Dagen 14. april 1818
Matrikel 225 - Admiralgade 28/Boldhusgade 1 midt i billedet (den røde murstensbygning), set gennem Boldhusgade. Den er fra 1799.
Ejeren af en gård ved Ved Stranden hvis baggård støder op til hjørnehuset af Boldhus- og Admiralgade, har den slemme vane fra det i nævnte gård værende garveri, eller Gud ved hvad, at lade det rådne, stinkende vand udløbe i rendestenen midt på dagen, sådan på en pas, når jævne folk sidder ved middagsbordet. Alle næser i nærheden har i lang tid råbt Ak! og Ve! over denne anti-eau de cologne fabrik. - Men da man ser at ingen forandring bliver foretaget, og man ved at vedkommende endog er gjort opmærksom på denne uskik uden at det har frugtet - så er man så fri i hele nabolagets navn at bede vedkommende om at lade sit fæle vand løbe ud enten om aftenen eller tidligt om morgenen, så at nabolaget ikke skal indånde disse forpestede dunster hele dagen.
Man håber at denne bøn bliver hørt og at der bliver sat et låg på desmerdåsen.
(Politivennen nr. 698, Løverdagen den 16de Maj 1829, s. 314-315)
(Efter indsendt.)
I Boldhusgade har i nogen tid været en så afskyelig hundemaskerade at man deromkring fra morgen til aften ikke har haft et øjebliks ro. Deres gøen og tuden, angreb på hinanden indbyrdes - ja undertiden på mennesker - er højst ubehagelig, og burde måske standses i tide for at forebygge farlige følger. Da disse hunde lige fra buldoggen til bologneseren ikke er af den almindelige slags gadehunde som løber omkring uden herre, men tværtimod fremviser en så lasket krop at de næsten er ækle at se på, så tror man sikkert at blive befriet for denne uorden, hvis blot en viste sig i gaden bevæbnet med en knippe. Hundenes ejere burde rigtig nok selv forekomme sådant ved at holde dem inde. Men vente det med grund, kan man næppe da denne hundeuorden har varet så længe at de med al forkærlighed for disse dyr måtte selv have været højst kede af det. Og om denne besværlighed de er til for naboer og genboer er det aldeles umuligt at de kan være uvidende. Skulle dette imidlertid være for strengt dømt, og de på denne anke frivillig indfører forbedring, kan man forud love dem mange skønsomme menneskers erkendtlighed.
(Politivennen nr. 469, 18. april 1807, s.7454-7455)