Slemme Optøier paa Østergade.

På nogle aftner når klokken er slået 8, har man på Kongens Nytorv og i tilstødende gader hørt en utålelig støj og hylen af de fra Tegneakademiet kommende læredrenge. Især har de vist sig frygtelig på Østergade imod de fruentimmer de har mødt, og ved at kaste alle slags skidne ting ind i butikkerne hvad enten dørene til disse står åbne eller ikke. I den del af Østergade der ligger mellem Kongens Nytorv og Integade, synes de at have haft råderum, da vægteren derimod i den øvrige del af gaden til Købmagergade har gjort den tapre modstand og sat sig i respekt hos dem. Men da dette uvæsen kan drives for vidt, så var det at ønske at de vedkommende lærlinges forældre eller mestre ville formå eleverne til en anstændig og rolig opførsel på gaderne og gøre det klart for dem at de i modsat fald udsætter sig for ubehagelige følger.

(Politivennen nr. 49, Løverdagen den  7. december 1816, s. 772-773)

Træ-Altanerne paa Charlottenborg Slot

Når jeg vandrer over Kongens Nytorv, kaster jeg ofte et betænksomt øje til de trætralværker der står på midten og fløjene af dette slot, og ønsker hver gang de snart måtte blive taget bort. Da jeg meget nyder denne bygning, hvis udvendige arkitektur endog af udenlandske rejsende, man se fx Ramdohrs Reise nach Dänemark, I Theil pag. 151, fremfor andre i København, er udmærket, så skulle det gøre mig meget ondt om dette gamle vindtørrede, fængende trætøj der står deroppe, i tilfælde af uheldig indtræffende ildgnister fra nærheden deromkring, kunne give en skjult og hastig næring for samme, og være anledning til videre om sig gribende ulykke. Efterhånden må man beflitte sig på at ville alt det gamle træværk bort, vore forfædre med rund hånd har udstaferet vores bygninger med, og især ønskede jeg at disse gamle vindtørrede træmerkurius og neptunusser der så mange steder sidder højt til vejrs, kom på deres hals herned. I påkommende tilfælde formår de ikke med deres trefork at kommandere en eneste dråbe vand op til sig. Overalt hvor jeg øjner disse herrer, ser jeg surt til de, måske den misfornøjelse jeg her yttrer med dem, kan være en anledning til at nogle, særdeles de af dem der mere sidder til zirat end til nytte, eller findes at være rådne og forfaldne, ved indfaldende husreparationer kan bliver aldeles borttaget.

(Politivennen Hæfte 9, nr. 112. 14. juni 1800, s. 1786-1787)