Fællederne. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.

Mødet den 20de Mai.

Til Communalbestyrelsen indkom i sin Tid et Andragende om, at der maatte gjøres Noget for fællederne udenfor Nørre- og Østerport, for at de kunne give nogen Græsning, da der nu paa samme ikkun groer Mos. I denne Anledning har Kæmneren i sin afgivne Betænkning yttret, at, endskjøndt fællederne bestaae af gode Jordarter, og sin Tid ere taxerede til 17 a 22, give de dog ikkun et forholdsmæssigt ubetydeligt Udbytte, der er let forklarligt deraf, at Vegetationskraften, paa Grund af, at den øverste Jordskorpe i en lang Række af Aar maaskee aldrig er bleven opdyrket, stadigen er aftagen, og maaskee om faa Aar aldeles vil ophøre. Fælledernes Afbenyttelse til Exercits og anden Passage er vel nogen Aarsag til, at Vegetationen neddæmpes, men naar Spirekraften af og til blev fremhjulpen, formeentes Jorden desuagtet at kunne afgive god Græsgang. Det Middel, hvorved Saadant er at iværksætte, er Jordens successive Opdyrkning. Den Betænkelighed, som derimod kan fremstille sig , er, hvorvidt Stadens Dispositionsret over fællederne strækker sig. Herom have ikke Andet været at oplyse, end at disse formodentligen ved Frederik den førstes Privilegium ere blevne skjenkede Staden paa samme Maade som de øvrige samme tilhørende Eiendomme, der i sin Tid have udgjort Landsbyen Serritslevs Marker, hvoraf fællederne ere en Deel (see Mødet den 3die Januar 1843). Men ligesom det ikke vides, at noget Aktstykke fra Regjeringens Side har overdraget Militairetaten Ret til fælledernes Afbenyttelse til Vaabenøvelser, saa formeente Kæmneren ogsaa, at fælledernes Størrelse, som er angiven til 293 Tdr. Land, i alt fald vil gjøre det muligt for Militairetaten at undvære en Deel af dette Areal, der saaledes successive vil kunne indtages til Dyrkning, i hvilken Henseende den saakaldte Lammefælled eller Nørrefælled, 67 Tdr. Land stor , samt Østerfælled, 84 Tdr. Land, som mindst benyttes til Vaabenøvelser, maae kunne undværes i kort Tid til Opdyrkning, nemlig i 3 successive Aar; efter disses Udløb skulde de udlægges med Kløver, og vilde da formeentligen igjen i en halv Snees Aar kunne bruges til kraftig Græsgang. Den Indtægt, som Staden nu har af fællederne, beløber sig omtrent til 1811 Rbd. Aarlig, hvorfra dog gaae e. 440 Rbd. i Udgifter, Fællederne vedkommende, hvorimod disse, indtagne til Opdyrkning og inddeelte i Parceller af 3 a 5 Tdr. Lands Størrelse, antages at kunne give en Leieafgift af 7 a 8 Tdr. Byg pr. Td. Land. Den til Undersøgelse af dette Andragende nedsatte kombinerede Comitee, har vel antaget, ligesom Kæmneren, at Staden Kjøbenhavn har fuldstændig Eiendomsraadigded over disse Jorder, men dog saaledes, at Militair-Etaten har fra Alders Tid erhvervet en saadan Brugsret over dem, at der nu ikke af Communen vil kunne foretages nogen Disposition over dem, uden efter foregaaende Brevvexling med de militaire Autoriteter og erhvervet allerhøieste Sanktion, en Anskuelse, der bestyrkes ved de Forhandlinger, der fandt Sted i Aaret 1798 og 1805 ved Afhændelsen af enkelte Parceller af fællederne, endskjøndt de dengang afhændede Pladser af fællederne ikkun benyttedes til Renovationspladse og saaledes vare ubrugelige til Vaabenøvelser. Comiteen har troet, at Militair-Etaten ikke behøvede den hele Strækning, som fællederne indtage, men at samme maatte kunne undvære saavel Lammefælleden, som Tid efter anden enkelte Stykker af de andre fælleder, der vilde kunne indtages til Dyrkning, en foranstaltning, der bliver absolut nødvendig, saafremt Græsningen ikke aldeles skal ophøre og Staden saaledes miste enhver Indtægt af disse fælleder, der nu for Tiden ikkun afgive 27 Mk. pr. Land. Uden at indlade sig paa den Driftsplan, der maatte være at solgt, formeente Comiteen, at Staden ikke burde befatte sig med Opdyrkningen, men derimod burde bortforpagte fællederne i Parceller, dog ikke paa kortere Tid end 3 Aar. Sluttelig henstillede Comitten, om det ikke maatte være meest hensigtsmæssigt, at en combineret Commission af Militaire og Civile bevirkes nedsat til at ordne dette forhold, og i ethvert fald, at samme forelægges det kgl. danske Cancelli, og indstillede, at den fornødne Brevvexling maa vorde indledt , for at Communen kan erholde Raadighed over den Deel af Stadens fælleder, der ikke er uomgængelig nødvendig til Garnisonens Vaabenøvelser. Ved at tilstille Borgerrepræsentanterne denne Sag til Betænkning, yttrede Magistraten, at skjøndt efter dens formening Militair Etaten ikke havde anden Ret til fælledernes Afbenyttelse end den sædvanlige i Anordningerne begrundede, i hvis følge det paahviler Kjøbenbavn ligesom Kjøbstæderne en forpligtelse at tilvejebringe Plads for Garnisonen, hvorved dog for Hovedstadens Vedkommende bliver at tage Hensyn til de der jævnlig holdende Troppesamlinger, og skjøndt den med den kombinerede Comitee antog, at et Areal af c. 300 Tdr. Land for uden Amager fælled er meer, end der udfordres til de aarlige Vaabenøvelser, og en Deel af dette Areal følgelig kan undværes, saa, da man dog ikke derom kan have nogen bestemt Mening, forinden Sagen er bleven belyst fra det militaire Standpunkt, maatte samme med den kombinerede Comitee være enig i, at den hensigtsmæssigste fremgangsmaade vil være, at bevirke Sammentrædelsen af en kombineret Commission til at tage under Overveielse, saavel om og hvorvidt det hele for Tiden til Garnisonens Vaabenøvelser afbenyttede Areal maatte være aldeles nødveendigt til dette Øiemeed, som ligeledes om, hvorledes der kunde være at forholde for successiv ved Afsætning i mindre Lodder at bringe det til Vaabenøvelser eventualiter fornødne Areal under midlertidig Dyrkning. forsamlingen erklærede sig enig med Magistraten om Hensigtsmæssigheden af den foreslaaede Comitees Nedsættelse, og anmodede samme om at foretage de i saa Henseende fornødne Skridt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. juli 1847)