Overfald ved Kalkbrænderiet.

Mandag den 5. i denne måned om aftenen klokken 8 gik en mand ud for at bade ved kalkbrænderiet. Mens han var i vandet, blev han opmærksom på at 3 personer iført blå trøjer og hvide lange lærredsbukser kom henimod stedet hvor han befandt sig. Han gik derfor i land for at iføre sig sine klæder. Men inden han trak sin skjorte på greb de ham, kastede ham til jorden og slog ham på en morderisk måde hvorpå de efter at have iturevet hans trøje som de droges med ham om, bemægtigede sig hans halstørklæde og en blå klædesvest med blanke knapper. Manden har angivet sagen for politiet. Men da det vil falde vanskeligt at få de ubekendte gerningsmænd opdaget, tror han at en offentlig bekendtgørelse af denne skændige handling kan tjene til advarsel for andre.

(Politivennen nr. 445. Løverdagen den 10de Julii 1824, s. 8089-8090)

Gjentagen Ønske om Ophævelse af Kalk-Udsalg paa Gaderne, i Kjeldere og Portene.

Der er før gennem dette blad ytret det ønske at de kalkudsalg som nu finder sted på fortovene i Frederiksberggade og på Vestergade måtte bortryddes da handel med sådan artikel på sådanne steder ikke alene forulemper de forbigående, men endog er til stor skade fordi den fine kalkstøv trænger ind gennem tillukkede vinduer og ødelægger beboernes møbler, gangklæder og linned mm. Men - desværre er ønsket endnu ikke blevet opfyldt.

At denne genstand ikke desto mindre fortjener vedkommendes hele opmærksomhed og at det ville være våde ønskeligt og gavnligt for stadens indbyggere om udsalg af kalk blot blev tilladt på afsides liggende pladser eller inde i ejernes gårde, deri er vist flere enige med indsenderen, og - hvor ubehageligt det må være for en familie der har syge børn, at indånde dampen af sådant kalkstøv, kan følgende tjene til eksempel:

Ejeren af Store Norske Løve har i flere år før haft udsalg af kalk inde i sin gård som det sig hør og bør, men da denne handel såvel som så mange andre næringsveje, på den senere tid blev forøget med flere konkurrenter, der for ret at gribe fortjenesten, satte kalken lige for næsen af bønderne og andre liebhavere, så har nævnte ejer også placeret et udsalg i sin port ud til Vestergade, hvilket man vel heller ikke kan forænkte ham i når de andre uden hindring turde vove derpå. Som følge heraf må de vogne som kommer med kalk fra fabrikkerne til de nævnte udsalgssteder, aflæsses på gaden, og indsenderen heraf kender en familie hvis 2 børn i denne tid ligger syge af forrådnelsesfeber, og af den grund efter lægens udtrykkelige befaling mmå have vinduerne åbne ud til gaden, der sidste mandag i den stærke storm vi havde, blev således forulempet af denne aflæsning at ikke alene dens møbler og klæder tog skade af den megen kalkstøv som fløj ind i værelset, men endog ængstedes ved den tanke at børnenes sundhed rimeligvis kunne lide derunder. Ønskeligt var det derfor om dette ubehagelige onde snarest muligt måtte blive fjernet.

(Politivennen nr. 349. Løverdagen den 7de September 1822, s. 5648-5650).

Utilbørligt Forhold.

I Lille Kongensgade i København udenfor nr. 60 ses ikke sjældent en dynge af en hvid, kalket, fedtet og ildelugtende materie, bestående undertiden af et, undertiden af flere læs der bliver udbragt af denne gårds port ved at bæres ud i spande og tømmes, dels på gaden, dels også på fortovet. Efter at have ligget nogle timer, bliver det sædvanligvis hentet af en vogn med to heste for. For fodgængerne især der passerer denne gade, er det yderst ubehageligt at få deres skotøj smurt med denne kalkmasse som man desuden ikke kan vide hvor skadelig den er for læderet eller ej, og da denne uhumskhed flere dage efterlader spor på fortovet, uagtet det dog løselig affejes, efter at kalkmassen er bortkørt, så ønskede man gerne at gadekommissæren beordredes til at henvende sin opmærksomhed herpå og pålægge vedkommende da der er port på gården at lade en vogn trække derind og der læsse samme fuld, hvorefter denne kunne afhentes og bortkøres, så at ikke uvedkommende og forbigående skal have ulejlighed og måske også skade deraf. Desuden er jo sådant i strid mod offentlig orden. Mærkeligt er det ellers at det nye rendestensbræt som brolægningskommissionen i forrige års december måned besørgede godt og forsvarligt lagt udenfor denne gårds port allerede nu næsten er ganske fortæret og gjort ubrugelig. Mon man ikke også deraf kan slutte at den omtalte kalksmøre er skadelig for de forbigåendes fodtøj? Ingen af de øvrige rendestensbrætter i denne gade som alle blev besørgede på samme tid nygjorte under gadens brolægning forrige år, er i mindste måde brøstfældige, og altså må enten omtalte kalk have bevirket dets hastige ødelæggelse eller også uforsigtig nedkasten af tunge foustager osv. derpå.

(Politivennen nr. 347. Løverdagen den 24de August 1822, s. 5621-5623).

Om Udsalg af Kalk i Byens Gader.

På Vestergade findes to udsalgssteder af kalk tæt på hinanden. Det er meget ubehageligt såvel for beboerne sammensteds som for de der bor i nærheden. For når kalken læsses af og hele tiden udmåles, stiger der en damp af kalkstøv op som trænger ind af de tillukkede vinduer der naturligvis ikke kan haves åbne, og fordærver både møbler, gangklæder og linned eftersom kalkstøvet æder sig ind i samme og fortærer det. Selv de forbigående bliver ved kalkvognes aflæsning på gaderne udsat for ubehageligheder og beskadigelse på deres tøj på grund af den kalkstøv der trænger ind i det.

"På Vestergade findes to udsalgssteder af kalk tæt på hinanden. Det er meget ubehageligt såvel for beboerne sammensteds som for de der bor i nærheden." (Vestergade 2015. Eget foto)

Det ville derfor være meget ønskeligt og gavnligt for enhver af stadens indbyggere om udsalg af kalk ikke måtte finde sted på gaderne, i kældrene eller portene som i den senere tid er tiltaget meget hyppigt. Men at sådan uorden derimod kan blive afskaffet ved at pålægge de ansvarlige at kalkudsalg ikke er tilladt undtagen på afsidesliggende pladser eller inde i ejernes gårde.

(Politivennen nr. 338. Løverdagen den 22de Juni 1822, s. 5457-5458).

Anke angaaende et Kalkudsalg.

I kælderen under huset på hjørnet af Vestergade og volden nr. 57 er for kort tid siden etableret et kalkudsalg som er såvel de næromkringboende som også de forbipasserende til ulejlighed, ja vel til skade, når denne vareartikel handles i fri luft, da den forårsager meget støv i det mest stille vejr, men uendelig mere i blæst, og som trænger ind i værelser, især hvor vinduer står åbne, og i folks øjne som tilfældigvis befinder sig i nærheden deraf, hvilket sidstes skadelighed vel ikke behøver noget bevis som en almindelig kendt sag. Man vil ikke omtale den uskik at udsætte skilt på fortovet med fjerdinger fyldte med kalk - som dog under visse omstændigheder kan tjene til at vedligeholde en uafladelig kalkstøv - da kun få kælderbeboere holder sig forbudet mod opfyldning af adskillige sager på fortovet efterrettelige. Gavnligt var det derfor fra flere sider betragtet om kalkudsalg i almindelighed - for der findes et i en port ved siden af det før omtalte, som før skal have været etableret ind til gården, såvel som på flere steder i nærheden af Vesterport, og som alle er til lige stor ulempe - under straf blev forbudt at holdes til gaden, i det mindste ikke for åbne døre eller på selve gaden, men etableredes til gården hvor anden anden end de som havde dermed at bestille, forulejligedes deraf.

(Politivennen nr. 291. Løverdagen den 28de Julii 1821, s. 4675-4677).

En lumpen Streg i Hirschholm.

(Indsendt)

Da et selskab hvoriblandt 3 personer til hest, på deres rejse til København, kom gennem Hørsholm, blev de overslået med kald der kom ud af et vindue på et hus i nærheden af postgården. Det lod til at være en hel murskefuld kalk der i skadefro hensigt blev nedkastet. To af de rejsende fik deres tøj ganske ødelagt af kalken som man ved æder sig ind i klædet og fjerne kuløren. Da man ville efterspore gerningsmanden, var han borte, og som rejsende kunne man ikke opholde sig længe. Der blev da intet andet for selskabet tilbage end at bekendtgøre det passerede for at bygherren eller vedkommende kunne give den ondskabsfulde og skadefro person en alvorlig irettesættelse.

(Politivennen No. 243, Løverdagen den 26de August 1820, side 3929)