Den 1. august 1867 styrtede en lergrav på Aldersro Teglværk sammen og begravede en arbejder som døde. Den 16. august 1867 døde en 30 årig arbejder med kone og børn på samme måde. Mellem de to dødsfald skulle yderligere et have fundet sted.
Ulykkestilfælde i Lergravene ved Aldersro Teglværk. Den 1ste August d. A. tilsatte, som det har været meddelt i nærværende Blad under "Dagsbegivenheder", en Arbeidsmand Livet i en af Aldersro Teglværks Lergrave. Igaar handles et lignende Ulykkestilfalde, og samtidig med, at vi fik Underretning herom, erfarede vi, at en tredie Arbeider var forulykket i Lergravene den 10de i forrige Maancd. Det er altsaa i Løbet af omtrent 7 Uger tre Menneskeliv, som Arbeiderne i det nævnte Teglværks Lergrave have krævet, hvilket gjør det til Pligt alvorlig at fremsætte det Spørgsmaal, om ikke en uforsvarlig Skødesløshed, for hvilken Nogen maa kunne drages til Ansvar, er Skyld i disse gjentagne Ulykkestilfælde. Navnlig ligger det at at antage - vi ere ikke kjendte med de lokale Forhold - at der ikke anvendes den tilbørlige Samvittighedsfuldhed ved Afstivningen af Gravene; thi ellers kunne saa hyppige Sammenstyrtninger, der paa Grund af Lerets Blødhed øjeblikkelig maa have en Kvælning af de Begravede tilfølge, neppe finde Sted. Vi kunne ganske vist ikke antage Andet, end at Politiet i de gjentagne Ulykkestilfælde, der vist maa være komne til dets Kundskab, har fundet Anledning til at foretage en alvorlig Undersøgelse af Gravenes Tilstand og de Forholdsregler, der ere tagne for at undgaa Ulykkestilfælde, men vi have dog ikke villet undlade ved at bringe Sagen frem for Offentligheden at give Undersøgelserne en yderligere Støtte.
(Dags-Telegraphen (København) 17. september 1867).
Under krigen 1864 stillede teglværksejeren J. Owen i februar 1864 en treetagers bygning på Aldersro Teglværk til rådighed som lazaret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar