En frygtelig Hestetransport over Østersøen hertil. (Efterskrift til Politivennen)

Døde Heste paa Kajen ved Larsens Plads. Til højre: en endnu levende men halvdød Hest løftes fra Borde, medens Politiet og den forargede Folkemængde ser til.

Det er kun faa Dage siden Byen opskræmmedes ved Efterretningen om den uhyggelige Hestetransport ombord paa Damperen "Finnland" fra Danzig hertil, en Transport, der havde formet sig som et Dyrplageri af den uhyggeligste Art. Og nu i Gaar blev man stillet overfor en ganske lignende Affære, der blot er af en endnu mere hjærteskærende og forargelig Natur.

I Gaar Formiddags lagde Damperen "Niord", tilhørende Rederiet Hagen Jørgensen i Tordenskjoldsgade, ind ved Larsens Plads, kommende fra Danzig med en Last. der bl. a. talte 29 unge Heste fra Polen.

Eller rettere skulde tælle 29 Heste! Thi et større Antal af de arme Dyr naaede kun frem hertil som Lig. Lasten var fuld af Lig.

Rygtet om, hvad der var sket ombord paa Skibet, bredte sig hurtigt over hele Havnen. Alle Vegne fra strømmede Folk til. Og snart efter mødte Veterinærpolitiets Repræsentanter, Overbetjent Bjævertoft og Dyrlæge Henrik Jensen, der var bleven alarmerede pr. Telefon. .

Det ar et ligefrem lammende Syn, der mødte de to Mænd, da de kom ned i Skibets Last. Alle de 29 Heste, hvoraf Sendingen havde bestaaet ved Afgangen fra Danzig - de var her indkøbt af den kendte Hestehandler Westergaard og bestemte til Rasmus Larsen, Gasværksvej 33 - laa væltede rundt imellem hverandre i Skibets Bund, dækkede af Blod og Gødning, fyldte med aabne Saar, som de havde tilføjet hinanden ved Bid eller Spark i Rædsel og Raseri over de uhyggelige Kvaler, de havde maattet gennemgaa paa den lange Sørejse.

11 af Hestene var døde, da Skibet naaede ind. Og af de resterende var de fleste saa medtagne, at Dyrlæge Jensen straks var klar over, at det vilde være nødvendigt, at det vilde være en Barmhjærtighedsgerning at slaa dem ned hurtigst muligt.

Saa hurtigt, som det lod sig gøre, blev de 11 døde Heste en efter en lagt i Spillet, hejst op og svingede ind paa Kajen, hvor de snart dannede en stor Ligbunke, en Kadaverhøj, der fyldte Kajen med en kvælende Lugt. Og derpaa gik man i Gang med at bjærge de Dyr, der endnu var Liv i.

En Del at disse Dyr var imidlertid, som nævnt, saa medtagne at Søsyge og Kvæstelser, at Dyrlægen straks gav Ordre til at dræbe dem, og faa Øjeblikke efter gjorde nogle barmhjærtige Skud Ende paa deres Lidelser.

Ialt laa der tilsidst 15 døde Heste paa Kajen, og Hestehandler Rasmus Larsen fik saaledes kun udleveret 14 levende Heste, om hvilke han endda ikke véd med Sikkerhed, at de vil beholde Livet.

Ophidselsen mellem Mængden paa Larsens Plads var selvfølgelig stadig stigende. Det regnede med forbitrede Skældsord over Skibet. Og havde Folk kunnet finde en eller anden at lade Harmen gaa ud over, er der vist ingen Tvivl om. at vi havde faaet en amerikansk Lynchning at ae.

Men man kunde ikke rigtig (inde den enkelte paa hvis Hoved .Skylden kunde samles. Skibets Heder, Hr. Hagen Jørgensen, der forøvrigt ogsaa er Reder for Damperen "Finnland", syntes saa temmelig sagesløs, idet Veterinærpolitiets Tilladelse lyder paa, at der maa transporteres 32 Heste ombord i "Niord", og der som nævnt kun var 29. Yderligere har Rederen, efter den sidste Affære med "Finnland", udsendt skarpe Ordrer til sine Skibe om at iagttage alle de Forsigtighedsregler, der kan iagttages under Hestetransporterne

At dette ikke i fuldt Omfang kan i have været Tilfældet med Transporten i Gaar synes givet skønt Skibets Fører. Kaptajn Ankersen paastaaar det modsatte og hævder,  

den stærke Storm og den haarde Søgang.

Hestene blev søsyge straks efter Afgangen fra Danzig Havn, og efterhaanden som Stormen steg til Orkan, kastedes de stakkels Dyr hid og did nede i Lasten og mishandlede hverandre, uden at man paa Grund af den voldsomme Søgang kunde forhindre det.

I Modstrid med Kaptajnens Erklæring staar imidlertid de Oplysninger, et Par af Besætningen paa Skibet, Donkeymand Rudolf Jensen og Matros Andersen, bagefter er fremkommet med og som gaar ud paa at Hestene var elendigt stuvede og stivet af, kun var bundet til nogle Lægter med en tynd Snor og Sækkelærredsgrime, som slet ikke kunde afgive nogen Støtte for Hestene naar de begyndte at slingre.

De to Mænd fortæller yderligere, at Dyrene i de sidste -10 Timer af Rejsen hverken har faaet vaadt eller tørt, saa man alene herigennem skulde have Forklaringen paa at selv de Overlevende af dem var saa udmattede og elendige som Tilfældet var.

De to Mænds Fremstilling maa imidlertid vistnok i hvert Fald i nogen Grad ses paa Baggrund af den Kendsgerning, at der har hersket nogen Misstemning ombord mellem dem og Kaptajnen, og at de straks efter Ankomsten hertil er bleven afmønstrede og sendt i Land.

Nu arbejder Politiet imidlertid med Sagen. Og det kan naturligvis betragtes som givet at den vil blive sendt til Retslig Afgørelse.

(Aftenbladet (København) 8. september 1925).

Heste og Soldater i Nykjøbing F. (Efterskrift til Politivennen)

Nykjøbing paa Falster, i April 1865. Ved Nytaarstid sendte Krigsministeren en Afdeling Konstabler, 1 Underofficer og 25 Mand, herover for paa Auktionsdage at trække de Foderheste frem, som Regjeringen efterhaanden indkaldte for at lade dem sælge. Man lo ad det Besynderlige i at sende en Afdeling Soldater herover til en slig Gjerning, som for en ringe Betaling kunde udføres af enhver Karl, og man tænkte, at denne Ødslen med Statens Folk og Penge kun var Følgen af et Øiebliks Forvirring, som snart vilde blive kontremanderet. Umidlertid har hin Afdeling Konstabler ligget her hele vinteren og ligger her endnu. De enkelte Auktioner, som med lange Mellemrum ere holdte, have ikke kunnet give Synderligt at bestille for Folkene, og den værste Opgave for dem har det derfor været, hvorledes de skulde faa Ende paa Tiden. Men for Borgerne har det været mindre behageligt, ved Ministerens Luner at være blevne bebyrdede med "en Flok Dagdrivere imod deres Villie", og for Beboerne ikke mindre end for Staten vil det blive en ikke ringe Udgift, som Krigsministerens Experiment har medført. Det lakker vel, som det synes, mod Enden, idet de sidste Foderheste nu ere indkaldte for at skulle sælges, men det er ogsaa paa Tide, thi over den halve Del af den militære Besætning her har allerede taget Ophold paa Byens Sygehus, og den øvrige Del følger formodentlig snart efter. Dersom Ministeren skulde have glemt, at han har en saadan Styrke herovre, underrettes han herved om, at af de 25 Mand ligge de 14 paa Sygehuset som Fnatpatienter, og at de omtrent alle paa en Gang ere fundne kvalificerede dertil. Det vil vel indrømmes af Enhver, at delte kan være særligt i en lille Kjøbstad, hvor mange Smaafamilier have Indkvartering.

(Dags-Telegraphen (København) 21. april 1865).

Forslag, betræffende Hestehandlere, og de Personer, som holde Spiisning ved sluttet Bord.

Som bekendt tillades det i almindelighed ingen at drive borgerlig næring før ham er meddelt borgerskab på den næringsvej han agter at drive, eller før han har aflagt borgereden og betalt det anordnede gebyr m.v. Lige så bekendt er det at de der vil vinde borgerskab, er pligtige at producere forskellige attester for at godtgøre at de er berettiget til at få borgerskab på den næringsvej eller håndtering ved hvilken de agter at søge udkomme, ligesom der da også kræves attest for at de pågældende ikke er kendt af politiet fra nogen tvetydig eller ufordelagtig side. Med nogen føje afkræves den kommende borger sådanne vidnesbyrd der afgivet en ikke uvigtig, om just ikke altid tilstrækkelig garanti for at tvetydige og uredelige personer ikke skal få lejlighed til at indsnige sig i borgersamfundet, og man må derfor finde det højst besynderligt at det endnu i året 1833 tillades visse personer at drive forskellige, endog betydelige næringsveje, uden at afkræve den endog kun det allermindste bevis for at deres foregående vandel har været pletfri. Dette er fx tilfældet med hestehandlere og med dem der holder spisning ved et såkaldt sluttet bord, og måske endnu med adskillige andre. Hvad de første angår, da er det i høj grad påfaldende at en mand der jævnligt køber og sælger flere jobler af kostbare heste (12 stk. i hvert kobbel) skal være fritaget for at dokumentere sin fortidige vandel, og for at svare næringsskat af den næringsvej, han ernærer sig vej, da dog enhver anden næringsdrivende selv endog den der kun har kunnet drive det dertil at leje sig nogle flasker og glas, samt at gøre kredit på nogle potter brændevin og en tænde øk, må aflægge borgereden samt at rykke ud med det takstmæssige gebyr og kvartaliter med den påbudne næringsskat.

Men det er ikke alene det påfaldende hvorved vi her vil dvæle. Det skadelige turde måske være af endnu større vigtighed, og det er da overflødigt at antyde dette nærmere når indsenderen bemærker at han har kendt personer som straks efter at de har forladt slaveriet eller Tugt- og Rasphuset indfinder sig på markederne, og driver handel med heste under det anmassende prædikat "hestehandlere", hvilket de klogeligt ved at betjene sig af, i stedet for de for sødanne personer mere passende betegnelser: vagabond, dagdriver, lommedragon og andre lignende.

Det er unægteligt at indsenderen blandt vores hestehandlere kender mange agtværdige mænd. Men lige så vist er det også at disse må skamme sig ved prædikatet "hestehandler", hvis denne benævnelse ellers også kan findes anvendelig på de nys nævnte personer. - Denne ulempe ville imidlertid kunne ryddes af vejen, hvis det bliv gjort til pligt for enhver der vil ernære sig ved handel med heste, at vinde borgerskab på denne næringsgren, og de udgifter som dette kunne medføre for dem der vandt borgerskab, ville snart komme igen med renters rente da terrænnet derved blev renset for en mængde fuskere. At her ikke kan være tale om de landboere der til eje, leje eller fæste driver landbonæring, turde det være overflødigt at erindre.

Muligvis ville det heller ikke være af vejen hvis det gjordes til en betingelse for at få det her omhandlede borgerskab at de pågældende som ikke havde underkastet sig veterinæreksamen *) indskærpedes at bilægge deres ansøgninger med attest fra viterinærskolens forstander eller andre dertil bemyndigede, veterinærkyndige, en attest der burde indeholde en bevidnelse om at ansøgeren havde et sådant praktisk **) kendskab til heste, at der var grund til at formode at han med fordel ville kunne benytte det borgerskab han attråede.

* * *

Betræffende dem der holder spisning ved et såkaldt sluttet bord, da vil den for kort tid siden afsagte allernådigste højesteretsdom hvorved værtshusholdere og øltappere, samt te- og kaffeskænkere er kendt uberettigede til at beværte med varme spisevarer, ikke kunne medføre nogen væsentlig nytte for spiseværterne, hvis det ikke fremtidigt anordnes at enhver der søger udkomme på denne måde, skal vinde borgerskab på denne næringsvej, hvilket borgerskav burde betales med et gebyr der var lige med det der afkræves spiseværterne. For i modsat fald ville det ikke være vanskeligt for enhver uberettiget at beværte med varme spisevarer, og illudere lovgivningen ved uantastet at gøre indgreb i spiseværternes rettigheder.

Adskillige ved også allerede nu at benytte sig at lejligheden. Og indsenderen kender blandt flere et par værthusholdere der ved sluttet bord dagligt beværter et større antal personer end de mest søgte spiseværter uden dog at have betalt noget borgerskab, eller svaret nogen næringsskat, hvilket mildest talt dog synes at være højst urimeligt.

Skønt indsenderen af forestående linjer er en stor hader af alt laugs- og korporationsvæsen, har han dog troet at burde henlede de ansvarshavende autoriteters opmærksomhed på hvor megen ulempe det medfører når nogle af en stads borgere er bundet og indskrænket i udøvelsen af deres håndteringer, andre derimod ikke, og han indstiller derfor dette sit forslag til højere ansvarliges modnere bedømmelse.

København den 2. april 1833. A. P. Jensen.

(Politivennen nr. 903, Løverdagen den 20de April 1833, s. 263-269) 

*) Vel synes det rimeligt at eksaminerede dyrlæger fritages for at producere en sådan attest. Men det går her som ordsproget siger: "Ingen regel uden undtagelse". For det turde sikkert endnu være i frisk minde at en eksamineret dyrlæge og hestehandler for nogle år siden afgav et så modsigende skøn over en meget renommeret hingst at man vist nok kunne have rimelige føje til at ønske ham en større portion hesteforstand end den han ved denne lejlighed lagde for dagen. Nævnte hingst er siden efter brændt af de selv samme personer der samtidig med den omhandlede dyrlæge tillagde den forskellige, arvelige lyder, hvilket hos et vittigt hoved fremkalde den ytring: "De har nu brændt Es hingst. Men mig synes at de derved har svedet sig selv"

Sætterens anmærkning.

**) Teoretiske kundskaber burde ikke kræves. I øvrigt forekommer det forfatteren at den kommende hestehandler ikke kan finde det anstødeligt at underkaste sig en sådan prøve, da den kommende brændevinsbrænder netop er i samme tilfælde.

Om Udførselen af Horse- og Andre Been

Var det ikke gavnligt om udførslen af heste- og andre ben til fremmede steder blev forbudt, da man ved hvilken nyttig og gavnlig brug der kan gøres af blotte ben af døde legemer, især når man har de fornødne maskiner til at raspe og pulverisere dem? Burde man nu for en ringe gevinst lade udføre alle disse ben til skam for vores uvidenhed og uvirksomhed og siden mangle dem når vi kommer efter deres rette brug og får de maskiner der behøves til det? Overalt er det et ækelt og væmmeligt syn at se hele store vognlæs af disse ådselsben køre gennem gaderne ved højlys dag. Ovenpå ligger almindeligvis afpillede hestehoveder og glor fælt til de forbigående som ville de sige: I levende live var jeg min herre til nytte og fornøjelse. Nu skal jeg efter min død være til gavn for fremmede. Tåler I det?

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4610-4611).

Forslag til næste Roeskilde Marked

På sidste Roskilde Marked hvor anmelderen var til stede blev han opmærksom på at de købere som indfandt sig for at købe kramvarer i butikkerne ofte blev forstyrrede og foruroligede af flere kobbel heste som dels kom fra den lille markedsplads ved møllerhusene på den vestre ende af Roskilde og som når der manglede liebhavere ofte i et antal af 4 til 5 blev ført gennem gaden hvor kræmmermarkedet holdes, ned til den østre ende hvor det egentlige hestemarked er, dels også fra denne sidstnævnte til førstnævnte plads. 

"De købere som indfandt sig for at købe kramvarer blev ofte forstyrrede og foruroligede af flere kobbel heste som i et antal af 4 til 5 blev ført gennem gaden hvor kræmmermarkedet holdes, ned til den østre ende hvor det egentlige hestemarked er, dels også fra denne sidstnævnte til førstnævnte plads" (Hestetorvet i Roskilde. Eget foto).

Herved opstod en trykken og trængen der var lige ubehagelig for købere og sælgere især da man kunne frygte at nogle af de heste man således ønsker at skille sig ved at kunne have en eller anden nykke fx at bide, slå bag op osv.  hvorved let kan ske skade da endog 5 til 6 heste er bundet efter hinanden og kun styres af en karl eller dreng der rider den forreste og som altså ikke kan råde bod på den skade en eller anden af de øvrige blot med en grime forsynede heste kunne afstedkomme. 

Man tror derfor at det var godt om der til næste marked måtte træffes den foranstaltning at hestemarkedet blot holdtes på det sædvanlige sted, nemlig ved den østre ende af byen og da man meget bekvemt kan ride og køre uden for byen at det da måtte befales at kun de markedsgæster som kommer for at overvære markedet og vil opholde sig der hos gæstgivere eller andre borgere, måtte tillades at køre gennem gaden hvor markedet holdtes, men rejsende og andre hestesendere burde tage vejen uden omkring samme.

(Politivennen nr. 90, Løverdagen den 20de September 1817, s. 1511-1513)

Redacteurens Anmærkning

På Politivennens tid var Roskilde sammen med Ringsted og Slagelse de sjællandske købstæder som havde det bedste ry og tiltrak flest sælgere, henved 100-150. Kræmmerne solgte her fx tørklæder, huer, bånd, knapper, dukketøj, malerier. Det var især håndværkere som hatte- og handskemagere, bogbindere og guldsmede som havde gavn af markederne. Mens fx snedkere, grovsmede, skræddere, bødkere, pottemagere og vævere som regel holdt sig væk. Hestemarkedet var en af Roskildes store begivenheder og blev afholdt på Hestetorvet nord for hvad der i dag er Roskilde Station (se fotoet i artiklen).