Teltlejren paa Lammefælleden. (Efterskrift til Politivennen)

I en Skildring i Dbl. af Teltlejren paa Kbhavns. Lammefælled hedder det: Byen har 12 Gader og hver Gade rummer et Compagnie Soldater. Til hver Gade hører der 10 Telte. De see ganske rummelige ud, men der boe ogsaa 12 Mand i hvert Telt, og naar de ere derinde, er der neppe Plads til en levende Sjæl mere. Beqvemmelighederne ere yderst simple: en Halmsæk, en Slags Pølse under Hovedet og et Par uldne Tæpper, det er det hele Leie. Og Andet end Leiet kan Teltet ikke godt rumme. De øvrige Commoditeter har Soldaten i sin Kiste, men til den maa han søge Plads udenfor sit Telt. For Enden af hver Gade vil man see nogle mindre og lavere Telte; det er Underofficerernes Qvarterer. De ere ikke bedre udstyrede end Soldaternes, og Qvaliteten af dem er vistnok endog ringere, thi Teltene see ældre ud, saa at en Regnbyge lettere slaaer igjennem og bringer Beboerne i den ulykkelige Svømmetilstand, der frygtes meest af Soldaten og er den farligste Fjende baade af hans Sundhed og af hans gode Humeur. Langs op ad Gaden seer man smaa runde Telte; de ere omhyggeligt lukkede, men Geværkolberne, som sees ved Foden, antyde deres Bestemmelse. Det er "Geværcapeller", og her samles Vaabnene, naar Øvelserne ere endte. En Tvergade skiller de menige Folks By fra Officerernes Boliger. Deres Telte ere opslaaede i en Række udenfor den øvrige Leir og de frembyde naturligviis en noget større Ledighed for Beboerne til al nyde det civiliserede Livs Goder. Midt for Leiren, i Række med de øvrige Officeerstelte, ligger Leircommandantens Telt. Det har, forsaavidt man kan see udvendigt fra, en Slags Forgemak, der tjener til Comptoir, og den udenfor posterede Skildvagt viser, at der her boer en høiere Officeer. Det er Leirens Hovedqvarteer. Ved den modsatte Side er Hovedvagten. Det er en heelt respectabel Vagtstue, luftig og let som de øvrige Telte, men istand til at rumme et complet Vagtmandskab. De fortræffeligste Sophaer, dannede af bløde Græstørv, indbyde rundtom i Leiren til Hvile. Det er Mindesmærker om Soldaternes Fritidsbeskjæftigelse. I store, fiirkantede Stykker skjæres Græstørvene ud med Spader, lægges paa hverandre, bedækkes med en Beklædning af finere Græstørv, der slaaes fast med Pinde, forsynes med Rygstød og Sidestykker af samme Materiale, og saa er Sophaen færdig. Foran Hovedqvarteret vil man finde Pragtexemplarer af disse Naturfrembringelser. - Kommer man ud i Leiren om Aftenen Kl. 7, vil man finde den hele Leir opfyldt af hvide Skikkelser. De blaae Uniformer ere afløste af hvide Lærreds Beenklæder og do. Trøier; det er Soldatens Morgen- og Aftenhabit. Hans Beskjæftigelse ved den Tid er meget forskjelligartet. Inde fra et af Teltene lyder "den tappre Landsoldat", fra et andet klinger en tydsk Folkesang os imøde; men hvad er det? "Gubben Noach, Gubben Noach var en hedersman!" Have vi allerede faaet svenske Hjælpetropper, eller befinde vi os ved et Sold i Studenterforeningen? Ingen (?) af Delene; men vi ere nu i den kjøbenhavnske Afdeling. Leiren er nemlig deelt i tre Afdelinger: Længst tilvenstre ligger en kongerigst Bataillon, i Midten ligge Sydslesvigerne, og tilhøire har man Kjøbenhavnerne, den 1ste Rekrutbataillon, hvis 1ste Compagnie danner Leirens yderste Grændse tilhøire. Det er her, at vi inde fra et Telt høre hine svenske Toner, og naar vi begynde at see os rigtig om, kunne vi ogsaa nok see, at Athene og Apollo her dele Herredømmet med Mars. Lige udfor Kompagniets Gade staaer der en Lygtepæl. Vedbenderanker slynge sig op ad den, og fra dens Top grine Satyrhoveder os imøde. Det er et Par Kunstnere, der maatte trække i Baistrøien, men i Fritiden have kastet Sabel og Gevær for at føre de Vaaben, som de bedre kjende: Pensel og Pallet. Den muntre Bellmannske Sang kom fra en Gruppe i de almindelige hvide Arbeidsklæder; men de Briller, som pryde forskjellige af de respektive Ansigter, vise, at det er en Flok af Athenes Sønner, som her er samlet. Her er Leirens lystige Compagnie. Herfra udgaae gjerne de forskjellige Løier, som forkorte Tiden om Aftenen, og herfra udgik ogsaa det Optog, der i forrige Uge fremkaldte den lille Conflict med de sydslesvigske Soldaler og disses holsteenske Befalingsmand. Nogle Kunstnere og Studenter vare komne overeens om at overraske deres Bataillonskammerater, naar de vare komne til Ro, med et Carnevalsoptog. En lille Hornblæser skulde være Bacchus paa Tønden. Udklædt som saadan, med en Thyrsusstav (det vil sige en Kjæp med en couleurt Lampe) i den ene Haand og - i Mangel af Viinglas - et baiersk Ølkruus i den anden Haand blev han sat paa en Stige, og baaren af Bacchanter, med Musikanter foran og en broget Skare efter sig, holdt han sit Tog igjennem Leiren. Der var Jubel og Lystighed, og der blev sjunget mange Sange, og der blev ogsaa sjunget "den tappre Landsoldat". Da var det, at Slesvigerne, der havde samlet sig paa Grændsen af deres Afdeling, gav de Syngende en uventet Salut af Smaasteen og Glasskaar, og dermed var Lystigheden endt. Heldigviis forebyggede Officererne, at den endte med en Bataille. Da dette Optog fandt Sted, var Klokken omtrent 9, og Mange vare da allerede gaaede til Hvile i deres Telte. Thi Soldaten maa tidligt op om Morgenen og gaaer derfor ogsaa tidligt i Seng. Naar Klokken er 5, maa han gjerne ud af Teltet, og saa begynder Toilettet ved Vandkarrene med de otte Haner. Det er lidt besværligt at komme til, og ikke Faa, navnlig af 1ste Compagnie, foretrække at galoppere til Vibenshuus for at blive vadskede og redte der. Kl. 6 begynder Exercitsen, og den varer da ved til Kl. 10½. Om Middagen samles Soldaterne hos Marketenderne, der have deres "Wirthschatt" i to Træbygninger, og her foregaaer da det Maaltid, som har fremkaldt de fleste Klager fra de til Soldaterkost uvante Kjøbenhavnere. De evige Ærter og Flæsk smage ikke, og det drakoniske Paalæg, der tvinger dem til at søge deres legemlige Fornødenheder tilfredsstillede hos Leirens Spiseværter, forhindrer dem fra at nyde Andet. Imidlertid skulle Klagerne - i Forbindelse med en Lægeattest - nu have fremkaldt en større Afvexling i Retterne, der imidlertid maa kjøbes med en forøget Afgift til Marketenderen af 1½ sk. dagligt. Men den gamle Klage er nu afløst af en anden; thi medens der var rigeligt af Ærter og Flæsk, paastaaes der, at Portionerne af de andre Retter ere meget afmaalte, og imedens man for fik "Meer end nok" at spise, faaer man nok nu for Lidet. Om Eftermiddagen er der atter tre Timers Exercits, og dermed ere Øvelserne endte. Aftenen er fri, og hvorledes Aftenen tilbringes, have vi seet. Det begynder nu at blive mørkt; Lygterne omkring Leiren tændes, de hvide Skikkelser forsvinde den ene efter den anden indenfor Teltene, og Leiren ligger efter en Times Forløb hensjunken i dyb Ro. 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. august 1863)

Teltlejren paa Kjøbenhavns Lammefælled holdt i Mandags Aftes Dyrehavsfest, og den havde til Tilskuere Tusinder af Damer og Herrer fra Byen. Man saae her Tyrolerferdinand, Pjerrot, Invalider med een Arm, der spillede Lirekasse, Mester Jakel, Kunstberidere o. Fl. Pepita var ogsaa derude og gjorde stormende Lykke. De forskjellige Placater, der indbød til Festen, vare baade m. H. t. Indhold og Skrivemaade i den bekjendte Dyrehavsstil og særdeles vellykkede, navnlig den om "den stakkels Kone med de 28 Ædioter". Det var 1ste Bataillon, der gjorde Løierne. En Sangforening kom derud og sang nogle Sange. Om Aftenen samledes nogle Officerer/ Underofficerer og Rekrutter om Punschebollerne. (Fædrl.) 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. august 1863).

I Torsdags Aftes fandt i Kjøbenbavn, efter "Flks. Av." , et temmelig betydeligt Opløb Sted i Holmensgade, foranlediget ved, at henved 100 tydsktalende Soldater havde samlet sig der, afspærret Gaden og gjort Optøier. Den patrouillerende Betjent kunde ikke formaae dem til at gaae, og da de endog toge fat i ham, maatte han ved sin Pibe tilkalde Assistance. Der kom ogsaa strax en Betjent tilhjælp, men da denne tog fat i en af Urostifterne, faldt hele Sværmen over ham og frarev ham Arrestanten, der imidlertid blev greben og fastholdt af et Par Borgere, der vare tilstede. En tredie tilkommen Betjent opfordrede nu flere Gange med høflig Alvor Sværmen til at gaae fra hinanden, men da dette ikke hjalp, trak han sin Politiestav frem og truede med at ville gjøre Brug af den, hvis man ikke rømmede Gaden. Dette hjalp; i et Øieblik var Gaden ryddet og den paagrebne Urostifter bragtes til Politiestationen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 31. august 1863).

I Fredags Aftes Kl. 8 3/4 fik, efter "Fdl.", Kommandanten i Teltlejren paa Kbbvns. Lammefælled, Major Gjedde, pludselig det Indfald at lade Leiren rømme for de Herrer og Damer, som vare derude i Besøg. Rekrutterne, baade de, der vare paa Benene, og de, der vare gaaede i Seng, bleve ved Hornsignaler kaldte under Gevær foran deres Telte. Nu sendtes der en Mængde Patrouiller ud, der paa en uskaansom Maade dreve de Besøgende ud, som jo maatte vige for Bayonnetterne. Ja, Hr. Gjedde var saa tjenstivrig, at han tiltalte Flere paa følgende Maade: "Naa, kan De ikke skynde Dem; jeg har jo sagt, al De skulle gaae." Ingen vidste eller veed endnu, hvad Grunden var til denne hensynsløse Opførsel. I Mandags Aftes saae man ved Indgangen til Leiren Placater opslaaede med Paaskriften: "Kl. 8 ville de Civile forlade Leiren". Kort, men fyndigt! 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. september 1864)

I Teltlejren paa Kbhvns. Lammefælled blev der, efter "Flks. Av.", i Tirsdags Aftes givet en Fest for den af Nordslesvigere bestaaende fjerde Rekrutbataillon, der er indlogeret paa Sølvgadens Kaserne. Kl. 6½ marscherede Bataillonen ind i Leiren igjennem en festligt smykket Indgangsport, hvor den af Lejrens Mandskab modtoges med livlige Hurraraab. Efter at Bataillonen var bleven opstillet, blev den budt velkommen ved Afsyngelsen af nogle Sange og ved en Tale af en Rekrut af 1ste Bat.'s 2det Comp. Denne Hilsen besvaredes af Slesvigerne i Sang og Tale. Derpaa gav Leirmandskabet forskjellige Slags Løier tilbedste, af hvilke især en storartet "Beriderforestilling" vakte megen Munterhed. Da Mørket indtraadte, samledes man om Punschebordene og fortsatte Lystigheden saa lange, indtil der blev blæst Signal til Opbrud. Det fremhæves, at 2den Bataillon (Sydslesvigere) med meget Liv deltog i denne Fest, der havde et stærkt nationalt Præg.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. september 1863).

Fællederne. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.

Mødet den 20de Mai.

Til Communalbestyrelsen indkom i sin Tid et Andragende om, at der maatte gjøres Noget for fællederne udenfor Nørre- og Østerport, for at de kunne give nogen Græsning, da der nu paa samme ikkun groer Mos. I denne Anledning har Kæmneren i sin afgivne Betænkning yttret, at, endskjøndt fællederne bestaae af gode Jordarter, og sin Tid ere taxerede til 17 a 22, give de dog ikkun et forholdsmæssigt ubetydeligt Udbytte, der er let forklarligt deraf, at Vegetationskraften, paa Grund af, at den øverste Jordskorpe i en lang Række af Aar maaskee aldrig er bleven opdyrket, stadigen er aftagen, og maaskee om faa Aar aldeles vil ophøre. Fælledernes Afbenyttelse til Exercits og anden Passage er vel nogen Aarsag til, at Vegetationen neddæmpes, men naar Spirekraften af og til blev fremhjulpen, formeentes Jorden desuagtet at kunne afgive god Græsgang. Det Middel, hvorved Saadant er at iværksætte, er Jordens successive Opdyrkning. Den Betænkelighed, som derimod kan fremstille sig , er, hvorvidt Stadens Dispositionsret over fællederne strækker sig. Herom have ikke Andet været at oplyse, end at disse formodentligen ved Frederik den førstes Privilegium ere blevne skjenkede Staden paa samme Maade som de øvrige samme tilhørende Eiendomme, der i sin Tid have udgjort Landsbyen Serritslevs Marker, hvoraf fællederne ere en Deel (see Mødet den 3die Januar 1843). Men ligesom det ikke vides, at noget Aktstykke fra Regjeringens Side har overdraget Militairetaten Ret til fælledernes Afbenyttelse til Vaabenøvelser, saa formeente Kæmneren ogsaa, at fælledernes Størrelse, som er angiven til 293 Tdr. Land, i alt fald vil gjøre det muligt for Militairetaten at undvære en Deel af dette Areal, der saaledes successive vil kunne indtages til Dyrkning, i hvilken Henseende den saakaldte Lammefælled eller Nørrefælled, 67 Tdr. Land stor , samt Østerfælled, 84 Tdr. Land, som mindst benyttes til Vaabenøvelser, maae kunne undværes i kort Tid til Opdyrkning, nemlig i 3 successive Aar; efter disses Udløb skulde de udlægges med Kløver, og vilde da formeentligen igjen i en halv Snees Aar kunne bruges til kraftig Græsgang. Den Indtægt, som Staden nu har af fællederne, beløber sig omtrent til 1811 Rbd. Aarlig, hvorfra dog gaae e. 440 Rbd. i Udgifter, Fællederne vedkommende, hvorimod disse, indtagne til Opdyrkning og inddeelte i Parceller af 3 a 5 Tdr. Lands Størrelse, antages at kunne give en Leieafgift af 7 a 8 Tdr. Byg pr. Td. Land. Den til Undersøgelse af dette Andragende nedsatte kombinerede Comitee, har vel antaget, ligesom Kæmneren, at Staden Kjøbenhavn har fuldstændig Eiendomsraadigded over disse Jorder, men dog saaledes, at Militair-Etaten har fra Alders Tid erhvervet en saadan Brugsret over dem, at der nu ikke af Communen vil kunne foretages nogen Disposition over dem, uden efter foregaaende Brevvexling med de militaire Autoriteter og erhvervet allerhøieste Sanktion, en Anskuelse, der bestyrkes ved de Forhandlinger, der fandt Sted i Aaret 1798 og 1805 ved Afhændelsen af enkelte Parceller af fællederne, endskjøndt de dengang afhændede Pladser af fællederne ikkun benyttedes til Renovationspladse og saaledes vare ubrugelige til Vaabenøvelser. Comiteen har troet, at Militair-Etaten ikke behøvede den hele Strækning, som fællederne indtage, men at samme maatte kunne undvære saavel Lammefælleden, som Tid efter anden enkelte Stykker af de andre fælleder, der vilde kunne indtages til Dyrkning, en foranstaltning, der bliver absolut nødvendig, saafremt Græsningen ikke aldeles skal ophøre og Staden saaledes miste enhver Indtægt af disse fælleder, der nu for Tiden ikkun afgive 27 Mk. pr. Land. Uden at indlade sig paa den Driftsplan, der maatte være at solgt, formeente Comiteen, at Staden ikke burde befatte sig med Opdyrkningen, men derimod burde bortforpagte fællederne i Parceller, dog ikke paa kortere Tid end 3 Aar. Sluttelig henstillede Comitten, om det ikke maatte være meest hensigtsmæssigt, at en combineret Commission af Militaire og Civile bevirkes nedsat til at ordne dette forhold, og i ethvert fald, at samme forelægges det kgl. danske Cancelli, og indstillede, at den fornødne Brevvexling maa vorde indledt , for at Communen kan erholde Raadighed over den Deel af Stadens fælleder, der ikke er uomgængelig nødvendig til Garnisonens Vaabenøvelser. Ved at tilstille Borgerrepræsentanterne denne Sag til Betænkning, yttrede Magistraten, at skjøndt efter dens formening Militair Etaten ikke havde anden Ret til fælledernes Afbenyttelse end den sædvanlige i Anordningerne begrundede, i hvis følge det paahviler Kjøbenbavn ligesom Kjøbstæderne en forpligtelse at tilvejebringe Plads for Garnisonen, hvorved dog for Hovedstadens Vedkommende bliver at tage Hensyn til de der jævnlig holdende Troppesamlinger, og skjøndt den med den kombinerede Comitee antog, at et Areal af c. 300 Tdr. Land for uden Amager fælled er meer, end der udfordres til de aarlige Vaabenøvelser, og en Deel af dette Areal følgelig kan undværes, saa, da man dog ikke derom kan have nogen bestemt Mening, forinden Sagen er bleven belyst fra det militaire Standpunkt, maatte samme med den kombinerede Comitee være enig i, at den hensigtsmæssigste fremgangsmaade vil være, at bevirke Sammentrædelsen af en kombineret Commission til at tage under Overveielse, saavel om og hvorvidt det hele for Tiden til Garnisonens Vaabenøvelser afbenyttede Areal maatte være aldeles nødveendigt til dette Øiemeed, som ligeledes om, hvorledes der kunde være at forholde for successiv ved Afsætning i mindre Lodder at bringe det til Vaabenøvelser eventualiter fornødne Areal under midlertidig Dyrkning. forsamlingen erklærede sig enig med Magistraten om Hensigtsmæssigheden af den foreslaaede Comitees Nedsættelse, og anmodede samme om at foretage de i saa Henseende fornødne Skridt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. juli 1847)

Uordner ved Maneuvrerne paa Fælleden.

Det er bekendt nok at ved manøvrerne altid en hærskare af drenge følger de militære og opsamler patroner for at more sig med. Dette kunne man ønske alvorligt forhindret af de ansvarlige for at afværge sådanne ulykker som den der passerede i disse dage da to drenge ved at lade en gammel nøglebøsse for stærkt med krudt så at den sprang, blev hårdt såret i hovedet, og den ene endog blev ulykkelig for livstid, idet stumperne af nøglen slog ham begge øjnene ud af hovedet så at han måtte ledes hjem til sine stakkels forældre.

En anden uregelmæssighed er dem at stundom de befalende antager en alt for myndig tome og truer fredelige mennesker med prygl når de står i nærheden af de exerceredne, uden dog på mindste måde at være disse til hinder eller ulejlighed. Man håber at de højere ansvarshavende vil i denne henseende meddele deres underordnede de fornødne, skærpede instruktioner.

A. Petersen.

(Politivennen nr. 878, lørdag den 27de October 1832, s. 711-712) 

Albert Küchler (1803-1886): Scene på Fælleden. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

En farlig Ko paa Østerfælled.

Er det ikke lovstridigt på hvilket som helst sted at lade ondsartede kreaturer gå løse? Og dobbelt lovstridigt når det er på et sted som stadens fælleder hvor så ofte børn (for ikke at tale om voksne der dog ikke heller altid er i stand til at forsvare sig mod overlegen styrke) gå ene? Et sådant kreatur er der på Øster Fælled - en hvid ko med sort hoved - tilhørende vognmand Casse på Kildevæld. Flere mennesker har været udsat for dens angreb. I mandags ikke mindre end 3 som kun ved hastig hjælp slap derfra med hele lemmer, til hvilket skuespil der var vidner nok. Dagen i forvejen skal det være gået en gammel kone endnu værre. Da beboerne omkring fælleden der dagligt passerer over samme, gerne vil fritages for sådant himmelspjæt - (den ene dreng i mandags blev vist kastet over 2½ meter fra jorden) - og det intet nytter at der er talt både til ejeren og til markmanden, uden at den slemme ko har fået et bræt for panden, som jo vel gør det lettere at undgå den, men dog ikke hindrer den fra at sætte skræk i livet på folk, hvilket var tilfældet endnu i går da den brummende forfulgte flere, så vælger man denne vej for at bede dem der sørger for ordens vedligeholdelse på fællederne at skaffe dette dyr bort, jo før jo hellere. Da det er for sent at kaste brønden til når barnet er druknet.

(Politivennen nr. 491. Løverdagen den 28de Mai 1825, s. 9724-9725)

Medynk over kreaturernes Græsning paa Fællederne.

Indsenderen ser med græmmelse hvorledes tusinder mennesker i alle retninger strejfer omkring på fællederne, og nedtræder græsset for de sultende kreaturer som dertil ikke gives fred til at æde for de mange kåde drenge der jager efter dem. Der findes jo promenader nok endda, så at fællederne vel burde spares for modvillig ødelæggelse.

Man undres over at dette misbrug ikke alt for længe er påtalt af dem der betaler græsningen som let kunne og burde forebygges ved offentligt at forbyde denne promenade, og med mulkt at straffe overtræderne. Hvorfor der måtte holdes nogle ridende opsynsmænd hvem mulkten kunne tilfalde. Anmelderen har ingen videre interesse end den at gave det almindelige bedste.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).

Vandmangel paa Østerfælled.

Indsenderen hvis vej daglig falder over Øster Fælled, har lagt mærke til at der nu aldeles intet vand findes på denne fælled, eftersom dens eneste vandsted aldeles er udtørret, og de tørstige kreaturer følgelig forgæves brøler om vand i denne brændende hede. De ansvarlige som modtager græspenge, måtte man ønske ville sørge for at en vandledning blev anbragt fra hovedrenden på bakken der i nærheden hvorved vandmanglen på dette sted kunne afhjælpes på en let måde.

(Politivennen nr. 339. Løverdagen den 29de Juni 1822, s. 5478-5479).