Bønder paa Als. (Efterskrift til Politivennen)

- I Slesvig staar Folket endog i den Grad under Embedsvældens Tryk, at da nylig endel Bønder paa Als - hvor, efter Hadersl. Av., "de kommunale Forhold næsten i alle Retninger trænge haardt til Reformer i en tidsvarende Retning" - vilde oprette en hertil sigtende Forening, kom der fra hans Almagt Amtmanden, til hvem Herredsfogden underdanigst havde indstillet "Spørgsmaalet", den Besked: "at en Forening til Drøftelse og Behandling af kommunale Forhold paa ingen Maade kunde anerkjendes eller tilstedes"! I Slesvig tør Folk altsaa ikke samle sig til at forhandle almennyttige Æmner; er det saa noget Under, saa længe man dog ikke kan forhindre Folk i at komme sammen paa Kroer og Værtshuse, at Diskursen saa let skejer ud i forstyrrende og skadelige Retninger? Ved saa unaturlige Baand paa den tarveligste Frihed i Slesvig kan man ogsaa kun modarbejde det man skulde tilstræbe, en maadeholdende Brug af Friheden til Vækkelse af indre Reformer, og "give vore Fjender Vaaben i Hænderne", der, om de end ikke direkte kunne flade os, dog indvirke skadeligt paa Stemningen. I Virkeligheden er der heller ikke noget, som trænger saa meget til Reform i Slesvig, som de kommunale Forhold, navnlig paa Landet, hvor Byrokratiet er saa godt som eneraadene. Er da Amtmand Heltzen saa bange for at der skal røres noget herved? Saavidt vides er Haderslev Amt endnu det eneste i Slesvig, hvor der er en Slags Amtsraad. Hvorfor tager da ikke Regjeringen selv, siden Folk i Slesvig ikke maa samles derom, Initiativ til al fremkalde en kommunal-repræsentativ Reform i det øvrige Slesvig baade med Amtsraad og Sogneforstandere? Als erklæres jo desuden i Hadersl. Av. for saa "loyal", at man ikke behøver at holde det under politisk Amtmandskvarantæne.

(Jyllands-Posten 26. august 1863).

Eugenius Sophus Ernst Heltzen (1818-1898 i Odense) var amtmand over Aabenraa, Als og Ærø Amt i 1850-64, og blev efter krigen 1864 stiftamtmand over Fyn 1869-98. I 1856 blev Heltzen valgt til medlem af Rigsrådet. Som konservativ helstatsmand var han modstander af de nationalliberale. Efter krigen blev han justits- og kultusminister i perioden 11. juli 1864 – 30. marts 1865 i regeringen Bluhme II.