Viser opslag med etiketten Reformerte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Reformerte. Vis alle opslag

14 september 2015

Om Uhret paa Reformert Kirke.

Da uret i den Reformerte Kirke sidste vinter og denne sommer har alle de fejl et ur kan have, nemlig: at det til dels viser galt, til dels går urigtigt og endelig i hele nætter og dage står ganske stille, så var det at ønske såfremt det ikke kan blive sat i tilbørlig stand, at skiven aldeles blev borttaget og klokken befriet for hammer, ligesom den er det for knebel, for ellers er og bliver det et sandt 1. aprilsnummer, især for de familier der bor i nærheden, hvoriblandt just indsenderen heraf befinder sig.

(Politivennen No. 240, Løverdagen den 5te August 1820, side 3879)

07 oktober 2014

Spørgsmål til bispen

Findes der noget reskript som tillader de reformerte og andre sekter, som bor uden for København, og hvor de ingen menighed har, godt nok at lade dem hjemmedøbe, men efter år og dag endnu ikke, og måske aldrig, lade dåben konfirmere i nogen kirke. Eller slet ikke blive døbt såsom kvækerne, men lade deres fødsel alene blive attesteret ved stedets notarius, uden at lade deres navne indføre i den kirkes ministerialbog i hvis sogn de bor? For uden at nævne det tab, som kirkebetjente lider ved det, bliver jo også de fødselslister som efter anordningerne ved hver kirkeårs udgang af hvert sognekirkes ministerialbog skulle forfattes og indleveres, ufuldstændige og stridende imod den anbefalede orden.

(Politivennen Hefte 16. Nr. 208, 17. april 1802, s. 3314-3315)