Boxekamp. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndag Eftermiddags fandt et hertillands sjeldent Skuespil: en formelig Boxekamp Sted paa Wilders Plads paa Christianshavn. De pugilistiske Kæmper vare tvende Matroser: en engelsk og en nordamerikansk, fra tvende derliggende Koffardieskibe. Kampen gik for sig efter alle Kunstens regler. De øvrige Matroser havde sluttet en Kreds om Boxerne, til hvilken ogsaa flere tilfældigviis didkomne Tilskuere sluttede sig. Hver af Kæmperne havde sine Sekundanter. Nordamerikaneren, en lille, men stærkbygget og smidig Karl, viste sig strax sin høiere og massivere Modstander, Englænderen, overlegen, og satte denne, ved flere velanbragte Stød, et Par Gange hors de combat (idet at Veiret gik fra ham); en Mellemfrist indtraadte da, under hvilken Nordamerikaneren aldeles koldblodigt converserede med sine Kammerater. Ogsaa Kampens endelig udfald var ganske i Faveur af Nordamerikaneren; det afgjørende Stød, han hidbragte Englænderen, var saa kraftigt, at denne styrtede ned i en ved Pladsen liggende Pram, hvor han forblev liggende uden Bevidsthed, indtil hans Kammerater fik ham rusket til Live. Han var saare ilde tilredt og blodig; men Nordamerikaneren havde vidst med saa stor Færdighed at afparere sin Modstanders Stød, at disse forholdsviis kun havde gjort ham liden Skade.

(Kjøbenhavnsposten, 22. oktober 1833)

Wilders Plads. Det være nogenlunde her kampen fandt sted, med den omtalte pram liggende langs kajen.

Ægyptisk Mørke paa Wilders Plads.

Da der bor folk såvel på Krøiers som på Wilders Plads og adgangen til disse pladser er åben til kl. 10 om aftenen er det underligt at der på sidst nævnte plads af mangel på lygter hersker et egyptisk mørke på vinteraftner. Det er således ikke alene muligt for en spitsbube at skjule sig blandt de mange bræddestabler og varer som findes oplagte på pladsen for siden at begå en eller anden udåd. Men det er endog virkelig sket. Således angreb en lurvet klædt person søndag aften den 26. oktober en på pladsen tjenende pige der havde været i byen og havde en pakke at bære. Men på hendes anskrig og da personen bemærkede at det kun var et par træsko hun havde i et tørklæde, forlod han hende og forsvandt iblandt nogle bræddestabler. Nogen belysning på denne plads i det ringteste til kl. 10, da porten lukkes og hundene løses, er så meget mere nødvendig som der ved pladsen ligger mange skibe fra fremmede steder hvis mandskab såvel som andre der er mindre bekendte med lokalet, er udsat for i det der herskende mørke at gå ud i vandet såsom der ikke findes noget bolværk for samme.

(Politivennen nr. 984, Løverdagen den 8de November 1834, s. 774-775)

Redacteurens Anmærkning.

Også i Politivennen nr. 1092, 3. december 1836, side 774-775 klages over det egyptiske mørke, selvom der nu var opsat et bolværk der dog var for lavt. Faren var derfor overhovedet ikke overstået. I Politivennen nr. 1099, 21. januar 1837, s. 47 bekendtgjordes at der nu var kommet belysning. 

Bekendtgørelse.

Den sidste lejer af Wilders Plads har nu ved at anskaffe 3 lygter anbragt på samme plads gjort ende på det egyptiske mørke hvorover der har været klaget i Politivennen nr. 364 og nr. 407. Han fortjener så meget mere almindelig tak som han har sørget for at disse 3 lygter bestandigt skal blive tændt og at der ydes en dusør til vægteren som har påtaget sig at bære omsorg derfor.

(Politivennen nr. 411. Løverdagen den 15de November 1823, s. 6660)