Viser opslag med etiketten tegl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tegl. Vis alle opslag

07 marts 2022

Aldersro Teglværk. (Efterskrift til Politivennen)

Den 1. august 1867 styrtede en lergrav på Aldersro Teglværk sammen og begravede en arbejder som døde. Den 16. august 1867 døde en 30 årig arbejder med kone og børn på samme måde. Mellem de to dødsfald skulle yderligere et have fundet sted.

Ulykkestilfælde i Lergravene ved Aldersro Teglværk. Den 1ste August d. A. tilsatte, som det har været meddelt i nærværende Blad under "Dagsbegivenheder", en Arbeidsmand Livet i en af Aldersro Teglværks Lergrave. Igaar handles et lignende Ulykkestilfalde, og samtidig med, at vi fik Underretning herom, erfarede vi, at en tredie Arbeider var forulykket i Lergravene den 10de i forrige Maancd. Det er altsaa i Løbet af omtrent 7 Uger tre Menneskeliv, som Arbeiderne i det nævnte Teglværks Lergrave have krævet, hvilket gjør det til Pligt alvorlig at fremsætte det Spørgsmaal, om ikke en uforsvarlig Skødesløshed, for hvilken Nogen maa kunne drages til Ansvar, er Skyld i disse gjentagne Ulykkestilfælde. Navnlig ligger det at at antage - vi ere ikke kjendte med de lokale Forhold - at der ikke anvendes den tilbørlige Samvittighedsfuldhed ved Afstivningen af Gravene; thi ellers kunne saa hyppige Sammenstyrtninger, der paa Grund af Lerets Blødhed øjeblikkelig maa have en Kvælning af de Begravede tilfølge, neppe finde Sted. Vi kunne ganske vist ikke antage Andet, end at Politiet i de gjentagne Ulykkestilfælde, der vist maa være komne til dets Kundskab, har fundet Anledning til at foretage en alvorlig Undersøgelse af Gravenes Tilstand og de Forholdsregler, der ere tagne for at undgaa Ulykkestilfælde, men vi have dog ikke villet undlade ved at bringe Sagen frem for Offentligheden at give Undersøgelserne en yderligere Støtte.

(Dags-Telegraphen (København) 17. september 1867).

Fritz Theodor Benzen: Aldersro Teglværk. T.v.: Rygende skorsten. Midten: Teglværket. I forgrunden ses en udgravning. Foto formentlig fra o. 1900. Kbhbilleder. Public domain. Teglværket, bryggeriet (1860) og ejendommen Aldersro lagde navn til nutidens Aldersrogade. Teglværket blev anlagt 1857-1858 ved Vibenhus Runddel. Mens enkelte af bryggeriets bygninger stadig eksisterer (Jagtvej 169 B og C) blev teglværket nedrevet kort efter 1900.

Under krigen 1864 stillede teglværksejeren J. Owen i februar 1864 en treetagers bygning på Aldersro Teglværk til rådighed som lazaret.

07 januar 2015

Om bedre Tagsten

De røde tagsten man kan købe nu omstunder, er af meget dårlig forarbejdning. Som oftest fulde af porer der siden forårsager afskallinger. Desuden er de så tunge at deres vægt er til stor byrde for tagene, og tætheden er der ved deres fremstilling ikke sørget godt nok for.

Ved Trondhjem er et teglbrænderi hvor man laver teglsten ikke bare af en meget god tæt masse, men også kun halvt så tykke som de almindelige tagpotter. Formen er ganske ny. De er flade, rombiske og klæder i tækning usædvanlig godt. 


Sådan kan tagsten også se ud, selv om de ikke er rombiske. Men hvorfor skal vi finde os i tykke, utætte og på alle måder dårligt forarbejdede tagsten, som oven i købet er fulde af porer så de skaller af?

Der er ingen tvivl om at når vores teglværker frembragte sådanne sten, så ville de få overmåde stor afsætning. Dersom disse værkers ejere ønskede underretning, kunne de let få den nu, da opfinderen af denne slags sten, Hr. Barlien, der ejer det omtalte værk ved Trondhjem, for indeværende er i København og logerer i Springgaden hos postbud hr. Halseth.


(Politivennen nr. 357, 28. februar 1805, side 5674-5675).

Redacteurens Anmærkninger

Hans Barlien

Var en norsk bonde og stortingsmand (1772-1842). Han startede i 1805 et teglværk. Han uddannede sig på studieophold i København 1805. Og ifølge en norsk hjemmeside skulle han have kontakt med H. C. Ørsted. Udover teglværket ejede han savværk, mølle, pottemageri, kalkbrænderi, glasværk, hattefabrik og trykkeri. Og var kendt som opfinder. Barlien blev fra 1815 en af de førende radikale bondeledere. Han blev dog med held neutraliseret af embedsmændene, bl.a. fordi han fik valgt sognekomiteer et par steder. Det var nok til at han i 1830 blev for oprør, valgagitation, gudsbespottelse, og for at "vække Misnøje med Statsforfatningen, Regeringen og Statens Embeds- og Bestillingsmænd" osv. Barlien blev frifundet, men tiltalen hindrede ham i at blive valgt som stortingsmand i 1830 og 1833. Hvorpå han i 1837 udvandrede til USA. Ikke desto mindre prægede Barliens tanker bondepolitikken.

Halseth

Se Kraks Vejviser 1805:  "Halseth, Bud ved Hamborg agende Post-Contoir, Springgaden 13". På Politivennens tid var de vigtige postknudepunkter i Danmark København og
Kolding, hvor var postmestre. Der var tre lovlige befordringsmåder for postforsendelser: Med Postvæsnet, med eget bud - eller med Postvæsnet og eget bud