Spørgsmaale.

(Indsendte)

1) Mon den brave og nidkære oldermand ved stadens slagterlaug hr. Johan Casper Møller er vidende om at der undertiden slagtes kalve i butikkerne på Nikolaj Kirkegård? Og kan han i så fald forsvare at efterlade anmeldelse derom til politiet? At denne slemme uskik fornærmer stadens indbyggere, idet atmosfæren på grund af det deraf flydende svineri, bliver usundere og hvilket er det allerværste, kan have uberegnelig skadelige følger for svangre fruentimmer som i det øjeblik kalven gør afskedsbrølet kunne træd ein i butikken og i høj grad forskrækkes, er formentlig så klart at ingen yderligere demonstration derfor er nødvendig.

(Politivennen nr. 35, Løverdagen den 31. aug juli 1816, s. 537-538)

Erklæring.

Gensvar på det i Politivennen nr. 562 om Nikolaj Kirkegangs rengørelse som jeg har haft under opsigt i 12 år og som ikke har været påanket før den 6. juli 1808 da jeg af opsynsbetjent N. Holm blev anklaget for det jeg lod bære renovation ud til begge sider gangen og måtte derfor betale 2 rigsdaler i straf. Siden den tid er der ingen rengørelse holdt.

Christen Christensen
Opsynsmand, boende på kirkegården

(Politivennen nr. 563, 11. februar 1809, s. 9035)

Om Sengeklæders Luftning på Nikolaj Kirkegård

Man spørger enhver som kender svaret om det er forbudt en simpel eller fattig arbejdende mand at lægge sengeklæder på Nikolaj Kirkegård til udluftning, da der ikke findes bedre steder deromkring. Eller om denne frihed blot er forbeholdt de rige og fornemme, som man ser daglig at henlægge der.

Denne forespørgsel kommer af at jeg i går den 11 august lod min pige henlægge mine sengeklæder på Nikolaj Kirkegård, efter at jeg i 3-4 dage i forvejen hver dag havde ladet forespørge hos graverkarlen om det var tilladt der at henlægge sengeklæder. Og hver gang fik det svar at det ikke var belejligt. Nu, nemlig i går, som før nævnt, lod jeg mine klæder henlægge uden videre forespørgsel, da jeg så at der var plads og lejlighed dertil. Men ikke så snart var de lagt der, før graverkarlen ved nævnte kirkegård kastede klæderne ud og viste pigen bort. Min kone som stod der, indvendte at de kunne blive liggende der, da det ikke var nogen til hinder, og hun blev med grove og uanstændige udtryk henvist til Holmens Kirkegård. Her tror jeg det er mindre ladsiggørligt, da jeg ikke henhører under det sogn. Jeg havde tilbudt ham godtgørelse for den ulejlighed eller umage han kunne have derved. Så det synes at det kun er hans chikanelyst, fordi klæderne uden hans vilje var henlagte, der for en så ubetydelig tjeneste har bragt ham til sådan opførsel.

København den 12. august 1802
J. Schinkell
Skomagermester boende ved
hjørnet af Vingårdsstræde og Ulkegade.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 226, 21. august 1802, s. 3602-3604)

Redacteurens Anmærkning

 Pladsmanglen i København gjorde at folk måtte være opfindsomme med at finde åbne pladser til at tørre tøj. De mere fornemme borgere kunne leje sig in på Trinitatis Kirkes ringerloft på 900 m2. 

Til Udgiveren i Anledning af Nikolajkirkegaard.

Da man ser af Deres blad at kommissionen på hvis forestilling Vajsenhustomten blev foretrukket Nikolaj Kirkegård til byggeplads for rådhuset, har haft til en af sine grunde at ligene ikke kunne optages uden ulejlighed for omboerne, så underrettes herved at:

Fra Nikolaj Kirke og dens kirkegård har flere familier siden ildebranden ladet deres lig opgrave og udføre på Assistentskirkegården, dels i kister, dels i kasser for de afpillede ben, hvorved ikke den mindste stank eller ulejlighed er forårsaget naboerne. Og resten vil følge eksemplet, så snart rimelig erstatning gives dem for de købte begravelsers steder.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 134. 8 November 1800, s 2135-2136)

Atter noget om Kirkegårde

På Runde Kirkegård er opsat et lysthus. På Nikolaj Kirkegård er anlagt en have, og omsat med et nyt stakit. Ud til den sidstnævnte kirkegård har et hus fra Lille Kongensgade en hel række af vinduer. På samme kirkegård er en slags huggehus, der har sin dør ud til kirkegården. Item et hundehus med tilbehør ved siden af gravene. Item en flok høns, og måske flere af den slags dyr. Sikkert må alt dette have sin grund i hævd, da man vel ikke kan forestille sig at at kirkernes nuværende forstandere uden at blive bedt om det ville lade de hvilesteder de har fået ansvaret for, underlægges så slemme servitutter. Hvem ønsker at have sit gravsted under vinduer, hvorfra alskens urenlighed kunne udkastes? Hvem ville se sin kærestes ben henlagt i en hønsegård, under et hundehus osv.

(Politivennen 10. maj 1800, Hæfte 9, nr. 107. s. 1704-1705)

Spørgsmål til Nikolaj Kirkegårds Foresatte

Uagtet denne gamle kirkegård, hvorfra så mange skadelige dunster i så lang tid er opsteget i stadens tætte og stærkt befolkede middelpunkt, nu nærmer sig en fornuftigere anvendelse, burde den dog sikkert, så længe den endnu bruges som begravelsessted, med anstændighed gemme de ben den betros. Dette er ikke tilfældet. Langs med gitteret til Vingårdsstrædet ligger blottede menneskeben, og ved hjørnet, hvor før var en muret port, ligger menneskeben og hesteben mellem hinanden.

(Politivennen. 1799, Hæfte 8, nr. 104, den 19. april 1800, s. 1656-1657)

Notabene ved Nikolaj Kirkegaard.

Da der nu er gjort begyndelse med at indrykke hegnet for Nikolaj Kirkegårds nordre side, så har man troet at kunne udrette noget til nytte for det almindelig ved at gøre vedkommende opmærksomme på følgende:

1) Da der ingen fortove til nytte for gående findes på den nordre side af gaden, så er det uden for al tvivl at et bekvemt fortov ville gøre desto mere nytte på den søndre side, og der kunne desuden blive plads nok for to vogne til at passere forbi hinanden.

2) Da gaden ved denne indrykning bliver bredere, vil det også være meget nødvendigt at lygter bliver anbrabt på begge sider, hvilken erindring også kan finde sted såvel i henseende til det såkaldte Hvælvingstræde som til Store Kirkestræde når man først (som meget var at ønske) kunne få bugt med det så høje plankeværk.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 29, S. 460-461. [Estimeret dato: 10. november 1798])

Forslag om Nicolaj Kirkegård

Det må bedrøve enhver sand ven af staden at se denne kirkegård atter blive indhegnet til sin forrige bestemmelse. Man havde ventet at sidste store ildebrand med sine mange sørgelige virkninger, skulle haft denne gode at en kirkegård der er så lille og dog fuld af så mange hundredtusinder menneskelevninger, der altså nødvendig udsender mange giftige dunster, skulle blive nedlagt. Dette har endog flere skrevet om. Men nej, kirkegården indhegnes atter, og det kan forventes at der ikke vil mangle på fordomsfulde, der enten selv vælger at begraves der, eller der ville jorde deres venners lig! Imidlertid skulle fornuftige betragtninger over skaden for indbyggernes sundhed ikke gøre noget indtryk på disse, så jeg vil prøve at sætte fordom mod fordom: "Ja, det er rigtig nok ønskeligt at hvile midt i den stad, man i live var borger i. O det er herligt at ligge tæt rundt om (inden i! ja det er endog værd at dø for) det den kære Guds hus, hvori man kvad ham højtidelige sange! Her vil det være lettere at høre englen, når han fra kirketårnet i basunen udstøder sin dommedagsreveille, for en stor stad, hvor der er så mange at opvække, kan han ikke så let springe over, som en enligt beliggende kirkegård ude på marken.

Rigtig kære venner, ganske ret! Men lå man kun ikke så farligt, så ligesom på nåle, på disse herlige stadskirkegårde! Det er dog en stor Guds jammer, når man ikke kan ligge i fred i graven, efter al den plage man har udstået i denne Jammerdal! Men tænk på at efter ganske få år siger graveren en op, der må flyttes ud, for at give en nykommen plads, og det er velbekendt hvor forargelig denne flytning går for sig!

Dog dette er ikke nok, Tænk engang! de levende raner fra tid til anden hele stykker land fra de døde. Snart optages et stort stykke af Rundekirkegård til en porcelænsfabrik, o skændsel! Hele aspargesmarker ses dækket med de kære dødes levninger! Snart får en skoles vilde drenge et stykke af Frue Kirkegård, og leg og latter høres på de steder, hvor blot sukke burde høres over vor synd, der har bragt døden i verden! Snart frarøves en betydelig strækning fra Nikolaj Kirkegård til gaders udvidelse, måske blot for at syndig upperhed kan køre i kareter desto snarere forbi et sted, der skulle bibringe erindring om den rige mand i evangeliet!!!

Ja, kære sjæle, og så oven i købet i ildebrandstilfælde den jammer man da ser på kirkers og grave tavse indbyggere!!! Og alt dette er der dog ikke fare for sker på assistenskirkegårdene. Tænk på det!"

Skulle den ene fordom ikke få magt over den anden? Jeg mener jo, og tør håbe at flertallet vil samtykke i at denne plads indrettes til et brug som hele staden kan være tjent med, i stedet som hidtil at være et indviet pestfabrik midt i den folkerigeste del af staden.

Dersom Politivennen vil indrykke dette i sit blad, skal jeg om kort tid give forslag om den anvendelse af denne plads jeg tror staden kunne være bedst tjent med.

A. G****

(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 20, s. 311-314. [Estimeret dato: 8. september 1798])