Heltedaad ved Snekkersten. (Efterskrift til Politivennen)

"Helsingørs Avis" af 1ste dennes melder, at i Anledning af at en hollandsk Skipper som om Aftenen i Stormen d. 25de-26de. Marts d. A. med to af sine Folk kæntrede med en Baad, og efter i længere Tid at være dreven om paa Havet, blev reddet af Fiskere paa Snekkersten, har Hs. M. Kongen af Nederlandene behaget at skjenke til Districtscommissair Jørgen Børgesen, Jacob Vilh. Børgesen, samt Fiskerne Helle Børge Hansen, Lars Hansen og Jens Andersen, alle af Snekkerstens Fiskerleie, Førstnævnte den ved Resolution af 19de Juni 1822 til Belønning for ædle og menneskekjærlige Handlinger indførte Sølvmedaille af første Størrelse og hver af de fire sidste den af anden Størrelse, ledsaget af et ærefuldt Skriftligt Vidnesbyrd om deres ved den ovenmeldte Leilighed udviste menneskekjærlige Daad. - Om denne Kongl. Resolution have Vedkommende afvigte 29de Mai erholdte Communication fra den derværende nederlandske Consul. Medaillerne og Vidnesbyrdene ville senere blive oversendte.

(Kjøbenhavnsposten den 4. juni 1836)

En Uorden paa Vejen mellem Skotterup og Espergærde.

(Efter indsendt.)

Vejenes uforsvarlige tilstand mellem Skotterup og Espergærde må man af nødvendighed for den vejfarende herved bekendtgøre. Og er mere end i en henseende skadelig. Over Lockensbek har amtet bekostet en stenkiste lagt hvor vejen skulle gå, men desuagtet har fæsteren af det stykke jord egenrådig borttaget det der forhenværende led, og anbragt det tæt ved strandbredden hvor der må køres over samme bæk, og som forvolder at fiskernes garn så ofte gennemkøres, såvel som de øvrige redskaber overkøres og beskadiges. Tillige er der et så dybt kildehul i nævnte bæk at de vejfarende ofte er udsat for at tilsætte heste og vogne deri, hvis der ikke kommer dem nogen til hjælp. For al denne ulempe som således tilføjes enhver der skal passere til eller fra Helsingør, og da igen anden vej er, og sådant sker af nævnte jordfæsters egenrådighed, så er man vedkommende vejinspektør venligst anmodende om at han ville umage sig med at besørge vejen udlagt på sit forrige sted efter øvrighedens ordre, der nu så længe er blevet kastet i forglemmelse, til det almindeliges skade.

Snekkersten den 2. februar 1807.
S. Møller.
Kongelig Strand Toldbetjent.

(Politivennen nr. 463, 7. marts 1807, s. 7367-7369)

Mere om Snekkerstentorsk i anledning af det i Politivennen nr. 245 og 247 nedskrevne

Den ægte Snekkerstentorsk fanges i ruser i september, oktober, november og december måneder langs søkysten fra Helsingør til Sletten og er almindelig gulagtig og anselig. Den svenske (som man i nr. 247 ikke har villet berøre) er derimod grå, og fanges på dybet fra Kullen af, og helt op mod den svenske kyst. Da vi kunne bevise, at fiskehandlerne i København i den omtalte periode, hverken direkte eller indirekte købt torsk hos os, ej heller før nu på kort tid, i Helsingør, siden søen blev tillagt, og det derved gjordes umuligt at erholde svensk torsk - villet gøre publikum opmærksom på ved vor bekendtgørelse i Politivennen nr. 245, dels - hvordan kun meget lidt af den mængde torsk, som sælges i København, kan angives og anses for ægte Snekkerstentorsk. For var det sådan, måtte fiskerne i disse lejer alle være formuende mænd. Og ydermere: Hvordan de som køber den slags torsk i København kan og må tage fejl, når de ikke kender forskellen på samme og svensk eller anden torsk? Vi har også ment og mener stadig, at d'herrer fiskehandlere i København af agt for det respektive publikum burde give hver slags torsk sit rette navn, og til det formål have forskellige skilte. Hvis det var tilfældet, ville den ukyndige ikke kunne tage fejl.

Men for at København kan blive bedre forsynet i de benævnte måneder med ægte Snekkerstens rusetorsk, vil vi for eftertiden overvej andre måder til at fremme vores rusetorsks afsætning og se samme forhandlet i København.

Ganske urigtigt kalder d’herrer fiskehandlere i deres svar i nr. 247 mig Lars Børresen, fiskehandler. Men lige så lidt som mine medbebore, og det kan ikke være d’herrer fiskehandlere ubekendt, så opkøber jeg ikke fisk, men forhandler kun den torsk, og anden fisk, som jeg selv og med mine folk og redskaber fanger. Ligeledes fremgår det helt urigtigt i samme svar, at jeg skulle have opgivet årsagen hvorfor der ikke købes af vores torsk, men hvilken opgivelse findes ikke i det de har ladet nedskrive.

Snekkersten d. 1. februar 1803
På egne og medbeboeres vegne.
L. Børresen. L. Hellesen
J. Pedersen. B. Børresen.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 250, 5. Februar 1803, s. 3986-3988)

Svar paa det i No. 245 Indrykkede om Fiskehandlerskildtet ved Gl. Strand.

Skønt torskehandler Lars Børreses bekendtgørelse i Politivennen nr. 245 under titlen: Uægte Snekkersteens Torsk intet svar fortjener, vil vi dog for at betage forfatteren den indbildning at vi ved at tie vedgik rigtigheden af hans nedskrevne, ikke undlade herved at erklære: At vi anser før nævnte torskefisker Børresens på egne og Snekkerstens torskefiskeres vegne i fornævnte Politivennen mod os gjorte beskyldning "at vi skulle føre folk baglyset ved at sælge bornholmsk torsk for Snekkerstens" for at være en åbenbar usandhed, og opfordrer ham og de flere til at godtgøre og bevise på lovbefalet måde ovenanførte mod os anlagte beskyldning. At herom af nogen er sket klage og at vi nogensinde har bornholmsk torsk til udsalg. Da Snekkerstens torsk fiskes på flere steder end ved Snekkersten, er det naturligt at der også kan fås på andre steder. At vi ikke handler direkte på Snekkersten, dertil er af torskefisker Børresen jo selv opgivet årsagen. Videre finder vi ikke fornødent at svare på denne torskebekendtgørelse, men anser samme med den fortjente foragt.

Hans Davidsen. Anders Larsen. Jens Persen. Davis Hansen
Fiskehandlere.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 247, [15 Januarii 1803], s. 3942-3943)

Uægte Snekkerstentorsk

Ved Gammel Strand i København hænger et skilt med 2-3 forgyldte torsk og teksten: Her sælges levende Snekkerstentorsk. Men da beboerne i Snekkersten kan bevise at der siden dette års fastelavn og til dato ikke er afhentet eller solgt en eneste torsk til København, men til stadighed i Helsingør til en ringere pris, så mener man at man skylder sandheden og det københavnske publikum denne bekendtgørelse med anmodning til torskesælgeren om at give skiltet den rette tekst. Enten: Her sælges levende torsk, eller: Her sælges levende svensk eller bornholmsk torsk. Og således ophøre med at føre publikum bag lyset.

Snekkersten, d. 20. december 1802
Lars Børresen
På egne og flere medbeboeres vegne.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 245, 1. januar 1803, s. 3909-3910)

Bøn til de Ansvarlige om Skildvagter på Lappen i Helsingør:

Det er velkendt at mange svenske både ankommer til og afsejler fra det sted som kaldes Lappen ved Helsingør. Så det er da besynderligt at der ingen vagtposter er ansat til at kunne påse om de mange ankommende rejsende er forsynet med pas, anholde og opbringe løsgængere, tiggere og alle mistænkelige personer. Nogle kommer måske udelukkende for at stjæle og efter at have udøvet deres håndværk, vender de uhindret samme vej tilbage. Disse burde også anholde alle mistænkelige personer som uden pas forsøger ad denne vej at snige sig ud af landet.

Ingen egn er så fyldt med skåninger og skånske fruentimmer som Helsingør og egnen deromkring. Og disse forleder mange til rømning, for hvem som kun ønsker dette, vil ved at gøre bekendtskab med disse fremmede, finde vejen til at bortsnige sig ganske mageligt. De der ansatte toldbetjente kunne vel påse at konsumption og told bliver betalt af de dertil bragte svenske varer. Men de er ikke ansatte til at kræve pas eller til at anholde og opbringe hertilkommende eller herfra sig bortsnigende mistænkelige personer. Det ville derfor være meget nyttigt og det mere end i en henseende, om 2 vagtposter blev ansat der, forsynet med behørig ordre til at anholde sådanne personer, og påse at ikke tiggere, som let bliver tyve, indsniger sig her, men straks blev tilbagevist.

En sådan uordentlig passage har godt nok også før fundet sted ved strandkanten af Snekkersten. Men den der ansatte strandkontrollørs strenge opsyn med og virksomme ransagen efter sådanne mistænkelige mennesker er nok den største årsag til at man ikke mere eller kun sjældent vover det der. For sin utrættelige årvågenhed også i den henseende fortjener han virkelig sine medborgeres tak.

(Politivennen Hefte 19. Nr. 242, 11. december 1802, s. 3862-3863)

Stranden syd for Snekkersten Havn. Her var det dog lykkedes for strandkontrollørerne at forhindre mistænkelige personer i at gå i land. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 245, 1. januar 1803, s. 3910-3912.