I en Skildring i Dbl. af Teltlejren paa Kbhavns. Lammefælled hedder det: Byen har 12 Gader og hver Gade rummer et Compagnie Soldater. Til hver Gade hører der 10 Telte. De see ganske rummelige ud, men der boe ogsaa 12 Mand i hvert Telt, og naar de ere derinde, er der neppe Plads til en levende Sjæl mere. Beqvemmelighederne ere yderst simple: en Halmsæk, en Slags Pølse under Hovedet og et Par uldne Tæpper, det er det hele Leie. Og Andet end Leiet kan Teltet ikke godt rumme. De øvrige Commoditeter har Soldaten i sin Kiste, men til den maa han søge Plads udenfor sit Telt. For Enden af hver Gade vil man see nogle mindre og lavere Telte; det er Underofficerernes Qvarterer. De ere ikke bedre udstyrede end Soldaternes, og Qvaliteten af dem er vistnok endog ringere, thi Teltene see ældre ud, saa at en Regnbyge lettere slaaer igjennem og bringer Beboerne i den ulykkelige Svømmetilstand, der frygtes meest af Soldaten og er den farligste Fjende baade af hans Sundhed og af hans gode Humeur. Langs op ad Gaden seer man smaa runde Telte; de ere omhyggeligt lukkede, men Geværkolberne, som sees ved Foden, antyde deres Bestemmelse. Det er "Geværcapeller", og her samles Vaabnene, naar Øvelserne ere endte. En Tvergade skiller de menige Folks By fra Officerernes Boliger. Deres Telte ere opslaaede i en Række udenfor den øvrige Leir og de frembyde naturligviis en noget større Ledighed for Beboerne til al nyde det civiliserede Livs Goder. Midt for Leiren, i Række med de øvrige Officeerstelte, ligger Leircommandantens Telt. Det har, forsaavidt man kan see udvendigt fra, en Slags Forgemak, der tjener til Comptoir, og den udenfor posterede Skildvagt viser, at der her boer en høiere Officeer. Det er Leirens Hovedqvarteer. Ved den modsatte Side er Hovedvagten. Det er en heelt respectabel Vagtstue, luftig og let som de øvrige Telte, men istand til at rumme et complet Vagtmandskab. De fortræffeligste Sophaer, dannede af bløde Græstørv, indbyde rundtom i Leiren til Hvile. Det er Mindesmærker om Soldaternes Fritidsbeskjæftigelse. I store, fiirkantede Stykker skjæres Græstørvene ud med Spader, lægges paa hverandre, bedækkes med en Beklædning af finere Græstørv, der slaaes fast med Pinde, forsynes med Rygstød og Sidestykker af samme Materiale, og saa er Sophaen færdig. Foran Hovedqvarteret vil man finde Pragtexemplarer af disse Naturfrembringelser. - Kommer man ud i Leiren om Aftenen Kl. 7, vil man finde den hele Leir opfyldt af hvide Skikkelser. De blaae Uniformer ere afløste af hvide Lærreds Beenklæder og do. Trøier; det er Soldatens Morgen- og Aftenhabit. Hans Beskjæftigelse ved den Tid er meget forskjelligartet. Inde fra et af Teltene lyder "den tappre Landsoldat", fra et andet klinger en tydsk Folkesang os imøde; men hvad er det? "Gubben Noach, Gubben Noach var en hedersman!" Have vi allerede faaet svenske Hjælpetropper, eller befinde vi os ved et Sold i Studenterforeningen? Ingen (?) af Delene; men vi ere nu i den kjøbenhavnske Afdeling. Leiren er nemlig deelt i tre Afdelinger: Længst tilvenstre ligger en kongerigst Bataillon, i Midten ligge Sydslesvigerne, og tilhøire har man Kjøbenhavnerne, den 1ste Rekrutbataillon, hvis 1ste Compagnie danner Leirens yderste Grændse tilhøire. Det er her, at vi inde fra et Telt høre hine svenske Toner, og naar vi begynde at see os rigtig om, kunne vi ogsaa nok see, at Athene og Apollo her dele Herredømmet med Mars. Lige udfor Kompagniets Gade staaer der en Lygtepæl. Vedbenderanker slynge sig op ad den, og fra dens Top grine Satyrhoveder os imøde. Det er et Par Kunstnere, der maatte trække i Baistrøien, men i Fritiden have kastet Sabel og Gevær for at føre de Vaaben, som de bedre kjende: Pensel og Pallet. Den muntre Bellmannske Sang kom fra en Gruppe i de almindelige hvide Arbeidsklæder; men de Briller, som pryde forskjellige af de respektive Ansigter, vise, at det er en Flok af Athenes Sønner, som her er samlet. Her er Leirens lystige Compagnie. Herfra udgaae gjerne de forskjellige Løier, som forkorte Tiden om Aftenen, og herfra udgik ogsaa det Optog, der i forrige Uge fremkaldte den lille Conflict med de sydslesvigske Soldaler og disses holsteenske Befalingsmand. Nogle Kunstnere og Studenter vare komne overeens om at overraske deres Bataillonskammerater, naar de vare komne til Ro, med et Carnevalsoptog. En lille Hornblæser skulde være Bacchus paa Tønden. Udklædt som saadan, med en Thyrsusstav (det vil sige en Kjæp med en couleurt Lampe) i den ene Haand og - i Mangel af Viinglas - et baiersk Ølkruus i den anden Haand blev han sat paa en Stige, og baaren af Bacchanter, med Musikanter foran og en broget Skare efter sig, holdt han sit Tog igjennem Leiren. Der var Jubel og Lystighed, og der blev sjunget mange Sange, og der blev ogsaa sjunget "den tappre Landsoldat". Da var det, at Slesvigerne, der havde samlet sig paa Grændsen af deres Afdeling, gav de Syngende en uventet Salut af Smaasteen og Glasskaar, og dermed var Lystigheden endt. Heldigviis forebyggede Officererne, at den endte med en Bataille. Da dette Optog fandt Sted, var Klokken omtrent 9, og Mange vare da allerede gaaede til Hvile i deres Telte. Thi Soldaten maa tidligt op om Morgenen og gaaer derfor ogsaa tidligt i Seng. Naar Klokken er 5, maa han gjerne ud af Teltet, og saa begynder Toilettet ved Vandkarrene med de otte Haner. Det er lidt besværligt at komme til, og ikke Faa, navnlig af 1ste Compagnie, foretrække at galoppere til Vibenshuus for at blive vadskede og redte der. Kl. 6 begynder Exercitsen, og den varer da ved til Kl. 10½. Om Middagen samles Soldaterne hos Marketenderne, der have deres "Wirthschatt" i to Træbygninger, og her foregaaer da det Maaltid, som har fremkaldt de fleste Klager fra de til Soldaterkost uvante Kjøbenhavnere. De evige Ærter og Flæsk smage ikke, og det drakoniske Paalæg, der tvinger dem til at søge deres legemlige Fornødenheder tilfredsstillede hos Leirens Spiseværter, forhindrer dem fra at nyde Andet. Imidlertid skulle Klagerne - i Forbindelse med en Lægeattest - nu have fremkaldt en større Afvexling i Retterne, der imidlertid maa kjøbes med en forøget Afgift til Marketenderen af 1½ sk. dagligt. Men den gamle Klage er nu afløst af en anden; thi medens der var rigeligt af Ærter og Flæsk, paastaaes der, at Portionerne af de andre Retter ere meget afmaalte, og imedens man for fik "Meer end nok" at spise, faaer man nok nu for Lidet. Om Eftermiddagen er der atter tre Timers Exercits, og dermed ere Øvelserne endte. Aftenen er fri, og hvorledes Aftenen tilbringes, have vi seet. Det begynder nu at blive mørkt; Lygterne omkring Leiren tændes, de hvide Skikkelser forsvinde den ene efter den anden indenfor Teltene, og Leiren ligger efter en Times Forløb hensjunken i dyb Ro.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. august 1863)
Teltlejren paa Kjøbenhavns Lammefælled holdt i Mandags Aftes Dyrehavsfest, og den havde til Tilskuere Tusinder af Damer og Herrer fra Byen. Man saae her Tyrolerferdinand, Pjerrot, Invalider med een Arm, der spillede Lirekasse, Mester Jakel, Kunstberidere o. Fl. Pepita var ogsaa derude og gjorde stormende Lykke. De forskjellige Placater, der indbød til Festen, vare baade m. H. t. Indhold og Skrivemaade i den bekjendte Dyrehavsstil og særdeles vellykkede, navnlig den om "den stakkels Kone med de 28 Ædioter". Det var 1ste Bataillon, der gjorde Løierne. En Sangforening kom derud og sang nogle Sange. Om Aftenen samledes nogle Officerer/ Underofficerer og Rekrutter om Punschebollerne. (Fædrl.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. august 1863).
I Torsdags Aftes fandt i Kjøbenbavn, efter "Flks. Av." , et temmelig betydeligt Opløb Sted i Holmensgade, foranlediget ved, at henved 100 tydsktalende Soldater havde samlet sig der, afspærret Gaden og gjort Optøier. Den patrouillerende Betjent kunde ikke formaae dem til at gaae, og da de endog toge fat i ham, maatte han ved sin Pibe tilkalde Assistance. Der kom ogsaa strax en Betjent tilhjælp, men da denne tog fat i en af Urostifterne, faldt hele Sværmen over ham og frarev ham Arrestanten, der imidlertid blev greben og fastholdt af et Par Borgere, der vare tilstede. En tredie tilkommen Betjent opfordrede nu flere Gange med høflig Alvor Sværmen til at gaae fra hinanden, men da dette ikke hjalp, trak han sin Politiestav frem og truede med at ville gjøre Brug af den, hvis man ikke rømmede Gaden. Dette hjalp; i et Øieblik var Gaden ryddet og den paagrebne Urostifter bragtes til Politiestationen.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 31. august 1863).
I Fredags Aftes Kl. 8 3/4 fik, efter "Fdl.", Kommandanten i Teltlejren paa Kbbvns. Lammefælled, Major Gjedde, pludselig det Indfald at lade Leiren rømme for de Herrer og Damer, som vare derude i Besøg. Rekrutterne, baade de, der vare paa Benene, og de, der vare gaaede i Seng, bleve ved Hornsignaler kaldte under Gevær foran deres Telte. Nu sendtes der en Mængde Patrouiller ud, der paa en uskaansom Maade dreve de Besøgende ud, som jo maatte vige for Bayonnetterne. Ja, Hr. Gjedde var saa tjenstivrig, at han tiltalte Flere paa følgende Maade: "Naa, kan De ikke skynde Dem; jeg har jo sagt, al De skulle gaae." Ingen vidste eller veed endnu, hvad Grunden var til denne hensynsløse Opførsel. I Mandags Aftes saae man ved Indgangen til Leiren Placater opslaaede med Paaskriften: "Kl. 8 ville de Civile forlade Leiren". Kort, men fyndigt!
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. september 1864)
I Teltlejren paa Kbhvns. Lammefælled blev der, efter "Flks. Av.", i Tirsdags Aftes givet en Fest for den af Nordslesvigere bestaaende fjerde Rekrutbataillon, der er indlogeret paa Sølvgadens Kaserne. Kl. 6½ marscherede Bataillonen ind i Leiren igjennem en festligt smykket Indgangsport, hvor den af Lejrens Mandskab modtoges med livlige Hurraraab. Efter at Bataillonen var bleven opstillet, blev den budt velkommen ved Afsyngelsen af nogle Sange og ved en Tale af en Rekrut af 1ste Bat.'s 2det Comp. Denne Hilsen besvaredes af Slesvigerne i Sang og Tale. Derpaa gav Leirmandskabet forskjellige Slags Løier tilbedste, af hvilke især en storartet "Beriderforestilling" vakte megen Munterhed. Da Mørket indtraadte, samledes man om Punschebordene og fortsatte Lystigheden saa lange, indtil der blev blæst Signal til Opbrud. Det fremhæves, at 2den Bataillon (Sydslesvigere) med meget Liv deltog i denne Fest, der havde et stærkt nationalt Præg.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. september 1863).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar