Damen var kommen til Skade, og Herforth gav et benægtende Svar. Denne Undskyldning er ganske taabelig, thi Direktør kunde selvfølgelig ikke vide, hvo stor Skade der var sket.

Det er noget for hensynsløst, at de tre Herrer fortsætter deres Kørsel, efter at de har set en Dame styrte om paa Vejen, og der har, saa vidt vi erindrer, tidligere været klaget over Hr. Bagges Avtomobilbedrifter.

(Social-Demokraten 10. september 1904).

Der kan være tale om Carl Bernhard Ferdinand Herforth (1866-1937) som på daværende tidspunkt var direktør for Kreditforeningen af Grundejere i Kjøbenhavn og Omegn. Han var en af de rigeste personer i Danmark.

Socialdemokraten den 14. september skrev at Bagges hensynsløse kørsel ofte sås på befærdede gader som Vesterbrogade og Værnedamsvej. Men at han pga. sine penge ofte slap om ved at stå til ansvar. I givet fald var dette også tilfældet her: Bagge betalte cyklisten en bøde på 100 kr og 25 kr. i skadeserstatning.

I januar 1905 blev bogtrykker Frederik Bagge til kongelig Hof-Bogtrykker. 

Hr. Bagges Avtomobilkørsel.

Hr. Redaktør!

Det har glædet mig meget, at Bogtrykker Bagge gentagne Gange er taget under Behandling i Deres ærede Blad paa Grund af hans uforsvarlige Avtomobilkørsel. Utallige Gange har jeg set ham stryge ned ad Frederiksberg Alle og Vesterbrogade med en ganske utilladelig Fart og lige saa ofte har jeg undret mig over, at der ikke af rette Vedkommende blev sat en Stopper derfor. Hvor man træffer ham, ser man Folk stoppe op paa Fortovet for at se, om det dog ogsaa kan gaa godt.

Jeg har været saa gal i Hovedet paa denne Mand som nogen, skiøndt jeg forøvrigt ikke kender det ringeste til ham; og jeg skal indrømme, at jeg har ladet denne Vrede gaa videre til ogsaa at omfatte de Lovbestemmelser og Avtoriteter, der tillader ganske faa Velhavere at gøre vore Gader og Veje usikre paa alle andres Bekostning. Jeg kan ikke forstaa, at disse Gader og Veje, hver Gang der bliver opfundet et nyt Befordringsmiddel, straks skal overlades dette til Tumleplads, selv om Faren for alle os andre, der ogsaa maa benytte Gaderne, forøges nok saa meget derved. Lad blot de nye Maskiner komme og lad dem ogsaa køre paa vore Gader, men vel at mærke paa en saadan Mande, at man ikke behøver at risikere Livet ved at gaa fra det ene Fortov til det andet, fordi en Hr. Bagge behager at bruge vor Asfalt til Væddeløbsbane.

Jeg ser, at han nu er idømt en Bøde paa 100 Kr. Man kan vel nok ret snart blive enig om, at dette er ganske latterligt. En Mand, der har Raad til at købe en Avtomobil, er sikkert saadan situeret, at 100 Kr spiller en ganske forsvindende Rolle for ham; at idømme en saadan Mand 100 Kr. virker ganske paa samme Mande som ingen Bøde at idømme ham. Nej, lad de Herrer saa en ganske anderledes klækkelig Mulkt, en, de kan mærke og hvis det ikke hjælper, lad saa Køretilladelsen blive frataget dem. Naar de risikerer dette og foruden Mulkten en dygtig Skadeserstatning til Ofret, saa skal de nok vide at tage sig ivare.

Med Tak for Optagelsen

Ærbødigst

L. B.

(Social-Demokraten 15. september 1904).

Frederiksborg Amts Avis 23. september 1904 meddelte at Bagge havde fået en bøde på 10 kr for at køre gennem Herlev i uforsvarlig fart.

Fotograf G, W. Alexandersen: Elisa Lissa Amalie Christiane (f. Bagge). 1857-1918. Gift med hofbogtrykker Frederik Bagge (1861-1928). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"Dansk Motorcykleklub", "Dansk Automobilklub" og "Motorindustriforeningen" arrangerede i juni/juli 1905 "1. nordiske Automobil-Uge 1905". Det bestod i en automobiltur fra Aalborg til København med under 4 mil i timen. 13 biler og 3 motorcykler deltog. Ved Fredericia måtte skibsreder Johnsen udgå pga. at bilen væltede og beskadigedes. 2 blev indlagt på sygehuset i Fredericia. Bagge deltog med en stor fransk kalechevogn ("Clement") med 20 heste. Grev Ahlefeldts bil væltede ved Ullerslev da en ring sprang af et hjul. 

Efter Automobil løbet.

En Samtale med Fr. Bagge.

Kiøbenhavn, 1. Juli.

Lørdag Formiddag søgte vi den ivrige Sportsmand og Automobilist, Hofbogtrykker Fr. Bagge og bad ham fortælle os lidt om Udbyttet af Turen osv.

"Jo", sagde Hr. Bagge, "det var jo vor Hensigt at vække Interesse for Automobilsporten, og jeg haaber, det til Dels er lykkes os. De Uheld, der skete, ere naturligvis et Skaar i Glæden over Farten igjennem det dejlige Land og over al den Elskværdighed, der vistes os, hvor vi kom frem. Men Uheld er Uheld. Man kan vælte med Hest og Vogn, og lige faa godt kan man have Lov til at vælte med et Automobil. De to Slags Kjøretøjer ere lige farlige".

"Er det Deres Alvor?" spørge vi lidt tvivlende.

"Vist er det saa. Der fordres en sikker Kusk til et hvilket som helst Kjøretøj, og saa kan der endda ske en Ulykke. Apropos, Hestene; de synes ikke at være meget bange for vore Automobiler; jeg saa ikke en, der løb løbsk. De studsede kun - som i sin Tid over en Cykle - og det saa ud, som om de havde paa Fornemmelsen, at her kom en farlig Konkurrent

Vi maa have flere af den Slags lange Ture arrangerede, hvis Automobilerne virkelig skulle kunne vinde Terræn. Begyndelsen er gjort; nu faa vi se, hvorledes Dommen lyder fra de forskjellige Steder, vi have gjæstet".

"Det var vel ikke en billig Tur?"

"Aah jo. De større Vogne have antagelig kun brugt for 30-40 Kr. Benzin; det er da ikke meget".

"Og Sliddet paa Maskinerne? En Automobilist fortalte os forleden, at der vilde slides for adskillige Kr.".

"Nej, det er kun ubetydeligt; en 20-35 Kr., det maa være det hele. Et Sæt Ringe koster 400 Kr., men de skulde da gjerne vare et helt Aar. Naturligvis kunne dog de Maskiner, der ere komne op i Skjærvelægninger og lignende, nok faa sig en extra Udgift. Grev Ahlefeldts Automobil har lidt saa megen Skade, at det næppe bliver til Automobil mere, og det er rigtig slemt, eftersom det har kostet 14,000 Kr."

"Hvor hurtigt kjørte De?"

"Kun 3-4 Mil i Timen. Der var saamænd intet at blive forskrækket over hverken for Dyr eller Mennesker. De skal se, vi (Automobilerne) have Fremtiden for os".

Hr. Bagge ser saa bestemt ud, at vi ikke tør modsige ham.

Fix.

(Automobilløbet udgik fra Aalborg den 27. Juni Kl. 9 Form. med 12 Automobiler og fortsattes derfra gjennem Jylland og over Øerne til Kjøbenhavn, hvortil de ankom Fredag Aften Kl. 8).

(Bornholms Tidende 3. juli 1905)

På kbh-billeder findes et foto fra 1905 af familien Bagge foran Ny Bakkegaard som de købte i 1902. Fotoet er beskyttet af ophavsret. På fotoet ses Frederik August Vilhelm Bagge (1861-1928), konen Elisa (Lissa) Amalie Christiane Møller (1857-1918), børnene Else Gudrun (f.1885) Sven-Aage Bagge (f.1887), Bodil Bagge, Bodil - gift med Angelo Bagge (1918), Inger (1892-1910) og Erling Bagge død 26 år gammel.

I 1906 vandt Bogtrykkerfirmaet Fr. Bagge i "Bogtrykkerfagets kollegiale Ret" en sag over firmaet Brødt. Hornum om overtrædelse af Bogtrykkerforeningens vedtægter §5 om ufin konkurrence. Sidstnævnte havde givet et lavt tilbud på trykning af bladet "Dit og Dat".

En Autombilpaakørsel. Hofbogtrykker Fr. Bagge, der er en ivrig Automobilist, kom forleden Dag for Skade at paakøre en Dame, da han med sit store Automobil kom kørende i stærk Fart gennem den nye Grønningboulevard i København, Damen blev kastet hen ad Vejen, fik sit Tøj ødelagt og slap naturligvis heller ikke uden forskellige Skrammer. Hofbogtrykkeren blev noteret, og i Gaar er Sagen bleven afgjort i Kriminal- og Politiretten ved et mindeligt Forlig; dette gaar ud paa at Bagge skal betale Damen 300 Kr. i Erstatning for Tøjet og Svie og Smerte samt endvidere erlægge en Bøde af 50 Kr. for Overtrædelse af Kørselsreglementet.

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 3. juli 1906).

Automobiltur til Fredensborg.

Bogtrykker Bagges Uheld.

Automobilklubben holdt i Gaar Udflugt til Fredensborg og satte den fredelige Kongeby paa den anden Ende. Turen forløb heldigt og fornøjeligt for alle Deltagere undtagen for Hofbogtrykker Fr. Bagge og hans Selskab. Midt imellem Hørsholm og Fredensborg kørte han nemlig mod en stor Træstamme, der laa paa Vejkanten. Han selv og Direktør Christiansen sad paa Forsædet. De klamrede sig fast og blev siddende i Vognen. De andre Passagerer, Direktør Aug. Bagge og hans Hustru (Wessels Datter) samt Kaptajn Bloch blev slynget ud af Vognen, og navnlig Fru Bagge fik nogle slemme Knubs. Hun blev straks efter af unge Hegel kørt til Byen og taget under Lægebehandling.

Uheldet skyldes efter Hr. bagges Forklaring Landevejens elendige Forfatning.

(Folkets Avis - København 4. februar 1907).

- Automobiluheld:

Naturligvis Hofbogtrykker Bagge igen.

Hr. Bagge kom forleden Formiddag susende med sin Automobil gennem Gothersgade i København. Chauffeuren vil dreje ind i Port, kluderer med Styringen og tørner mod en Sporvogn i fuld Fart.

Sporvognens Ruder knustes alle. Flere af Passagererne fik lettere Skrammer og Automobilen masedes fuldstændig. Hr. Bagge selv blev saaret og matte tages under Lægebehandling. 

Øjenvidner paastaa, at Skylden for Ulykken maa sees hos Automobilisten, der kørte altfor uforsvarlig hurtigt.

Skulde Nemesis endelig en Gang have ramt Hr. Bagge? Forhaabentlig drager han den Lære af Ulykken at sætte sin vanvittige Fart noget ned.

(Kalundborg 5. februar 1907).

Hofbogtrykker Bagge i København paakørte i Gaar Eftermiddags en Cyklist med sit Automobil. Bagge kom kørende bagefter Cyklisten ad Strandvejen ind mod Byen. Cyklisten maa være bleven nervøs ved Hornets Tuden, thi han holdt til Venstre i Stedet for at forblive paa højre Side af Vejen. Med voldsom Kraft tørnede Automobilet imod ham, saa han sammen med Maskinen blev hængende mellem Forskærmen og Forhjulene. Cyklisten havde taget alvorlig Skade. Han var bevidstløs og havde flere Saar i Ansigtet. Bagge kørte ham til Kommunehospitalet. Af Papirerne, han havde hos sig, fremgik, at han hed Warburg og var Søn af Grosserer Warburg, Frederiksborggade 52.

(Horsens Folkeblad 23. september 1907).

Ulykken skete på Østerbrogade ud for Slagelsegade. Det var kontorist Karl Warburg, og Bagge fik en bøde på 100 kr. for uforsvarlig kørsel. Grunden til den lave bøde var at cyklisten kørte i den forkert bane, men omvendt kørte Bagge hurtigere end tilladt.

Ogsaa en Adresse. Paa Østerbro i Kjøbenhavn er der i disse Dage sat en Adresse i Gang, der opfordrer rette Vedkommende til at inddrage den bekendte Automobilist, Hofbogtrykker Bagges, Køretilladelse.

Hr. Bagge har i de sidste Par Aar kørt 4-5 Mennesker, flere Vogne og et Pars Lygtepæle over, og Beboerne mener derfor, det foreløbig kan være nok.

(Lemvig Folkeblad 2. oktober 1907).

Hofbogtrykkeren dømt.

For et par Maaneder siden paakørte den bekendte Hof-Bogtrykker Frederik Bagge i sit Automobil paa Nørrebrogade en ung Cyklist, en Søn af Grosserer Alexander Warburg i Frederiksborggade.

Cyklisten blev revet omkuld og paadrog sig meget haarde kvæstelser, nanvlig i Hovedet.

Bogtrykker Bagge kørte ham selv til Kommunehospitalet og anmeldte det skete til Politiet.

Under Retssagen er det blevet oplyst, at Cyklisten til Dels selv var Skyld i Ulykken, men Bogtrykker Bagge havde haft stærkere Fart paa end man har Lov til, og dette blev Retten nødt til at taksere til en Bøde paa 100 Kr.

(Folkets Avis (København) 15. december 1907).

Alberti syslede fra 1902 med automobillove som skulle sætte hastighedsgrænser på 30 km på landevej og 15 km. i byerne. Biler var på det tidspunkt mest brugt af velhavere til fornøjelsesture. Det blev på sæt og vis bekræftet på et besøg i Berlin i december 1907 da Bagge fortalte om lovene til prins Heinrich, som skal have udbrudt: "Det er jo vanvid, går da virkelig det danske kongehus ikke i spidsen for automobilsporten?" Blandt de ivrigste modstandere af de nye love var grev Eigil Knuth, ingeniør Schmitto, grosserer A. C. Illum, konsul Ludvigsen, tandlæge Boberg, kaptajn Bloch, overretssagfører Meyring  - og Bagge.

En Konflikt i Fr. Bagges Hof-Bogtrykkeri.

Bogtrykkerforeningens Formand udtaler sig om Konflikten.

Hele Personalet i Fr. Bagges Hof-Bogtrykkeri, 40-50 mandlige Sættere og Trykkere og kvindelige Hjælpearbejdere har i Forgaars Aftes forladt deres Pladser. Sagen er indberettet til Københavns Bogtrykkerforcning.

Vi har forhørt os hos denne Forenings Formand, Bogtrykker Langkjær, om de nærmere Omstændigheder ved Konflikten.

"Der er blot det i Vejen," siger Hr. Langkjær, "at Personalet forlangte Lokalerne hvidtede og hovedrengjorte Store Bededag, medens Firmaet ikke saa sig i Stand ttl at lade dette Arbejde foretage før i næstkommende Uge.

Personalet fremsatte i Februar Maaned et Ønske om forskellige Ændringer og Forbedringer af Lokalerne, og Firmaet stillede sig velvilligt hertil. Det er efterhaanden blevet ordnet Stykke for Stykke, og tilbage stod nu kun Hvidtning og en almindelig Rengøring. For otte Dage siden forlangte Personalet, at dette Arbejde skulde gaa for sig Store Bededag. Det kunde ikke lade sig gøre, men man lovede, at alt skulde være i Orden inden Pinse, og Firmaet har nu truffet saadanne Dispositioner, at Arbejdet kan udføres Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende Søndag. Men det vilde Personalet ikke vente paa. Fredag i forrige Uge afgav alle Folkene skriftlig Opsigelse.

Firmaet henvendte sig lil Bogtrykkerforeningen, og jeg sendte saa Typografforbundet en Skrivelse, hvori jeg gjorde gældende, at en saadan Optræden var i Strid med vore Overenskomster og iøvrigt udbad mig en Fremstilling af Sagen, hvis man mente at have noget at beklage sig over.

Paa denne Skrivelse er der ikke indledet noget Svar. Men Store Bededags Aften forlod samtlige 46-50 mandlige og kvindelige Arbejdere deres Pladser. Efter Arbejdsnedlæggelserne hos Egmont H. Petersen og Axelholm fik vi under Hovedorganisationernes Medvirkning affattet nogle Regler for Behandlingen af faglig Strid, til Udelukkelse af saadanne pludselige Arbejdsstandsninger i Fremtiden. Ifølge disse Regler skal i paakommende Tilfælde først Mæglingsmænd træde til. Hvis de ikke faar Sagen bragt i Orden, tager de to Organisationers Forretningsudvalg Affære, og lykkes det heller ikke dem at faa Sagen bilagt, bliver der Tale om Voldgift eller en Arbejdsstandsning. Paa Trods af disse Regler har vi nu Konflikten gaaende. Og Konfliktens Basis er altsaa denne, at personalet vll have Lokalerne hvidtede Store Bededag, medens Firmaet ikke ser sig i Stand dertil før Kristi Himmelfartsdag. Det er længe siden, at vi har havt en saa enkelt Konflikt"

Bogtrykker Langkjær meddeler os endvidere at Repræsentanter for Typografforbundet Lørdag Formiddag skal forhandle med Bogtrykkerforeningen om en Anden Sag. Der vil da blive Lejlighed til ogsaa at drøfte Konflikten i Bagges Bogtrykkeri.

(Nationaltidende 16. maj 1908).

Om lørdagen gik personalet igen i arbejde.

Automobilloven.

Hvad en Automobilist mener om den.

Interview med Hr bogtrykker Bagge.

En af de mange Love, der gjordes færdige paa Slutningen af denne Rigsdagssamling, var Lov om Kørsel med Automobiler. Som man vil have set af Rigsdagsreferaterne, fremsattes der i Tingene mange bitre Udtalelser mod Automobilerne og den hensynsløse Brug, der undertiden gøres af dem. Vi har ment, at det som Modsætning hertil kunde have sin Interesse at høre, hvad Automobilisterne mener om den ny Lov, og har derfor henvendt os til en af de bedst kendte, nemlig Hofbogtrykker Bagge, hvis Udtalelser vi her gengiver uden Kommentarer, idet vi dog tilføjer at Sagen ganske naturligt kan ses fra to Synspunkter.

"Min Mening om Automobilloven," siger Hr. Bagge, "er, at den er umulig. Den er næsten i alle Henseender bleven skærpet, skønt, Guderne skal vide, den var streng nok i Forvejen. Der er særlig een Paragraf, som synes mig haard. Det er den, der lyder saaledes: "Sker der ved Sammenstød Med Automobilen eller derved, at vejfarendes Heste bliver sky for Automobilen, Skade paa Person eller Gods, er den for Automobilen ansvarlige pligtig at erstatte Skaden, medmindre det oplyses, at den skadelidte selv forsætlig eller ved grov Uagtsomhed har hidført Skaden, eller det fremgaar af Omstændighederne, at denne ikke skyldes Automobilens Tilstedeværelse." Det vil i Virkeligheden sige, at i de 99 af 100 Tilfælde kommer Automobilisten til at betale, thi selvfølgelig vil det kun yderst sjældent kunne bevises, at Kusken med Villie eller ved grov Forsømmelighed selv har hidført Ulykken. Landstingsmand Jørgen Pedersen sagde i Landstinget, at han vilde stemme imod Loven, fordi han fandt den slet; som Bevis herpaa nævnede han følgende Eksempel: Hvis en Kusk møder en Automobil og, stolende paa, at han nok kan styre Hestene, undlader at række Pisken i Vejret, vil Automobilejeren, hvis Kussen alligevel ikke kan magte Hestene og kører i Grøften, komme til at betale Skaden, skønt Fejlen ligger hos Kusken. Er det ikke absurd? Paragraffen er affattet saaledes, at man hver Gang, man kører ud, maa være belavet paa at vende hjem som dobbelt Familieforsørger. Og den sætter i Virkeligheden en Præmie paa den hensynsløse Kørsel, idet den ikke skelner mellem de samvittighedsfulde Automobilister og dem, der blot lader staa til.

Jeg har naturligvis mange andre Anker at anføre imod Loven. At Bøderne er satte op, synes mig af mindre Interesse; de, der ikke har Raad til at betale, kan jo lade være at køre. Derimod synes jeg, det er kedeligt, vi ikke maa køre paa Sognevejene; det er jo tidt en ren Tilfældighed, om Vejene er Sognets eller Amtets. En Kendsgerning er det ogsaa, at Hestene ved Amtsvejene er meget mindre bange for Automobilerne end Hestene ved Sognevejene, hvor vi ikke maa køre.

Fik vi Lov til at køre alle Vegne og baade Dag og Nat - nu maa vi de 9 Maaneder af Aaret kun køre fra Solopgang til Solnedgang - vilde Hestene hurtigt blive vænnede til os. Jeg kan allerede se en stor Forandring paa dem i de 8 Aar, jeg har kørt.

Sidste Aar foretog jeg en 28 Dages Automobiltur gennem Tyskland, Svejts og Østrig, hvor man har Lov til at køre alle Vegne, til alle Tider og med saa stor Fart man vil, undtagen i Byerne, Og paa denne lange Rejse hændte det ikke en eneste Gang, at en Hest blev bange for min Automobil..."

(Slagelse-Posten 2. juni 1908)

En urimelig Dom.

Den kendte automobilist, Hofbogtrykker Bagge, har if. Politiken maattet betale en Mulkt paa 20 Kroner for at have kørt paa Biveje med sin Bil. Bladet oplyser om den nærmere Sammenhæng følgende:

En Vogn væltede forleden Dag i Hareskov, hvorved en Mand var saa uheldig at brække Benet. Samtidig med Lægen, Distriktslæge Mønster, kom Hr. Bagge til Stede, og han indvilgede da i at køre den forulykkede paa et Hospital. Han foreslog da at køre ind til København, men Distriktslægen ønskede, da Benbrudet var farligt og en Koldbrand at befrygte, at han skulde køre til det nærved beliggende Hospital i Lyngby - skønt denne Vej ikke maa befares af Biler. Saa kørte Hr. Bagge Manden kom paa Hospitalet og er uden for al Fare.

Paa Vejen fra Hospitalet blev Bagge skrevet, og i Gaar maatte han betale tyve Kroner.

- - -

Efter hvad der meddeles os, var det Distriktslæge Hansted, Nykøbing - som har holdt Ferie ved Hareskov - der tilsaa den Forulykkede og det var denne selv, der absolut ville til Hospitalet i Lyngby.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 6. august 1908).

Bogtrykker-Jubilæum.

Kongelig Hofbogtrykker Fr. Bagge kan idag fejre 25 Aars-Dagen for sit Bogtrykkeris Grundlæggelse. 

Den 1ste April 1884 begyndte Fr. Bagge et lille Trykkeri i St. Kongensgade, hvor han selv personlig sammen med et meget faatalligt Personale var med i alt Arbejde. I Tidens Løb har dette udviklet sig til den nuværende store Virksomhed, der indtager en ledende Plads mellem vore Trykkerier, vel kendt, baade i den lillerære Verden og inden for Faget.

En stor Del af vore moderne Forfattere er bleven "sat" i Bagges Bogtrykkeri i den bekendte Gaard, Gothersgade 14, hvortil Trykkeriet for 15 Aar siden flyttedes fra Frederiksholms Kanal, og Fr. Bagge har altid hørt til de ledende med Hensyn til at indføre tekniske Fremskridt i Faget, ligesom han selv er en meget dygtig Udøver, han havde saaledes personlig trykt alt det Illustrations- og Værktryk, som paa Udstillingen 1888 fik Sølvmedaille tildelt.

Fr- Bagge, der er Svoger til Etatsraad Hegel og altid har staaet i nær Forbindelse med Gyldendalske Forlag, er ikke alene kendt af Offentligheden som Bogtrykker. Hans sportslige Interesser og navnlig hans Interesse for Automobilsporten, har ligeledes bragt ham i Berøring med en Mængde Mennesker, og han har vundet sig Venner allevegne, baade ved sin altid tjenstvillige Elskværdighed og den Friskhed, der præger hans Personlighed. Han er Medlem af Bestyrelsen for Danmarks Bogtrykkerforening.

Jubilæumsdagen idag fik det smukkeste Forløb.

Personalet i Bogtrykkeriet havde arrangeret en overmande stilfuld Udsmykning af Bygningen i Gothersgade.

Direktørens eget Kontor var et Hav af Blomster.

Der var bl. a. Blomster fra "Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag" og Kjøbenhavns Boglrykkerforening. Fra private Venner havde Jubilaren modlaget et Gutenbergskrivetøj. Ved en lille Festlighed paa Trykkeriet overrakte det overordnede Personale Bogtrykkeren en Vase i kjøbenhavnsk Porcelæn.

Hele Dagen igennem var der paa Kontoret et livligt Rykind af Mennesker, der paa en eller anden Mande staar Bogtrykker Bagge nær og nu kom for personlig at overbringe ham deres Gratulation og gode Ønsker for de kommende Dage.

Som en Afslutning paa Festdagen har Jubilaren indbildt et talrigt Selskab af Venner og Bekendte til en Sammenkomst iaften i sit Hjem.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 1. april 1909).

Efter oprettelsen af "Forenede Danske Motorejere" var Bagge med blandt en delegation til justitsminister Høgsbro om lempeligere vilkår for bilkørsel, bl.a. på hele Strandvejen og bivejene i Gentofte-Ordrup-Hellerup kommune. De havde afholdt en afstemning efter hvilken kun 5 % skal have været imod fri bilkørsel i kommunen. 

Fotograf Carl Ernst Hannuss: Gothersgade 14, 1942. Bemærk skiltet over porten for Fr. Bagges Hofbogtrykkeri. Kbhbilleder. Se også bygningen fra den anden side samme sted. Bygningen er nedrevet. Public Domain.

I marts 1910 døde Bagges datter, kun 16 år gammel, kun få dage før deres sølvbryllup der af den grund blev aflyst.

Ved oberst Roosevelts besøg i København maj 1910 var flere af de kendte bilister mødt op med deres luksusvogne for at stille dem til rådighed. De blev i dem kørt fra Amalienborg til Frederiksborg Slot. Man kørte også til Helsingør hvorfra selskabet blev sejlet til København.

I juni 1910 tog Bagge på automobiludflugt til Paris sammen med forlagsdirektør Ernst Bojesen, kammersanger Helge Nissen og fabrikant Rothenborg. 

Flyvningerne ved Rheims. Den bekendte Hof-Bogtrykker Fr. Bagge har sammen med et Par Venner, hvoriblandt Kammersanger Helge Nissen, i Auto ræret en Tur til Flyvningen paa Betheny Sletten ved Rheims.

Fr. Bagge, der er en af vore mest ivrige Automobilister. skildrer overfor "Politiken" sine Indtryk af Stævnet saaledes:

Tænk Dem en kæmpemæssig Grønsværsflade, fem kilometer i Omkres, der afmærkes af 4 høie Taarne, I den ene Udkant store pragtfulde Tribuner, foran hvilke en Sadelplads, hvor Tusinder promenerer. I Forbindelse med Tribunerne Restaurationer med Udsigt over den herlige Fælled. Ved Siden af Tribunerne 70 - 80 Hangarer, midt paa Grønsværsstaden et Taarn, hvor Dommerkomitéen har Stade, og oppe i Luften 20-30 med store hvide Numre forsynede Maskiner, nogle et Tusind Meter oppe, andre i sagte Fart ½ Alen over Græsset, en sydende og kogende Fuglesværm bestraalet af stærk Sol. Entréen er 20 Franks, men da dette Syn udfoldede sig for os, snappede vi efter Vejret og syntes, at aldrig havde vi anvendt Penge saa godt.

Særlig saa det glimrende ud, naar Flyverne gik brat ned fra en Højde af 1000 Meter. Man havde Indtrykket af en Bil, der kom susende fra Himlen med Næsen nedad. Først naar Maskinen var nogle faa Alen over Jorden, vendtes Rorene, og Planet hoppede over Grønsværet let som en Fugl. I et saadantd Øjeblik udløste der sig fra Tribunerne en Begejstring, der steg til Rus.

(Aalborg Amtstidende 14. juli 1910).

Bagge lagde i oktober 1910 bil til at køre Book Washington rundt i København, i øvrigt sammen med Elna Munch.

50 Aar

Hofbogtrykker Frederik Bagge

Hofbogtrykker Frederik Bagge bliver i dag 50 Aar. En smuk Alder, og dog vil man, naar man ser Hr. Bagge, tro, han er noget yngre. Alle Københavnere kender Hr. Bagge. Og de faa, der ikke har set ham personlig, har i hvert Fald foran i utallige Bøger set hans Navn: Trykt hos Hofbogtrykker Fr. Bagge.

Om Hofbogtrykkeren ikke er kendt for andet, saa er han kendt for sin Avtomobil. Han var en af de første, der kørte gennem Københavns Gader i Avtomobil. Og hvilken Opsigt rakte det ikke!

Det er slet ikke saa længe siden, og selv ganske unge Mennesker kan endnu huske de Dage, da Hr. Bagges Selvejeravtomobil fik os alle til at standse og vende os om.

Og hvor fjerne synes hine Tider alligevel ikke at være, nu da vi ikke er langt fra at vende os forbavsede om efter en Karet eller Droske med Heste for - eller en Køddroske, som man siger. Nu da Avtomobiler farer gennem alle Gader, og vi ikke kunde tænke os at bruge Kødhestekraft, forstaar vi ikke ret, at det ikke er mere end 6-8 Aar siden, at Hofbogtrykker Bagge med et Slag gjorde sit Navn berømt ved at køre i en almindelig Avtomobil, da alle Byens Betjente med vredladne Ansigter saa efter den første Avtomobilist og tog Noterbogen frem, da Hr. Bagge hvert Øjeblik mødte i den offentlige Politiret, og Assessorerne dikterede ham store Bøder for ureglementeret Kørsel og Hundeoverkørsler.

Og den Avtomobil, Hr. Bagge den Gang kørte i, vilde rimeligvis nu vække vor allerstørste Medynk med sin hvæsende forkølede Motor og sit uartikulerede Truthorn. Det var nemlig en af de gamle Vogne, som nu anses for saa klodsede, at de end ikke kan bruges til Drosker. Hvis man saa Hr. Bagges Avtomobil fra den Gang, vilde man vende sig om efter det og sige: Hvad er det dog for et forældet Køretøj det dér. Stakkels Mand!

Saadan skrider Udviklingen langsomt frem. Nu kan Hofbogtrykkeren i Avtomobil med Lysekrone i Loftet og Telefon til Chaufføren og en lille Bordklap og indlagt Varme. Og vi vender os knap om efter den paa Gaden. Men desværre ogsaa kun knap. Thi større er vi dog ikke endnu, end at en Avtomobil uden Taksamotor vækker vor Nysgerrighed og i vore Øjne giver sin Ejermand et Skær af Glans og Rigdom.

Ja, og større er vi heller ikke, end at vi i et af Nordens største Blade kan skrive saa meget om en Mand, fordi han har en Vogn uden Heste. Men vi trøster os - om tyve Aar sidder vores kære Søn maaske og skriver ligesaa meget om en Mand, fordi han har en Vogn med Heste.

Iøvrigt er Hofbogtrykker Bagge jo en saa anset og afholdt Mand, at man kunde skrive meget andet smukt om ham, men vi har valgt hans Avtomobil, fordi den er saa kendt af alle.

Jules.

(Riget (København) 2. marts 1911).

Da Tidsskrift for Hesteavl gik ind.

Man vil sikkert erindre, at der i en længere Aarrække har eksisteret et Blad ved Navn "Tidskrift for Hesteavl". En skønne Dag hørte det imidlertid pludselig op med at udkomme, uden at Abonnenterne havde faaet den fjerneste Meddelelse derom.

Bag ved denne mærkelige Afslutning paa Bladets Tilværelse ligger en bitter Strid mellem Udgiverne og deres Bogtrykker, Hr. Fr. Bagge, og netop i disse Dage er Striden paa ny blusset op, idet Hr. Bagge t et Dagblad beskylder Modparten for ikke at ville betale Tidsskriftets Giæld til ham.

Vi har under en Samtale med den kendte Dyrlæge Svend Larsen, der har været blandt Tidskriftets ledende Mænd, faaet følgende Fremstilling af den ejendommelige Sag:

"Bogtrykker Bagge er den eneste Mand, der har tjent ved Udgivelsen af "Tidsskrift for Hesteavl". Ritmester Schwartz-Nielsen var Redaktør. og han har, lige saa vel som de øvrige Interessenter, kun haft Tab. Til sidst besluttede vi at høre op, og i det sidste Nummer, vi lod gaa i Trykken, skrev Ritmester Schwartz-Nielsen en Artikel, hvori han bebudede Bladets Standsning. Men saa skete der det, at Ritmesteren straks efter Afleveringen af Manuskriptet tog ud at rejse, - og Bogtrykker Bagge benyttede da Lejligheden til - slet ikke at udsende Nummeret!

Som Grund for sin ejendommelige Optræden angav han, at Intessentskabet i Forvejen skyldte ham et saa stort Beløb, at han ikke havde Lyst til at give Kredit længer!

Han havde nogle Penge til gode - dog ikke saa mange, som hans Regning lød paa, - og der var ikke eet Menneske, der havde tænkt paa at snyde ham. Forhandlinger med ham nyttede imidlertid ikke; og han anlagde derfor Sag ved Underretten. Den Sag tabte han, eftersom Retten erklærede, at han havde sit Tilgodehavende hos Interessentskabet som saadant, men da dette var opløst, var der intet at faa. Efter denne Afgørelse tilbød vi at betale ham et passende Beløb til fuld Afgørelse, men han stillede sig sige saa stejlt som før. Sagen gik derpaa til Overretten, og først da han tabte ogsaa der, foreslog han os at forhandle. Nu er vi imidlertid bleven ked af Historien og overlader ham frit at angribe os, som han vil; vi stoler paa, at ingen vil kaste Skygge hverken paa Ritmester Schwartz-Rielsens eller mit Navn; og nu faar han ingen Penge, før han giver os en Undskyldning for sin Opførsel!"

(Roskilde Dagblad 27. juni 1911).

Politiken havde i efteråret 1911 lavet en afstemning om hvem der var den mest kendte københavner. Brygger Jacobsen var nr. 1, skarpt forfulgt af kong Frederik. Bagge var også med, men fik under 300 stemmer og langt uden for top 20.

Injuriesager.

Hof- og Stadsretten har paakendt en Sag der var anlagt af Hofbogtrykker imod Bogtrykker Ejnar Levison i følgende Anledning: I Decbr. 1911 udsendte Citanten til Medlemmerne af Københavns Bogtrykkerforening, Dansk Provinsbogtrykkerforening og Organisationen af Bladudgivere i Provinserne et Cirkulære, hvori han fremsatte forskellige Beklagelser i Anledning af, at Bogtrykker Levison var bleven valgt ind i Bestyrelsen for "Københavns Bogtrykkerforening", og bl. a. udtalte, at det var "den samme Hr. Levison, der fornylig havde den uheldige Affære ved den kollegiale Æresret, hvor han indklagede en Kollega for Ukollegialitet, og hvor Dommen kom til at lyde paa Frifindelse af den indklagede, medens Klageren, altsaa Hr. Levison, selv blev stemplet som ukollegial i sin Optræden."

I forskellige Artikler i Bogtrykkerbladet udtalte Bogtrykker Levison derefter bl. a.: "at den kgl. Hofbogtrykker ikke har anset det for at være under sin Værdighed at udsende den af moralske Grunde - som det foregives i Cirkulæret - fremkomne Redegørelse foruden til Bogtrykkere - hvor det udelukkende hører hjemme - ogsaa til nogle af mine Kunder og til mine private Omgangsfæller, denne karakteriserer jeg som unfair og Fuldstændighedens Skyld oplyse, at det kun har baadet Hr. Bagge lidet, idet flere af Adressaterne har udtalt, at slig Optræden var sjofel og stemplede sin Mand". Skønt Bagge benægtede at have udsendt Cirkulæret til andre end Bogtrykkere, fastholdt Levison sin Paastand og udtalte: "Hr. kgl. Hofbogtrykker Fr. Bagge, Ridder af Dannebroge, har herved stemplet sig selv som en fejg og lav Karakter, der ikke en Gang gør staa ved de ufine Midler, han anvender i en Kamp, der meget veel kunde være ført, som det sømmer sig for Gentlemen."

Disse og forskellige andre Udtalelser paastod Bagge mortificerede som fornærmelige og sig tilkendt Erstatning og Sagens Omkostninger. Da det ikke var bevist, at han havde udsendt Cirkulæret til andre end Medlemmerne af de ovennævnte Foreninger, og da Levisons Udtalelser heller ikke kunde anses som berettiget Retorsion, blev Fornærmelserne mortificerede og Levison ikendt en Bøde paa 100 Kr., subsidiært simpelt Fængsel i 10 Dage, samt tilpligtet at betale Sagens Omkostninger med 80 Kr.

(Nationaltidende 17. juni 1912).

Den 10. juni 1914 nedbrændte Bagges villa i Rahbeks Alle. Branden skyldes at Bagges søn sammen med skuespiller Peter Nielsen 15 årige søn havde eksperimenteret med en film og noget magnesium. 

Hofbogtrykker Bagge frifundet.

Medens Hofbogtrykker Fr. Bugge forrige Efterser var paa en ltejse i Syden, udspilledes der en uhyggelig Drengefilm paa hans Villa, RahbeksaIle Nr. 34.

Hans halvvoksne Søn og en jævnaldrende Skolekammerat af ham Poul Nielxen, en Søn af Skuespiller ved Dagmarteatret Peter Nielsen legede sammen i Haven.

Under lægen paastaar Poul, at den unge Bagge trak en Revolver frem og skød efter Poul, der flygtede op Huset. Her spærrede unge Bagge Kammeraten inde i et lille Rum i Tagetagen vel Siden af sit Værelse og affyrede atter nogle Browning-Revolverskud.

Den unge Poul Nielsen, der var meget forskrækket over Indespærringen og Revolverskudene, afstrøg en Tændstik for at orientere sig i Mørket og tændte sig en Cigaret for at berolige sine Nerver.

Tændstikken kastede han hen i en Krog, hvor der laa nogle Ruller Film, der anvendtes til et Stuefilmsforevisnings-Apparat, og det brændbare Materiale stod straks i lys Lue, der antændte Rummet og den ulykkelige Drengs Klæder.

Poul raabte Brand og om Hjælp; men paastaar, at den unge Bagge alligevel, undlod at aabne Døren, før længe efter.

Brandvæsenet blev tilkaldt og Ilden hurtigt slukket, men Poul Nielsen maatte bringes paa Sct. Josephs Hospital, hvorfra han kom ud i Foraaret frygteligt vansiret i Ansigtet af Brandarrene og med den højre Haand lemlæstet, idet Scener og Muskler var brændt over.

Poul Nielsens Fader, Skuespiller Peter Nielsen, anlagde nu Sag til Erstatning for Hospitalsophold og Massagebehandling mod Bogtrykker Bagge som Fader og Værge og bebudede senere yderligere Erstatningskrav for senere Massagebehandling, Lægehjælp, for Svie og Smerter, Lyde og Vansir.

Sagen verserede ved Frederiksberg Birk, og der er ført mange Vidner baade der og i København; men det blev ikke fuldt oplyst, at Bogtrykker Bagges Søn havde skudt ej heller at han havde nægtet at aabne Døren, da Branden brød ud.

Skuespiller Peter Nielsen skal endda betale Sagens Omkostninger med 25 Kroner.

Imidlertid bliver Sagen sikkert appelleret til Overretten.

Sagen er for Hofbogtrykkeren ført af hans Svigersøn, Overretssagfører Angelo, for Skuespilleren af Overretssagfører Frederik Winther.

(Folkets Avis - København 30. september 1915).

Hofbogtrykker Bagges Autoobilsag.

Københavns Overret har paakendt den fra Frederiksberg Birk indankede Sag, hvorunder Hofbogtrykker Bagge var sat under Tiltale for Overtrædelse af § 37 i Politivedtægten for Frederiksberg. Nævnte Paragraf bestemmer: "Kørende og Ridende skal holde sig til den Side af offentlig Gade eller Vei, der er paa deres høire Haand, og maa ikke, naar Vejen er fri, køre eller ride midt ad denne. Paa de i offentlig Gade eller Vej nedlagte Sporvejsskinner maa der ikke uden Nødvendighed køres ....

Kørende og Ridende skal derhos paa Sporveje altid vige til Side for Sporvogne, hvad enten disse moder dem eller kører i samme Retning." I Vedtægtens § 61 hedder det dernæst, "at paa Gader eller Veje, hvor Sporvejsspor er anbragt i den ene Side. er de Cyklekørende ikke pligtige til at køre mellem Skinnerne".

I Pilealléen er der et Dobbeltspor; Afstanden fra det Spor, der ligger længst ude, til det ene Fortov er 5,40 Meter og til det andet 4,86 Meter. Den Del af Kørebanen, i hvilken der ikke er Spor, er saa bred, at to Køretøjer af almindelig Bredde kan passere hinanden.

Bogtrykker Bagge kørte en Aften i Maj i Fjor sit Automobil fra Falkonerallé gennem Pilealléen og overkørte der et Barn som fra Fortovet løb ud paa Gaden, hvorved Barnet kom alvorligt til Skade. Bagge kørte saaledes, at han havde det Spor, som findes 5,40 Meter fra det Fortov, han havde paa venstre Haand, tæt opad sin højre Side, altsaa omtrent midt i Gaden. Han gjorde under Sagen gældende, at han havde forstaaet Politivedtægten saaledes, at det er forbudt Kørende at færdes i den Del af Gaden, hvor Sporvejsskinnerne er, at Kørebanen følgelig kun kunde omfatte den 6.40 Meter brede, for Sporvejsfærdsel frie Del af Gaden, og at han ved under de foreliggende Forhold at holde sig tæt til Højre i denne Del af Gaden havde handlet overensstemmende med Vedtægtens Paabud.

Overretten fandt imidlertid, at Ordene i Politivedtægtens § 37 maa forstaas saaledes, at de kun forbyder uden Nødvendighed at køre paa selve Sporvejsskinnen, men ikke forbyder Vognfærdsel i den Del af Gaden, over hvilken Skinnerne er lagt, hvorved kan henvises til Bestemmelsen om, at Kørende og Ridende "paa Sporveje" altid skal vige til Side for Sporvognen. En i § 56 indeholdt Bestemmelse om Anvendelsen af Reglen om Cyklekørsel (§ 51) paa Automobilkørsel forstaas naturligt som efter Reglen i § 37 med Hensyn til kun sigtende til Kørsel med Motorcykler, hvorefter Reglen i § 87 med Hensyn til egentlige Automobiler (Motorvogne) maa antages i et Tilfælde som det foreliggende at foreskrive Kørsel i højre Side af den hele Kørebane, heri indbefattet den Del, hvori Skinner er nedlagte. Bagge har heller ikke godtgjort, at Frederiksberg Politi, som af ham paastaaet, tidligere havde hævdet en anden Forstaaelse.

Herefter billigede Overretten, at Bogtrykker Bagge var idømt Bøde ved Politiretsdommen. Men Bøden, der var fastsat til 20 Kr., forhøjedes af Overretten til 100 Kr.

(Nationaltidende 31. januar 1916, 2. udgave)

Erstatning for Paakørsel. København, Lørdag. Hofbogtrykker Fr. Bagge, der for et Aars Tid siden paakørte en lille Dreng i Pilealléen saa han blev Krøbling, er i Dag ved Frederiksberg Birks Ekstraret dømt til at betale en Erstatning paa 6000 Kr. samt i Sagsomkostninger 50 Kr. og i Lægehonorar 85 Kr.

(Ribe Stifts-Tidende 6. maj 1916)

Dommen blev stadfæstet i september 1916 ved Overretten. Bøden blev forhøjet i overretten til 100 kr. Ulykken skete den 24. maj 1915 på hjørnet af Jacobys Alle og Pilealle da folk gik hjem efter en tur i Søndermarken. Den 4-årige dreng løb ud foran bilen og fik foden kvæstet så den måtte amputeres.

Trafiken paa Strøget.

En Automobilist.

For at høre en typisk Automobilists Mening om Strøgfærdselen har vi henvendt os til Hofbogtrykker Fr. Bagge.

- Først og fremmest mener jeg, at Autobusserne bør fjernes fra Strøget, siger Hofbogtrykkeren. Det er store, uhandlelige Kasser, som ikke hører hjemme der.

- Mener De, at Automobilkørselen bør indskrænkes?

- Det er ikke nødvendigt, blot Kørselshastigheden bliver sat ned paa Strøget. Den nugældende bliver endda ikke altid overholdt. Jeg er tilhænger af, at ingen Vogn holder paa Strøget. Det er jo f. Eks. rent galt paa det smalle Sted ud for Boghandler Gad. Og jeg mener ikke det bør tillades at køre uden om. 

- Cyklister paa Strøget?

- Det bør forbydes at trække med Cykel.

- Og den ene Kørselsretning, der har været Tale om.

- Ja, hvilken Retning skulde det være. Jeg mener ikke, at der behøves nogen Indskrænkning her, hvis blot de Forbud gennemførtes, som jeg har nævnt.

Hofbogtrykkeren slutter med at sige, at Automobilisterne maa give Afkald paa nogle Rettigheder for at bevare Kørselen paa Strøget.

(Nationaltidende 29. juni 1919).

Den 30. juli 1919 brændte Gothersgade 14 og 8. Nr. 14 bestod da af  hele 5 mellembygninger. Ilden opstod i Bagges lager. Foruden et meget stort beløb mistede Bagge også nogle manuskripter der var uerstattelige. Den 30. september 1919 var den igen gal, denne gang i kælderen i Gothersgade 14.  

En "Kilometersluger" bremset i 2 Aar.

For en Maaned siden kom Hofbogtrykker Bagges 22aarige Søn, Erling Frederik Bagge, kjørende paa Motorcykle med en Passager paa Bagsædet ad Jagtvejen mod Nørrebros Runddel i Kjøbenhavn. Hans Fart var ganske vanvittig, antagelig 75 Km., og Følgen blev da ogsaa, at Motorcyklen slog en helt Saltomortale i Svinget. Mærkeligt nok skete der ikke nogen Ulykke. Sagen har været til Behandling hos Dommer Olufsen, der spurgte den unge Bagge, om han var fuld, "Nej, men jeg havde været til Bal og skulde skynde mig hjem."

Efter den Forklaring faldt der i Følge "Berl. Tid." en Bøde paa 300 Kr., og Kjøretilladelsen blev frataget Bagge i 2 Aar.

(Jyllandsposten 30. juli 1920).

Bagge appellerede til Østre Landsret der nedsatte bøden til 200 kr. samt frakendelse af køretilladelse til 6 måneder.

I august 1922 købte Bagge en Rolls Royce af generalkonsul Glückstadt.

Bogtrykker Frederik Bagge er traadt ud af sit Firma Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri. Dette fortsættes uforandret af den hidtidige Deltager, Hr. Sven Aage Bagge.

(Nationaltidende 1. november 1922, 2. udgave)

Den 1. juli 1923 støtte Bagge ind i en lillebil på Lyngbyvejen. Begge biler blev stærkt beskadiget, men ingen mennesker kom til skade.

Frederik Bagge's Kgl. Hofbogtrykkeri ApS blev opløst efter konkurs i 1993.

Bagges gravsted på Vestre Kirkegård. På stenen er angivet følgende navne: Frederik Bagge, Lissa Bagge, Inger Bagge, Erling Bagge, Emilie Bagge, Else Bagge, Sven Aage Bagge (sidstnævnte overtog overtog firmaet i 1920) og Carl Bagge. Foto Erik Nicolaisen Høy.