I oktober i år rejste anmelderen med et selskab fra Falster til Sjælland. Ved vor ankomst til Gåbense færgegård
fandt vi den ene færge optaget af ko- og studeprangere, som talrigt
førte kvæg fra Falster til Sjælland. Den anden færge var ovre på den
anden side. Vi anmodede færgemanden om at komme over med den anden
færge, som kom tilbage fra den anden side mens vi endnu var der. Men
vores anmodninger var forgæves, skønt vi forsikrede ham om, at det var
vigtigt for os at blive færget over med vores heste og vogn samme aften.
Han nægtede os at komme over, og gav i stedet efter for studeprangernes
grovheder, som med kraftige eder svor på at ville over før os. Ligeglad
med vores anmodninger så han på at færgen, så snart den havde lagt til
broen blev proppet fuld af stude, selvom vi lang tid i forvejen havde
reserveret den. Vi blev så sat i den ubehagelige situation at køre
derfra og først morgenen efter blive færget over.
Denne færgemands opførsel mod et anstændigt selskab rimer meget dårligt med at der kort før vores ankomst var blevet færget et andet selskab over med heste og vogn til Sjælland, selv om der var lige så mange koprangere som da vi selv kom. Anmelderen mener ikke at rejsende med heste og vogn bør stå tilbage for studeprangere, og lader dette trykke for at foranledige at sådanne ubehageligheder for rejsende ikke i fremtiden sker, med en instruks til færgemændene.
Køge d. 7. dec. 1803
H. E. Wolf
Student
(Politivennen Hefte 23, Nr. 294, 10. december 1803, s. 4678-4680)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar