Farefuld Postfærd. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Nykjøbing paa Falster hedder det under 16. Jan. i Byens Av. Den fra Kjøbenhavn i Løverdags Aftes udgaaede lollandsse Pakkepost afgik fra Vordingborg i Søndags Middags Kl. 12 over Masnedø med 4 Reisende og endel Gods og forlod Masnedø omtrent Kl. 1 paa 4 Isbaade, i klart Veier og med vestlig Vind. Da Baadene vare komne en Fjerdingvej ud i Strømmen, blev den ene af dem skaaren istykker af Drivisen, saa den strax fyldtes med Vand og maatte forlades, efterat det med Møie var lykkedes at redde Postgodset i meer eller mindre vaad Tilstand, paa en Komode nær, som tilhørte en af Passagererne. Senere Kl. 4 a 5 reiste sig en stærk Blæst, og Skrueningen af Drivisen tiltog, saaledes at en anden Baad blev læk og trods den flittigste Øsning tilsidst blev saa opfyldt med Vand, at ogsaa den maatte forlades med alt deriværende Postgods, da de to tilbageværende Baade ikke yderligere turde overlæsses; dog blev den først trukken op paa et Isstykke, saa at det dog er muligt, at den kan være dreven iland etsteds med Isen. De to andre Baade vare udsatte for den største Fare i Drivisen, og det saae flere Gange ud til, at Alt skulde gaa tabt; men omsider Kl. 11 om Aftenen, naaede man Falster udfor Havnsø, hvor 4 Vogne strax rekvireredes til Postens Befordring til Gaabense Færgegaard. Færgefolkene fortjene al mulig Roes for den Iver og Udholdenhed, hvormed de, under Dampskibsfører Hansens ledelse, udførte deres Hverv; thi havde ikke disse Mænd arbeidet saa ufortrødent, vilde sandsynligviis hverken Passagererne eller Resten af Postgodset været i Behold.

(Ribe Stifts-Tidende 22. januar 1856).

Den tidligere omtalte Baad med Pakkepostgods, som ved  Overfarten fra Vordigborg til Gaabense nylig maatte forlades, er senere inddreven paa Baagø, hvorfra Godset, ialt 26 Stkr., blev bjerget og nu er ankommet til Nykjøbing. Det Bjergede er dog Alt i mere elller mindre vaad Tilstand og det vil saaledes være et temmelig føleligt Tab for Mange, hvis Hs. Exc. Generalpostdirektøren ikke maatte finde sig foranlediget til at tilstaae vedkommende Eiere Erstatning, hvorom man dog - støttende sig paa dennes bekjendte Liberalitet - nærer Haab. (Loll.-Falst. Av.)

(Ribe Stifts-Tidende 29. januar 1856).

Tildragelse ved Gåbense Færgested på Falster

I oktober i år rejste anmelderen med et selskab fra Falster til Sjælland. Ved vor ankomst til Gåbense færgegård fandt vi den ene færge optaget af ko- og studeprangere, som talrigt førte kvæg fra Falster til Sjælland. Den anden færge var ovre på den anden side. Vi anmodede færgemanden om at komme over med den anden færge, som kom tilbage fra den anden side mens vi endnu var der. Men vores anmodninger var forgæves, skønt vi forsikrede ham om, at det var vigtigt for os at blive færget over med vores heste og vogn samme aften. Han nægtede os at komme over, og gav i stedet efter for studeprangernes grovheder, som med kraftige eder svor på at ville over før os. Ligeglad med vores anmodninger så han på at færgen, så snart den havde lagt til broen blev proppet fuld af stude, selvom vi lang tid i forvejen havde reserveret den. Vi blev så sat i den ubehagelige situation at køre derfra og først morgenen efter blive færget over.

Denne færgemands opførsel mod et anstændigt selskab rimer meget dårligt med at der kort før vores ankomst var blevet færget et andet selskab over med heste og vogn til Sjælland, selv om der var lige så mange koprangere som da vi selv kom. Anmelderen mener ikke at rejsende med heste og vogn bør stå tilbage for studeprangere, og lader dette trykke for at foranledige at sådanne ubehageligheder for rejsende ikke i fremtiden sker, med en instruks til færgemændene.

Køge d. 7. dec. 1803 
H. E. Wolf 
Student 

(Politivennen Hefte 23, Nr. 294, 10. december 1803, s. 4678-4680) 

Redacteurens Anmærkning

Gåbense færgested er omtalt i "Gaabense og Spodsbjerg Færgesteder." (Politivennen nr. 1150, lørdag den 13. januar 1838, side 17-19) 

Uorden af Færgefolkene ved Vordingborg Færgested

Hvor prisværdigt regeringens hensigt for det offentlige vel og hastige befordring såvel til lands som over færgesteder end er, så kunne 4 styrmænd fra Lolland og Falster som af stor nødvendighed for hastig befordrings skyld havde taget ekstrapost for at komme til deres bestemmelse, nok ønske nogen forbedring. De kom til Gåbense den 24. forrige måned og forlangte færgebåden at føre dem til Vordingborg, som straks blev den akkorderet for 2 rigsdaler. De fortsatte deres rejse gennem den daværende drivis, til de kom til åbent vand. Der mødtes de med  færgefolkene fra Vordingborg færgested. Samtlige måtte stige fra Gåbense færgebåd til sidstnævnte. De gjorde sig håb om hastig befordring, da vejret var godt og rent åbent vand. Men til uheld for dem måtte de under mange grovheder og skældsord fra Vordingborg færgefolk være tilfreds med at blive sat i land på Masnedø. Var det ikke tilfreds med med denne overfart, så ville de vende om og sætte dem af på den drivende isflage og sejle fra dem. Da ingen bønner hjalp, om at føre dem til det aftalte sted, bad de om befordring over øen, men forgæves. De måtte selv betale 4 mark 8 skilling og foruden dette lide nogle timers ophold så de kom for sent til bestemmelsesstedet.

Man er vis på at dette ikke er færgemændenes egen skyld, men en selvrådig egennyttighed af deres folk, som de bedes straffe.

Peder Vilhelmsen
Styrmand

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 258, 2. april 1803, s. 4121-4123)

Ønske til Konf. R. E. Kolbjørnsen.

Færgestedet som besørger transporten over Guldborg Sund fra Falster til Lolland, ligger på Falsters side. Rejsende som kommer fra Lolland og vil over til Falster, må derfor råbe over vandet efter en båd eller færge. Men opvartningen ved denne Falsters Færgegård er alt i alt få, og i dette stykke så dårlig at man kan skrige og skrige sig hæs i to, tre ja flere timer inden færgefolkene kommer. Dette skete for mig for nylig, så jeg uagtet det var mig meget derom at gøre, ikke alene ikke den dag nåede Vordingborg, men måtte endog med Falsters færgemands hele mådelige befordring i mulm og mørke køre til Gåbense. For at ligge i Falsters Færgegård brød jeg mig ikke om.

Hr. konferensråd Edvard Colbjørnsen som ejer af Vennerslund Gods hvorunder færgegården ligger, vil vist sørge for de rejsendes større bekvemmelighed ved en bedre indretning heri for fremtiden! Men skulle end hr. konferensrådens indflydelse på færgegården forpagter eller fæster ikke kunne række til at virke denne højst nødvendige forbedring, må amtmandens og birkedommerens embedsindflydelse ufejlbarlig kunne udvirke den.

Næstved den 8. juni 1799

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Junii 1799, s 954-956)

Redacteurens Anmærkning

Vennerslund var siden 1789 ejet af den i 1785 afdøde Hans Terslings enke, Kirstine Hofgaard (1754-1800). Hun giftede sig på ny i 1789 med Jacob Edvard Colbjørnsen (1744-1802), jurist og siden 1784 konferensråd. Omkring artiklens tilblivelsestidspunkt sad han i en kommission som skulle udarbejde nyt forslag til straffelov.